7 Semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. Byggeriets forsinkelse. Skrevet af Nicolai Skovdam Busk Andersen

Transkript

1 7 Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Byggeriets forsinkelse Skrevet af Nicolai Skovdam Busk Andersen Vejleder: Anne Marie Herforth Via University College Halmstadgade 2, 8200 Aarhus N Afleveret d. 31/

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Byggeriets forsinkelse VEJLEDER: Anne Marie Herforth (AMHE) FORFATTER: Nicolai Skovdam Busk Andersen DATO/UNDERSKRIFT: 31/ STUDIENUMMER: OPLAG: Første SIDETAL (à 2400 anslag): 30,6 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Forord Rapporten fungere som speciale på mit 7. og afsluttende semester på bygningskonstruktøruddannelse, hvor jeg skal udarbejde en videnskabsteoretisk rapport på baggrund af indsamlet teoretisk og empirisk data. Jeg har valgt at koncentrere denne rapport omkring byggeriets forsinkelse, da det er mit indtryk at, byggeriets forsinkelse ligger til grund for mange tvister parterne i mellem. Mit navn er Nicolai Skovdam Busk Andersen, og jeg er kommet til uddannelsen som bygningskonstruktør med en baggrund som murer. I forbindelse med denne rapport vil jeg gerne rette en stor tak til Anne Marie Herforth, som har været min specialevejleder, og har hjulpet mig rigtig godt på vej. 1 af 38

4 Abstract The report covers the delay in the construction industry, whit focus on the consequences for the contractor. It is my impression that the delays in the construction industry underlie many disputes between the parties involved. I therefore wish that this report can be used by other students, and building technicians to understand the consequences these delays can have for the contractor. My problem statement has therefor been: What are the consequences of delay in the construction industry for the contractor? What do GC92 say about the delay responsibility for the contractor? How should the contractor handle the delay responsibility? In the report, I make a presentation of GC92. Afterwards, I look on the Danish law of Torts, before I undergoes GC92 24 and 25. I will hold this theory up against selected judgments, and look at the connection between theory and practice, and the consequences that you as a contractor should be aware of. 2 af 38

5 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstract Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse af emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Teori Den grundlæggende erstatningsret Almindelige betingelser for arbejder og leverancer AB Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Empiri KFE KFE KFE KFE KFE KFE Analyse Konklusion Hvilke konsekvenser har byggeriets forsinkelse for entreprenøren? Hvad siger AB92 om forsinkelsesansvar hos entreprenøren? Hvordan håndteres forsinkelsesansvaret som hovedentreprenør? Metodekritik Kildeliste af 38

6 Billedeliste Figur 1..Herforth, Anne Marie (2013) Oplæg i AB Sem af 38

7 1. Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Rapporten er et led i min uddannelse som bygningskonstruktør på VIA University College i Aarhus N. Rapporten skal fungere som speciale på mit 7. og afsluttende semester på uddannelsen. Rapporten gælder for 10 ects point. Det er i AB92 fastsat at en entreprenør kan drages til ansvar for en forsinkelse hvis han ikke har ret til tidsfristforlængelse i henhold til AB Jeg vil derfor med denne rapport klarlægge hvilke konsekvenser en evt. forsinkelse kan få for entreprenøren, og hvordan man som entreprenør skal forholde sig til dette. 1.2 Begrundelse af emnevalg og fagligt formål Min interesse for den juridiske del i byggeprocessen, er stillede og roligt kommet, løbende med de oplæg vi har haft i byggejura. Min interesse blev desuden ikke mindre, under mit praktikophold hos J&K Petersen, hvor jeg kunne se, at der var lagt meget lidt vægt på det juridiske. I flere tilfælde oplevede jeg at projektlederne ikke var klar over hvad der stod i det kontraktgrundlaget de havde skrevet under på. Jeg var derfor allerede dengang klar over at jeg i mit 7.semester speciale skulle beskæftige mig med jura. Først efter jeg havde været på kursus omhandlende entrepriseret i Odense med Advokat Michael Melchior, blev jeg klar over, at jeg ville beskæftige mig med konsekvenserne af byggeriets forsinkelse. Jeg kunne se at rigtig mange af de stridigheder der var mellem parterne, skyldtes forsinkelse i byggeprocessen. Desuden blev jeg af min vejleder forslået at læse et speciale af Torsten Krogh Pedersen fra efteråret 2012, omhandlende AB92 Tidsfristsforlængelse. Efter at have læst hans speciale, var det ret klart for mig hvad jeg ville arbejde med. Jeg vil gerne prøve at klarlægge hvad konsekvenserne for en hovedentreprenør er ved byggeriets forsinkelse. Jeg tænker at rapporten efterfølgende skal kunne bruges af andre bygningskonstruktørstuderende og entreprenører, som gerne vil vide mere om hvilke konsekvenser byggeriets forsinkelse kan have for dem. 5 af 38

8 1.3 Problemformulerings spørgsmål Jeg har valgt at arbejde med konsekvenserne for entreprenøren ved byggeriets forsinkelse, da det er mit indtryk, at byggeriets forsinkelse ligger til grund for rigtig mange stridigheder mellem parterne. Min problemformulering lyder som følger: Hvilke konsekvenser har byggeriets forsinkelse for entreprenøren? Hvad siger AB92 om forsinkelsesansvar hos entreprenøren? Hvordan håndteres forsinkelsesansvaret som hovedentreprenør? 1.4 Afgrænsning Jeg vil i rapporten se på konsekvenserne af forsinkelsesansvaret for en hovedentreprenør, og derfor ikke beskæftige mig med konsekvenserne for hverken en fagentreprenør eller en totalentreprenør. Jeg vil i rapporten se hvad AB92 siger om forsinkelsesansvar, og vil derfor primært beskæftige mig med AB92 s 24 og 25, og ikke andre dele af AB Valg af teoretisk grundlag og kilder For udarbejdelse af den teoretiske del af rapporten, har jeg valgt følgende kilder: Hørlyck, Erik (2009): Entreprise. 6. udgave. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Henrik Vagner, Hans (2005): Entrepriseret. 4. udgave. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Hansen m.fl., Mogens (1993): AB92 for praktikere. Byggecentrum. København Betænkning nr om AB92 afgivet af Udvalget til revision af»almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed af 1972 (AB72) «. Bygge- og Boligstyrelsen, marts Herforth, Anne Marie (2013) Oplæg i grundlæggende erstatningsret 5 sem. Dette materiale er valgt, da det er nogle af de mest relevante fagbøger om emnet. Samt det er det materiale som jeg er blevet foreslået af min vejleder. 6 af 38

9 1.6 Valg af metode og empiri Jeg har valgt at samle mine empiriske data kvalitativt i form af afgørelser afsagt ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheder i København. Jeg ville ikke gennemgå alle domme på området, men har valgt at holde mig til KFE (Kendelser for Fast Ejendom). Jeg har gennemgået flere domme, og på baggrund af det udvalgt de domme som jeg har fundet mest relevant for min rapport. Flere af de domme jeg har gennemgået er fra før AB92 trådte i kraft, men jeg mener stadig, de er relevante, da de ligger til grund for den retspraksis, som AB92 er bygget på. I henhold til AB92 47 skal tvister mellem stridende parter afgøres ved Voldgiftsretten. Derfor er afgørelserne yderst relevante for min rapport. Desuden ligger kendelser afsagt ved Voldgiftsretten eller den almindelige domstol ofte til grund for den juridiske teori, som findes på området. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten vil være opdelt i 3 overordnede afsnit. 1 Indledning, 2. Hovedafsnit, og 3. Konklusion. Indledningen vil blive lavet i henhold til rapportguiden 3. udgave for bygningskonstruktører på VIA University College, efter videnskabsteoretiske principper. I hovedafsnittet vil jeg først gennemgå det teoretiske stof som findes på om rådet. Jeg vil starte med en den grundlæggende erstatningsret, efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Derefter vil jeg se på hvad AB92 siger om forsinkelsesansvar. Henholdsvis en gennemgang af AB92 s 24 og 25. I den empiriske del, vil jeg gennemgå tidligere domme afsagt ved Voldgiftsretten, som underbygger AB92 24 stk. 1. del 1-5, omhandlende entreprenørens ret til tidsfristforlængelse. Bagefter vil jeg i min analyse holde empirien op imod teorien. I konklusionen vil jeg svarer på den opstillede problem formulering: Hvilke konsekvenser har byggeriets forsinkelse for entreprenøren? Hvad siger AB92 om forsinkelses ansvar hos entreprenøren? Hvordan håndteres forsinkelsesansvaret som hovedentreprenør? Til sidst vil jeg komme med en kritisk vurdering, af rapportens brugbarhed. 7 af 38

10 2. Hovedafsnit 2.1 Teori Den grundlæggende erstatningsret. For at man kan få tilkendt erstatning efter danskrets almindelige erstatningsregler er der fire parametre der skal tages stilling til: Ansvar Tab Årsagssammenhæng Påregnelighed Ansvar: Hovedreglen i den grundlæggende erstatningsret er culpareglen. Culpareglen betyder at man som skadevolder bliver gjort ansvarlig, hvis man både har opført sig uforsvarligt og forsætligt eller uagtsomt. At man har handlet forsætligt betyder, at man vidste handlingen ville medføre skade. En uagtsom handling betyder derimod at man ikke havde forudset, men burde have forudset, at handlingen ville have medført skade. For at vurdere om man har handlet uagtsomt, sammenlignes med hvad en almindelig fornuftig person ville have gjort. Altså bliver man gjort ansvarlig for en skade, hvis man kan gøre for det, og burde havde indset risikoen, ved det man foretog sig. Derimod kan man ikke gøre for det, altså er man uden skyld, kan man ikke drages til ansvar, og den skadelidte må selv bære tabet. Tab: For at der kan ydes erstatning skal der være lidt et tab, for hvilket en anden part er ansvarlig. Et tab skal kunne opgøres økonomisk. Det er den skadelidte part, der som udgangspunkt skal kunne bevise et tab samt tabets størrelse. En erstatning kan nedsættes eller bortfalde, hvis man som skadelidte selv har udvist egen skyld, eller man har accepteret risikoen ved at et tab eller en skade kunne forekomme. En af de væsentlige forskelle mellem dansk rets almindelige erstatningsregler og AB92 er, at når dansk rets almindelige erstatningsregler er gældende, bærer den ansvarlige både risikoen for direkte og indirekte tab. Hvor i mod at den ansvarlige kun kan gøres gældende for direkte tab hvis AB92 er aftalt. Et eksempel på direkte og indirekte tab kunne være, hvis en leverandør levere en produktionsmaskine med mangler. Det direkte tab ville være det, som det kostede at få maskinen til at fungere, mens ting som produktionstab og avancetab ville kunne kategoriseres som indirekte tab. 8 af 38

11 Årsagssammenhæng: Det er en betingelse for at en skadevolder kan gøres erstatningsansvarlig, at den skete skade er en følge af skadevolderens handlinger, eller mangel på samme. Det er op til den skadelidte at bevise den fornødne årsagssammenhæng. Det er dog ikke et krav for at få erstatning, at den skadevoldende handling er hovedårsag til den skete skade. Påregnelighed: Det tab der kræves erstattet, skal være en påregnelig følge af den ansvarspådragende handling. Ved påregnelighed skal forstås at det tabte, ligger inden for de følger af den ansvarspådragende handling, som den gode entreprenør burde have forudset. Altså skal skaden være en naturlig følge af den skadevoldende handling. Lempelsesregler En erstatning kan nedsættes eller bortfalde, hvis der er forhold der kan føres tilbage til den skadelidt selv. For eksempel: Egen skyld: Begrebet egen skyld dækker over forhold, som den skadelidte delvist eller helt selv er skyld i. Som eksempel kan nævnes, hvis den skadelidte burde have foretaget nærmere undersøgelser af en entreprenør, men har undladt dette. Her kan begrebet egen skyld komme på tale. Hvis egen skyld forelægger, kan erstatningen nedsættes, eller helt bortfalde. Accept af risiko: Med accept af risiko skal forstås, at den skadelidte ikke kan kræve erstatning, for forhold som skadelidte allerede er bekendt med. Tabsbegrænsningspligt: Man har som bygherre selv pligt til at begrænse tabet mest muligt. Er bygherren bekendt med en fejl i projektet, skal han hurtigst muligt gøre entreprenøren opmærksom med denne. Gør bygherre ikke det, kan han ikke kræve erstatning for den del af tabet, som kunne have været undgået. 1, 2, 3 1 Herforth, Anne Marie Oplæg i grundlæggende erstatningsret, 5. sem af 38

12 2.1.2 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer AB (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer) udkom oprindeligt i 1800-tallet, med henblik på brug ved vandbygnings- og jernbaneanlæg. I 1915 blev der fra Ministeriet for offentlige arbejder, efter drøftelser med bygge- og anlægsvirksomhedernes parter, udsendt et nyt sæt Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer, som omfattede bygge og anlægsarbejder. Der blev i de efterfølgende årtier udsendt ændret udgaver af de Almindelige Betingelser. I 1949 blev der fortaget en egentlig revision, på baggrund af at flere parter fra bygge- og anlægsvirksomhederne, mente at udviklingen var rendt fra de dengang gældende regler. Der blev nedsat et udvalg, bestående af repræsentanter fra de kommunale myndigheder, entreprenører og teknikerorganisationer og private bygherre, til at foretage revisionen. Det udmøntet sig i AB51. I 1966 kom en ny revision af AB igen på tale, på baggrund af det store omfang som ændringer, fravigelser og suppleringer havde taget. Der blev derfor iværksat en ny revision, og et udvalg på 29 medlemmer blev nedsat, bestående af repræsentanter fra bygge- og anlægssektoren og offentlige myndigheder. I 1972 blev der afgivet et enstemmigt udkast til nye AB-regler, som blev til Almindelige betingelser for arbejder og leverancer (AB72). Udsendt af Ministeriet for offentlige arbejder. I 1984 overgik AB fra Ministeriet for offentlige arbejder til Boligministeriet, som henlagde AB til Byggestyrelsen. I 1986 begyndt Boligministeriet og Byggestyrelsen, at drøfte en ny revision af Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer, efter at der fra forskellige sider var givet udtryk for et sådant behov. Herefter fremkom flere organisationer med udkast til en ny udgave af AB. En konference blev herefter afholdt Skal AB72 revideres? den af Det Danske Selskab for Byggeret. På konferencen deltog cirka 200 personer, heriblandt de væsentlige repræsentanter inde for bygge- og anlægsbranchen. Der blev på konferencen givet udtryk for en samlet tilslutning til en revision af AB72, især på baggrund af man mente at AB72 indeholdte mange upræcise og forældede regler, at nogle regler var overflødige, og at væsentlige entreprisespørgsmål ikke var omtalt, samt at fravigelser fra AB72 var blevet mere og mere normalt. Der blev efter konferencen nedsat et udvalgt, der skulle udforme et udkast til en revision af AB72. Det er Byggestyrelsens forestilling at den nye revision af AB ikke skal overstige den tidligere AB72 væsentlig i omfang, og stadig have karakter af et aftaledokument til frivilligt brug. Udvalget arbejde udmønter sig i AB92 som i dag stadig er den nyeste revision af Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer. 4 4 Betænkning nr om AB92 10 af 38

13 2.1.3 AB92 AB92 er et agreed document (aftaledokument), som ikke er gældende medmindre dette bliver vedtaget parterne imellem. AB92 er altså ikke en lov. AB92 er et afvejede regelsæt, som både tager hensyn til entreprenøren og bygherren, da disse ofte har modstridende interesser, når det drejer sig om økonomien, samt flere andre aspekter i byggeriet. Der er intet der tyder på at nogen ville vinde noget ved at entreprenøren, er stærkt udsat for økonomisk pres, mens der heller ikke vil være noget at vinde for bygherren, hvis regelsættet ikke rummer visse udfordringer for entreprenøren. AB92 er sammensat på den måde, at parterne selv bærer risikoen for det de er nærmest til at påvirke. Det vil sige at bygherren bærer risikoen for de ting, som han er nærmest til at påvirke, såsom udbudsmaterialet og byggegrunden. Entreprenøren bærer risikoen for selve udførelsen, og at ydelsen lever op til det aftalte, da entreprenøren selv er nærmest til at påvirke dette. For ikke påregnelige forhold fordeles risikoen mellem bygherren og entreprenøren. Da AB92 er godkendt af byggeriets parter, må det formodes at det giver den bedst mulige fordeling af risici, som alle parter kan leve med. 5 5 Betænkning nr om AB92 11 af 38

14 2.1.4 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse 24 Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af 1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. 14, 2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse, 3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, udsædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk, 4) nedbør, lav temperatur, stærk vind, eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller 5) offentligt påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold. Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves. Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettigede til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold. Hvis entreprenørens ydelse ikke er færdigt til det aftalte tidspunkt, foreligger der en forsinkelse. En forsinkelse er ansvarspådragende for entreprenøren, hvis den ikke giver ret til tidsfristforlængelse jf. AB stk. 1. Hvis der ved kontrahering, eller på et senere tidspunkt er udarbejdet en kontrakttidsplan, hvor det fremgår hvornår de forskellige aktiviteter skal udføres, er begge parter bundet af denne. Det vil sige at entreprenøren er forpligtet til at udfører sit arbejde, eller dele heraf, til de aftalte tidspunkter, og bygherren er forpligtede til at modtaget entreprenørens arbejde i overensstemmelse med tidsplanen. AB92 24 stk. 1. nr. 1. Ændringer i arbejdets art eller omfang. Bestemmelsen er gældende ved ændringer i arbejdets art eller omfang, og ikke ved projektfejl, som går under AB92 24 stk. 1. nr. 2. Spørgsmålet om hvornår bygherren kan forlange ændringer i arbejdet, er nærmere omtalt i AB92 14 stk. 1. Hvis bygherren kræver ændringer i projektet i henhold til AB92 14, og disse bevirker en forsinkelse af byggeriet, har entreprenøren ret til tidsfrist forlængelse. 12 af 38

15 Som entreprenør har man ikke ret til tidsfristforlængelse, blot fordi bygherren kræver ekstraarbejde. Ændringer skal være af en sådan karakter, at de har været bevirkende til forsinkelse i byggeprocessen. Det kan for eksempel skyldes ekstra arbejdets omfang, eller det kan bero på væsentlige planlægningsforstyrrende arbejder. Det afgørende er altså, hvor vidt ændringer af arbejdet har været årsag til forsinkelse. Desuden kan bygherre ikke som udgangspunkt, kræve byggeperioden indskrænket ved tidsreducerende ændringer i projektet. Der skal naturligvis ved en vurdering af, hvorvidt bygherrens ændringer har været årsag til forsinkelse, tages højde for om bygherren i ordentlig tid har krævet disse ændringer, så entreprenøren har haft en mulighed for at indrette hans produktion efter de nye forhold. Når der er tale om stipulerede ydelser, vil der ved en overskridelse af disse ikke umiddelbart være muligt for, at entreprenør kan få tidsfristforlænges, af den grund at ydelserne er stipulerede. Entreprenøren burde derfor have taget denne risiko i betragtning ved tilbudsgivning. En overskridelse kan dog være så betydelig, at entreprenøren alligevel kan indrømmes tidsfristforlængelse. AB92 24 stk. 1. nr. 2. Bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse. Bestemmelsen tager generelt hensyn til bygherrens forhold, så alle bygherreforårsagede forsinkelser kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, hvad enten de er direkte nævnt i AB92 24 eller ej. For eksempel ved en forsinket opstart på et byggeri, hvor bygherren enten ikke har fået råderet over byggegrunden, eller ikke har fået indhentet de nødvendige tilladelser, kan entreprenøren kræve tidsfrist forlængelse. Entreprenøren kan blandt andet også kræve tidsfrist forlængelse i henhold til 24 stk. 1. nr. 2. hvis det nødvendige projektmateriale ikke er blevet stillet entreprenøren til rådighed, og han kan bevise at den sene modtagelse af projektmaterialet bevirker en forsinkelse. Det er blevet populært med tidligt udbud, hvor projektet bliver sendt i udbud inden projektmaterialet er færdigt produceret. Derudover kan nævnes bygherrens økonomiske problemer, herunder standsning af arbejdet i henhold til AB92 23, kan også give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse. En hoved- eller totalentreprenør, står selv med koordineringen af fagentrepriserne, og kan derfor som udgangspunkt ikke kræve tidsfristforlængelse af bygherren ved en forsinkelse, som skyldes en underentreprenørs forhold. Dog kan hoved- og totalentreprenøren stadig påberåbe sig bestemmelsen med hensyn til en forsinkede bygherreleverance. Ved fagentreprise har hver entreprenør indgået kontrakt med bygherren, og det er derfor ham der står med den overordnet koordinering af projektet. 13 af 38

16 Tidsplanerne mellem bygherren og fagentreprenørerne hænger ofte sådan sammen, at et arbejde skal afsluttes eller påbegyndes, inden et andet arbejdet kan starte. Afsluttes en anden entreprenørs arbejde for sent, og kan et andet arbejde derfor ikke komme i gang rettidigt, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, hvis denne forsinkede igangsætning af arbejdet er skyld i en forsinkelse. Baggrunden herfor er, at tidsplanen ikke kun er bindende for entreprenøren, men også for bygherren. Entreprenøren skal derfor ikke have øget omkostninger, på grund af bygherrens mislighold af tidsplanen. Ved en fagentreprise har entreprenøren ikke nogen indflydelse på hvem de andre entreprenører er, og heller ingen indflydelse på hvorledes tidsplanerne for disse er udarbejdet, da hver enkelt entreprenør har kontrakt med bygherren. Det er derfor bygherren der står for koordineringen og opfyldelse af kontraktlige forhold med disse. Det er dog ikke en selvfølge at fordi en entreprenør bliver forsinket to dage, at de efterfølgende entreprenører har ret til to dages tidsfristforlængelse (refleksspilddage), da bygherren kan have indregnet en sikkerhed i form af ekstra dage til forsinkelse. Endvidere kan en anden entreprenør påtage sig at forcere arbejdet. Man er som entreprenør dog ikke tvunget til at forcere vederlagsfrit. AB92 24 stk. 1. nr. 3. Forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, udsædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk. Tilfælde som falder under denne bestemmelse, er ofte kaldet force majeure, som er fransk for en større magt. I dette tilfælde skal der: ved force majeure forstås det forhold, at der er indtrådt en hindring, som er opstået uden entreprenørens skyld, som han ikke på tidspunktet for aftaleindgåelsen kendte eller burde kende, og som han ikke har haft indflydelse på. (Citat: Hørlyck, Erik (2009): Entreprise. 6. udgave. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Side 283) For at det kan opnås tidsfristforlængelse i henhold til AB92 24 stk. 1 nr. 3. er der to betingelser der skal opfyldes, forholdet skal være opstået uden entreprenørens skyld, og det skal være en følge af forhold, som entreprenøren ikke er herre over. Eksemplerne i slutningen af bestemmelsen angiver at det ikke er enhver forsinkelse, som falder under force majeure, der kan give ret til tidsfristforlængelse. Bestemmelsen skal dog tolkes sådan, at andre omstændigheder af samme art som de i nr. 3. nævnte kan give ret til tidsfristforlængelse i henhold til AB92 24 stk. 1. nr. 3. De i nr. 3. nævnte eksempler kan dog næppe betragtes af samme art, og det må derfor kunne konkluderes at få at kunne opnå ret til tidsfristforlængelse i henhold til bestemmelsen skal omstændighederne være af en ekstraordinær karakter. 14 af 38

17 Særligt ved lock-out og strejker, kan entreprenørens egne forhold gøres gældende. Der kan kræves tidsfristforlængelse ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, selv hvis det er entreprenørens egen arbejdsgiverorganisation der erklærer strejken. De tilfælde hvor en entreprenør ikke kan kræve tidsfristforlængelse, er hvis han på tidspunktet for tilbuddets afgivelse var bekendt med strejken, eller strejken var varslet, endvidere kan han ikke kræve tidsfristforlængelse, ved konflikter som skyldes overenskomstbrud fra entreprenørens side. Tidsfristforlængelse i forbindelse med lock-out og strejker, gør sig først og fremmest gældende for entreprenøren det rammer samt dennes underentreprenører. I tilfælde hvor et bestemt materiale skal bruges i henhold til udbudsmaterialet, som ikke umiddelbart kan skaffes andre steder, kan en strejke ved en materialeleverandør også give ret til tidsfristforlængelse. Blokader sidestilles med strejker, og giver også ret til tidsfristforlængelse. Normalt vil tidsfristforlængelse svarer til det antal dage strejken varer, men ved længerevarende strejker, kan det komme på tale at medregnes et vist antal dage til at starte byggeprocessen op igen. Hærværk kan give ret til tidsfristforlængelse, der kan både være tale om hærværk mod byggeriet eller materialer og materiel. Tyveri sidestilles med hærværk. Man skal være opmærksom på, at det som udgangspunk, er entreprenøren der bærer risikoen for hærværk Såfremt entreprenøren ikke har været tilstrækkelig med beskyttelse af materiel, materialer og byggeriet kan han ikke kræve tidsfristforlængelse for evt. hærværk. AB92 24 stk. 1 nr. 4. Nedbør, lav temperatur, stærk vind, eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller. Denne bestemmelse dækker over at der kan gives tidsfristforlængelse til entreprenøren, når vejrliget umuliggør arbejdet for entreprenøren. Dette kan skyldes en ekstra hård vinter, der gør at man ikke kan komme i jorden, eller kraftig blæst der betyder en kran ikke kan arbejde. Her vil der være tale om vejrligsdag. Der vil først kunne gives ret til tidsfristforlængelse, når vejrligsdage optræder i væsentligt større omfang end der er normalt for en given årstid og egn. Det vil sige at vejrligsdage/spilddag ikke umiddelbart berettiger til tidsfristforlængelse, da det danske vejr taget i betragtning vil komme dage, hvor det ikke vil være muligt at arbejde inden for visse fag. Det afgørende for om man som entreprenør kan opnå tidsfristforlængelse, er ikke nødvendigvis at vejret har været ekstra ordinært dårligt i forhold til gennemsnittet, men at vejret har været skyld i at forudsætninger for overholdelse af tidsplanen ikke længere holder. Der kan dog i tidsplanen være taget højde for et sædvanligt antal spildagen efter årstiden, og hvis det er tilfældet kan der først opnås fristforlængelse, hvis antal af vejrligsdage overskrider dette. 15 af 38

18 Bedømmelsen af hvorvidt der kan opnås tidsfristforlængelse, tager derfor som regel udgangspunkt i den mellem bygherre og entreprenør aftalte tidsplan. Medregning af spilddage i tidsplanen skal ske meget udførligt, da disse hurtigt kan give anledning til en række tvivlsspørgsmål. Ved en ekstraordinær hård/lang vinter, hvor der ikke har været tale om egentlige spilddage, men entreprenørens arbejde har været generet og langsommeligt gjort, kan han tilkendes en tidsfristforlængelse, hvis det vurderes at tidsplanen ikke har været realistisk. Vintervejrliget berettiger ikke i sig selv til tidsfristforlængelse, i det både bygherre og entreprenøren har pligt til at fortage vinterforanstaltninger, så arbejdet kan foresættes. Selv samme regel kan dog give ret til tidsfristforlængelse i tilfælde, hvor bygherren ikke har foreskrevet tilstrækkelige vinterforanstaltninger eller er villig til at betale for dem. Nogle gange skriver bygherren i udbudsmaterialet, at entreprenøren ikke kan påregne tidsfristforlængelse ved udsædvanligt vejrlig. Entreprenøren kan dog stadig ved en sådan kontraktbestemmelse påberåbe sig AB92 24 stk. 1. nr. 4. hvis vejliget viser sig at blive mere ugunstigt, end man forudså ved udarbejdelse af kontraktvilkårene. AB92 24 stk. 1 nr. 5. Offentligt påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold. Bestemmelsen træder i kraft ved for eksempel bygge- og anlægsstop, fund af fortidsminder eller pålæg om arbejdsstandsning efter jordforureningsloven. Pålæg fra arbejdstilsynet giver som regel ikke ret til tidsfristforlængelse, da påbuddet ofte henstår på entreprenørens egne forhold. Som entreprenør har man selv pligt til at tilse at sikkerhedsbestemmelserne opfyldes. Bestemmelsen i AB92 24 stk. 1. nr. 5 kan kun påberåbes, hvis den pågældende omstændighed ikke beror, på den pågældende part selv. AB92 24 stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves. Bestemmelsen betyder at entreprenøren, med hvad der af rimelighed kan kræves af ham, er forpligtet til at varetage bygherrens interesser. Et almindeligt gældende princip om loyalitet i kontraktforhold. Gør entreprenøren ikke hvad der med rimelighed kan kræves af ham, for at bygherren kan undgå en forsinkelse, mister entreprenøren sin ret til tidsfristforlængelse. Bestemmelsen hovedområde er der hvor entreprenøren kan undgå en forsinkelse uden meromkostninger, ved at omlægge sit arbejde, og derved undgå en forsinkelse. Bestemmelsen giver dog ikke bygherren ret til, at kræve at entreprenøren vederlagsfrit, skal forcere sit arbejde. 16 af 38

19 AB92 24 stk. 3. Anser entreprenøren sig berettigede til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold. Meningen med bestemmelse, er at bygherren snarest efter en forsinkelse er indtrådt, skal have mulighed for at tage stilling til situationen, og vurdere entreprenørens krav om tidsfristforlængelse. Som entreprenør skal man snarest muligt skriftligt meddele bygherre, at man mener at have krav på tidsfristforlængelse. Hvis entreprenøren mener han har ret til tidsfristforlængelse, men ikke fortager sig yderligere, frafalder hans krav, da en underretning af bygherren giver denne mulighed for at forsøge at begrænse forsinkelsen. 6, 7, 8, 9 6 Hørlyck, Erik (2009): Entreprise. 6. udgave. 7 Henrik Vagner, Hans (2005): Entrepriseret. 4. udgave. 8 Hansen m.fl., Mogens (1993): AB92 for praktikere. 9 Betænkning nr om AB92 17 af 38

20 2.1.5 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse 25 Forsinkelse som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende. Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelsen ikke rejses herudover. Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler. For at en entreprenør kan gøres ansvarlig for en forsinkelse kræver det først og fremmest, at han har afsluttet et arbejde efter det i henhold til tidsplanen aftalte tidspunkt. Hvis forsinkelsen skyldes tidsfristforlængende omstændigheder, jf. AB stk. 1. er forsinkelsen ikke ansvarspådragende for entreprenøren. Entreprenøren har derfor ret til tidsfristforlængelse. Skyldes forsinkelsen derimod omstændigheder som ikke er nævnt i AB stk. 1. er forsinkelsen ansvarspådragende, og entreprenøren har ikke ret til tidsfrist forlængelse. En ansvarspådragende forsinkelse løber indtil det tidspunkt hvor entreprenøren færdigmelder sit arbejde. Forsinkelse eller mangel: Hvis bygherren ved aflevering påviser at arbejdet er behæftet med væsentlige mangler, der gør at bygherren kan afvise arbejdet (kan nægte modtagelse) jf. AB92 28 stk. 2 vil arbejdet ikke være fuldført, og det skal derfor behandles efter reglerne for forsinkelse. I et sådant tilfælde vil entreprenøren kunne pålægges dagbod frem til arbejdet er blevet udbedret og afleveret. Hvis arbejdet derimod ved aflevering, viser sig at være behæftet med mangler, som ikke giver bygherren ret til at afvise arbejdet, skal manglerne ikke behandles efter reglerne om forsinkelse, men efter mangelsreglerne. Dagbod: For at kunne kræve dagbod er det en nødvendighed, at der er indgået aftale herom, da det ikke er nok at AB92 er vedtaget. Der skal vedtages en dagbodsbestemmelse i tillæg til AB92. Hvis der ikke er indgået aftale om dagbog eller andre fastsatte sanktioner, skal et evt. erstatningskrav i stedet behandles i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler. Er der vedtaget dagbog mellem parterne, kan bygherren ikke kræve erstatning ud over den fastsatte dagbod i henhold til AB92 25 stk. 2. Det er op til de involverede parter at fastsætte en dagbodsbestemmelse. Oftest sættes en dagbod til x promille af entreprisesummen pr. arbejdsdag, som afleveringen er overskredet. En dagbod kan dog også fastsættes til et fast beløb pr kalenderdag, eller en ugebod pr. påbegyndt uge, eller hvad bygherren måtte ønske. 18 af 38