1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens:

Transkript

1 1. Indledning: Denne Seksualpolitik er udarbejdet med udgangspunkt i Serviceloven, Værdigrundlag og den pædagogiske referenceramme for Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene. Der ligger i seksualpolitikken en overbevisning om at seksualitet er et medfødt menneskeligt behov. Ligeledes ligger der i seksualpolitikken, at det er en pædagogisk opgave, at tilrettelægge en handling og skabe et miljø, der tilgodeser og accepterer den enkeltes seksualitet. Borgeren skal mødes med respekt, fortrolighed, omtanke, ydmyghed og forståelse, uanset hvilken form for seksuel orientering han/hun udviser eller ønsker, også selvom denne ligger ud over dine grænser og normer. Borgeren har ret til at danne sin egen seksualitet / identitet og skal samtidig kunne få den nødvendige hjælp, støtte og vejledning som netop han/hun har brug for. Målet er at borgeren selv bliver i stand til at praktisere sin seksualitet, alt efter egne evner, ønsker, behov og forudsætninger. Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens: 1 Livssituation 2 Livsomstændighed 3 Ønsker 4 Behov 5 Følelser 6 Personlige grænser 7 Religion 8 Kultur 9 Etniske tilhørsforhold Borgeren har ret til fortrolighed, åbenhed og dialog med den medarbejder, som han/hun selv vælger. Den nødvendige hjælp, støtte eller vejledning skal målrettes efter borgerens ønsker og behov, f.eks. omkring: onani, samleje, prævention, kæresteforhold m.v. Du har som medarbejder ved Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene pligt til, at forholde dig til og handle ud fra den enkelte borgers seksualitet. Du skal tage udgangspunkt i mindste indgrebs princippet og gøre dig klart hvad den enkeltes ønsker, behov og forudsætninger er. Borgerens seksualitet er, som princip, altid privat og må ikke drøftes med pårørende, øvrige myndigheder eller i den samlede personale gruppe, uden borgerens samtykke. Som medarbejder har du pligt til at henvise eller anvise en anden hjælpeperson eller fagperson, hvis du ikke kan eller vil påtage dig vejlednings og/eller oplæringsopgaven. Du skal som udgangspunkt kunne yde seksualoplysning. Ligeledes skal du være opmærksom på, at der kan være stor forskel på, at hjælpe, støtte og vejlede, et ungt menneske, som en ældre person. 1

2 2. WHO -definition af seksualitet: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. (Kilde: T. Langfeldt & M. Poter (1986). Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings. WHO) 3. Værdigrundlag: I arbejdet for borgerne på Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene er Den bærende værdi: - Den betingelsesløse accept af det unikke menneske Det betyder, at vi accepterer det enkelte menneske for det han/hun er, hvorimod menneskets handlinger altid skal vurderes i en faglig kontekst. For at leve op til den betingelsesløse accept, er vi parate til at udvikle os fagligt og personligt i forhold til arbejdsopgaverne. Vi kræver, at personalet udvikler sin kommunikative kompetence i forhold til borgeren og er villige til at tilsidesætte egne normer og behov. Nøgleordene i det faglige arbejde er: 1 Ydmyghed 2 Ærlighed 3 Empati 2

3 4. Etiske overvejelser: Når der er tale om etiske forhold handler det om, at kunne adskille sig personligt fra den person man hjælper, støtter eller vejleder. Som medarbejder er det vigtigt, at du respekterer det private råderum, som er en af betingelserne for, at have et kærligheds og seksualliv. Det er vigtigt, at skabe et positivt seksualmiljø, ved at udvise den nødvendige åbenhed. Det kræves, at du reagerer på signaler der relaterer sig til et behov samt drøfter spørgsmål omkring kærlighed og seksualitet. Et privatliv er altså en vigtig forudsætning for et velfungerende seksualliv. I etikken ligger der følgende problemstillinger: Måden at forholde sig på: 1 At kunne anerkende personen som værende et menneske 2 At kunne se udover problemstillinger(ne) 3 At Kunne skabe et positivt og åbent miljø og indbyde til at tage emnet op 4 At kunne forholde sig professionelt 5 At kunne opfange signaler 6 At være opmærksom på, at personen bliver set, hørt og forstået, på trods af kommunikationsvanskeligheder 7 At kunne afdække særlige ønsker og behov for hjælp 8 At kunne respekterer det private rum Måden at handle på: 1 I forhold til den enkeltes behov, ønsker og forudsætninger 2 I forhold til respekten for den enkeltes integritet og værdighed 3 I forhold til mindst indgribende i personens intime liv (Kilde: Socialministeriet vejledning: Seksualitet uanset handicap, kap. 3) 5. Det professionelle pædagogiske aspekt: Den pædagogiske referenceramme: I den pædagogiske referenceramme for Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene tages der udgangspunkt i at alle mennesker fødes med samme udviklingspotentiale og at alle derfor er født til at gennemleve normaludviklingen. Nogle mennesker fødes med skader eller funktionshæmninger eller de udsættes for påvirkninger der gør det vanskeligt for dem at udvikle dette potentiale. Den normale udvikling vil her alene kunne ske, såfremt der tages hensyn til og kompenseres for hver enkel skade eller funktionshæmning. Vi skal som medarbejdere øve os i at tage hul på debatten omkring seksualitet. 3

4 Vi skal vurderer de etiske dilemmaer og de pædagogiske overvejelser bag vores handlinger. Derfor er det vigtigt, at jeg er opmærksom på: 1 Det altid handler om borgerens behov, grænser og moral og ikke om mine 2 At jeg skal opfatte seksualitet som en del af det hele menneske 3 Når jeg arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse, skal jeg være opmærksom på, de mange forskellige seksuelle udtryksformer 4 At jeg i min vurdering(er) skal overveje, om den seksuelle fremtræden er et konkret udtryk for, en ægte seksuel drift, eller om det kan være et udtryk for, en ikke udviklet fase i den tidlige seksuelle modningsproces 5 Både de verbale og nonverbale signaler borgeren udsender 6 At tage udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, såfremt de er indenfor lovens rammer 7 At jeg er personlig men ikke privat 8 At jeg gør mig personligt klart, at opgaven er professionel 9 At jeg er orienteret om gældende lovbestemmelser og tilhørende vejledninger (Bilag 1: De retlige rammer s.13) 6. Rettigheder og pligter for medarbejderen: Som medarbejder på Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene har du pligt til: 1 Løbende at drøfte emnet med dine kolleger 2 At tilbyde hjælp uden at blande dig unødigt 3 At tilbyde fortrolighed 4 At beskytte mod overlast 5 At holde dig faglig orienteret Du har ret til: 1 Ikke at finde dig i sexchikane 2 At sige fra ved direkte seksueloplæring men i stedet henvise til en anden 3 Efteruddannelse (efter behov) 4 At søge eksperthjælp (seksualvejleder, læge, psykolog, sexolog eller anden fagperson) 4

5 7. Krav til medarbejderen: Som ansat på Bo- og Udviklingscentret stilles der krav til dig om: 1 At turde handle 2 At være opmærksom på seksuelle signaler 3 At være bevidst om egne grænser og fordomme 4 At skabe et positiv seksualmiljø 5 At yde hjælp til køb af hjælpemidler eller andet materiale ex. seksuel litteratur videos dvd er m.m. 6 At anvise hvordan man rengør hjælpemidlet og hjælpe om nødvendigt 7 At formidle og udbygge kommunikationsredskaber til borgeren 8 At respektere tavshedspligten overfor borgerens seksualitet 9 At møde borgeren der henvender sig med et seksuelt problem uden afvisning 10 At tænke over din adfærd, opførsel og sprog 11 At tænke over din påklædning og grad af nøgenhed 8. Støtte og hjælp til seksualitet: Mennesker med handicap er som alle andre, meget forskellige og det seksuelle behov kan, når det kommer til alt, kun tilfredsstilles på 2 måder: 1. Kroppens (hjernes) eksistens behovet for at få udlevet det seksuelle rent fysisk onani 2. Følelsesmæssigsamliv ønsker, behov og fantasier partnerskab (Kilde: Sexologi, Jørgen Buttenschøn, 2001, kap. 2) Ved at observere en seksuel adfærd hos en person, skal du være opmærksom på: 1 Hvad gør han/hun konkret? (bilag 2: Skema til observation af seksuel adfærd s.15) 2 Hvad er gået forud? 3 Hvordan handler vi som personale? 4 Hvor er hans / hendes seksuelle udvikling? (Kilde: Sexologi, Jørgen Buttenschøn, 2001, kap. 4, 5 & 6) 9. Støtte og hjælp til personer uden verbalt sprog: Nogle mennesker er helt afhængige af, at medarbejderen ser og forstår de signaler de sender om deres ønsker, følelser og behov. Nogle har meget svært ved verbalt eller med kommunikative redskaber, at udtrykke deres ønsker, følelser og behov. De kan derfor være helt afhængige af dine iagttagelser, aflæsninger og tolkninger på eksempelvis mimik, kropssprog/signaler eller adfærd. 5

6 1. Start med at udarbejde en grundig vurdering af borgerens niveau, viden og behov. 2. Udarbejd et forslag til et handlingsforløb. 3. Drøft forslaget med borgeren og forstander, forud for i gangsættelsen og godkendelsen. 4. Beskriv detaljeret handlingsforløbet efter igangsættelsen og behandle materialet yderst fortroligt. (Kilde: Socialministeriets vejledning: Seksualitet uanset handicap, kap. 4) 10. Ulovlig seksuel adfærd: Nogle mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har en seksuel adfærd, der kan være til skade for andre og derved bliver denne en ulovlig adfærd og dermed strafbar og skal anmeldes til politiet. Der kan være situationer hvor det er nødvendigt, at gribe ind i et andet menneskes personlige frihed ex: Ulovlig eller uacceptabel adfærd kan være: 1 Seksuel adfærd, der sker mod en anden persons vilje 2 Seksuel adfærd, hvor man er til skade for sig selv eller andre Det er i sådan en situation vigtig at medarbejderen: 1 Griber ind 2 Råder og vejleder 3 Forsøger at hjælpe med at sætte grænser 4 Evt. trækker på personer med en særlig viden på området 11. Ukontrolleret seksuel adfærd: Kan være handlinger der kan være svære at forstå konsekvenserne af, samtidig med at handlingerne kan være anstødelige eller bestå af verbale eller fysiske tilnærmelser. Medarbejderen bør overveje om: 1 Den seksuelle adfærd er en måde, at søge kontakt / nærhed på? 2 Kontaktformen evt. kan etableres på anden vis? 3 Personen kan lære en anden adfærd? 4 Der skal hentes hjælp udefra? Der kan være tilfældig hvor en person kommer med verbale eller fysiske seksuelle tilnærmelser. 6

7 I disse tilfælde kan/skal medarbejderen: 1 Sætte sin personlige grænse overfor personen 2 Overveje om personen er følelsesmæssigt engageret i dig 3 Overveje sin evt. påklædning, adfærd og sprog. Sker der seksuelle overgreb på medarbejderen eller andre, skal dette anmeldes til politiet. 12. Problematisk seksuel adfærd: Kan forekomme hvis/når medarbejderen får kendskab til en persons seksuelle tanker eller handlinger, som kan være til skade vedkomne selv eller en anden person. Det er vigtigt at medarbejderen får afdækket: 1 Om der er tale om rene fantasier? 2 Om personen har trang til at realisere disse fantasier? I disse tilfælde kan/skal der indhentes den nødvendige specialbistand, for yderligere afdækning af situationen og evt. en mere behandlingsrettet indsats. (Kilde: Socialministeriets vejledning: Seksualitet uanset handicap, kap. 6) 13. Støtte og hjælp udefra: Det er ikke altid at en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har lyst til at få hjælp, støtte eller vejledning af de personer, de dagligt er i kontakt med. Tilsvarende kan du som medarbejder have behov for at kunne trække på personer med særlig viden på området, ligesom du kan have brug for særlig vejledning fra særlige fagpersoner f.eks. seksualvejleder, psykologer, sexologer, praktiserende læge, prostituerede, rådgivnings klinikker, bruger- og patientforeninger m.v. 7

8 14. Seksualvejledere: På Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene er der ansat en seksualvejleder. Den uddannede Seksualvejleder fungerer som konsulent for brugere, personale, pårørende og offentlige myndigheder. Seksualvejlederens primære opgave er at forbedre den handicappedes mulighed for et bedre seksualliv. Seksualvejlederen kan: 1 Arrangere foredrag, kurser og temadage for personale, pårørende og borgere. 2 Fungere som supervisor, til personale, omkring et konkret problem. 3 Yde hjælp, både i vejledning og i en evt. oplæring vedr. onani / samleje 4 Yde hjælp til udarbejdelse af handleplaner/seksualpolitik samt vejledning til udformning af evt. procedure/handleplan(er) vedr. seksuelle overgreb. 5 Informere om undervisningsmaterialer og hjælpemidler 6 Evt. indhente og involvere særlige fagpersoner. Seksualvejlederen kan ikke: 1 Indgå i et forløb som kræver større og dybere faglig viden om seksualitet. 2 Indgå i et mere klinisk behandlingsforløb. (Kilde: Socialministeriets vejledning: Seksualitet uanset handicap, kap.5) Seksualvejleder Linda Andresen, kan kontaktes via: Mail: lna@esbjergkommune.dk Tlf.: , grøn afd. 8

9 Litteraturliste: Socialministeriet: Vejledning om seksualitet uanset handicap, 2001 Jørgen Buttenschøn: Sexologi, EIBA Press, ny udgave 2001 Mona Johansen, Else Merete Thyness Jan Holm: Når seksualitet tages alvorligt, Gads forlag, 2001 Døves Center for Total Kommunikation og Danske Døves Landsforbund: 198 tegn omkring seksualitet,

10 BILAG 1 De nye signaler med serviceloven: Servicelovens 67 præciserer at der skal ydes en særskilt indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Når det handler om at støtte og hjælpe i forbindelse med seksualitet, er der flere forskellige love, der angiver samspillet og forholdet mellem borgeren og hjælpepersonen. Formålet med den særlige indsats for voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er: - At forebygge at problemerne for enkelte forværres. - At forbedre den enkeltes personlige og socialfunktion samt dennes udviklingsmuligheder. - At forbedre mulighederne for den enkelte borgers livsudfoldelse, gennem tilbud om samvær, kontakt, behandling, omsorg og pleje. (Kilde: serviceloven 67 om særlig indsats for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) Den tjenstlige ramme: En hjælpeperson skal være indforstået med at kunne vejlede og støtte den enkelte i forhold til seksualitet. En hjælpeperson kan ikke pålægges at deltage i seksualoplæring. En hjælpeperson har derimod pligt til at anvise en anden hjælpeperson eller fagperson. Samtykke: Der er to former for samtykke, det mundtlige samtykke, den der foregår i det daglig og det skriftlige samtykke. I det skriftlige samtykke til f.eks. til seksueloplæring sikres både hjælpepersonen og borgerens retssikkerhed. Hvis en borgers evne til at give samtykke ikke er til stede, er det hjælpepersonen eller teamet der vurder den enkelte borgers habilitet samt fysiske og psykiske tilstand, der derefter, sammen med ledelsen godkender og igangsætter handleplanen. Tavshedspligt: Hjælpepersoner ansat i offentlig tjeneste har tavshedspligt, efter både straffe- og forvaltningsloven. Oplysninger om seksuelle forhold er omfattet bestemmelsen: Forvaltningslovens 27 og straffelovens at en oplysning er fortrolig betyder ikke, at videregivelsen i intet tilfælde kan ske. 10

11 Ligeledes må den samlede personalegruppe ikke diskutere en konkret borgers seksualliv. Videregivelse af oplysninger: Hjælpepersonen må videre give oplysninger, hvis der foreligger et samtykke fra borgeren og ligeledes hvis videregivelsen er af hensyn til borgerens eget eller andres tarv. Det er ikke berettiget at: - Skrive om borgerens seksualitet i en generel handleplan/journal og videregive det til andre myndigheder. - At drøfte borgerens konkrete seksualitet med forældre og pårørende. Seksualitet er omfattet af følsomme data Derimod kan hjælpepersonen i generelle vendinger indgå i almindelig dialog omkring emnet. Seksueloplæring: En hjælpeperson har pligt til at henvise og anvise en anden hjælpeperson eller fagperson, hvis vedkommende ikke selv kan eller vil påtage sig vejledningsog/eller oplæringsopgaven. Straffeloven præcisere at en hjælpeperson må: - yde hjælp til oplæring til onani. - yde praktisk hjælp til borgeren således at samleje eller andet fysisk samvær med en partner bliver mulig. - yde hjælp til at kontakte en prostitueret. I forbindelse med konkret Seksueloplæring skal der foreligge en beskrivelse. Beskrivelsen skal angive karakteren og omfanget af hjælpen eller indsatsen. Beskrivelsen skal være godkendt af forstanderen. (Kilde: socialministeriet vejledning, seksualitet uanset handicap, 2001 kap.7) En hjælpe person må ikke: - give seksueloplæring når en person verbalt eller ved kropssprog eller ved anden adfærd modsætter sig dette. - fungere som seksualpartner som f.eks. ved samleje eller ved andre former for seksuelt samkvem som led i en seksualoplæring. - give seksualoplæring til børn under 15 år, her kan der kun ydes seksualvejledning f.eks. i form af undervisning. Kilde: socialministeriet vejledning, seksualitet uanset handicap, 2001 kap. 7 11