Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
|
|
- Sandra Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup 2. Baggrund Baggrunden for projektet er en politisk beslutning om, at der skal iværksættes et tværfagligt projekt om rehabilitering for ældre med funktionsnedsættelse. I Servicestrategi og aftale om budgettet for 2011 er det formuleret således: Parterne er enige om, at der iværksættes et tværfagligt projekt med henblik på at sikre, at borgere, som påbegynder modtagelse af hjemmehjælp, får en bedre livskvalitet og mulighed for at være selvhjulpne gennem styrkelse eller vedligeholdelse af deres funktionsevne. Projektet er inspireret af lignende projekter i Fredericia Kommune og Høje Taastrup Kommune. Inspiration fra andre kommuner Flere projekter har vist, at systematisk træning af ældre er vigtigt for at bevare funktionsevnen og livskvaliteten. Det gælder bl.a. projekter gennemført i Fredericia, Høje Taastrup og Silkeborg Kommuner. Dette projekt er inspireret af disse projekter, som kort beskrives neden for. I Fredericia Kommunes projekt Længst muligt i eget liv modtager borgeren intensiv træning af plejepersonale med udgangspunkt i hjemmet. En evaluering af projektet viser, at der i projektperioden kan konstateres en markant ændring i ydelsesmønstret før og efter introduktionen af Længst muligt i eget liv. Efter introduktionen er ressourcerne i højere grad målrettet borgere med størst behov, og varigheden af forløbene er reduceret. Samlet set har omlægningen medført et betragteligt besparelsespotentiale 1. Kommunen har investeret 6.6 mio. kr. i de iværksatte initiativer og har sparet 15. mio. kr. Silkeborg Kommune har gennemført projekt Bevar Mestringsevnen. Et særligt team stod for hjemmetræning af borgere, som modtog udvalgte hjemmehjælpsydelser. Borgerne modtog målrettet træning i de funktioner i hjemmet, som de havde svært ved at klare selv og som visitator havde vurderet, at de skulle have hjælp til. Projektet dokumenterer, hvor mange borgere der er blevet helt eller delvist selvhjulpne pga. træningen. Det dokumenterer endvidere de opnåede besparelser. Udgifterne til projektets første år (hjælpemidler og støttefunktioner) var samlet set på knap 2. Mio. kr. Det første år var de beregnede sparede udgifter på godt kr. dvs. projektet har haft en beregnet besparelse på knap kr. på et år. De månedlige ikke-afholdte udgifter har været stigende gennem hele perioden 2. 1 Økonomisk evaluering af Længst muligt i eget liv, Dansk Sundhedsinstitut. 2 Slutevaluering af projekt Bevar Mestringsevnen aktiv træning, Silkeborg
2 Høje Taastrup Kommune har gennemført Projekt Fokusskifte med en anden metode til implementering af den rehabiliterende indsats end i Fredericia og Silkeborg. Der blev ikke etableret et selvstændigt team, som har stået for træning af borgerne. I stedet har to fokusskifteterapeuter arbejdet efter principper om sidemandsoplæring. De har vejledt hjemmehjælpere og borgere i, hvordan der kan være fokus på borgerens ressourcer i levering af hjemmehjælpen for ad den vej at styrke borgerens funktionsniveau og livskvalitet. Projektet dokumenterer effekt på borgernes funktionsniveau. Til gengæld dokumenterer det ikke klart, hvor mange hjemmehjælpstimer der er sparet som følge af projektet. Dog peger kommunen på, at: På trods af en stigende ældrebefolkning og en stigning i det faktiske antal af borgere der modtager personlig pleje, er de procentvise andel af ældre borgere, der får personlig pleje, faldet. For praktisk hjælp er denne udvikling endnu mere markant. Udviklingen på træningsområdet viser omvendt en svag stigning af borgere, der får træning i kommunalt regi. Budgettet til hjemmepleje, sygepleje og træning udarbejdes hvert år på baggrund af det tidligere års forbrug, og korrigeres for den demografiske udvikling og pris- og lønfremskrivningen. På trods af en voksende ældrebefolkning i Høje-Taastrup Kommune har det været muligt at akkumulere et overskud af ikke forbrugt budgetramme fra 2007 til 2010 på i alt godt 23 mio. kr. Dette mindreforbrug må antages at have sammenhæng med den generelle positive udvikling i folkesundheden der også blandt de ældre betyder, at de klarer sig både bedre og i længere tid uden hjælp. Udgiftsfaldet har dog været så stort og resultaterne af indsatsen i projekt Fokusskifte så positive, at en del af mindreforbruget må antages at have sammenhæng med den mere rehabiliterende tilgang, der har været i forhold til visitation af hjælp. 3 Nærværende projekt er inspireret af de tre projekter, men især af Silkeborg projektet. Det skyldes, at der er tilvejebragt klar dokumentation for Silkeborgprojektets positive effekter, både på borgernes selvhjulpenhed i forhold til konkrete hjemmehjælpsydelser og opnåede besparelser på hjemmehjælpsydelser. 3. Projektets mål Der er følgende overordnede formål med projektet: 1. At øge ældre borgeres livskvalitet ved at gøre dem bedst muligt i stand til selv at klare aktiviteter i hjemmet. 2. At gøre forsøg med at give aktiverende hjælp der styrker borgerens evne til at klare sig selv frem for at give kompenserende hjælp. 3. I højere grad leve op til servicelovens princip om hjælp til selvhjælp. 4. At reducere borgernes behov for kompenserende hjemmehjælp i et omfang, så sparemålene for nås (i alt 5 mio. kr. i perioden jf. oven for). 3 Sagsfremstilling til Ældreudvalget i Høje Taastrup Kommune, 1. Feb
3 4. Projektets indhold Rehabiliteringsteam og træning I projektet får borgerne et tilbud om træning i stedet for kompenserende hjemmehjælp. Træningen bevilges efter servicelovens 86. Træningsindsatsen målrettes følgende kompenserende ydelser, der gives enkeltvis til borgere: - Hjælp til på og aftagning af kompressionsstrømper. - Bad. - Rydde op efter måltider. - Servering af mad og drikke. - Tilberedning af mad og drikke. - Rengøring. Først trænes borgere, som modtager hjælp til på og aftagning af kompressionsstrømper. Efterfølgende trænes borgere, som modtager andre ydelser. Når det foreslås først at træne borgere, som modtager hjælp til på og aftagning af kompressionsstrømper skyldes det, at et forholdsvis stort antal borgere modtager denne ydelse uden samtidig at modtage andre ydelser. Disse borgere må formodes at være forholdsvis selvhjulpne og have potentiale til at trænes til selv at kunne tage kompressionsstrømper på og af. Der etableres et rehabiliteringsteam, som udfører træningen. Teamet kan bestå af en fysioterapeut, en ergoterapeut og en sosu-assistent, og det tilknyttes Visitationen for ældre. Teammedarbejderne skal være villige til at bevæge sig ind over andres faggrænser, idet de til tider vil skulle hjælpe borgerne med personlig pleje og praktisk hjælp (den del af hjælpen, som borgeren endnu ikke mestrer i starten af træningen). Der udarbejdes funktionsbeskrivelser for teammedarbejderne. Træningen gennemføres som udgangspunkt i borgerens hjem. Træningen er målrettet de aktiviteter (på og aftagning af kompressionsstrømper, mv. jf. neden for), som borgeren ikke kan klare selv eller har svært ved at klare, og hvor Visitationen for ældre vurderer, at borgeren kan profitere af det træningstilbud, projektet giver. Rehabiliteringsteamet hjælper borgerne med den del af ydelsen, som borgerne endnu ikke er trænet op til at klare selv, f.eks.: hvis borgeren trænes med henblik på at klare bad selv, hjælper rehabiliteringsmedarbejderen borgeren med den del af badet, som borgeren endnu ikke selv er i stand til at klare. Målgruppe Projektets målgruppe er: 1. Borgere, der henvender sig til kommunen for at få hjemmehjælp første gang og som vurderes at have behov for en af følgende ydelser: - Hjælp til på og aftagning af kompressionsstrømper. - Bad. - Rydde op efter måltider. 3
4 - Servering af mad og drikke. - Tilberedning af mad og drikke. - Rengøring. og som vurderes at kunne profitere af det træningstilbud, projektet giver. 2. Borgere, som allerede er visiteret til en af ovennævnte ydelser og som vurderes at kunne profitere af det træningstilbud, projektet giver. Det er frivilligt for borgerne at deltage i projektet, idet der ikke i serviceloven er belæg for at tvinge borgerne til at deltage i projektet. Målgruppen omfatter både borgere, som har Ballerup Kommune som leverandør af hjemmehjælp og borgere, som har privat leverandør. Visitation til projektet Visitationen for ældre er en central aktør i projektet. Nye borgere skal have et visitationsbesøg, hvor visitator vurderer borgerens funktionsniveau og behov for hjælp samt potentiale for at kunne profitere af det træningstilbud, projektet giver. Dette er også en forudsætning for at kunne dokumentere projektets effekter af træningen på borgerens livskvalitet og selvhjulpenhed samt besparede hjemmehjælpstimer. Borgere, som allerede modtager de af projektet omfattede hjemmehjælpsydelser, skal revisiteres for at kunne deltage i projektet. Det skal afklares, om denne revisitation forestås af visitatorer i Visitationen for ældre eller medarbejderne i Rehabiliteringsteamet. Visitationen for ældre og Rehabiliteringsteamet skal generere en stor del af dokumentationen for projektets effekter. Det skal ske gennem en række tests af borgerne samt registrering i Rambøll Care. Der udarbejdes et tillæg til kvalitetsstandarder omhandlende tilbud om træning i projektperioden. Det skal behandles og godkendes politisk. Der udarbejdes endvidere et tillæg til indsatskataloget omhandlende træningsydelsen. Snitflader til og samarbejde med andre dele af organisationen Projektet har en række snitflader til andre dele af organisationen og er afhængig af et godt samarbejde med dem. Der er tale om snitflader til: Hjælpemiddelafsnittet Rehabiliteringsteamet bør have kompetence til at bevilge visse hjælpemidler for at undgå unødig tidsforbrug i Hjælpemiddelafsnittet og forsinkelser i træningsforløbene. Der skal endvidere indkøbes en række hjælpemidler (indkøbes af projektet), som kan afprøves inden hjælpemidlet bevilges (f.eks. støttestrømpeaftager). 4
5 Hjemmeplejen Hjemmeplejegrupperne orienteres om projektet ved projektstart. Endvidere er det nødvendigt at samarbejde med hjemmeplejen i borgernes træningsforløb. Rehabiliteringsteamet har fri om aftenen og i weekender og helligdage. Her er det afgørende, at hjemmeplejen støtter op om træningen. Der kan også være træningsforløb, som ikke resulterer i, at borgeren bliver selvhjulpen. Her skal der ske overlevering til hjemmeplejen. Private leverandører orienteres om projektet ved projektstart, og der samarbejdes med dem undervejs, på samme vis som med den kommunale hjemmepleje. Aktivitet & Træning Medarbejdere i Aktivitet & Træning orienteres om projektet ved projektstart. Hjemmesygeplejen orienteres om projektet ved projektstart. Care Rambøll Care benyttes til at registrere data om de borgere, der indgår i projektet. Visitatorer i Visitationen for ældre visiterer borgere til projektet og tildeler en rehabiliteringspakke. Visitator angiver starttidspunkt og sluttidspunkt for rehabiliteringspakken. Når Rehabiliteringsteamet afslutter en sag, sender de advis til Visitationen for ældre med slutdato, så visitationen kan registrere den faktiske slutdato. En række tests skal anvendes af borgeren i forbindelse med projektet. Disse tests oprettes i Care. De skal oprettes, så der senere kan analyseres på testresultaterne. Det registreres, hvor mange hjælpemidler der bevilges til borgere, som er omfattet af projektet. Kompetenceudvikling For at ruste Visitationen for ældre og Rehabiliteringsteamet til at gennemføre projektet, afholdes en fælles dag med fagligt indhold og nogle supplerende kompetenceudviklingsdage. Risikoanalyse Der er følgende risici for projektets målopfyldelse: - At træningen ikke i forventet omfang styrker borgernes livskvalitet. - At der ikke er så mange borgere blandt ydelsesmodtagerne med et træningspotentiale som er forudsat. Denne risiko er til stede, da borgernes træningspotentiale ikke kan forudsiges inden projektstart. - At andelen af borgere med træningspotentiale der bliver selvhjulpne som følge af træningen er mindre end forudsat. Denne risiko er til stede, idet der ikke er garanti for, at en borger bliver selvhjulpen gennem træning, selv om borgeren vurderes at have et træningspotentiale. 5
6 - At borgerne ikke ønsker at deltage i projektet eller frasiger sig træningsindsatsen undervejs i forløbet. 6. Overordnet tidsramme Projektet forventes igangsat oktober 2011 og afsluttes ultimo december Projektet forløber i tre faser, som kan overlappe hinanden: 1. Initieringsfase. 2. Gennemførelse. 3. Afslutning og evaluering. 6
Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Læs mereEn ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereTrænende Hjemmehjælp. Fra kompensation
Trænende Hjemmehjælp Fra kompensation 1 Til aktivitet og deltagelse 2 Opgaven At udbrede den rehabiliterende tilgang til alle borgere i Fredericia Kommune, der modtager kommunal pleje og praktisk bistand
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereProjekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice
Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed
Læs mereKkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereHverdagsrehabilitering i Københavns kommune
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2018
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Indledning genoptræning af funktionsnedsættelser og vedligeholdende træning... 3 86 stk. 1 Genoptræning af funktionsnedsættelse...
Læs mereProjekt 1 Hverdagsrehabilitering
Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb
Læs mereBesøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138
Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereKvalitetsstandard Træning
Kvalitetsstandard Træning Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om træning?...4 3.1 Sagsbehandlingstid og iværksættelse...4 3.2 Klageadgang...4
Læs mereNOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund
Læs mereRehabilitering Praktisk hjælp
Rehabilitering Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering praktisk hjælp: Hvem kan få rehabilitering: Visitation: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mereNOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget
NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereRehabilitering Personlig pleje
Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut
Læs mere1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger
Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev
Læs mereKvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)
Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereUdarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk
Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereHverdagsrehabilitering 1. januar 2019
Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs merePraktisk hjælp efter Servicelovens 83
indkøb, midlertidig brændselshjælp og hverdagens aktiviteter Indledning Denne tekst beskriver Gribskov Kommunes praktiske hjælp til borgere i eget hjem: Rengøring, tøjvask, indkøb, midlertidig brændselshjælp
Læs mereKvalitetsstandard 2014 Træningsområdet
Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus
Læs mereKvalitetsstandard 2018 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2018 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mereStrategisk aftale 2017 Visitationen i Træning og Pleje
Strategisk aftale 2017 Visitationen i Træning og Pleje J. nr. 00.01.00P27 1 Aftaledokument Strategisk landkort Om aftalen Denne aftale beskriver de strategisk prioriterede områder, som Visitationen skal
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 7. april 2016 Start- og sluttidspunkt
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Målgruppe... 2 4.0 Indsatsen... 2 4.1 Indsatsens indhold... 2 4.2 Indsatsens omfang... 3 5.0 Visitationskriterier...
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereråd og vejledning i udførelse af opgaverne
Personlig hjælp og pleje efter Servicelovens 83 samt træning efter Servicelovens 86 stk 2 samt vedligeholdende træning Indledning Denne tekst beskriver Gribskov Kommunes personlige hjælp og pleje til borgere
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2018/2019
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2018/2019 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med vedligeholdende træning?... 3 4. Hvem kan
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2014
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12
Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens
Læs mereKontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016
Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdende træning
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem
Læs mereNOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning
NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel
Læs mereSOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)
SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereVISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns
Læs mereKvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86
Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.
Læs mereIndkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:
Indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad af uafhængighed
Læs mereHverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:
Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste
Læs mereGennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det
Læs mere24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi
Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte
Kvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte Målgruppe Kriterier og omfang Formål Afgørelse Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse
Læs merePsykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard
Overordnet kvalitetsstandard Personlig og praktisk støtte/indsats Myndighed og Pleje Godkendt af Social og Sundhedsudvalget den 9. oktober 2012 Indledning Odsherred Kommune, skal mindst en gang om året
Læs mereTilberedning og anretning af mad
Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereSlutevaluering af Projekt Bevar Mestringsevnen aktiv træning
Sundheds og Ældreudvalget 201415 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 70 Offentligt 1 Slutevaluering af Projekt Bevar Mestringsevnen aktiv træning Slutevaluering pr. 30. september 2010 Udarbejdet af leder af
Læs mereBudgetgennemgang af serviceområde Genoptræning
Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS
Læs mereTemadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september
Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde
Læs mereProjektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune
Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Center for Ældre og Omsorg 23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Lov om social service 86 stk. 2. 2019 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.
Læs merePersonlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard
Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mere23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Serviceloven 86 stk. 2 2018 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.
Læs mereLov om Social Service 86
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereKvalitetsstandard Generel Information
Kvalitetsstandard 2016 Generel Information INDHOLDSFORTEGNELSE VISION OG MÅLSÆTNING MED DIN HJÆLP... 3 REHABILITERING: DIN SELVHJULPENHED VORES FOKUS... 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN STØTTE I HVERDAGEN... 4 SÅDAN
Læs mereÆldreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88
Ældreområdet Kvalitetsstandard Visitation i henhold til Lov om social service 88 01/September 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. 3 2. Forudsætning for at kunne modtage hjælp... 3 3. Visitation..5
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereEvaluering af klippekortordningen Kolding Kommune. Evaluering Klippekortordning K O L D I N G K O M M U N E. November 2016
inter Evaluering af klippekortordningen Kolding Kommune Evaluering Klippekortordning K O L D I N G K O M M U N E November 2016 0 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Opstart... 2 3. Forbrug... 3 4. Tilfredshed...
Læs mereKommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Læs mereSamarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II
Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II 1. Generel beskrivelse af pakkerne 1.1 Generelt De enkelte pakker giver plads til mindre variationer
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2010
Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 26.10 2010 Sagsid.: Elel Version nr.: [Version nr. 2] Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning,
Læs mereKvalitetsstandard 2015 Center Sundhed
Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har
Læs mere