3. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 11. maj kl Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/2 9/11.

Transkript

1 1 3. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 11. maj kl Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/2 9/11. Prædiketeksten læses fra prædikestolen: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. M: Gud være lovet for sit glædelige budskab! Joh 14,1-11 Bøn. Lad os bede! Kære hellige Ånd. Tal ind i vort liv, så du overvinder vores forfærdelse og fylder os med et livsmod og en jubel som trodser alt. Amen. Prædiken Der er dage, hvor vi jubler og er glade. Som i dag. Vi fejrer livet. Der er også dage, hvor vi er ængstelige og har det svært. I dag forholder vi os til livet som det er: både skønt og svært. Denne søndag vil hjælpe os med at tackle det og leve det.

2 2 Disciplene er glade for Jesus og de har et rigtigt godt fællesskab med Ham. Og så siger Han, at Han skal dø. Det fejer benene fuldstændigt væk under dem. Men ind i deres forfærdelse, siger Jesus, at de ikke skal være rystede. Han bruger det samme ord, som Han bruger om sig selv tre gange, hvor det var Ham, der blev rystet (Joh 11,33; 12,27; 13,31). Vi mennesker bliver forfærdede nogle gange. Det gjorde Jesus også. Men nu siger Han, at de ikke skal være bange. Han, der blev rystet for os, møder os i vores rystelse. På tre måder: Først siger Han: Tro på Gud og tro også på mig. Sæt jeres lid til Gud og mig. Fortrøst jer til mig. Gud og Jesus sat op mod forfærdelsen! Dernæst: Det forfærdelige, I ser i, at jeg skal dø, gennem netop det slår jeg hul ind til fremtiden inde bagved: Jeg skaffer plads til jer i den kommende verden. Pladsen er reserveret til jer. Der skal I se mig og så skal vi altid være sammen Endelig: Jeg har stukket den vej ud for jer, I skal gå, på vej mod fremtiden og friheden. Altså: Som hjælp mod forfærdelsen kommer Jesus med Gud og sig selv, fremtiden og vejen.

3 3 Når vi skal leve og virke har vi brug for mad og drikke, vores mor og far, en familie, uddannelse, arbejde. Vi har brug hjælp til at bearbejde vore følelser, snakke med hinanden og nogle gange har vi brug for psykologer og psykiatere. Og så er vi også ånd. Derfor har vi brug for religion. Religion hjælper os med de store spørgsmål: skylden og skammen, livsmodet, meningen, døden og fremtiden. Derfor har vi altid spekuleret på Gud. Det kan vi modstå, men vi gør det. Det, religionen varetager, er så menneskeligt som det kan være og kan ikke klares med læger og psykologer. Thomas forstår ikke, hvad Jesus mener med at tale om vejen. Det får Jesus til at sige: Det er mig, der er vejen. Jeg er sandheden og livet. Ingen kommer til Gud uden om mig. Han siger ikke kun, at Han er en af vejene, en af måderne, nej Han er vejen, fordi Han er sandheden og LivET. Han siger JEG ER, bærer Guds navn, fra den den brændende tornebusk. Der er folk, der ikke kan snuppe Jesus, fordi Han siger sådan: Jesus tror for meget om sig selv. Han er for arrogant, selvbevidst, eksklusiv. De mener, at de forskellige religioner bare er forskellige udtryk for det samme. Og enhver menneske kan jo bare mixe sin egen religionscocktail. Ja, det kan vi, men er det

4 4 sandt? Og hvad nu, hvis Han er det?! Og religion og Jesus er faktisk ikke det samme. I religionerne kravler vi op til Gud for at nå Ham gennem vore gerninger og filosofi. Gennem Jesus kommer Gud til os. Gennem Ham er det, at Gud handler og virker for os. Der er mange udmærkede glimt af det gode i andre religioner men det er gennem Jesus, at sandheden og kærligheden bliver tydelig, bliver til handling, gennembryder døden med opstandelsen. Der er faktisk noget befriende i Jesu enøjethed her. Så stærkt og godt. Jeg tror, det her er sandt, sandheden. Det holder. Han er velforvaret, troværdig: Hans ord er stærke. Han satte handling bag ordene. Korset siger Han elsker os. Opstandelsen at Han er den Han sagde, Han var. Se på hvad Han sagde og se på hvad Han gjorde og slut så til hvem Han må være. Og den gode nyhed er, at vi ikke skal frygte for, at Gud er anderledes end Jesus. Det er netop sådan, Han er. Gud er ikke lunefuld. Han elsker os og vil os det godt og det har Han satset alt på. Det er sådan det er. Det behøver vi ikke at gøre os til af, blive arrogante over og mobbe andre, der tror noget andet, men bare tro Ham, sige det og lade Hans sind gå gennem vort sind. Men kan vi virkelig tro på Ham? Vi kan tvivle, men vi kan også vælge at stole på Ham og betro os til Ham.

5 5 Han brød igennem forfærdelsen for os. Vi har grund til at juble. Amen.