Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

Transkript

1 ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt til en tante) Men den smager da godt, suppen? EN TANTE - Ja. Tomatsuppen. PREBEN - Nej, det er ikke tomatsuppe. Det er hummersuppe. Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. CHRISTIAN - Klokken er lidt i syv. Jeg vil gerne udbringe den første skål. Det er jo min pligt som den ældste søn, ikke sandt, hr. toastmaster? (Helmut nikker) Men allerførst vil jeg gerne holde en lille tale for min far. Jeg har skrevet to taler. En er grøn, og en er gul, og du kan selv vælge, hvad for en, det skal være. Den ene er grøn, den anden er gul. Christian holder talerne op, så Helge kan se dem. Der grines. ONKEL LEIF - Tag det gule kort! HELGE - Jeg vælger den grønne. CHRISTIAN - Den grønne er et interessant valg, må man jo sige. Det er en slags sandhedstale. Og jeg har valgt at kalde den Når far skulle i bad. Der grines. Også Else ler. Kun Helge virker en smule bekymret. CHRISTIAN - Jeg var jo ganske lille, da vi flyttede hertil, og jeg tør roligt sige, at det var en ny tid, der mødte os. Vi havde al den plads, vi kunne ønske os og al den bal- 34

2 lade, vi kunne lave på al den plads. Den gang var der restaurant her, hvor vi sidder og spiser, og jeg kan huske, hvor mange gange min søster Linda, som nu er død, og jeg, vi legede herinde, og jeg kan huske, hvor mange gange hun havde puttet noget i maden, uden at gæsterne så det, og så sad vi i vores skjul, og så begyndte Linda altid at grine, og hun havde jo det mest smittende og mest hjertelige grin, man kunne forestille sig. Og der gik ikke mere end to sekunder, så sad vi begge to og skraldgrinede og blev selvfølgelig opdaget. Men der skete aldrig noget. Nej. Det, der viste sig at skulle være meget farligere, det var, når far skulle i bad. Jeg ved ikke, om I kan huske, at far skulle altid i bad. Der høres spredt latter. Gæsterne følger intenst med i den spændende og sjove historie. Helene kommer til at vælte et glas på bordet. CHRISTIAN - Når han skulle det, så tog han Linda og mig med ind på sit kontor. Der var lige noget, han skulle ordne først, og så låste han døren og trak persiennerne ned og tændte noget lys, fint skulle det være. Og så tog han skjorten af og sine bukser, og det skulle vi så også gøre, og så lagde han os på den grønne briks, som nu er smidt ud, og voldtog os. Udnyttede os seksuelt, havde sex med sine kære små. Nu er der stille ved bordet. Christian fortsætter. CHRISTIAN - Her for et par måneder siden, da Linda døde, gik det op for mig, at Helge var en meget renlig mand, så tit som han gik i bad, og jeg tænkte... det ville jeg da dele med resten af min familie, det var jo både sommer og vinter og forår og efterår og morgen og aften og... det skal de da vide om min far, tænkte jeg. Helge er en renlig mand, og vi er jo samlet her i dag for at fejre Helge på hans 60 års fødselsdag. Der er nogen, der kan. Tænk sig at kunne leve sådan et langt liv og se sine børn vokse op, og for Michaels vedkommende børnebørn. Nå, men nok om det, vi er jo ikke kommet for at høre mig tale resten af natten, vi er kommet for at fejre Helge på hans 60 års dag, og det synes jeg, vi skal gøre alle sammen. Så... tak for de mange gode år og tillykke med det. 35

3 Christian sætter sig igen. Onkel Leif kommer til at klappe, men holder hurtigt op, da Michael kigger på ham. Pia er forstenet. Else siger ikke noget. Helge kigger nervøst på tjeneren. HELGE - (til Lars) Hør, vi har ikke noget at drikke. Lad os få noget i glassene. Der er forvirret mumlen i salen. Nu slår farfar pludselig på glasset og rejser sig. FARFAR - Christian... du var jo den første. Men nu er det min tur. Else... du har fødselsdag i dag. Nogle griner. Den trykkede stemning er på vej til at lette. ONKEL LEIF - Det er Helge! FARFAR - Hvad siger han? HELENE - Han siger, det er Helge, der har fødselsdag i dag, farfar... ha, ha... sådan er farfar. FARFAR - Helge. Du har fødselsdag, og det er jo godt. Du er jo med årene blevet en stor dreng. En dreng, der godt kan tåle at høre en historie fra de syv have! Folk hujer. Det vil de godt høre. Michael kommer med et tilråb. MICHAEL - Godt, farfar! Der klappes. Christian sidder isoleret. Han fremstammer. CHRISTIAN - Jeg bliver desværre nødt til at gå nu. Christian rejser sig og går fra bordet. Ingen skænker ham opmærksomhed. FARFAR - Jeg husker engang, da Helge var en ung knægt, kom han til mig og sagde, at han havde besvær med at få damer... Der grines. Helene afbryder farfar. Hun slår på glasset midt i hans tale og rejser sig. 36

4 HELENE - Ja, undskyld, jeg afbryder din tale, farfar. Øh, jeg vil bare lige sige, at jeg håber ikke, at nogen af jer tog det, som Christian sagde alvorligt. Han er min bror, og jeg holder virkelig meget af ham. (Helge nikker) Jeg elsker ham. Men det, han sagde, det var selvfølgelig ikke rigtigt. Det skulle jeg jo nok være den første til at vide, ikke? Og så undskyld, jeg forstyrrede, farfar, det var bare, fordi jeg fik sådan et chok. Undskyld. Der nikkes og smiles til Helene, da hun sætter sig. Farfar slår på glasset igen. FARFAR - Helge. Du har jo fødselsdag i dag, og du er efterhånden blevet en stor dreng, der godt kan tåle at høre en historie fra de syv have... Der bliver klappet og piftet af farfar. 14. SCENE Mens gæsterne sidder ved bordet, står Christian på gulvet, taler i mobiltelefon med veninden. CHRISTIAN - Han tog den grønne... Ja... Han tog den grønne... Ja, han gjorde. Det er slut nu... Jeg ved ikke, om du kan høre mig, jeg kan faktisk ikke høre dig... Men jeg har det udmærket. Farvel, kære familie. Det var det... Jeg tager en vogn til København og så flyet i nat... Jeg skal lige hilse på en gammel ven, så er jeg på vej ud... Hvad siger du? Hva?... Jeg lægger på nu, signalet er røget. Forbindelsen er røget. Christian stikker telefonen i lommen og går. Kokken Kim står roligt med en flaske Gammel Dansk og ryger en cigaret. CHRISTIAN - Kim! KIM - Hej, Christian. CHRISTIAN - Jeg skal nå et fly, men jeg ville lige hilse. 37

5 KIM - Hvordan har du det, Christian? CHRISTIAN - Jeg har det godt. KIM - Du har det godt, siger du. Tillykke Christian. Nu har du holdt din tale, og så tager du hjem. Så er slaget tabt. Der er ikke sket en skid. Slut. CHRISTIAN - Er du fuld? KIM - Ellers kan jeg ikke lave mad, Christian, det ved du godt, ikke? Hvor lang tid har vi egentlig kendt hinanden, hva? CHRISTIAN - Jeg er nødt til at gå nu. KIM - Er det ikke helt fra første klasse? Lige siden har jeg ventet på det her. Og så stikker du bare af. Fra din far, som trak lod imellem jer. Mellem dig og din søster. Glimrende indledning på din tale, det med lodtrækningen, ligesom din far gjorde, jo. CHRISTIAN - Hvad er det, du vil, Kim? KIM - Her klokken kvart over syv så kommer din far herned og giver mig en tid på hovedretten. Så siger han jeg tror sgu, de kan lide maden, som han plejer at sige. Så får han en Gammel Dansk, og så er alt ved det gamle. Bare giv mig to minutter, så skal du se. Kim og Christian står stille og venter. Gæsterne spiser. Helge forlader bordet. HELGE - (til publikum) På en måde elsker jeg taler. Det er skørt, for man glemmer dem så hurtigt. Hvor mange af de taler, man har hørt i hele sit liv, kan man huske? De kan være nok så muntre, vemodige, gribende, sørgelige, sjove, mærkværdige eller pinlige i øjeblikket. Men når øjeblikket er gået, og der er skålet og klappet, så er de oftest glemt. Og det er selvfølgelig ærgerligt, hvis den ærede taler ellers har haft noget vigtigt at sige. (Til Kim) Det er en fin forret, jeg tror, de kan lide det! 38

6 KIM - Tak. HELGE - Jeg troede, du var gået, Christian. (Til Kim) Lad mig få en Gammel Dansk til mig og min søn! Kim skænker Gammel Dansk i et par glas. HELGE - Tak. CHRISTIAN - Nej tak. HELGE - Nå, du vil ikke... (drikker) Det smager sgu godt... Det smager godt det møg. (Tømmer glasset) Det tror satans, det smager godt. (Til Kim) Tag selv en og stil flasken væk. (Til Christian) Jeg vil godt lige snakke med dig. Bare et par ord. Under fire øjne. Kim går. HELGE - Nå. Hvordan har du det? CHRISTIAN - Jeg har det godt. HELGE - Jaså... Aha. Er du sikker? Nå ja så forstår jeg bare ikke noget. Der må være noget galt med min hukommelse. Men jeg er jo også ved at blive ældre... CHRISTIAN - Hvad mener du? HELGE - Ja, det der du taler om, det kan jeg slet ikke huske. Du må hjælpe mig, Christian. Hvad var det, der skete? CHRISTIAN - Det må du også undskylde, det er sikkert mig, der husker forkert. HELGE - Nu må du ikke stå og undskylde, så bliver jeg først rigtig bekymret for dig. CHRISTIAN - Nej, men det skal du ikke være. Jeg er bare lidt rundt på gulvet for tiden, du ved, for meget arbejde... det med min søster... Nej, bare glem det. 39

7 HELGE - Ja, for det du talte om der, det er jo kriminelt, det er en alvorlig sag. Så må vi jo have fat i politiet. CHRISTIAN - Nej, nej, det skal du ikke... det er jo ikke noget. Bare glem det. Jeg mener det, det skal du ikke tænke over mere, jeg sover bare lidt dårligt for tiden. Har det lidt mærkeligt. Bare glem det, undskyld. Går det godt derinde? HELGE - Ja, ja det går fint, det er jo fornuftige folk. Der skal mere til at ryste dem, det må du ikke tænke på. Kom godt hjem, min dreng. Jeg var glad for at se dig. Ja, de sidder og venter. Helge går tilbage til bordet. Christian bliver stående. Kim kommer frem. De kigger på hinanden. Pludselig tager Christian en beslutning og går hen til bordet. De andre gæster kigger på ham. Han sætter sig og skænker et glas vand. Kim står og ser på ham. KIM - Michelle, du kommer lige her, og Pia, du kommer lige her. Jeg skal snakke med jer. (Pia og Michelle kommer hen til Kim) Det er Christians tur i aften. Vi stjæler deres bilnøgler. Slut. MICHELLE - Hvad? PIA - Os? KIM - Stjæl bilnøglerne! De kan ikke komme hjem uden deres bil. Mobilnettet er nede. Blokér fastnetelefonen! Vi er langt ude på landet. Totalt isoleret. Slut. Nu skal de kraftstejleme have hele menuen. (Råber) Dyrekølle, tranebær kører om syv minutter... Kim går ud til den ene side, pigerne til den anden. 40