Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog

Transkript

1 Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Gud sagde til Moses ved den brændende tornebusk: Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«v11 Moses sagde til Gud:»Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?«v12 Gud svarede:»jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg.«v13 Moses sagde til Gud:»Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?«v14 Gud svarede Moses:»Jeg er den, jeg er!«og han sagde:»sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«2. Mos

2 Epistlen skriver apostlen johannes Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. v8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. v9 Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. v10 Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. v11 Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. v12 Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os. 1. Joh Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. 2

3 Jesus sagde da til dem:»når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.«da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Joh Vi holder konfirmation. Hele sognet er i feststemning. Vi fejrer at disse 7 skønne unge mennesker, som sidder her i kirken i dag får bekræftet det tilhørsforhold mellem Gud og dem, der blev oprettet, da de blev døbt. Konfirmanderne ved vi hvem er: det er Simon og Søren og Martin og Arthur og Anne-Lene og Morten og Xanthine. Men hvem er Gud, som vi fejrer, at de hører til hos? 3

4 På denne konfirmationsdag har jeg valgt, at vi skal høre 3 læsninger, der alle handler om Gud. Det første stykke, vi hørte, stammer fra fortællingen om Moses ved den brændende tornebusk, hvor Gud sender Moses tilbage til Ægypten for at befri israelitterne ud af slaveriet. Og da Moses spørger Gud om hans navn for at kunne fortælle israelitterne, hvem der har sendt ham, svarer Gud bare: Jeg er den jeg er. Et gådefuldt navn må man sige. Et navn der lukker sig om sig selv og ikke afslører noget om, hvem, den der bærer det, er. Men jo egentlig også et meget realistisk navn, for er det ikke sådan vi erfarer gud, som noget lukket, noget, man ikke oplever at komme i kontakt med. Ja, så fjern og utilgængelig er gud for mennesker, at rigtigt mange i vor tid i det hele taget er hørt op med at forbinde noget som helst med ordet gud. Gud er for mange bare et ord. Et ord der lukker sig om selv. Et ord uden indhold. Den næste læsning, der er hentet i 1. Johannesbrev, er helt anderledes. Her er intet gådefuldt og skjult. Her siges det med utvetydige ord, hvem Gud er: Gud 4

5 er kærlighed. Og kærlighed ved vi, hvad er. Kærlighed er tryghed og glæde ved et andet menneske. Kærlighed er den frydefulde rislen ned ad ryggen, når en bestemt stemme pludselig høres. Det fortrolige håndtryk. Det glade knus. Kærlighed kan mærkes. Men kan Gud mærkes? Er Gud kærlighed? Der er et kæmpespring i forståelsen af Gud mellem de to tekster. Men imellem dem er der også sket noget helt afgørende: Jesus har levet, er død og er opstået. Med Jesus skete der noget helt afgørende med Gud. Fra at være en fjern, ophøjet og skjult magt, blev Gud med ét nærværende, umiddelbart tilgængelig og genkendelig. Det skyldtes egentlig ikke så meget det, Jesus fortalte om Gud. Nej det skyldtes frem for alt at Jesus satte lighedstegn mellem Gud og sig selv. Jeg gør ikke noget af mig selv, men jeg gør det Faderen har lært mig, siger Jesus i stykket, vi hørte, og han fortsætter alt, hvad jeg gør, er godt i Guds øjne. 5

6 Enten er det sygelig selvovervurdering, det Jesus her siger, eller også er det udtryk for noget helt enestående og aldrig før eller siden set. Man kan også sige det på en anden måde: hvis det er løgn, dette her, så er det en syg mands vrangforestillinger om sin egen betydning. Hvis det er sandhed, så er det udtryk for en erfaring, som ingen anden end netop Jesus har gjort: at være i så høj grad ét med Gud, at personen Jesus så at sige er udslettet som selvstændigt individ, fordi han er opfyldt af Gud og bestemt af Gud. Intet gør han af sig selv, men kun hvad Gud lader ham gøre. Til dette kommer i evangeliestykket, vi hørte, en detalje, som er så overrumplende, at den formelig slår benene væk under en, når det går op for en, hvad den betyder. Jesus siger til sine tilhørere: Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg er den, jeg er. Det har vi hørt før! Det var jo det navn, Gud gav sig selv, da Moses ville have at vide hvad han hed for at kunne fortælle israelitterne, hvem der havde sendt ham.. Menneskesønnens 6

7 ophøjelse, hvad det betyder og indebærer bliver ret hurtigt klart for alle, for det varer ikke længe herefter inden Jesus bliver pågrebet, pint og plaget og hængt op på et kors for at dø til skræk og advarsel for alle. Jøderne og romerne havde én fælles interesse i at få Jesus henrettet: at få demonstreret for alle og enhver, at han ikke var noget særligt, hverken Gud eller konge eller profet, men et menneske af kød og blod, der dør, når man behandler det tilstrækkeligt brutalt. Og de fik jo ret. Jesus var et menneske af kød og blod, for han døde helt som planlagt. Men samtidig viste det sig, at det var sandt og ikke løgn, når han havde sagt, at han var ét med Gud. For selvom han var død, levede han: han kom til sine disciple, viste sig for dem, sendte dem ud i verden for at fortælle om ham og gøre alle folk til hans disciple. Det er disse erfaringer af møder med Jesus, som hans disciple gjorde efter hans død, der begrunder vores tro på at Jesus er opstået fra de døde. Og det er disse erfaringer, der begrunder vores tro på, at det var sandt, når Jesus sagde, at alt hvad han gjorde og 7

8 sagde var noget Gud lod ham gøre og sige, sådan at Gud altså i Jesus viste for os alle sammen, hvem Gud er og hvad Gud vil med sin verden og sine mennesker. Jesus havde i sit liv vist sig som et menneske, der mødte de mennesker, der kom til ham med uforbeholden kærlighed. Det kan vi læse om i evangeliernes beskrivelser af ham. At dette menneske, Jesus fra Nazareth, som levede i uforbeholden kærlighed til andre og som identificerede sig selv med Gud, der har skabt verden, at han døde, forkastet af mennesker, men opstod fra de døde og lever trods døden i evighed, det er det, Johannes i sit første brev samler i ordene: Gud er kærlighed. Det er ikke en teori om Gud, det er ikke noget mennesker har udtænkt at sådan må det nok være, men det er noget Gud selv har vist ved at lade Jesus opstå fra de døde, han som på en gang udfoldede grænseløs kærlighed, og som samtidig havde den grænseløse frækhed at påstå, at alt hvad 8

9 gjorde og sagde var noget Gud lod ham gøre og sige. Det er noget de mennesker oplevede,som mødte ham før og efter hans opstandelse. Den Gud vi tror på. Den Gud, som Simons, Sørens, Martins, Arthurs, Anne-Lenes, Mortens og Xanthines tilhørsforhold til bliver bekræftet i dag. Det er den magt bag al ting, som har vedkendt sig Jesus fra Nazareth og det liv i grænseløs og uforbeholden kærlighed, Jesus udfoldede, og som viste for alverden, at han vedkender sig Jesus, da han lod ham opstå fra de døde. Gud, som disse 7 unge hører sammemen med i tid og evighed, er kærlighed. De er svøbt i kærlighed i al evighed, disse syv, fordi de er Guds. Og Gud er kærlighed. Amen. 9

10 Kære konfirmander Vi har nu delt ni måneder med hinanden. Det er en fantastisk glæde og ære for mig. Jeg har fået lov at følge jer uge efter uge lige så lang tid som I i sin tid var om at gennemløbe udviklingen fra embryoner til fuldt færdige menneskelige individer. Når man tænker på den enorme, ubegribelige forvandling af al ting der skete i jer den gang, så kan jeg godt blive lidt ydmyg og forsagt, for det er jo ikke sådan, at jeg nu kan fremvise jer som totalt forvandlede væsner. Men godt også det samme. For I er jo gode nok som I var før I begyndte at gå til præst. Ja, faktisk er hele meningen med at i går til præst og bliver konfirmeret slet ikke at der skulle ske noget nyt med jer. Meningen er faktisk bare, at I skulle blive bevidste om noget I var i forvejen, nemlig det der skete da I blev døbt: at i er Guds børn. At Gud elsker jer og ikke for nogen pris vil undvære en eneste af jer. 10

11 Den kristne tro handler om, at det, der skete med jer de ni måneder i jeres mors maver, hvor i blev til som mennesker, det er et Guds under. I er hver især på hver jeres enestående måde et mesterværk af Guds skaberkraft. Og Gud vil ikke miste jer. Så selv om I lever et liv, der er truet på alle mulige måder, og selv om jeres liv en gang skal ende med at i dør, så skal i vide, at hvert eneste øjeblik I er til holder Gud jer i sin hånd, hvert eneste sekund omslutter han jer med sin kærlighed. Og når I ikke er til længere, holder han jer stadig i sin hånd, og han løfter jer og ånder liv i jer, for at I i al evighed, som de mennesker han en gang har givet liv, skal leve og glæde jer sammen med ham. Alt det med Gud er noget, vi ikke kan forstå. Det er den nemmeste sag af verden at finde modsigelser i de forestillinger vi i kirken og i biblen finder om Gud. For både kirke og bibel handler om noget vi dybest ikke kan forstå. Ikke fordi det er noget sludder, men fordi vore hjerner ikke er indrettet til at forstå det, lidt ligesom jeg tænker mig at en hunds hjerne ikke er 11

12 sat sammen til at forstå madopskrifter. Men ligesom en hund med velbehag kan guffe det i sig, der kommer ud af en madopskrift, som den ikke forstår, sådan kan vi finde håb og glæde og trøst i at tage det til os, som vi ikke forstår, men som Gud har udtænkt til os: at vort liv er en gave. Ikke sådan en gave, sådan som penge kan være en gave, der varer en tid, men så er brugt op. Heller ikke en gave som en i-pad eller en pc kan være det, der holder en tid, men så går i stykker og ikke duer til noget længere. Men vort liv er en helt speciel gave: en gave som vokser og udvider sig, en gave der er beregnet til at knytte sig til andre mennesker og forene sig med dem. en gave som nok, kan gå i stykker, ja, som kan ødelægges så grundigt, at det synes som om det er helt slut med den, men som så alligevel vil vise sig, at dukke frem i e ny skikkelse hos Gud som selv har lavet gaven og selv har givet os gaven. Kære konfirmander. Pas godt på jer selv og jeres liv, for I er dyrebare. Men I har samtidig fået jeres liv for at bruge dem. Brug jeres liv. Brug dem op til sidste 12

13 krumme. Og gør det med sindsro. for Gud der har givet jer livet, holder jeg i sin hånd og svøber jer i sin kærlighed. Og når jeres liv er brugt helt op, løfter Gud det op og lader det udfolde sig i evighed i hans kærligheds virkelighed. Gud være med jer. og lad os så få jer konfirmeret. Konfirmation (Den nærmeste familie rejser sig, når konfirmandens navn nævnes) Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, 13

14 født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen 14

15 Fadervor Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. 15