En prøve i bakgear. Multiple-choice som testformat. Litteratur
|
|
- Amanda Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MONA En prøve i bakgear Anmeldelse: Undervisningsministeriet: Folkeskolens afgangsprøve, december 2005, Fysik/ kemi Af Hans Jessen Lauritsen Hjørring Seminarium Dette er en lidt utraditionel anmeldelse. Genstanden er nemlig den første centralt stillede computerbaserede skriftlige folkeskoleafgangsprøve i fysik/kemi anvendt december Konklusionen på anmeldelsen er at prøven i fysik/kemi fra december 2005 ikke har et testformat og et indhold der gør den anvendelig i forsøget på en forbedring af samspil og sammenhæng mellem undervisning og prøve. Problemerne med prøven knytter sig især til at den har et alt for ringe ambitionsniveau, ikke afspejler fagets slutmål og resulterer i at lige elever bedømmes uacceptabelt uens. Multiple-choice som testformat Prøvesættet består af 20 multiple-choiceopgaver som er opbygget på mange forskellige måder. I ni opgaver skal der blandt 4 til 6 muligheder sættes ét kryds; i de øvrige opgaver er der enten to svar til ét spørgsmål eller flere ikke altid uafhængige spørgsmål. Eleven skal ikke vurdere hvor mange kryds der skal sættes, det er omhyggeligt angivet i hver opgave. Rettevejledningen angiver pointtildelingen i forhold til antallet af rigtige kryds. Der gives 0 point hvis der er sat for mange krydser i en opgave. Der gives ikke minuspoint for et forkert sat kryds. En elev behøver derfor ikke at overveje om han er rimelig sikker på sit svar, og om han derfor bør risikere at sætte et kryds. Tværtimod belønnes eleven for at sætte et tilfældigt gætte-kryds. Ved en kombinatorisk beregning viser det sig at der alene på grundlag af rene gæt i gennemsnit kan opnås hele 22 point ud af de mulige 100 (figur 1). 2 1 I anmeldelsen indgår en række beregninger. Noter der forklarer beregningerne, kan findes i en udvidet version af denne anmeldelse som kan findes på www. dpu.dk/mona under download. Her er også angivet hvordan man kan få fat i selve prøven. 2 Se udvidet version på for uddybning.
2 102 Hans Jessen Lauritsen MONA ,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 opg.1 opg.3 opg.5 opg.7 opg.9 opg.11 opg.13 point opg.15 opg.17 opg.19 Figur 1. De enkelte opgavers bidrag til scoringen ved tilfældig afkrydsning. En hensigtsmæssig opgavestruktur og en gennemtænkt score er en forudsætning for at reducere de point der kan opnås ved rene gæt. Gæt vil ikke alene løfte den samlede score men også sprede scoren på besvarelser der uden de tilfældige kryds ville have været ens. 3 Et eksempel til at konkretisere dette: En elev har med omtanke og viden været i stand til at besvare fire opgaver til fuld score og dele af andre fem. Satte eleven nu ikke flere krydser, ville han få en score på 24,5 point svarende til karakteren 5. Eleven sætter de resterende krydser på må og få og vil med en sandsynlighed på 99 % øge sin karakter. Han vil endda have 77 % chance for at øge karakteren med to eller flere trin (figur 2). 4 Når man til den afsluttende skriftlige prøve har valgt multiple-choice-formen, skyldes det naturligvis at den er billig, men valget indebærer også mange problemer: Eleverne belønnes for rigtige svar, ikke for fornuftige svar, ikke for svar der kan argumenteres for, ikke for refleksioner og kritisk stillingtagen. I dette prøvesæt belønnes eleverne derimod så rigeligt men desværre i meget forskelligt omfang for rene gæt. Som et måle- og bedømmelsesinstrument af den enkelte elevs viden og kunnen er prøvesættet, som det er udformet, derfor uanvendeligt. 3 Se udvidet version på for uddybning. 4 Se udvidet version på for uddybning.
3 MONA En prøve i bakgear procent fem seks syv otte ni Figur 2. Elever fordelt efter den karakter de faktisk opnår, selvom de alle burde have fået karakteren fem. Prøvens relation til fagets slutmål I prøvebekendtgørelsen 5 formuleres prøvens indhold således: Eleven prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber inden for fagenes slutmål. 6 Fagenes slutmål er sammen med de tilknyttede trinmål det centralt fastsatte udgangspunkt for fysik/kemi-undervisningen. Den tidligere pensumtankegang er således erstattet af målbeskrivelser der lokalt kan bruges til at vælge de emner og faglige begreber man vil arbejde med for derigennem at udvikle elevernes fysik/kemi-kompetencer. Det er et problem ved prøvebekendtgørelsen at det ikke er entydigt hvilke 5 Bek. Nr. 737 af 14/07/ begreber der ligger inden for slutmålene, og hvilke af disse begreber lærerne ledet af de centralt fastlagte trinmål har valgt at lade indgå i undervisningen. Det ser ud til at fem af fagets 12 slutmål har inspireret opgavestillerne: 1) benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser 2) kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser 3) kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling 4) beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger 5) beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet
4 104 Hans Jessen Lauritsen MONA Selvom de fleste af prøvesættets opgaver kan sammenkædes med fagets slutmål, behøver de ikke at afspejle deres indhold. 7 Ad 1: De opgaver i prøvesættet der knytter sig til dette slutmål, drejer sig udelukkende om kendskab til begreber hovedsagelig navnekendskab. Slutmålets krav om anvendelse, beskrivelse og forklaring testes ikke. Ad 2: Eleven testes i kendskab til det periodiske system, men der spørges ikke om udviklingen i den atomare beskrivelse som er dét slutmålet specificeret i flere trinmål fokuserer på. Ad 3: Der testes kun i faktaviden men ikke i om eleverne forstår denne viden og kan anvende den. Slutmålet fokuserer på forskellige tiders forestillinger, og selvom dette uddybes i flere trinmål, fravælges temaet i prøvesættet. Ad 4/5: Slutmålet kræver beskrivelser og forklaringer, men spørgsmålet opererer på et banalt niveau: Eleven skal vide at en solfanger opvarmer vand og ikke producerer el, og han skal vide at solens stråler oftest kommer fra sydlige retninger. Sammenfattende kan det konstateres at nok kan mange af prøvespørgsmålene knyttes til slutmålene, men de kan ikke siges at afspejle intentionerne med disse. 7 Se udvidet version på for uddybning. Afgangsprøvens relation til fagets bredde Det må være en rimelig forventning til en centralt stillet afgangsprøve at den tester eleverne i så mange af fagets facetter som muligt sådan som de er fastlagt i slutmålene. Den stillede prøve fravælger mange væsentlige dele af faget, f.eks. fagets arbejdsmåder og tankegange, forståelse, forklaring, dybde i de faglige begreber der spørges til, anvendelse, refleksion, kritisk stillingtagen og kulturelle og historiske aspekter. Ikke engang prøvebekendtgørelsens krav (løfte?) om at eleverne skal prøves i forståelse og anvendelse af fagets begreber, tilgodeses. Måske har opgavestillerne været hæmmet af at der ikke eksisterer et veldefineret pensum som de kunne være sikre på at alle har beskæftiget sig med i undervisningen. Opgavestillerne kunne have valgt at skitsere problemstillinger suppleret med relevante informationer og forklaringer og dermed gøre det muligt at rette spørgsmålene mod elevernes kompetencer. I stedet har de valgt at spørge til paratviden, om emner og begreber som de med deres fagsyn mener har måttet indgå i alles undervisning eller været så banale at de måtte være kendte uanset undervisningen. Der kan være mange forklaringer på opgavestillernes valg og at prøvesættet dermed kommer til at fremtræde så ensidigt og i strid med prøvebekendtgørelsen: Det kan skyldes opgavestillernes fagsyn, at der ikke har været de nødvendige ressourcer til at lave prøvesættet anderledes, at det slet ikke er muligt med multiple-
5 MONA En prøve i bakgear 105 choice-prøveformen, og at eleverne ikke ville kunne besvare andet end spørgsmål i paratviden på den tid der måtte bruges på prøven (1/2 time). Hvad forklaringerne end måtte være, må man håbe at der inden næste prøve drages de nødvendige konsekvenser for at få rettet op på forholdene så afgangsprøven bliver en bredere test i hvad eleverne har tilegnet sig når de er blevet undervist i henhold til Fælles Mål. Afgangsprøven angiver den acceptable standard En række OECD-eksperter undersøgte i 2004 det danske skolevæsen. I deres rapport hedder det: Det må derfor være vanskeligt for lærerne at måle, hvor godt deres elever klarer sig i naturfag eller de andre fag, der undervises i. Hver lærer kan naturligvis bedømme den enkelte elev på basis af elevens individuelle præstationer i forhold til klassekammeraternes, men vi fandt ikke ud af, hvad lærerne kan anvende for at bedømme standarden i en klasse som helhed. Vi har bemærket, at naturfag er et fagområde, hvor danske elever klarede sig dårligt i PISAvurderingerne. Kan en del af forklaringen på de skuffende resultater være mangel på nøjagtige opfattelser af, hvad der er en acceptabel standard? 8 Indførelsen af den skriftlige afgangsprøve i fysik/kemi vil blive brugt til at fastlægge ambitionsniveauet for undervisningen. Prøvesættets ambitionsniveau kan illustreres ved at se nærmere på den elevbesvarelse der tidligere er omtalt, og som med en sandsynlighed på 77 % vil give karakteren 7 eller derover. Eleven med omtanke og viden kunne besvare fire opgaver fuldkomment og dele af fem andre. Af disse kræver én opgave og fire delopgaver ingen naturfaglig viden at besvare. 9 Den samlede naturfaglige viden den pågældende elev derfor skal besidde, indskrænker sig til at være svarene på følgende spørgsmål: a) Hvad skal man gøre hvis man spilder afløbsrens ned ad sig: Skylle med base/ syre/vand, ikke noget? (opg. 7) b) Giver en solfanger varmt vand eller ekstra strøm? (delspørgsmål i opg. 13) c) Får vi mest ud af solfangeren hvis den vender mod nord eller syd? (delspørgsmål i opg. 13) d) Hvor skal en udestue placeres så den kan bruges en solrig dag i januar? (øst, syd, vest, nord, ligegyldigt) (opg. 14) e) Lægger is sig på vandets overflade fordi den har en større/mindre/samme massefylde end vand? (del af opg. 20) f) Dannes der is på vandets overflade fordi det er fra overfladen der er mindst eller størst varmeafgivelse? (resterende del af opg. 20) 8 Ekholm, M. (2004). OECD-rapport om grundskolen i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie, 2004(5). Undervisningsministeriet, Baggrundsrapporten pkt. 176 og Se udvidet version på for uddybning.
6 106 Hans Jessen Lauritsen MONA Elever der kan dette, vil i gennemsnit få karakteren 7. Hver fjerde elev vil endda være så heldig at få mindst 8. Så lidt skal der til! Det er ambitionsniveauet. Lærerne kan nu slappe af. Efter i årevis at have fået tudet ørerne fulde af snak om elevernes manglende faglige niveau kommer bekræftelsen. PISA-undersøgelserne viser ikke det sande billede. Når vi tester dem på dansk manér, så lever de så rigeligt op til de stillede krav. Prøven som øjenåbner for nyt indhold Prøven vil give anledning til at opmærksomheden rettes mod fagets indhold. Der vil blive lagt mærke til alle de facetter af faget der ikke indgår i prøven. Der vil blive lagt mærke til at selvom baggrunden for i undervisningen at beskæftige sig med elektricitet udelukkende fremgår af følgende formuleringer i trinmålene: 1) beskrive hverdagsfænomener som elektricitet i hjemmet, 2) beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, 3) kende til eksempler på elektronisk styring, så er det ellære som i de gode gamle pensumlisters tid der menes Opgave 4. Der vises fem diagrammer med lamper i kredsløb, og der spørges så: Hvilke kredsløb er en serieforbindelse og hvilke er en parallelforbindelse? Der findes tre steder i trinmålene en begrundelse for at beskæftige sig med el i undervisning: 1) beskrive hverdagsfænomener som elektricitet i hjemmet, 2) beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, 3) kende til eksempler på elektronisk styring. Fokus for el-undervisningen i Fælles Mål er således et andet end i de forgangne pensumtider. Det er el i sammenhæng med forbrugeren, samfundet, energien, miljøet og teknologien der bør indgå i undervisningen. Det er derfor fuldstændig grotesk at teste elevernes viden på el-området ved at stille et så inferiørt spørgsmål som at kunne skelne en serieforbindelse fra en parallelforbindelse. Den mundtlige prøve har i kraft af at der anvendes de samme lokale censorer år efter år, en konserverende virkning. Når man har gode erfaringer med og censors anerkendelse af prøvespørgsmål og pensum, kan det skorte på lyst og mod til ændringer. Flere gange er dette da også påpeget i ministeriets årlige evaluering af den afsluttende mundtlige prøve. 11 Den skriftlige prøve kunne være en øjenåbner. Den kunne vise at slutmålene lægger op til noget andet end en masse traditionel udenadslære om el, det periodiske system, henfald og ioniserende stråling. Denne mulighed forsømmes. De der på møder og kurser under henvisning til pensum og prøver protesterer inderligt når der tales om de muligheder der er for et andet indhold, må føle sig bekræftet. Se vi havde ret! Indhold og krav er som de altid har været. Uden tvivl har det været en svær opgave at udforme et centralt stillet prøvesæt på grundlag af slutmålene og med computeren som retter og karaktergiver. Det er ikke lykkedes at knække denne nød med det foreliggende prøvesæt. I stedet fremstår det som om man ikke kan forvente at eleverne har lært noget, og at det de måtte have lært, kan de sikkert hverken forstå eller anvende. Hvis de centralt stillede opgaver er kommet for at 11 Evaluering af prøven maj-juni 1998: dk/1998/evalmat/kap004.htm. Ændringer i fagets CKF og læseplan burde straks kunne ses ved prøven. Men undervisningspraksis ændres ikke nødvendigvis af ændrede læseplaner, måske fordi de ikke bliver brugt i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Derfor ser vi stadig ved prøverne en afspejling af et vidensbegreb og en faglighed som hører til under læseplanen fra 1976.
7 MONA En prøve i bakgear 107 blive, er det tvingende nødvendigt at der i fremtidige prøver opereres med et helt andet ambitionsniveau, og at den faglighed der testes, er i overensstemmelse med faghæftet. På skolerne besidder prøveopgaver en guddommelig kraft der er langt større end alverdens målbeskrivelser, til at ændre undervisningen. Lad ingen for længe blive i den tro at denne prøve kan udlægges som en autoriseret udmelding af hvordan Fælles Mål skal tolkes, og af hvad der er acceptabel standard.
En prøve i bakgear. Multiple-choice som testformat. Anmeldelse: Undervisningsministeriet: Folkeskolens afgangsprøve, december 2005, Fysik/kemi
Anmeldelse: Undervisningsministeriet: Folkeskolens afgangsprøve, december 25, Fysik/kemi En prøve i bakgear Af Hans Jessen Lauritsen Hjørring Seminarium Dette er en lidt utraditionel anmeldelse. Genstanden
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereVejledning til den skriftlige prøve i geografi
Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3
Læs mereVejledning til den skriftlige prøve i geografi
Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i geografi
Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereFRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI
FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereFysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin
Fysik/kemi Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige
Læs mereVejledende karakterbeskrivelser for matematik
Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi maj-juni 2009
Biologi og geografi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING... 3
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard 1 Indhold Indledning 1 Formålet med de digitale afgangsprøver i geografi og i biologi 1 Det testpædagogiske
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs mereVejledende læseplan Fysik/kemi
2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.
Læs merewww.aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Fysik/Kemi 12/13 Materialer: Ny Prisma 9 Ny Prisma 9 kopimappe Undervisningen
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 16. Fysik/kemi
Fælles Mål Faghæfte 16 Fysik/kemi Fælles Mål Faghæfte 16 Fysik/kemi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereBegrundet indholdsplan fysik/kemi
Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Uge 35-37 samt uge 41 Stofområde og materialer Alkohol basis kemi Eget kompendie Mål beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereNaturfag Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereForeningen af Kristne Friskoler
Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.
Læs mereBegrundet indholdsplan fysik/kemi
Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 32-36 Samlet 12 lektioner Svingninger - Med særligt fokus på naturvidenskabelige
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereBegrundet indholdsplan fysik/kemi
Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 33-36 Samlet 7 lektioner Introduktion til Kemi - særligt fokus på naturvidenskabelig
Læs merePrøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland
Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereÅrsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs mereDe mange prøveformer
88 Kommentarer De mange prøveformer Anders V. Thomsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik Didaktik, AU Kommentar til Undervisning og centralt stillede test i folkeskolen, MONA, 2012(2) Redaktionen har
Læs mereBEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF
BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole
Læs mereFysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereKemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015
Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mereFælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen
Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på 29
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007 Indledning Med årets udgave af Prøver, Evaluering og Undervisning er det første gang i en længere årrække, at afgangsprøver i fagene Biologi
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereUndervisnings plan til Programmering
Undervisnings plan til Programmering Klasse: 7. klasse Fag: Fysik/Kemi Emne: We are all mad Dette forløb tager udgangspunkt i, at filmen Alice i Eventyrland er en blanding af almindelig film og tegnefilm
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Geografi
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereTest og kompetenceudvikling
94 MONA 2006 2 Test og kompetenceudvikling hvordan evaluerer man om eleverne har nået målet for en god biologiundervisning? Opgave 2 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Der kan være mange forskelige fødekæder i
Læs mereÅrsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Fysik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereFørste del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.
Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs mere