Projekt 1 Hverdagsrehabilitering
|
|
- Cecilie Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb i kommunen. Der blev set et potentiale i at optimere denne indsats med formålet at øge borgernes selvstændighed og spare kommunen for ydelser forbundet med hjemmehjælp. Dette som en nødvendighed pga. den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Henviste borgere til projektet Projektet blev ultimo 2014 evalueret af den tværfaglige projektgruppe. Det blev besluttet at forsøge at øge tilgangen af borgere ved at indføre begrebet UFS 1, samt visitere alle med behov for støttestrømper. Der blev på baggrund af dette udarbejdet og implementeret en arbejdsgang (Bilag 1). Grafen Fordeling af henviste borgere viser henviste borgere fra henholdsvis visitationen og UFS i 2014 og Fordeling af henviste borgere Antal borgere Henvist fra visitationen UFS Hevist i henholdsvis 2014/ På grafen ses en stigning i tilgangen til hverdagsrehabilitering efter evalueringen ultimo Der ses generelt en stigning i henvisningerne gennem projektet med et peak i november 2015 med 11 henviste. Denne stigning tolkes som en øget opmærksomhed på hverdagsrehabilitering fra sundhedspersonalet. Der ses desuden en markant stigning i henvisninger fra 3 borgere i 2013 til 116 borgere i de første 11 måneder af Der er i alt henvist 165 borgere til hverdagsrehabilitering i projektperioden fra til Grafen Fordeling af henviste borgere til hverdagsrehabilitering viser fordelingen af borgerne i forhold til relevans 1 Udføre Styret hverdagsrehabilitering 1
2 for hverdagsrehabilitering. De 13% der er ekskluderet dækker over borgere, der endnu ikke har afsluttet forløbet og derfor mangler data at beregne på, samt borgere der er påbegyndt et andet forløb og derfor ikke har modtaget hverdagsrehabilitering. Fordeling af henviste borgere til hverdagsrehabilitering 13% 16% 13% 58% Frasorteret efter udredning Relevant for hverdagsrehabilitering Ekskluderet Frasorteret inden udredning På fordelingen ses at 58% af de henviste borgere har vist sig relevante for hverdagsrehabilitering, og kun 13% blev frasorteret efter udredning. Det vil sige at, der er brugt meget få unødige ressourcer, men at der i fremtiden kan arbejdes med at nedbringe de 13% for at optimere arbejdsgangen. Der er i den videre evaluering taget udgangspunkt i de 58% (96 borgere), som er vurderet relevant for hverdagsrehabilitering. Dette for at se på effekten af hverdagsrehabiliteringsforløbene. Borgere med relevans for hverdagsrehabilitering De 96 relevante borgere har alle modtaget en ergoterapeutisk udredning og efterfølgende intervention. Grafen viser, hvor mange borgere der er henvist fra henholdsvis Visitationen og som UFS. Der ses en tydelig tilgang af borgere fra 2014 til 2015 både fra Visitationen og UFS. 2
3 Antal borgere Borgere med relevans for hverdagsrehabilitering Henvisningsår 2015 Henvist fra visitationen UFS Borgernes udbytte af hverdagsrehabilitering Borgernes udbytte af hverdagsrehabiliteringen ses på diagrammet nedenfor. Diagrammet viser den procentvise fordeling i forhold til udbyttet af hverdagsrehabilitering. Udbytte af hverdagsrehabilitering 2% 4% 43% 51% Ingen udbytte Udbytte med reduktion af hj.hj. Ønsker ikke at deltage Udbytte uden reduktion af hj.hj. Der er 43% af borgerne, der har et direkte positivt outcome af interventionen, og til dem kommer de 4%, der har fået et udbytte men uden reduktion i hjemmehjælpsydelserne. Udbyttet dækker over, at borgerne er blevet mere deltagende i aktiviteter eller har opnået selvstændige funktioner på andre områder end indsatsområdet. For denne gruppe må det konkluderes at været et positivt resultat. Det er en gruppe, man ville forvente en øget tilgang af hjemmehjælpsydelser til i takt med stigende alder og fald i funktionsniveau. Det at man ved hverdagsrehabilitering kan højne borgernes funktionsniveau og gøre dem mere selvstændige, har stor indflydelse på borgernes livskvalitet og ikke mindst behovet for ydelser på kort og lang sigt. 3
4 Medarbejdernes udbytte af hverdagsrehabilitering Projektet har, udover ergoterapeutisk udredning af og intervention til borgere, også rettet sig imod vejledning til hjemmeplejen. Dette i forhold til at udnytte borgerens ressourcer bedst muligt igennem hverdagsaktiviteter som placering af hjælpemidler og lade borger udføre de aktiviteter de kan uden hjælp eksempelvis i forbindelse med personlig hygiejne. Der har været god effekt af vejledning hver 14. dag i forhold til at øge såvel borgerens som hjemmeplejens fokus på borgerens egen andel af hverdagsaktiviteter samt vedligeholde funktioner, der ellers ville gå tabt pga. fejltolket behov for hjælp. Det har vist sig, at det er en indsats, der løbende er behov for, dels pga. skiftende plejepersonale og dels fordi der løbende vil være behov for sparring mellem plejepersonale og ergoterapeuter for at bevare fokus på den hverdagsrehabiliterende indsats. Indsatsen har kun i begrænset omfang medført en reducering i de nuværende hjemmehjælpsydelser, men det forventes at have en positiv effekt på længere sigt. Hjemmeplejens evaluering Fra hjemmeplejens side har det primært været SSH (Social og Sundheds Hjælper), der har haft den rehabiliterende rolle. Det ønskes i fremtiden bredt til alle der udfører 83 ydelser, således at hele hjemmeplejen får en rehabiliterende tilgang. Hverdagsrehabilitering starter primært med en henvisning fra Visitationen. Herefter udredning, målsætning og intervention ved ergoterapeut og overlevering til SSH, som indgår i varetagelsen af det videre forløb. Borgere kan desuden opstartes via UFS, dvs. at hjemmeplejen spotter en borger med behov for hverdagsrehabilitering og kontakter ergoterapeuterne. Det har bevirket, at SSH føler større ejerskab i forløbet og mere ansvar for at understøtte træningsplaner. De oplever tilmed, at borgeren får øget livskvalitet, og de føler større faglig stolthed når hjemmehjælpsydelserne nedbringes eller fastholdes. SSH har igennem vejledning og sparring opnået større forståelse for inddragelse og selvstændiggørelse af borgerne under dagligdagsaktiviteter. Større synliggørelse af ergoterapeuternes indsats ved bl.a. deltagelse i frokostpauser/teammøder hver 14. dag har bidraget til fastholdelse af fokus på den rehabiliterende tankegang. SSH oplever ligeledes en større tryghed i forbindelse med vejledning, sparring og besøg i borgernes hjem og gør derfor også mere brug af ergoterapeuterne. Det er et stort ønske fra SSH, at terapeuterne er behjælpelige med ny viden vedr. velfærdsteknologiske hjælpemidler som Solrød Kommune bruger, da SSH ikke får tilegnet sig denne viden. Ergoterapeuternes evaluering Ergoterapeuternes primære opgave i forhold til hverdagsrehabilitering er udredning af borgerens funktionsniveau og aktivitetsproblematikker, herunder afklaring af såvel borgerens potentiale, mål samt motivationsområder. Ud fra dette tilrettelægges hvordan hverdagsrehabiliteringen hos den enkelte borger fordeles mellem ergoterapeut og hjemmepleje. Det er ergoterapeuten, der står for den konkrete vejledning, sparring og undervisning til borgerens hjemmepleje. Ergoterapeuten har ansvaret for løbende 4
5 opfølgning og evt. graduering. Desuden varetages kontakten mellem visitator og hjemmepleje i forhold til evaluering af forløbet samt afslutning af hjemmeplejeydelser ved opfyldelse af borgerens mål. Ergoterapeuterne har under projektet varetaget en større del af interventionerne hos de henviste borgere i forhold til tidligere. Denne oprustning af ergoterapeutfaglig tilgang under hverdagsrehabiliteringen har betydet, at ergoterapeuterne har haft større kendskab til borgerens funktionsevneniveau, herunder især motivationsstrategier og målsætning, hvilket har øget overførelsesværdien og dermed forbedret vejledningen til hjemmeplejen. Ud fra en faglig vurdering er det de borgere der henvises tidligt, der har størst potentiale til at opnå selvstændige funktioner gennem hverdagsrehabilitering. Eksempelvis de borgere som inden for relativ kort tid har oplevet funktionstab, samt borgere der visiteres til støttestrømper. Et stort antal af disse kan opnå et så højt funktionsniveau, at de enten kan reduceres i, eller ikke længere har behov for, ydelser fra hjemmeplejen. Borgere der er visiteret med et langvarigt funktionstab fra Visitationen og UFS har derimod vist sig at være svære at øge funktionsniveauet hos. Det selvom den ergoterapeutiske indsats i høj grad har rettet sig mod forandringsprocesser og afklaring af motivationsområder. Der har i perioden været øget fokus på vejledning, sparring og undervisning af hjemmeplejens personale. Den øgede kontakt har afstedkommet et bredere samarbejde og en forståelse på tværs af afdelinger og faggrupper i kommunen. Det har været et givende samarbejde med et stort udbytte for de inkluderede borgere og for personalet på tværs. Det vurderes at der fortsat vil være behov for denne indsats for at bevare fokus på hverdagsrehabilitering. Opsummering Der er i projektet inkluderet 165 borgere, hvoraf 96 var relevante for hverdagsrehabilitering. Tilgangen til hverdagsrehabilitering er øget fra 3 borgere i 2013 til 116 borgere i de første 11 måneder af Det må konkluderes at formålet med projektet, at øge tilgangen til hverdagsrehabilitering, er opnået. Der skal fortsat arbejdes med, hvilke borgere der skal henvises, specielt med den gruppe af borgere der ikke er relevante efter udredning. Dette for at optimere arbejdsgangen og undgå ressourcespild. Den øgede indsats med oprustning af ergoterapeutfaglig tilgang og større samarbejde på tværs har vist sig at have stor effekt. 43% af de borgere der er vurderet relevant for hverdagsrehabilitering har opnået en reduktion i de givne hjemmehjælpsydelser, og 4% har opnået et udbytte uden reduktion i ydelser men med en øget selvstændighed i hverdagen. Derudover har den ergoterapeutiske vejledning til plejepersonalet haft effekt i forhold til at fastholde borgerens aktuelle funktionsniveau og/eller øge borgerens selvstændighed. Det må samlet set konkluderes, at der er stor effekt af hverdagsrehabilitering til denne gruppe som forventeligt ville opleve et fald i funktionsniveauet uden en indsats. Det har i projektet specielt været borgere, der har modtaget en tidlig indsats, der har opnået selvstændighed inden for specifikke indsatsområder. 5
6 Effekten af hverdagsrehabilitering viser sig også i andre mere omfattende projekter 2, og det er derfor også blevet en del af lovgivningens 83 stk. 3 3 at vurdere borgerenes mulighed for forbedring af funktionsevneniveau forud for en afklaring af, hvilke hjælpeforanstaltninger der evt. er behov for. Anbefalinger Det anbefales fra projektgruppen at de tilførte midler bliver varige, således at hverdagsrehabilitering forbliver en del af den daglige drift. Den hverdagsrehabiliterende indsats bør rette sig imod: - Videreføring af tværgående følgegruppe med formålet at sikre arbejdsgange i forhold til fastholdelse og revidering. - Fortsat ergoterapeutisk udredning, målsætning og intervention hos borgere med behov for hverdagsrehabilitering. - Planlagt ergoterapeutisk undervisning af plejepersonalet hvert ½ år med sigte at oplære nye samt understøtte det igangværende arbejde med hverdagsrehabilitering. - Planlagt ergoterapeutisk vejledning og sparring hver 14. dag i forbindelse med hjemmeplejens frokostpause/teammøde samt vejledning af personalet i borgers eget hjem ved behov. - Guidelines for hvilke borgere der kan/skal visiteres via UFS for at optimere arbejdsgangen. - At hverdagsrehabilitering bredes til alle der arbejder med 83 ydelser og ikke alene SSH, så hele hjemmeplejen i fremtiden arbejder rehabiliterende. - Videreføring af planlægning/koordinering hver 14. dag mellem hjemmepleje og ergoterapeuter - Inddragelse af fritvalgs leverandørerne i forhold til hverdagsrehabilitering 2 (Månsson, M (2007): Hemrehabilitering:Vad, hur och för vem? - Fortbilding AB/Tidningen Äldreomsorg)( DSI & itracks (2010): Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, ( 3 ( ) 6
Solrød kommune Rehabiliteringsafsnittet på Christians have
Ældrepuljeprojekt 3 døgnpladserne på Christians Have rehabiliteringsafsnit Formål: I forbindelse med puljemidler fra ældremilliarden startede et projekt 1.5. 2014, med fokus på en øget rehabiliterende
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereKan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering
Læs mereHverdagsrehabilitering i Københavns kommune
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering
Læs mereProjekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereProjektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereHverdagsrehabilitering 1. januar 2019
Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse
Læs mereEn ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Læs mereUdarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk
Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde
Læs mereBusiness Case nr. I 30X/01
Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereKontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016
Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereIndsatsområder SSU 1. kvartal 2014
Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Læs mereTemadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem
Læs mereProjekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014
Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,
Læs mereAktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør
Læs merePulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014
Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der
Læs mereEvalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen
Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereSygeplejersker i rehabilitering
Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere
Læs mereÅrsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereNOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i Hverdagsrehabilitering
Organisatoriske udfordringer i Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut DSI undersøgelser om hverdagsrehabilitering Fredericia: Længst
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse
Læs mereProjekt tidlig og målrettet indsats
Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen
Læs mereHandleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten
Handleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten Baggrunden for handleplanen Hjørring Kommune oplevede i årene 2014 og 2015 en markant stigning i antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens
Læs mereNOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning
NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereKommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Læs mere24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi
Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereTemadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september
Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde
Læs mere- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune
Delprojektbeskrivelse Styrk din Hverdag - en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Baggrund Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Brøndby Kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Brøndby Kommune Ældre og Omsorg Indholdsfortegnelse 1.1. Resume... 3 2. Baggrund for Dit liv din hverdag... 4 3. Metode... 6 4. Analyse resultater...
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereTyngde Start-Slut, Alle
Evaluering af Korttidscenter I 2013 blev der oprettet et korttidscenter i Center Sundhed, og det blev besluttet at indsatsen skulle evalueres i 2014. Formålet med Korttidscenteret er, at borgeren skal
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereIndstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-
Læs mereHverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereDET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Læs mereHorsens Kommune - 83a rehabilitering
Horsens Kommune - 83a rehabilitering Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm Vital Horsens Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Den kommunale hjemmepleje Ca. 600 medarbejdere Distriktsterapeut
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs merePolitisk udvalg: Socialudvalg
Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I
Læs mereTilsynsrapport 2014 Tilsyn og opfølgning af tilbud efter 83 SL til borgere i eget hjem
Tilsynsrapport 2 Tilsyn og opfølgning af tilbud efter 83 SL til borgere i eget hjem Visitationen i har ifølge den politisk godkendte Tilsynspolitik for 2 løbende ført tilsyn med kvaliteten af den personlige
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereVELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN
VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN Idéoplæg til Mestringsenhed, september 2013 En indsats, der sigter mod mestring og træning i dagligdags funktioner for herved at imødegå
Læs mereHVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE
HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:
Læs mereTilsynsforpligtigelsen i hjemmeplejen, integreret tilsyn 2018
Tilsynsforpligtigelsen i hjemmeplejen, integreret tilsyn 2018 I Struer kommune imødekommes den lovmæssige tilsynsforpligtigelse i hjemmet med et integreret tilsyn. Struer kommunes overordnede målsætning
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 1 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 5 september 2017 Start- og sluttidspunkt
Læs mereBilag 2 Accept af kravspecifikation
Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereStatus på indsatser finansieret af ældrepuljen
Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Februar 2015 Sundhedsudvalget Indsats Beskrivelse Status august Indsatsområde: Styrket indsats rehabilitering og træning. Rehabilitering og forebyggelse Mere
Læs mereLængst Muligt i Eget Liv
Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereHverdagsrehabilitering
Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereMålgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:
Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereBorgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.
AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv
Læs mereKvalitetsstandard Generel Information
Kvalitetsstandard 2016 Generel Information INDHOLDSFORTEGNELSE VISION OG MÅLSÆTNING MED DIN HJÆLP... 3 REHABILITERING: DIN SELVHJULPENHED VORES FOKUS... 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN STØTTE I HVERDAGEN... 4 SÅDAN
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune
Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereInternt notatark. Emne: Prognose Bestillerbudget 2017 til 2020 Hjemmeplejen og Sygeplejen. Indledning
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Økonomiafdelingen SEN Dato 19. maj 2016 Sagsnr. 16/2422 Løbenr. 96866/16 Sagsbehandler Torben Albrecht Direkte telefon 79 79 72 45 E-mail talb@kolding.dk
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereSide 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering
Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske
Læs mereRehabilitering Personlig pleje
Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 7. april 2016 Start- og sluttidspunkt
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereVi træner mere end vi plejer
Vi træner mere end vi plejer Fredericia Modellen for Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
Læs mere23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.
23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. Ældrerapporten og Benchmarkingsamarbejde Greve Kommune indgår normalt i et benchmarkingsamarbejde med følgende kommuner: Helsingør, Hillerød, Gentofte,
Læs mereProjektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse
Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings
Læs mereMidler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Læs mereSOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)
SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,
Læs mere