VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

Transkript

1 VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse - de første 10 år Radisson SAS, H.C.Andersen Hotel, Odense 21. maj 2008

2 RESUME Aalborg Kommune vedtog den første delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Med baggrund i delindsatsplanen og følgende indsatsplaner er der forhandlet frivillige aftaler om tinglysning af varige dyrkningsdeklarationer, og gennemført pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. INDLEDNING OG BAGGRUND I det meste af Aalborg Kommune henter vi drikkevandet i kalkmagasiner, stort set uden sammenhængende beskyttende lerlag. Mange steder når kalken helt op til terræn. Vi begyndte arbejdet med grundvandsbeskyttelse i midten af 1980 erne, hvor vi var begyndt at lukke boringerne i byen på grund af forurening, for herefter at konstatere 130 mg nitrat pr. liter i det øverste grundvand, på en af den kommunale vandforsynings vigtigste kildepladser i Drastrup. I Drastrup projektet kombinerede vi indsatsen med kommunens behov for bynære rekreative områder, og gennemførte i perioden frem til jordfordelinger i området. I den forbindelse blev der tinglyst deklarationer på arealerne. Lodsejerne i området har typisk beholdt en bygningslod på ca. 2 ha, med en tinglyst deklaration. Efterfølgende har vi indgået et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen om opkøb af jord til skovrejsning, hvor grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune (de almene vandværker) bidrager med 50% for at få tinglyst en deklaration med forbud mod gødskning og sprøjtning. Da mulighederne for indsatsplanlægning kom i Vandforsyningsloven i 1998, var vi kommet langt ad frivillighedens vej, men måtte konstatere, at nærområdet til vores kildeplads kunne vi ikke beskytte med de muligheder, vi havde haft hidtil. Så vi valgte at benytte os af kommunerne og vandforsyningernes mulighed for at vedtage indsatsplaner, og Aalborg kommune vedtog den første delindsatsplan i Drastrup i Efterfølgende har Aalborg Kommune vedtaget en delindsatsplan i Aalborg Sydøst i 2005, og Nordjyllands Amt har vedtaget 3 indsatsplaner; Hvorup, Vadum samt Hammer Bakker og Tylstrup. De almene vandværker i den gamle Aalborg Kommune deltager i et samarbejde om grundvandsbeskyttelse, hovedparten frivilligt, men ca. en håndfuld med baggrund i et påbud fra Nordjyllands Amt efter Vandforsyningslovens 48. De almene vandværker bidrager pt. med 0,50 kr./m 3 solgt vand. Grundvandssamarbejdet betaler for gennemførelsen af de indsatser, der påhviler vandværkerne. I Aalborg Kommune er strategien for beskyttelse af grundvandet, at tinglyse varige dyrkningsdeklarationer på arealerne. I forhold til private lodsejere udbetales der én samlet erstatning. Der tinglyses restriktive deklarationer tæt på kildepladserne, for at give bedre muligheder for landbrugsdrift længere ude i indvindingsoplandet. Det medfører en hurtigere effekt,

3 generer færre lodsejere, og udpegningen af indvindingsoplandet er mindre usikker. Til gengæld bliver nogle lodsejere ramt hårdt. De skal have kompenseret deres tab, så de kan omlægge produktionen, eller komme i gang et andet sted. HVAD KAN VI MED INDSATSPLANERNE? Med baggrund i indsatsplanerne kan der forhandles frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med baggrund i Vandforsyningslovens 13d. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, kan kommunen pålægge rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. Det kan være en økonomisk fordel for lodsejeren, fordi anvendelse af 26a er et ekspropriativt indgreb. Det medfører, at lodsejerne kan opnå forhåndstilsagn fra SKAT om skattefritagelse efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens 11, også ved indgåelse af en frivillig aftale. Miljøbeskyttelseslovens 26a giver os ikke mulighed for at pålægge dyrkningsrestriktioner overfor pesticider, da Miljøministeriet 10 år efter lovens vedtagelse, ikke har lavet en vejledning i udpegning af pesticidfølsomme områder. Miljøbeskyttelsesloves 24 giver mulighed for forbud mod anvendelse af pesticider i Boringsnære Beskyttelsesområder. En indsatsplan giver ikke mulighed for at ekspropriere jord. Det er kun muligt at erhverve jord, f.eks. til skovrejsning, hvis lodsejeren ønsker at sælge jorden. HVOR LANGT ER VI NÅET? Med baggrund i indsatsplanerne har vi: Drastrup indgået en frivillig aftale pålagt dyrkningsrestriktioner på en ejendom, efterfølgende indgået forlig om kompensationen pålagt dyrkningsrestriktioner på en ejendom, som er påklaget i 2006, og som stadig ligger i Miljøklagenævnet Aalborg Sydøst inddraget landboforeningen og en lodsejerforening ved udarbejdelsen af 2 standarddeklarationer, som indgår i forhandling af dyrkningsaftaler indgået 3 frivillige aftaler, hvoraf der stadig er forbehold ved de 2, inden tinglysning af deklarationer Et pålæg af dyrkningsrestriktioner på vej i byrådet 6 forhandlinger i gang

4 HVAD HAR VI LÆRT? Deklarationer En deklaration, der tinglyses med baggrund i frivillig aftale, skal indeholde: Omfanget af restriktioner Tilsyn med overholdelse af deklarationen Sanktioner ved overtrædelse af deklarationen Angivelse af påtaleberettigede. Det skal sikres, at deklarationen tinglyses forud for pantegæld, da den ellers kan falde bort ved en tvangsauktion. En deklaration, der tinglyses med baggrund i et pålæg af dyrkningsrestriktioner, skal ikke indeholde strafbestemmelser, da Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser træder i kraft. Deklarationen bør udformes, så der kan føres tilsyn med, at bestemmelserne overholdes. Erstatning for tinglysning af varig dyrkningsdeklaration Ved en ekspropriation skal ejer have erstattet sit tab. Med baggrund i indhentet af viden fra forskellige eksperter, er vi i Aalborg Kommune nået frem til at ejers tab i forbindelse med tinglysning af en varig dyrkningsdeklaration består af følgende elementer: Værditab på ejendom, som følge af deklarationen (både jord og bygninger) Driftstab i en periode under omstilling Omstillingsomkostninger Modellen er endnu ikke afprøvet ved en taksationskommission. Skat Pålæg af dyrkningsrestriktioner er et ekspropriativt indgreb. Det medfører, at der kan opnås lempelige skattevilkår efter ejendomsavancebeskatningslovens 11. Ved indgåelse af en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse med baggrund i en indsatsplan, kan lodsejer opnå et forhåndstilsagn om skattefritagelse. Skatterådet tiltrådte den 16. maj 2006, at praksis vedrørende ekspropriationssager, der er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i 11, 2.pkt. i ejendomsavancebeskatningsloven blev præciseret. Det er en forudsætning for skattefritagelse, at et pålæg efter miljøbeskyttelseslovens 26a vil blive gennemført, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Og det bliver af SKAT p.t. fortolket sådan, at der på tidspunktet for indgåelse af aftalen, dels skal være hjemmel til ekspropriation, dels skal kommunen vise vilje til ekspropriation.

5 Køb Ejendomsretten til et areal kan ikke eksproprieres med baggrund i indsatsplanerne. Ejeren kan kræve, at myndigheden overtager hele ejendommen eller dele af den, hvis den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde efter pålæg af restriktioner, jfr. princippet i 51, stk. 3 i Lov om offentlige veje. I Vandforsyningslovens 13d er indføjet, at kommunerne har hjemmel til inden for et indsatsområde med henblik på at gennemføre en indsatsplan enten at aftale dyrkningsrestriktioner, eller indgå aftale om at erhverve ejendommen eller dele heraf. Med baggrund i kommunalfuldmagten må kommunen, for at have denne hjemmel til at erhverve en landbrugsejendom, vurdere, at det i den konkrete sag er mere hensigtsmæssigt end pålæg af dyrkningsrestriktioner. Lodsejerne I Aalborg Sydøst har vi haft en god proces i forbindelse med udarbejdelse af deklarationerne. Vi har udarbejdet 2 standarddeklarationer. En med maksimalt 25 mg nitrat/l fra rodzonen og en med maksimalt 50 mg nitrat/l fra rodzonen. Vi har brugt en del tid på at diskutere, hvordan vi skulle fordele den mindst restriktive deklaration mest retfærdigt blandt lodsejerne. Og vi har holdt offentligt møde om deklarationerne. I praksis har vi opnået standarddeklarationer, hvor vi ikke bruger så meget tid på, i den konkrete forhandling, at diskutere indhold i den konkrete deklaration, der skal tinglyses på ejendommen, som vi tidligere har gjort i Drastrup. Indtil videre har ingen lodsejere vist interesse for den mindst restriktive deklaration. HVILKE UDFORDRINGER STÅR VI OVERFOR NU? Stigende jordpriser Det er for øjeblikket en udfordring, at jordpriserne stiger meget, og at tilbud om erstatning for tinglysning af dyrkningsdeklarationer hurtigt forældes, sammenholdt med, at forhandlingerne tager tid, og efterfølgende ønsker ejer som regel at afvente på en tilbagemelding fra SKAT om, at de kan opnå forhåndstilsagn om skattefritagelse ved indgåelse af aftalen. Pesticider Vi skal have fundet ud af, hvordan vi skal bruge de Boringsnære Beskyttelsesområder til at beskytte mod pesticider. Vi er begyndt at regne på størrelsen af arealerne med baggrund i vejledningen. Bagefter skal vi have fundet ud af, hvordan vi kombinerer at 24 og 26a er forskellige -er med forskellige klagemuligheder, og vi ønsker at tinglyse en deklaration, som omfatter begge dele, hvordan vi skal håndtere, at de Boringsnære Beskyttelsesområder ikke nødvendigvis omfatter hele det område, hvor vi lægger restriktioner på i forhold til nitrat, og kommunernes bevisbyrde ved anvendelse af 24.