Identitet og dannelse
|
|
- Ejnar Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 1
2 Fritidspædagogik og folkeskolereform Folkeskolereformens grundsætning om en længere skoledag presser børn og unges mulighed for fritid det presser SFO erne, klubberne og fritidspædagogikken i den form vi har kendt hidtil KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 2
3 Den traditionelle fritidspædagogik Fritidspædagogikkens idealer bygger på en traditionel opfattelse af fritidsinstitutionen i et modsætningsforhold til skolen den frie leg undervisning fritid skoletid selvbestemmelse voksenbestemmelse Frihed arbejde. KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 3
4 Den traditionelle fritidspædagogik Fritidspædagogikken var helt central for SFO ernes identitet. Fritidspædagogikkens indhold fritidsaktiviteter, den frie leg og et fokus på børnenes frie tid et fokus på selvorganisering - et sted til identitetsudvikling Fritidshjemmene som frirum fra skolen og dens mange forpligtelser. KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 4
5 Identitet SELV-IDENTITET den subjektive oplevelse af, hvem vi selv er. Oplevelser skaber fortællingen om mig selv betydningsfuld for identiteten For alvor på spil for de store børn og unge bekræftelse + anerkendelse 2) SOCIAL IDENITET de andres opfattelse. Vores væremåde, interaktion og handlemåde bliver afgørende Hvem vil jeg gerne være? Hvilken rolle vil jeg spille? Bekræftelse + anerkendelse KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 5
6 Identitet i samspil med andre Identitet dannes især i gruppefællesskaber, og forandrer sig over tid Efterhånden som mennesket får mere frihed til at træffe sine egne valg, kræver det også et større arbejde med identiteten Identitet er forbundet med den enkeltes til- og fravalg livet igennem Man kan tale om en kontinuerlig identitetsproces, der fortsætter livet igennem KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 6
7 Unges fællesskaber Det at være sammen er mere styrende end det, de er sammen om Adgang til fællesskaber er noget man forhandler eller kæmper sig frem til Inde eller ude af klassens sociale fællesskab er afhængigt af position i klassen grupperinger bliver i den sammenhæng betydningsfulde for hvorvidt der finder inklusion eller eksklusion sted Nogle børn og unge tildeles kontinuerligt udsatte positioner i fællesskaberne KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 7
8 Fællesskaber Fællesskaber som tvungne Fællesskaber som selvvalgte Klassefællesskabet som en kulturel selvfølgelighed Fællesskaber, netværk, grupperinger (brobyggende og afgrænsende) KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 8
9 Og hvilken rolle spiller de unge selv? Ungdomslivet karakteriseret ved en høj grad af flygtighed Forestillinger om autonomi og med- og selvbestemmelse Den svære tid hvor alt er på spil Differentierede tilbud KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 9
10 Tre pointer Unges sociale fællesskaber er pressede(særligt i udskolingen) De professionelle befinder sig i et krydspres i forhold til at arbejde med unges sociale fællesskaber Der er behov for at nytænke fællesskaber KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 10
11 Fremtiden (Ud) dannelse forberede til at leve i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet Vilkår ikke klart hvilket samfund og arbejdsmarked der (ud)dannes til = forandringshastighed har osse betydning for uddannelsestraditioner Fremtiden hvad bliver vigtigt at lære og kunne KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 11
12 Fritidsinstitutioner som en del af uddannelsessystemet Hvad skal der forberedes til? Hvad er fritidsinstitutionens rolle? Måske sikre dannelse og ikke et entydigt fokus på læring Måske endnu mere aktuelt med reformen og målstyret undervisning Måske arbejde endnu mere bevidst med dannelsesdimensionen og dannelsespædagogik KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 12
13 Dannelse som en del af uddannelse Dannelse handler altid om at blive menneske Men i dag handler det osse om at være/blive arbejdskraft Udvikle det menneskelige Lars Geer Hammershøj sondrer mellem to typer af dannelse: 1. Almendannelse at blive menneske 2. Professionsdannelse at forholde sig professionelt i sin profession KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 13
14 Hvordan dannes vi og til hvad? Barn- og ungdom har sin egen værdi Forpligtende fællesskab Nedefra Dannelse til et myndigt individ At blive nogen Udvikling Barn- og ungdom som affyringsrampe til arbejdslivet Konkurrence og individualisme Oppefra Omstillingsparat(marked) At blive noget Vækst KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 14
15 Og så lige en at tage med Så alle skal spørge sig selv om hvad er det vi vil med fremtidens børn og unge? Hvilket liv skal vi forberede dem til? Hvordan udnytter vi mest optimalt muligheden af tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger ex omkring mellemtrinseleven eller udskolingseleven eller børn og unge generelt? Hvad skal de tilbydes? Hvad skal de have mulighed for? KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 15
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs merePÆDAGOGER I SKOLEN OG DERES BERETTIGELSE
PÆDAGOGER I SKOLEN OG DERES BERETTIGELSE Formålsparagraffens elementers betydning for pædagogens rolle. Landsmødet i Tænketank Danmark den fælles skole Trine Ankerstjerne 29. april 2019 Fremtiden kalder
Læs mereTillid indbærer en risiko. Man gør sig sårbar overfor hinanden. For hvad hvis, dem jeg viser tillid, misbruger den tillid?
Tillid indbærer en risiko. Man gør sig sårbar overfor hinanden. For hvad hvis, dem jeg viser tillid, misbruger den tillid? At sætte relationen på spil Hvorfor er det vigtigt at have en god relation til
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereLeg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Arbejdskraft i fremtiden Centralt spørgsmålet for uddannelse Hvordan udvikle den arbejdskraft
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereS y d j y l l a n d. Undersøgelsens resultater deler sig i tre: Fritidsdel, skoledel og udsatte børn. Resultater herfra findes på de følgende sider.
S y d j y l l a n d ANALYSENOTAT August 2017 BUPL har i maj-juni 2017 gennemført en undersøgelse blandt medlemmer, som arbejder med de 6-18-årige børn og unge i de sydjyske kommuner. Størstedelen af disse
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereVELKOMMEN & RAMMESÆTNING PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB DEN TRADITIONELLE FRITIDSPÆDAGOGIK BEVÆGEGRUNDE FOR FORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016
PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016 VELKOMMEN & RAMMESÆTNING Pædagogsisk konsulent Lene Dahl Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu BEVÆGEGRUNDE
Læs mereRoskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere
KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere KL's Børn & Unge Topmøde Temamøde 11 Hvordan skaber vi kvalitet i SFO, fritids- og klubtilbud? Vært: Næstformand i KL
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006
FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 Fritidsområdet det i hastig forandring Forandringerne påp fritidsområdet
Læs mereDannelse i uddannelse
Dannelse i uddannelse hvad er vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, AU AU AARHUS UNIVERSITET Indledning Min aktuelle forskning Dannelse i uddannelse Hvad er dannelse
Læs mereÅben skole og dannelse
Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-
Læs mereTemamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen
Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser
Læs mereProfessionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Professionsdannelse på HF Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Professionsrettethed som dannelse Det professionsrettede Nyt og gennemgående Fagenes anvendelse i relation til videre
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereNy institutionsstruktur
Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur
Læs mereFDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.
HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret
Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.
Læs mereVORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV
VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV 2 ORDFØRER/KONTAKT: RESUME KATALOG OVER SF S FORSLAG: 1) Loft over forældrebetalingen i SFO på 40 % 2) Minimumsnormeringer i SFO er og fritidshjem 3) Udvidelse
Læs merePædagogfaglighed i fritid og skole
Pædagogfaglighed i fritid og skole Et inspirationshæfte til pædagoger, lærere, SFO- og skoleledere Pædagogfaglighed i fritid og skole // 1 Indhold Refleksionsredskab I samarbejdet med dine: Refleksionsredskab...2
Læs mere-visioner og værdier. - Pædagoger er med i børnenes læring gennem hele dagen
SFO Virupskolen -visioner og værdier SFO på Virupskolen - Pædagoger er med i børnenes læring gennem hele dagen Virupskolens SFO har løbende fulgt med og tilpasset sig de behov og tendenser som gør sig
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereHelhed i indsatsen for udsatte børn og unge. Dansk Flygtningehjælp Årsmøde 8. maj 2010 Klaus Majgaard
Helhed i indsatsen for udsatte børn og unge Dansk Flygtningehjælp Årsmøde 8. maj 2010 Klaus Majgaard Indhold Polariseringens trussel Helhedsperspektiv på indsatser Uddannelse og almen forebyggelse Specifikt
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs merePræsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014
Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.
19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven
Læs mereOm folkeskolens kerneopgave og styring
Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereDen ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU
Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereInkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereTrivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:
Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale
Læs mere- Velkommen til den nye folkeskole
- Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder
Læs mereLeg, læring og didaktik
Børnene oplever i samspillet med andre børn og voksne nye sammenhænge og muligheder, som de får lyst til at indgå i. Det at vide, kunne og ville noget kan føre til at gøre noget og dermed udvikle handlekompetence.
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereSmåbørnskonferencen 2019
Småbørnskonferencen 2019 Voksnes rolle i børns leg hvad siger forskningen? Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Pædagogisk indsigt - Leg Tre temaer Social inklusion og trivsel Legemiljøer
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereInkluderende indsats. Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef
Inkluderende indsats Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Børnehuset Skovlinden i Vesterlunden Ved Anette Risager, pædagogisk teamleder Legeværksteder Et legemiljø med fokus på læring og deltagelse For at
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO
Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereVærdisæt for Tingbjerg Skole
Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereStærk fritid Stærke unge - på tværs af alder og sammen med andre
Omlægning af klubområdet Lovgivning Jf. dagtilbudsloven skal byrådet sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik. Klubtilbud m.v. indgår
Læs mereAlmendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Almendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Disposition Indledning Dannelse som begreb Dannelse i dag: Er to ting Bud på
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Læs mereBUPL s vision for fremtidens skole
BUPL s vision for fremtidens skole 2 / / BUPL s vision for fremtidens skole BUPL s Vision for fremtidens folkeskole Fremtidens folkeskole skal være udvidede fysiske og sociale rum, som er inkluderende,
Læs mereTillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO
Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING Bøgeskovskolens SFO 1. Basisoplysninger Bøgeskovskolens SFO Koldskær 8, 8850 Bjerringbro 0.kl-3.kl. 2. Udmøntning af
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereKlubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument
Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Klubben på Bakken Et idegrundlag om et fritidstilbud til 4.-6. klasse på Bakkeskolen Februar 2019 Internt arbejdsdokument 1 Baggrund:
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereLæringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning
1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereWorkshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen. Konference d. 24. januar 2014
Workshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen Konference d. 24. januar 2014 Projektets opbygning Første fokusområde: Pædagogers arbejde med læring 4 gange med alle SFO- og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune Fritidslivet i SFO rummer sin egen og selvstændige værdi og betydning for børns opvækst, udvikling, dannelse og læring og supplerer dermed opdragelsen
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereUnges fællesskaber Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse,
Unges fællesskaber Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse, Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning Formål..at tegne et billede af fællesskaber i nutidens
Læs mere