Audit om Stress. Undgå at blive stresset af dine stressede patienter. Svarrapport 59 læger

Transkript

1 Audit om Stress Undgå at blive stresset af dine stressede patienter Svarrapport 9 læger Region Syddanmark 16 1

2 Kolofon: Audit om Stress Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A Odense C Forfattere: Jesper Lykkegaard, og Anders Munck Lay-out: Susanne Berntsen Oplag: 1

3 Audit om Stress Undgå at blive stresset af dine stressede patienter Indholdsfortegnelse: Indledning Samlede resultater i tabelform Baggrundsdata - spørgeskema til deltagerne Antal registreringer og køn/alder Samlede resultater Variationsdiagrammer Analyser i forhold til arbejde ved start af stress Analyser i forhold til formodede årsager Resultater i forhold til lægens alder og køn Registreringsskema Spørgeskema til deltagerne Vejledning til registreringsskema

4 Audit om Stress Undgå at blive stresset af dine stressede patienter Baggrund Siden psykologisk stress i 19érne blev udbredt som begreb,1 er antallet af personer, som formodes at have tilstanden, og som behandles og sygemeldes herfor, stødt stigende. Gennem det seneste årti har antallet af henvisninger til arbejdsmedicinske klinikker angående stress været eksponentielt stigende. Herved er stress blevet den hyppigste tilstand, som undersøges og behandles i arbejdsmedicinen. Psykisk arbejdsbelastning formodes at forårsage 6-7 måneders tab i danskernes middellevetid. Psykiske lidelser udgør ca. en fjerdedel af omkostningerne til sygemeldinger i Danmark,3 og næsten 3 førtidspensioner årligt skyldes psykisk arbejdsbelastning. Hertil kommer betydelige omkostninger i sundhedsvæsenet.- Stress udgør således et betydeligt folkesundhedsproblem i Danmark. Stress er en tilstand med fysiske, kognitive og adfærdsmæssige symptomer med deraf følgende funktionshæmning. De fysiske symptomer omfatter blandt andet hjertebanken, uro og smerter i bevægeapparatet og maven, hovedpine, svimmelhed og kvalme. De kognitive symptomer omfatter koncentrationsbesvær, glemsomhed og manglende overblik, mens de adfærdsmæssige konsekvenser omfatter tab af aktiviteter, undgåelsesadfærd, følelsesmæssige påvirkninger og søvnproblemer. Selvom tilstanden ikke kan diagnosticeres eller bekræftes med objektive undersøgelser, oplever de praktiserende læger i de fleste tilfælde den som umiddelbart genkendelig. Patienter, som behandles for stress, viser sig sjældent at fejle noget andet. Men det sker ofte, at patienter, som behandles eller undersøges for noget andet, viser sig at have stress. Igennem de seneste årtier har fokus været på arbejdslivet, men stress kan udløses ved ethvert misforhold mellem krav, ressourcer og coping-strategier.6,7 Således kan stress udløses af høje og/eller uklare krav i arbejdet, men også af følelsesmæssige og andre krav i privatlivet, herunder egen eller pårørendes sygdom. Lægens arbejde med at hjælpe personer med stress kan for lægen være stressende, herunder at afgøre om en sygemelding er hensigtsmæssig. Desuden skal lægen til stadighed afgøre, om patientens fysiske symptomer er tilstrækkeligt undersøgt og behandlet, og at sygdommen ikke i stedet f.eks. burde håndteres som en depression, der afhængig af sværhedsgrad kan behandles med medicin, og som giver ret til tilskud for behandlingen hos en psykolog. Helbredelsen ved stress kommer langsomt, og der er ikke evidens for nogen væsentlig effekt af den lægelige indsats. Dette kan give lægen en følelse af utilstrækkelighed, som oven i de nævnte krav til faglige afgørelser kan øge lægens risiko for selv at udvikle stress. Praktiserende læger er en af de grupper i samfundet, som har størst risiko for at udvikle stress og udbrændthed. En nylig undersøgelse viste, at det typisk er de yngste praktiserende læger, som rammes af tilstanden, og at tilstanden blandt praktiserende læger er steget mere i hyppighed over det seneste årti end i den øvrige befolkning.,9 Formål for audit Projektet har til formål, at undersøge variationen i behandling af patienter med stress i almen praksis i Region Syddanmark, herunder: 1) Variationen i hvor mange patienter hver læge vurderer til at have stress? ) Variationen i behandling af disse patienter? 3) Variationen i hvorledes lægen belastes i håndteringen af disse patienter? Derudover har projektet til formål at give praktiserende læger større sikkerhed i håndteringen af stressramte patienter, og derved mindske risikoen for, at lægerne selv bliver stressede af at arbejde med patienter med stress.

5 Metode Alle praktiserende læger i Region Syddanmark blev inviteret til at deltage. Hver deltager skulle oplyse navnet på sit elektroniske journalsystem. Primo april 16 blev tilsendt en personlig vejledning til hvordan formodede patienter med stress kunne identificeres via et journaludtræk baseret på diagnosekoder. Lægen fik til opgave at identificere de patienter i udtrækket, som havde haft mindst en konsultation vedrørende stress i perioden fra 1. oktober 1 til 31 marts 16. For hver patient udfyldte lægen en linje i registreringsskemaet (se side 36). Desuden udfyldte lægen et spørgeskema med basisoplysninger om klinikken. (se side 7). Ved et kursus d. 7. juni 16 drøftede deltagerne audits resultater, og der var oplæg fra ledende psykolog på Miljø- og Arbejdsmedicinsk klinik, OUH, Karen Brask, Overlæge social-medicin Bjarne Thyssen Jørgensen og to socialrådgivere fra højskolen i Århus. Resultat I alt 67 læger tilmeldte sig projektet. Der blev modtaget registreringer fra 9 læger, hvoraf langt de fleste deltog i kursusdagen. Der blev registreret i alt 1163 patientforløb relateret til stress. Resultaterne præsenteres i denne rapport, dels i skemaer over de samlede resultater, dels i diagrammer visende sammenhænge mellem de registrerede forhold. Endelig findes variationsdiagrammer, hvor hver deltager kan sætte sit eget resultat i forhold til de øvrige deltageres. Arbejdsgruppe Lars Brandt, ledende overlæge, klinisk lektor, Arbejds- og Miljømedicinsk, Klinik OUH Karen Brask, ledende psykolog, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH Marianne Rosendahl, Lektor SDU, Spec i almen medicin, Leder af DiTEAM i Reg Syd. Christian Valentiner-Branth, Praktiserende læge, Vejle Anne-Mette Rotwitt, Praktiserende læge, Kolding Elke Baurichter, Praksiskonsulent for Arbejds- og Miljømedicin, Glamsbjerg Sanne Rasmussen, Læge ph.d., Forskningsenheden for almen praksis i Odense Anders Munck, Praktiserende læge, Brenderup, Adm leder af APO Jesper Lykkegaard, Praktiserende læge ph.d., Vejle. Faglig leder af APO Finansiering Projektet finansieres af kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark. Referencer Referencer 1. Selye H. Stress and disease. Science 19; 1: Årsberetning 1. Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense universitetshospital. 3. En analyse af sygefraværet. Beskæftigelsesministeriet april. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, København, 6. ISBN: Nielsen NR, Kristensen TS. Stress i Danmark Hvad ved vi? Sundhedsstyrelsen 7. ISBN: Lazarus RS. Psychological Stress and the Coping Process, 1966, New York: McGraw-Hill 7. Lazarus RS and Folkmann. Stress, Appraisal, and Coping, 19, New York: Springer Pub. Co ISBN: Pedersen AF, Andersen CM, Olesen F, Vedsted P. Stress og udbrændthed hos alment praktiserende læger er stigende. Ugeskr Læger 1 Jan ;176() 9. Pedersen AF, Andersen CM, Olesen F, Vedsted P. Risk of Burnout in Danish GPs and Exploration of Factors Associated with Development of Burnout: A Two-Wave Panel Study. Int J Family Med 13; 13:63713

6 Samlede resultater i tabelform 9 læger fra 3 praksis. Antal Procent PATIENTENS KØN Kvinde 799 6,7% Mand ,% Uoplyst 3,3% I alt ,% SYMPTOMER Fysiske 77 66,9% Kognitive 766 6,9% Adfærdsmæssige 666 7,3% Andet 3,% Uoplyst 1 1,% I alt ,% FORMODEDE ÅRSAGER Arbejde 6 6,1% Familie 39,% Anden sygdom 19 13,7% Arbejdsløshed 6,3% Andet ,9% Ved ikke 1,% Uoplyst 1,9% I alt ,6% ARBEJDE VED START AF STRESS. Sundhed og pleje 1 16,% Undervisning/pædagogisk arb. 1 1,7% Offentlig socialforvaltning 9,% Anden offentlig myndighed 9,% Fremstillingsvirksomhed 6,3% Bygge, anlæg, håndværk 7 6,% Handel, kontor 1 1,% Transport 7,3% Under uddannelse 17 9,% Andet 71 6,1% Ikke i arbejde 17 13,% Ved ikke 73 6,3% Uoplyst 13 1,1% I alt ,% 6

7 Samlede resultater i tabelform Antal Procent PSYKISK DIAGNOSE Depression 399 3,3% Angst 71 3,3% Anden psykisk. diagnose 17 13,% Ingen af førnævnte 63 39,% Uoplyst 1 1,3% I alt ,% MEDICIN Antidepressivum 379 3,6% Benzo incl. sovemedicin 99,% Neuroleptikum 6,6% Ingen af førnævnte 661 6,% Uoplyst 3,9% I alt ,% HANDLING Sygemelding 6,6% Samtaleterapi 69,9% Psykolog henv./anbefaling 3,% Arbejdsmedicinsk henvisning 3,6% Anmeldelse Arbejdsskadestyrelsen 6,% Kommunalt stress-tilbud 73 6,3% Ingen af førnævnte 17 16,1% Uoplyst 13 1,1% I alt ,9% ATTESTER LÆ Attest til sygedagpengeopf. 17,6% Anden attest til kommunen 17 1,% Mulighedserklæring 7,1% Anden attest til arbejdsgiver 6,3% Ingen af førnævnte 731 6,9% Uoplyst 1 1,3% I alt ,% 7

8 Samlede resultater - baggrundsskema Spørgeskema til deltagere i Audit om stress Lægens køn Kvinde 36 61% Mand 3 39% Lægens alder Mean 1, Min 3 Max 6 Praksistype Solopraksis 13,% Kompagniskab 6,% Samarbejdspraksis Hvor mange patienter per læge er tilmeldt praksis? Hvor mange patienter per heraf blev i alt fundet ved søgeproceduren? Mean 13 Min 167 Max Mean 1,7 Min 17 Max 13 læger brugte ikke søgeproceduren Hvor meget personale per læge? Sygeplejersker Mean,9 Min Max SOSU assistenter Mean,9 Min Max 1 Sekretærer Mean, Min Max Andet Mean,1 Min Max

9 Samlede resultater Antallet af registreringer pr. deltagende læge varierede fra til 9 med et gennemsnit på. Stress forekom hyppigst i aldersgruppen -9 år og hyppigst blandt kvinder. 7 Antal registreringer Antal registreringer per læge Deltager ID nummer Køn og alder 3 % af registreringer , 1,9 1,1 1,6,9 6,,7 7,,7 3,6 1 9 år 3 39 år 9 år 9 år 6 6 år Mand Kvinde 9

10 Samlede resultater I /3 af tilfældene forelå der fysiske såvel som kognitive symptomer, lidt mindre hyppigt adfærdsmæssige symptomer. Symptomer 7 66,9 6,9 6 7,3 3 1 Fysiske Kognitive Adfærdsmæssige Andet Uoplyst 3, 1, Symptomer i forhold til køn 7 6 6, 67, 67, 61, 9,6 6,1 3 1,7 3, 1,1 1,3 Fysiske Kognitive Adfærdsmæssige Andet Uoplyst 1

11 Samlede resultater I lidt over halvdelen af tilfældene var den formodede årsag patientens arbejde. Hos % familiemæssige forhold og hos 1 % anden sygdom. Arbejde og familie var relativt hyppigere hos kvinder, hvorimod anden sygdom og arbejdsløshed var relativt hyppigere hos mænd. Formodede årsager 6 6,1 39, 3 13,7 16,9 1,3,,9 Arbejde Familie Anden sygdom Arbejdsløshed Andet Ved ikke Uoplyst 7 Formodede årsager i forhold til køn 6, 9,9 3 3,1 1,9 1, 16,3 1, 1,,3, 3,6,,9 Arbejde Familie Anden sygdom Arbejdsløshed Andet Ved ikke Uoplyst Mand Kvinde 11

12 Samlede resultater Hyppigste arbejde ved start af stress var sundhed og pleje, handel og kontor, samt arbejdsløshed, der alle tegnede sig for ca. 1%. Den gennemsnitlige alder på patienterne lå for alle kategorier mellem og år, dog knapt 3 for patienter under uddannelse. Arbejde ved start af stress , 1, 1 1 1,7 13, 1 9, 6,3 6, 6,1 6,3,,,3 1,1 Pt. gnst. alder i forhold til arbejde ved start af stress

13 Samlede resultater Godt 1/3 af stresspatienterne havde diagnosen depression, knapt % angst og 1% anden psykisk diagnose. 1/3 fik antidepressiva, 9% benzodiazepiner incl. sovemedicin og 6% neuroleptica. Psykisk diagnose 39, 3 3,3 3 3,3 1 13, 1 Depression Angst Anden psyk. diagnose Ingen af førnævnte Uoplyst 1,3 Medicin 6 6, 3 3,6 1,,6 3,9 Antidepressivum Benzo incl. sovemed. Neuroleptikum Ingen af førnævnte Uoplyst 13

14 Samlede resultater Knapt halvdelen af patienterne blev sygemeldt, halvdelen fik tilbudt samtaleterapi og knapt % blev henvist til eller fik anbefalet psykologbehandling. Alle foranstaltningerne blev lidt hyppigere tilbudt kvinder end mænd. 6 Handling 6,6,9 3, 3 16,1 1,6, 6,3 1,1 6 % af registreringer Handling i forhold til køn,9 6, 9,9 1,3 39, 37,1 3 19,9 1,3 1,1, 3,3 3,3 3 7, 1,1 1,1 Mænd Kvinder 1

15 Variationsdiagrammer - handling Her ses hvor hyppigt den enkelte læges patienter blev sygemeldt respektive fik tilbudt samtaleterapi. Resultatet kan kun tillægges vægt, hvis den deltagende læge har et betydeligt antal registreringer ellers kan det dreje sig om tilfældig variation. Dette gælder også figurerne på de kommende sider. Sygemelding 1 Procent af registreringer Deltager ID nummer Samtaleterapi 1 Procent af registreringer Deltager ID nummer 1

16 Variationsdiagrammer - handling Alle de deltagende læger henviste til psykolog, men i meget varierende grad. Mindre end halvdelen af de deltagende læger havde henvist en eller flere af de registrerede patienter til arbejdsmedicinsk klinik. Psykolog henvisning/anbefaling 1 Procent af registreringer Deltager ID nummer Arbejdsmedicinsk henvisning 1 Procent af registreringer Deltager ID nummer 16

17 Variationsdiagrammer - handling Mindre end halvdelen af deltagende læger havde foretaget anmeldelse af en eller flere af deres patienter til arbejdsskadestyrelsen og ca. halvdelen havde foretaget en eller flere henvisninger til kommunalt tilbud. Anmeldelse Arbejdsskadestyrelsen 1 Procent af registreringer Deltager ID nummer Kommunalt stress tilbud 1 Procent af registreringer , 3 7, ,7 1, 9, ,1,1,1,71,11,111,1 1,9, 3, 3, 3,6,3,,,3,3,9 6,7 6,7 6,7 6,7 7, 7,7 7, Deltager ID nummer 17

18 Samlede resultater Kun hos 1/3 af patienterne var der foretaget attestation, hyppigst attest til sygedagpengeopfølgning samt anden attest til kommunen. Der var kun beskeden variation i hvor mange konsultationer patienterne havde fået, når der forelå attestation. Attester 7 6 6,9 3 17,6 1 1 LÆ Attest til sdp.opf. Anden attest til kommunen 7,1 Mulighedserklæring,3 Anden attest til arbejdsgiver Ingen af førnævnte 1,3 Uoplyst Antal kons. Gnst. antal konsultationer ved attester,, 3,71,9 3, 3,3 3, 1, 1, LÆ Attest til sdpopf. Anden attest til kommunen Mulighedserklæring Anden attest til arbejdsgiver 1

19 Samlede resultater På den øverste figur ses, at arbejde hyppigst blev angivet som årsag til stress hos patienter beskæftiget i en socialforvaltning, på kontor eller i en undervisningsstilling. Sidstnævnte var sammen med patienter ansat i fremstillingsvirksomheder de, der hyppigst fik en sygemelding , 79,7 6, Arbejde anført som årsag i forhold til arbejde ved start af stress 7, ,3 9,3 9, 69, 33,6 3 19, 1 6, Sygemelding i forhold til arbejde ved start af stress 7 66,9 66,1 6, 1,7,,7 9,3 3, 39, 3 9,9 1,7, 1 19

20 Samlede resultater Patienter, som arbejdede med undervisning/pædagogik eller anden offentlig myndighed, blev oftest henvist til arbejdemedicinsk klinik, mens de hyppigste anmeldelser til arbejdsskadestyrelsen skete blandt patienter i undervisningsstilling samt patienter ansat i fremstillingsvirksomhed , Arbejdsmedicinsk henvisning i forhold til arbejde ved start af stress 17, 7,7 6, 3,, 3, 3,7, 1,3 16 Anmeldelse Arbejdsskadestyrelsen i forhold til arbejde ved start af stress 1 13, 1 1 9,7 6,9 7,7 6,3,3,,,9

21 Samlede resultater Når der blev foretaget henvisning til arbejdsmedicinsk klinik var årsagen til stress hyppigst arbejde. Nederst ses hvor hyppigt, der var en eller flere psykiske diagnoser associeret til den formodede årsag. Henvist til arbejdsmedicinsk klinik ift. formodede årsager 9 7, ,, 1,6 1, 1 Arbejde Familie Anden sygdom Arbejdsløshed Andet Ved ikke En eller flere psykiske diagnoser ift. formodede årsager 1 9 3,6, 73,6 7 67,7 6,6 9, 3 1 Arbejde Familie Anden sygdom Arbejdsløshed Andet Ved ikke 1

22 Samlede resultater Medicin blev hyppigst givet ved anden sygdom, arbejdsløshed samt ved ikke. Medicinering varierede kun beskedent i forhold til handling. En el. flere af nævnte medicin ift. formodede årsager 7 6 6, 61,3 66,7 9,7 37 1,7 3 1 Arbejde Familie Anden sygdom Arbejdsløshed Andet Ved ikke 3 En el. flere af nævnte medicin ift. handling,6,, 3,,9 1,

23 Resultater i forhold til lægens alder og køn De mandlige læger havde faldende gennemsnitligt antal registreringer i forhold til alder, hvorimod de kvindelige læger lå på et konstant niveau uafhængig af alder. De ældre læger havde ældre patienter, der var ingen forskel mellem mandlige og kvindelige læger. Gnst. antal registreringer i forhold til lægens køn og alder 3 Antal registreringer år 9 år 9 år 6 69 år Kvindelige læger Mandlige læger Pt. gnst. alder i forhold til lægens køn og alder,,, Pt. alder 36,9 3,, 1,9 3,,6,, 3, 3,,, 1, 1,,, 3 39 år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger 3

24 Resultater i forhold til lægens alder og køn Der var intet klart mønster i gennemsnitligt antal konsultationer i forhold til lægens køn og alder, dog havde de ældre kvindelige læger det højeste gennemsnit. Der var ingen væsentlig variation i sygemeldinger i forhold til lægernes køn og alder. Gnst. antal kons. per pt. i forhold til lægens køn og alder 3, 3,1 Antal 3,13 3 3,9,9,9,,6,,7,73,76,6, 3 39 år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger % Patienter med sygemelding i forhold til lægens køn og alder 6 % 7,7,6,, 7,7 3, 37, år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger

25 Resultater i forhold til lægens alder og køn Der var en tendens til, at mandlige læger hyppigere tog patienterne i samtaleterapi jo ældre lægen var. Der var intet klart mønster for de kvindelige læger. Yngre mandlige læger var de, der hyppigst henviste patienterne til psykolog. % Patienter med samtaleterapi i forhold til lægens køn og alder 7 % 61, 6 7,1 6,1 1, 1, 39, 1,3 3, år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger % Patienter med psykolog i forhold til lægens køn og alder 6 %,9,9 1,1, 3, 33,1 33,6 3 1, år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger

26 Resultater i forhold til lægens alder og køn Kvindelige læger mellem og 9 var de, der hyppigst henviste til arbejdsmedicinsk afdeling. Yngre mandlige og lidt ældre kvindelige læger var de, der hyppigst ordinerede antidepressiva til deres patienter med stress. % Patienter med arbejdsmed. henvisning i forhold til lægens køn og alder 1 1 % 1,7 1 6,6, 1, 1, 3 39 år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger % Patienter med antidepressiv medicin i forhold til lægens køn og alder % 3 3,3 39, , 36, 3, år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger 6

27 Resultater i forhold til lægens alder og køn Mandlige læger ordinerede hyppigere benzodiazepiner end deres kvindelige kolleger, hvorimod de lidt ældre kvindelige læger hyppigere ordinerede neuroleptica. % Patienter med benzodiazepin i forhold til lægens køn og alder 1 % ,7 1, ,6 9,,1 9,3 6,1 1, år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger % Patienter med neuroleptikum i forhold til lægens køn og alder 1 % , 6 3,3 3,7 1, 1, 3 39 år 9 år 9 år 6 69 år Lægens alder Kvindelige læger Mandlige læger 7

28 Registreringsskema Audit: Stress - 16 Kons. Symptomer Formodede årsager Psyk. Arbejde ved start af stress Medicin diag. Handling Min 1x Min 1x Kun 1x Min 1x Min 1x Min 1x Min 1x Attester Pt. Køn fødeår M K

29 Baggrundsskema Deltager nr. Spørgeskema til deltagere i Audit om stress 1 Hvad er dit køn? Kvinde Mand Hvad er din alder? 3 Hvad beskriver din praksis bedst? (Vælg kun samarbejdspraksis, hvis I har fælles journalsystem) år Solopraksis Kompagniskab Samarbejdspraksis Hvor mange patienter er tilmeldt praksis? patienter Hvor mange patienter heraf blev i alt fundet ved søgeproceduren? (Ikke kun de pt.er, som du har udfyldt skema for) patienter Jeg brugte ikke proceduren 6 Hvor mange læger ejer praksis? læger 7 Hvor mange faste -ansatte læger? (Ikke vikarer eller uddannelseslæger) Hvor mange uddannelseslæger? (Ikke månedlige retur læger) 9 Hvor meget personale? (andet personale omfatter kun klinisk arbejdende personale og fx ikke rengøring eller regnskab) læger læger sygeplejersker SOSU-assist. sekretærer andet personale 9

30 Vejledning til registreringsskema Audit og kursus om Stress Undgå at blive stresset af dine stressede patienter Vejledning til audit skemaet Fødselsår Køn Kons Symptomer Formodede årsager Arbejde ved start af stress Psykiatrisk diagnose Medicin Handling Attester Angiv patientens fødselsår Afkryds patientens køn. Hvor mange konsultationer i perioden 1. oktober 1 til 31. marts 16 omhandlede stress? Mindst 1 kryds. Fysiske stress symptomer: Hjertebanken, trykken for brystet/åndedrætsbesvær, svimmelhed, hovedpine, muskelspændinger, diffuse smerter, kropslig uro, kvalme, maveproblemer og/eller svedtendens. Kognitive stress symptomer: Hukommelsesbesvær, koncentrationsvanskeligheder, vægelsind, tab af overblik, problemløsnings /planlægningsvanskeligheder, ordfindingsbesvær, mental trætbarhed, nedsat kognitivt tempo og /eller forvirring. Adfærdsmæssige stress symptomer: Søvnvanskeligheder, nervøsitet, social isolation, uoverkommelighedsfølelse, nedsat aktivitetsniveau, kraftig reaktion på mindre krav, brug af stimulanser, rastløshed, irritabilitet, vrede og/eller grådlabilitet. Mindst 1 kryds. Hvilke faktorer har du vurderet til at være årsag til patientens stress? Kun 1 kryds. Offentlig myndighed: Inkluderer politi, fængselsvæsen, offentlige tilsynsmyndigheder Socialforvaltning: Inkluderer bl.a. sociale myndigheder. Handel og kontor: Inkluderer også advokater, revisorer, ingeniører og lignende. Ikke i arbejde: undtaget personer under uddannelse eller sygemeldte, som skal rubriceres under det arbejde, de er sygemeldt fra. Mindst 1 kryds. Er der stillet en eller flere af de nævnte psykiatriske diagnoser, som aktuelt gælder? Andet: omfatter fx oligofreni, psykose, PTSD, demens, alkoholmisbrug, ADHD. (Stress er undtaget) Mindst 1 kryds. Medicin, som patienten har været i behandling med, på noget tidspunkt i perioden fra 1. oktober 1 til 31. marts 16. Mindst i kryds. Angiv hvilke tiltag, der har været gjort af din praksis i patientens forløb med stress. Sygemelding anføres hvis patienten har været sygemeldt på noget tidspunkt i stressforløbet, uanset om sygemeldingen blev foranlediget af praksis og, om der blev udstedt en lægeerklæring herpå. Samtaleterapi anføres, hvis der i praksis er givet samtaleterapi under ydelsen 611. Psykolog henvisning/anbefaling anføres, hvis praksis har anbefalet, henvist til eller på anden måde formidlet psykologhjælp, dog undtaget psykologhjælp alene givet på arbejdsmedicinsk klinik. Kommunalt tilbud anføres hvis du ved, at patienten som led i stress forløbet har benyttet et kommunalt tilbud, uanset om dette blev formidlet/henvist til af praksis. Mindst 1 kryds. LÆ : Denne attest kan udbedes ved sygemelding eller forventet sygemelding over uger. Er som regel den første attest, som kommunen beder om i et sygeforløb. Anden attest til kommunen: Det kan f.eks. dreje sig om Statusattest, Specifik helbredsattest, Generel helbredsattest eller andet. Mulighedserklæring: Denne udarbejdes af patienten sammen med arbejdsgiver og vurderes og attesteres af lægen sammen med patienten. Anden attest til arbejdsgiver: Har arbejdsgiver ønsket anden attest/erklæring end mulighedserklæring, f.eks. bekræftelse af sygemelding og varighed på lægens eget papir? 3

31 31

32 3