John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
|
|
- Christen Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser
2 Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence som mellem private virksomheder på det sociale område 1. For kommunerne 2. For institutioner og centre 3. Men stadig hårdere krav om evidens dokumentation for effekterne af ydelserne 4. Det specialiserede socialområde som en god case, som jeg vil bruge i det følgende
3 Mit udgangspunkt Kommunerne overtog ifm. Strukturreformen det specialiserede socialområde fra amterne i 2007 I dag bruger kommunerne ca. 44 mia. kr. om året på området. Kun skoleområdet får flere skattekroner Store problemer på området siden 2007: 1) Manglende styring af økonomien 2) Manglende styring af fagligheden
4 Problemerne skal løses Kommunernes Landsforening (KL) og Staten har indgået aftaler, som kræver, at økonomien og fagligheden skal styres i de kommende år For jer som ledere får det tre konsekvenser: 1) Hårdere top-down styring af økonomien 2) Stadig hårdere krav om evidens eller noget der ligner dette 3) Nye roller: Administratorer & Faglige ledere
5 Lad mig dog begynde med velfærd Hvis vi borgere skulle købe velfærd på velfærdsmarkeder, ville vi kun kunne købe velfærd for de penge vi tjener for vores egne indkomster Resultat: Der ville opstå et A, B, C og D hold alt efter hvor forskellig vores indkomster er I Danmark køber vi ikke (i større udstrækning) velfærd via velfærdsmarkeder Heller ikke efter 10 år med borgerlig regering
6 Hvorfor? Pga. velfærdsstaten Som borgere har vi typisk ret til ydelser, som er gratis, når vi opfylder nogle kriterier - Hvis vi bliver gamle nok, har vi ret til pension - Når vi er syge, har vi ret til behandling - Efter endt folkeskole ret til en uddannelse Men hvordan kan sygehusene, skolerne etc. producere og levere ydelserne gratis til os?
7 Spaltning i brugere og skatteydere I den ene hånd får vi ydelser gratis fra staten Med den anden hånd betaler vi for ydelserne efter evneprincippet Dvs. nogle betaler (meget) mere i skat end andre Og derfor kan de fattige og svage forbruge velfærdsydelser for langt flere (skatte)kroner end de selv har råd til
8 Hvad er så problemet? Jeg sender den 1. januar 2012 et brev ud til samtlige institutioner for handikappede, døgninstitutioner, skoler, sygehuse etc. I brevet spørger jeg: Hvormange skattekroner skal I have, hvis I skal løse jeres opgaver i verdensklasse eller noget der ligner? Og svaret er? Send flere skattekroner! Det viser næsten alt budgetlægning
9 Skattekroner og behov 1. Der er skattekroner nok til folkeskoler i verdensklasse 2. Der er skattekroner nok til sygehuse i verdensklasse 3. Men er der også skattekroner nok til at betale for hjemmehjælp, hjælp til de handikappede, uddannelser til unge etc. i verdensklasse? 4. Nej! Så mange skattekroner er der ikke 5. Er det så et udtryk for manglende solidaritet? 6. Nej
10 Min case: Det specialiserede socialområde Her findes de svageste borgere: Udsatte børn og unge, de handikappede, de hjemløse, etc. Forbrug per år = 44 milliarder skattekroner I tre årtier har området fået tilført skattekroner i milliardklassen også under krisen frem til 2010 Vi tager godt økonomisk hånd om de svageste Og det i stadig højere grad.
11 Hvem skal have og ikke have? 1. Specialområdet tager nu ressourcer skattekroner - fra normalområderne - fra skolerne, plejehjemmene, etc. 2. Den ekstra skat, den nye regering kræver ind, kan ikke løse dette problem slet ikke 3. Hertil kommer de velkendte problemer med stadig flere (meget) gamle og stadig færre unge = Flere offentlige udgifter og færre skatteindtægter i fremtiden? 4. Problem: Flere udgifter end skatteindtægter
12 Alles krig mod alle! Når der ikke er skattekroner nok i fht. behov, og hvis der ikke er klare spilleregler for fordelingen af skattekronerne på de forskellige behov/opgaver, Så ender det med alles krig mod alle, når det handler om, at få fat i skattekronerne ressourcerne - til de forskellige områder Og det ér rigtigt usolidarisk Og i alles krig mod alle vinder økonomerne og bogholderne For der skal skabes balance i økonomien overalt
13 Klar tendens i disse år Stadig hårdere top-down styring fra Finansministeriet og helt ned til de enkelte ydelser via kommunernes serviceniveauer for at sikre balance i økonomien Konsekvens: Den økonomiske kode - balance i økonomien - bliver overkoden i den offentlige sektor fra top til bund. Og den administrerer økonomerne og bogholderne
14 Og alternativet til alles krig er? 1. I skal afgøre hvilke borgere, der skal have hvilke ydelser 2. Hvilke kriterier vil I bruge til det? 3. Faglige/fagprofessionelle kriterier naturligvis 4. Men det gør I jo allerede hver dag året rundt 5. Alle ressourcer er udnyttet til bristepunktet 6. Brugerne kan endda ikke længere få en Skoda men kun en cykel, hvis der ikke kommer flere ressourcer skattekroner til området
15 Er det helt sandt? To små eksempel 1. Velfærdsydelser i kommunerne - For 100 mio. skattekroner får borgerne meget forskellige ydelser - Det viser at ressourcerne kan udnyttes bedre 2. Man har i årtier fjernet ca. 1 pct. børn & unge - Svarer til ca om året = 7-8 mia. kr. - Og nytten er meget lille og måske negativ - Så her er der også ressourcer at hente 3. Så måske kan mange endda få en Golf? Hvad siger I til det? Den problemstilling bliver I konfronteret med fremover
16 Demokrati, viden og prioritering 1. I et demokrati er det rimeligt, at borgerne vælgerne - ved hvad de får for skatten 2. Mange af jer arbejder på områder, hvor man har usikker viden om effekterne af ydelserne 3. Derfor kravet om evidens 4. Mangel på evidens vil give problemer: Nedskæring hos jer og flere skattekroner til sygehuse, skoler etc. 5. Og et etisk problem: Bør man producere og levere ydelserne uden evidens?
17 På vej hvorhen? Den kommunale model udvikles og forfines - Selvforsyning via egne institutioner Også på det specialiserede socialområde - Ingen konkurrence - men bare billigst muligt Plus de mange reformers krav om seks plusser 1) flere ydelser, 2) billigere ydelser, 3) bedre ydelser, 4) mere brugerinddragelse, 5) mere demokratisk kontrol og 6) mere innovation
18 Nogle konsekvenser for jer ledere? Hvem er ledere af kommunale institutioner? Det er socialpædagoger, lærere, etc. Hvem leder de store velfærdsinstitutioner? Typisk mænd. Er der tegn på markante ændringer heri? Nej! Hvem udvikler ydelser og tilbud? Medarbejdere og ledere i et samarbejde
19 Ledere og medarbejdere Hvilken relation til medarbejderne er bedst ifølge de kommunale institutionsledere? Et partnerskab Hvilke faktorer vil lederne helst måles på? God personaleledelse & Faglige visioner Faglig indsigt & Faglig udvikling Evnen til at skabe tilfredse medarbejdere Og tilfredse brugere
20 Ny organisering & Nye roller Større institutioner, centre, områder, distrikter To typer ledere fremover 1. Administratorer af store organisationer /områder - Professionelle ledere, der skal skabe plusser 1. Ledere af faglige enheder Ledere der skal udvikle evidensbaserede ydelser og kriterier for prioriteringen af disse
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereSøren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden
Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed
Læs mereTo ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix
PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereLEDELSE I EN REFORMTID I velfærdsstatens maskinrum
John Storm Pedersen (red) (2007) LEDELSE I EN REFORMTID I velfærdsstatens maskinrum den 15-07-2017 kl. 9:15 Søren Moldrup side 1 af 8 sider FORORD Formålet med Strukturreformen er at få institutionerne
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs meresl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet
Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger
Læs mereLAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE
LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereGrønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014
Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central
Læs mereNyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014
1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på
Læs mereStrukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater
Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Agenda» Strukturreformen i hovedtræk» Politiske mål og instrumenter» Regionernes nye ansvarsområder» Regionernes resultater» Evaluering af kommunalreformen»
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereVed ikke/vil ikke svare
Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Antal Pct. Pct. Pct. 1.226 50,3 48,9 0,8 1. Mænd 633 98,6 0,2 1,2 2. Kvinder 593 0,4 99,2 0,4 16-29 år 132 53,2 46,8 0 30-59 år 656 50,1 49,6 0,4 60-74 år 438 47,6
Læs mereBedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance
Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,
Læs mereSamrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt 26. oktober 2016 J.nr. 16-1336987 Samrådsspørgsmål G J - Tale til besvarelse af spørgsmål G J den 26. oktober 2016 Samrådsspørgsmål
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereLokale politikere vil også gerne erhvervslivet
Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 2128 6671 AUGUST 2018 Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet Når virksomhederne i kommunen vinder, så vinder kommunen og borgerne i den også.
Læs mereBorgerinddragelse, samskabelse og demokrati. Mødet mellem myndighed og borger
Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati Mødet mellem myndighed og borger Lidt gymnastik Borgerinddragelse er en central del af demokratiet medborgerroller Vælger, medborger, kontrollant, høringspart,
Læs mere15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år
Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereForventninger til fremtidens tilbud på voksenområdet
Forventninger til fremtidens tilbud på voksenområdet Ved social- og sundhedsdirektør Svend Tabor den 20. januar 2014 på voksenfagligt årsmøde i LOS Social- og Sundhedsforvaltningen Indhold - Hvad er Køge
Læs mereRundspørge om kommunernes og regionernes økonomi 2010 og 2011
FOA Kampagne og Analyse 7. maj 2010 Rundspørge om kommunernes og regionernes økonomi 2010 og 2011 Norstat Danmark har for FOA gennemført en rundspørge blandt 74 borgmestre. Det vil sige, at 76 procent
Læs mereEr du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder?
Er du mand eller kvinde? Mand 623 50,3 Kvinde 590 48,9 Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8 Hvad er din alder? 16-29 år 120 24,2 30-59 år 664 51,7 60 år eller derover 440 23,8 Ved ikke/vil ikke svare 2 0,2 Hvilken
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereHvor er velfærden på vej hen?
Hvor er velfærden på vej hen? Torben Tranæs, SFI og Formandskabet for Det Økonomiske Råd Mediebilleder Nu da velfærdsstaten er under afvikling, skal vi måske genopdage bedsteforældrerollen som en forpligtende
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings
Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten
Læs mereGallup om velfærd. og den offentlige sektor. Gallup om velfærd. TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150
og den offentlige sektor TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150 og den offentlige sektor Feltperiode: Den 21.-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereRelationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer
Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode
Læs merePerspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereBaggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Læs mereHoldbarhed og kommunerne. Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 2015 Søren Bjerregaard
Holdbarhed og kommunerne Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 215 Søren Bjerregaard 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224
Læs mereDokumentation blandt FTF-grupperne i den offentlige sektor
8-483 - JKRO - 17.4.8 Kontakt: Jens Krogstrup (Jkro) - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 88 Dokumentation blandt FTF-grupperne i den offentlige sektor Undersøgelser blandt FTF-medarbejdere og -ledere i den offentlige
Læs mereEnhedslisten de rød-grønne i Århus byråd
Enhedslisten de rød-grønne i Århus byråd Jette Jensen, jj@byr.aarhus.dk, 2613 4253 DET TALTE ORD TÆLLER! Enhedslistens tale ved 1. behandling af budget 2012 Så står vi igen-igen med et budgetforslag fra
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereLedere mellem selvtillid og selvværd. Den moderne leder kan begå fejl
Ledere mellem selvtillid og selvværd Den moderne leder kan begå fejl 1 Problemstilling Medarbejdere i det offentlige har ofte vanskeligheder med at forstå og tilegne sig forandringer Skal udvikle en ny
Læs mereSOLIDARITET OG FORANDRINGER
SOLIDARITET OG FORANDRINGER Foto: Peter S. Jensen DEMOKRATI For Enhedslisten betyder demokrati ikke blot, at vi hvert 4. år har mulighed for at sætte vores kryds ved den politiker, vi ønsker skal repræsentere
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs merePårørende som plejeansvarlige
Hvis ansvar? Historiske og etiske perspektiver på pleje og omsorg Kender mere til sundheds- end socialområdet Signild Vallgårda Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Dias 2 Pårørende som plejeansvarlige
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mereForevisningskort til hovedskema ESS 6. runde, 2012 INDHOLDSFORT5EGNELSE
ESS DOCUMENT DATE: 17.12.2012 Forevisningskort til hovedskema ESS 6. runde, 2012 INDHOLDSFORT5EGNELSEE US NR.: 4527 Indsamlingsperiode: 2013 Us.4527 runde 6 Spørgsmål: A1, A2 KORT 1 Slet ingen tid Mindre
Læs mereFinanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger
- liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereEr du mand eller kvinde? I alt. Antal Pct. Pct ,9 49,1. Køn. 1. Mænd ,7 0,3. 2. Kvinder 549 0,4 99,6.
Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Antal Pct. Pct. 1.106 50,9 49,1 1. Mænd 557 99,7 0,3 2. Kvinder 549 0,4 99,6 16-29 år 119 53,2 46,8 30-59 år 577 50,5 49,5 60-74 år 410 49,1 50,9 1. Grundskole/Gymnasial/Uoplyst
Læs mereAnalyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne
Politikermøde Rammeaftale Sjælland 29. april 2016 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Camilla T. Dalsgaard 2 Seks delanalyser - fire rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere
Læs mereAftalen om kommunernes økonomi
10-0708 - liba - 16.06.2010 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Aftalen om kommunernes økonomi Regeringen har indgået aftaler med hhv. KL og Danske Regioner om økonomien i det kommende
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereDanske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen
Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereDanmark og EU i Europa
Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mereDemensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi
Demensdagene Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Jakob Kjellberg 23. Maj - København Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i
Læs mereRealdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.
Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem
Læs mereFokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012
Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder
Læs mereKRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010
CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs mereNy folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København
Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil
Læs mereHovedresultater: Forandringer
Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereCEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000
3. juli 27 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 Resumé: CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55. Cepos foreslår at finansiere de 3 mia. kr. af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr.,
Læs mereDen folkevalgte arbejdsgiver
Den folkevalgte arbejdsgiver - Attraktive arbejdspladser i kommunerne Henning Jørgensen Professor, CARMA, Aalborg Universitet Kommunalpolitisk Topmøde 2008, 14.3.2008 REGERINGEN (august 2007): Bedre velfærd
Læs mereVisioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017
Visioner og demokrati Rebild Byråd 2. Marts 2017 Dagsorden Betingelser for politik hvor er borgernes politiske opmærksomhed? Hvilken karakter har den? Medborgeridentiteter Politikere der vil gøre en forskel
Læs mereRealdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.
Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem det
Læs mereOg også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!
1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi
Læs mereBorgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010.
Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 (2012-2014) mandag den 13. september 2010. Vores budgetforslag bærer også i år tydeligt præg af den økonomiske krise,
Læs mereVelfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre?
Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre? Den sociale kontrakt 1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereModernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.
Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,
Læs mereStrukturreformen og fem forandringsbølger.
Strukturreformen og fem forandringsbølger. Med få undtagelser vil strukturreformen ikke direkte påvirke realiseringen af de borgernære succeskriterier. Det vil sige de succeskriterier, som er de væsentligste
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereOverblik og indblik i. v. Morten Mandøe, KL
Overblik og indblik i økonomistyringen v. Morten Mandøe, KL Dagsorden Lidt om brutto/netto Budget 2014 Forventningerne til regnskab 2013 Kendetegn for økonomistyringen nu og i den kommende valgperiode
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mere1 www.regionmidtjylland.dk
1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur
Læs mereSådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer
Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereResultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd
Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd Marie Østergaard Møller, Ph.d. i statskundskab, tidligere lektor, AU og seniorforsker, KORA, nu ejer og grundlægger af ProPublic kvalitativ effektmåling
Læs mere2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN
2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereIndflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007
Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser
Læs mereUforudsete udgifter 2018 Det er bilen og helbredet, som topper listen over det, som giver os uventede regninger
Uforudsete udgifter 2018 Det er bilen og helbredet, som topper listen over det, som giver os uventede regninger Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom Bilen og helbredet topper stadig - listen over uventede
Læs mereÅrsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev
Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev
Læs mere