Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Transkript

1 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund... 2 USA... 3 Den skandinaviske velfærdsmodel... 4 Den liberale velfærdsmodel... 4 Barack Obamas forsøg på at indføre ny sygesikring... 5 Fordele og ulemper ved de to landes tilgang til velfærd... 7 Konklusion... 7 Perspektivering punkter til videre diskussion... 8 Refleksion over metode... 8 Kildefortegnelse... 9 Bilag International økonomi, A-niveau Figur 8.3 De tre velfærdsmodeller - en oversigt Side 1 af 10

2 Indledning og problemformulering Mange økonomer mener, at det i de kommende årtier bliver vanskeligt at opretholde velfærdssamfundet i Danmark, som det er i dag. Det skyldes især to forhold, nemlig globalisering og den ændrede aldersfordeling, hvor der bliver flere og flere ældre mennesker. Den høje indkomstskat i Danmark lokker borgerne til at flytte til lande med lavere skat. Danmark finansierer pensioner og en del andre overførelser igennem skat, hvorimod andre lande anvender sociale forsikringsbidrag. Udenlandske statsborgere har altså lettere ved at opnå sociale ydelser i Danmark end i andre lande, i andre afhænger det nemlig af, at man har været på arbejdsmarkedet, for at man kan modtage de sociale ydelser. Derimod er velfærd og velfærdsstat et skældsord i store dele af amerikansk politik, men alligevel er der en meget stor udskrivning på de offentlige budgetter. Til at belyse forklaringerne på det, har jeg stillet nogle relevante problemstillinger op. Vil USA fortsat se på velfærdsstaten, som et skældsord? Eller påvirker Barack Obama befolkningen i den modsatte retning? Vil Danmark føre den velfærdspolitik, som Danmark fører i dag? Disse spørgsmål ligger til grund for min problemformulering til denne synopsis: Jeg vil kort redegøre for normer og værdier i henholdsvis den danske og amerikanske kultur i forhold til velfærd, og stille forskellene op mod hinanden. Jeg vil igennem brug af velfærdsmodellen analysere de væsentligste forskelle mellem USA og Danmark inden for ovennævnte områder. Jeg vil analysere Obamas forsøg på at indføre en ny sygesikring samt den i gang værende danske debat om de private hospitaler og de offentlige hospitaler. På baggrund af analysen vil jeg diskutere fordele og ulemper ved de to landes tilgang til velfærd. Det danske velfærdssamfund I Danmark har vi et velfærdssamfund, hvor leve vilkårene er meget høje. Alle danske statsborgere er omfattet af et socialt netværk, som sikre hjælp til alle statsborgere uanset hvilken status man har. Danmark er i dag et af verdens mest gennemførte velfærdssamfund. I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Befolkningen har selv været med til at vælge de politikere, som repræsenterer deres mening. Velfærd er det absolut vigtigste politiske emne for danskerne. 48 procent af danskerne, ser et løft i velfærdsstatens kerneydelser som tidens vigtigste eller næst vigtigste politiske udfordring. 30 procent mener, at det er det vigtigste politiske Side 2 af 10

3 emne overhovedet, viser en spørgeskemaundersøgelse, som Los ugebrev A4 har gennemført. I Danmark tilbydes der ikke bare sociale ydelser, men også gratis uddannelse, børnepasning, sygebehandling og så videre. Det er ikke alle ydelserne, som leveres direkte fra staten, men administreres af kommuner og regioner. Den danske velfærd også karakteriseret ved at det ikke er en betingelse for at modtage folkepension, at man har betalt skat i Danmark, man skal dog have boet i Danmark i mindst fem år op til pensionsalderen. Dette princip gælder dog ikke ved efterløn, da der kræves indbetaling i en række år for at være berettiget til efterløn. 1 USA Amerikanerne føler i overvejende grad, at de bor i et fair samfund, hvor alle hårdtarbejdende folk har gode muligheder for at få et godt liv. For amerikanerne har det ikke nogen betydning om det objektiv er en rigtig eller forkert indstilling, det afgørende er, at det er sådan amerikanerne opfatter det, og den holdning tager de med sig i stemmeboksen. I USA er det i høj grad etniske minoriteter, særdeles sorte, som modtager offentlige ydelser i USA, derfor er der mange fra den hvide middelklasse, som har stemt nej til den mere generøse velfærdsydelse, da ydelserne i høj grad kun vil komme de sorte til gode. USA har små velfærdsstater og en relativ stor grad af målretning, hvorimod Danmark har store velfærdsstater og bruger flere penge på universelle ydelser, som for eksempel uddannelse, sundhed og ældrepleje. USA og Europa har fundamentalt forskellige holdninger til fattigdom. Undersøgelser viser at amerikanere i overvejende grad betragter fattige som dovne hvorimod europæere i langt højere grad betragter fattige som uheldige. For amerikanerne betyder længden af uddannelse meget. Når amerikanske par diskutere, hvis tur det er til at tage i biografen, på café eller i firness, betyder længden af deres uddannelse meget, hvorimod det ikke betyder noget i Danmark. Det vier en undersøgelse fortaget af professor Nabanita Datta Gupta fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og professor Leslie Stratton fra Virginia Commonwealht University. 2 Magt fordelingen i de danske hjem er nærmest ikke påvirket af, hvor lang tid parterne har studeret, hvorimod det har stor betydning i USA. Grunden til denne forskel, er at den danske velfærd udligner mange af de økonomiske Side 3 af 10

4 forskelle, der ofte af den uddannelsesmæssige forskel. Velfærdssystemet i Danmark fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet for kvinderne. Kvinderne i Danmark behøver altså ikke at frygte skilsmisse så meget som de amerikanske kvinder. Efter skilsmisse falder amerikanske kvinders indkomst gennemsnitlig til 56 procent af deres tidligere ægtefælles indkomst. Den tendens ses ikke i Danmark. 3 Den skandinaviske velfærdsmodel Den danske velfærdsmodel er typisk kendetegnet ved: De fleste sociale ydelser gælder alle og er ens for alle (universelle) Høje sociale ydelser Mange gratisydelser Højt skattetryk og udgiftstryk Høj grad af sociale omfordeling Velfærdsordninger er finansieret via skatter og ikke via forsikringsordninger Den liberale velfærdsmodel Den amerikanske velfærdsmodel er kendetegnet ved Den offentlige sektor hjælper kun de allersvageste i samfundet Langt størstedelen af befolkningen må selv sørge for at købe de private forsikringer, som skal støtte én økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom eller alderdom. Det er altså folks ejet ansvar at forsikre sig Der lægges vægt på, at markedet klarer problemerne uden hjælp fra den offentlige sektor Skatteniveauet er forholdsvis lavt, da de offentlige udgifter ikke er så store Det er gratis at tage de fleste uddannelser i Danmark, hvorimod en universitetsuddannelse i USA koster titusinder af kroner. Mange amerikanske forældre begynder at spare op til deres børns uddannelse allerede når de bliver født. 3 Side 4 af 10

5 Debatten kører på at de offentlige sygehuse skal fylde mindre og de private hospitaler i højere grad skal i spil. Danmark skal altså bevæge sig imod et system som i USA, selvom USA i bevæger sig væk fra dette system. Hvis et hospital ikke kan behandle en patient inden for en måned, har det offentlige hospital pligt til at henvise patienten til et privathospital. Regningen for behandlingen skal det offentlige hospital, som har henvist patienten betale. Hvis privathospitalerne har fejlbehandlet en patient eller opgiver en patient, så har de offentlige sygehuse pligt til at overtage patienten og få styr på de skader der er sket. Men takst-betalingen fra staten gives stadig til privathospitalerne, som begyndte behandlingen på patienten. Det kan dermed fører til ringere offentlige sygehuse, og fører til at danskerne bliver så trætte af det, at de giver lov til at lade de private sygehuse overtage. 4 Barack Obamas forsøg på at indføre ny sygesikring Præsident Barack Obama har underskrevet sygesikringsreformen. Den nye amerikanske sygesikringsreform vil komme 32 millioner til gode. Barack Obama dedikerede reformen til sin afdøde mor, som kæmpede mod forsikringsselskaberne da hun lå og været tæt på døden, med kræft i hele kroppen. Da nyheden om gennemførelsen af reformen kom frem verden over, var det en stor sejer for amerikanerne, men republikanerne mener stadig at reformen er for dyr, og ikke bør gennemføres. Kort efter at reformen var underskrevet af Barack Obama, lagde 13 stater og 12 republikanere og en enkelt demokrat sag an mod regeringen, i håb om at få reformen stoppet. I store træk kan debattørerne deles op i tre grupper. 5 6 De liberale De mest venstreorienterede i amerikansk politik Sygeforsikringen skal dække alle i USA, dog ikke de illegale indvandrere De mener at mange unge mellem år fravælger den forrige sygeforsikring, da de synes den er for dyr, eller unødvendig, før de stifter familie Side 5 af 10

6 Republikanerne Republikanerne mener, at staten bør blande sig mindst muligt. Hvilken sygesikring, man ønsker er den enkelte borgers eget frie valg Imod økonomisk støtte til abort. Moderate demokrater De er både for og imod De mener lige som de liberale, at sygesikringen skal dække alle Deres modstand bunder i, at de er bange for at miste, hvad de har og bekymret for hvad de vil få i stedet 7 Et af hovedpunkterne i den nye reform, er at alle amerikanerne skal være sygeforsikret, og forsikringsselskaberne kan ikke afvise, at forsikre en syg person. Et andet vigtigt punkt i reformen er muligheden for statslig støtte til de familier, der ikke har råd til en sygeforsikring. Der er dog også kommet loft over, hvad en almen sygeforsikring må koste. Danmark vedtog allerede i 1891 en lov om alderspension. I 1930 erne udbyggede man yderligere i et system. Men efter 2. verdenskrig opbyggede Danmark for alvor den velfærdsstat vi kender i dag, bestående af skattefinansierede, universelle ydelser, som har til formål at ramme stort set hele befolkningen. Politologer mener, at årsagen til at det er de nordiske lande, som følger en udbygget velfærdsmodel, hvorimod USA følger en anden model, er at i de skandinaviske lande har arbejderbevægelsen stået stærkt. Fagforeningerne har altid haft en stor tilslutning, og de socialdemokratiske partier har fået mange stemmer. Arbejderbevægelsen har samtidig sørget for at gå sammen med middelklassen, om at bygge en omfattende velfærdsstat. For at sikre middelklassens opbakning, har man indrettet velfærdsstaten sådan, så middelklassen også får glæde af velfærdsydelserne. Middelklassen betaler en meget høj skat til finansiering af den omfattende velfærdsstat, men grunden til at middelklassen bakker op omkring projektet er at middelklassen selv får glæde af de universelle ydelser. Arbejderklassen har derved sikret sig en god velfærdsstat, ved at give resten af befolkningen glæde af ydelserne. Det fører altså til, at hele befolkningen føler et medansvar for velfærdsstaten, da alle yder og alle nyder. I modsætning til de nordiske lande, har arbejderklassen stået meget svagt i 7 Side 6 af 10

7 USA. Man har ikke formået at skabe en alliance med middelklassen. Dermed spiller velfærdsstaten en meget lille rolle i USA. Arbejderklasse spiller altså en vigtig rolle i forklaringen på de forskelle man ser rundt omkring i de rige industrilande. 8 Fordele og ulemper ved de to landes tilgang til velfærd Der er både fordele og ulemper både ved den tilgang Danmark og USA har til velfærd. En stor fordel ved Danmarks tilgang til velfærd, er at alle danske statsborgere er omfattet af et socialt netværk, dog betyder det at vi har meget høje skatter i Danmark, og det medfører at Danmark lokker borgerne til at flytte til lande med lavere skat, da det næsten ikke kan betale sig at tjene mange penge i Danmark, da man alligevel skal betale så stor en del i skat. Fordelen er dog at der er gratis uddannelse, børnepasning, sygebehandling og så videre, så de forældre som ikke tjener så meget, også har muligheden for at give deres børn en god og lang uddannelse. I USA er skatteniveauet forholdsvis lavt, da de offentlige udgifter ikke er så store, som man synes er en stor fordel, det er dog en ulempe for dem der ikke har en høj indkomst. I modsætning til Danmark, må forældrene sparer op til deres børns uddannelse allerede når de bliver født. Dog har Barack Obamas nye reform bestemt, at alle amerikanerne skal være sygeforsikret. Konklusion Forklaringen på de to forskellige tilgange til velfærd er blandt andet at i modsætning til de nordiske lande, har arbejderklassen stået meget svagt i USA. Man har ikke formået at skabe en alliance med middelklassen. Dermed spiller velfærdsstaten en meget lille rolle i USA. Arbejderklassen spiller altså en vigtig rolle i forklaringen på de forskelle man ser rundt omkring i de rige industrilande. Den hovedsagelige forskel på Danmarks og USA s tilgang til velfærd er den høje skat og gratis ydelserne i Danmark og den lave skat i USA, og dermed skal man selv betale, hvis man bliver syg eller selv tegne en forsikring. Barack Obama har dog fået sin nye sygesikringsreform indført. 8 Side 7 af 10

8 Perspektivering punkter til videre diskussion Den danske velfærdsmodel i fremtiden Amerikanerne på vej mod mere velfærdsstat Midtvejs valget i USA Refleksion over metode I min opgave har international økonomi bidraget med de to velfærdsmodeller: den skandinaviske velfærdsmodel og den liberale velfærdsmodel. Ved hjælp af de to velfærdsmodeller har jeg påvist USA og Danmarks tilgang til velfærd, og set på fordele og ulemper ved de to modeller, og de væsentligste forskelle. I min præsentation vil komme ind på den danske og amerikanske velfærdsmodel i fremtiden, hvordan de to landes tilgang til velfærd formentlig ændre sig, og hvordan de to velfærdstater begynder at minde mere og mere om hinanden. Engelsk har bidraget med at belyse den amerikanske velfærdsmodel, og amerikanernes holdning til velfærd. Engelsk bidrager også med at belyse forskelle på tilgangen til velfærd i USA og Danmark. Dermed har jeg inddraget Barck Obama, hvor jeg har belyst hans nye sygesikring, og i min fremlæggelse vil jeg komme ind på midtvejs valget i USA. De to fag har suppleret hinanden godt, da international økonomi har været med til at belyse USA s velfærdsmodel, i forhold til informationen om USA fra de engelske kilder. Side 8 af 10

9 Kildefortegnelse Side 9 af 10

10 Bilag International økonomi, A-niveau Figur 8.3 De tre velfærdsmodeller - en oversigt Den skandinaviske model Den centraleuropæiske Den liberale model model Tildelingskriterium Borgerrettighed, dvs. Bidrag, dvs. forsikringsprincip Behov universel Central institution Staten Familien, frivillige foreninger Markedet, frivillige foreninger Omfang Omfattende Omfattende Begrænset Finansiering Staten via skatter Arbejdsmarkedet via Staten via skatter tvungne forsikringsordninger Afgrænsning af sikringsfællesskakedet Statsborger Tilknyttet arbejdsmar- Statsborger Sociale virkninger Omfordelende Bevarer status Fattigdomsregulerende Politisk ideologi Socialdemokratisk Konservativ Liberal Side 10 af 10