De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Transkript

1 De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult

2 Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære og sårbare områder skal have ekstra beskyttelse Grundvandstruende anlæg og aktiviteter skal ikke ligge i drikkevandsområder Natur og økologi skal bidrage til bedre grundvand De sprøjtegifte vi finder i grundvand og drikkevand, skal forbydes

3 Hovedsynspunkter (2) Sprøjtegift skal udfases i private haver, skove og naturområder, på golfbaner og idrætsanlæg, langs jernbaner samt på arealer, der ejes af det offentlige "Forureneren betaler" skal sikres på jordforureningsområdet Afgift på kemikalier skal fordoble budgettet til oprydning af jordforurening Indvinding af vand skal ske bæredygtigt og planlægges langsigtet

4 Grundvandet som en vital del af vandkredsløbet

5 Beskyttelse Drikkevandet i Danmark kommer fra grundvandet Danmark er tæt befolket, og vi har verdens højeste andel af dyrket areal Vi kan beskytte grundvandet ved en kombination af et generelt højt beskyttelsesniveau, som skal gælde overalt, og særlig streng beskyttelse de steder, hvor grundvandet betyder mest, og hvor det er mest sårbart

6 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

7 Områder med særlige drikkevandsinteresser Vi bor oven på det grundvand, vi skal bruge til drikkevand Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande er så store, at vi ikke kan indrette dem som "grundvandsreservater" Derfor skal vores byer og infrastruktur placeres og indrettes med stort hensyn til grundvandet og områder hvor grundvandet er sårbart, bør helt friholdes. Hensynet til beskyttelse af grundvandet skal veje tungt i planlægningen og ved etablering af nye anlæg

8 Beskyttede områder (1) Boringsnære områder (BNBO) Der skal udlægges obligatoriske BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) omkring alle vandforsyningsboringer til almene vandværker. Beskyttelsesområdernes størrelse beregnes ud fra geologiske forhold og vandindvindingens størrelse. I områderne skal al opbevaring og anvendelse af kemikalier, herunder sprøjtegift, være forbudt.

9

10 Beskyttede områder (2) Indvindingsoplande Indvindingsoplandet er det område, hvor vandet bevæger sig fra sin vej fra jordoverfladen, ned og hen til vandværkernes indvindingsboringer. I indvindingsoplande skal sprøjtegift udfases, og aktiviteter og arealanvendelser, der indebærer en potentiel trussel for grundvandet, skal minimeres og udfases.

11 Kortlægning og grundvandsmodel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Egholm indsatsområde 14. november 2007

12 Beskyttede områder (3) Følsomme områder Følsomme områder bliver udpeget inden for indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser I nitratfølsomme indvindingsområder er grundvandet sårbart over for nitrat, og derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening med nitrat. Beskyttelsen skal ske dels gennem den generelle regulering, dels gennem indsats i indsatsplaner. Der findes allerede lovgivning om dette, så opgaven er at følge udviklingen og sikre, at indsatsen er tilstrækkelig. Miljøministeriet arbejder på at udpege pesticidfølsomme arealer. Her bør al opbevaring og brug af sprøjtegift være forbudt. Arbejdet har stået på i 15 år, uden at der er kommet konkrete resultater ud af det. Hvis det i løbet af efteråret 2014 viser sig, at områderne ikke kan udpeges, vil det være nødvendigt med beskyttelse af alle indvindingsoplande mod sprøjtegift.

13 Beskyttede områder (4) Sprøjtefri zoner Omkring private vandforsyningsboringer (mindre end 10 forbrugere) skal der være en sprøjtefri zone på mindst 25 meter.

14 Beskyttede områder (5) Øvrige dele af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) OSD er udpeget som de områder, hvor fremtidens drikkevand skal dannes. Derfor skal områderne beskyttes lige så godt som de nuværende indvindingsoplande.

15 Natur og økologi Til beskyttelse af grundvandet prioriteres permanente ordninger og arealanvendelse, som også giver andre goder I landbrugslandet er udtagning af landbrugsjord, ny natur og skovrejsning er gode virkemidler til beskyttelse af grundvandet, som samtidig bidrager til mere natur. Økologisk drift giver både rent vand og rig natur Kommuner og vandværker skal have mulighed for at kunne lave de nødvendige aftaler med landmændene for at få dem til at holde op med at bruge sprøjtegift

16 Vandets kredsløb

17 Forbud mod sprøjtegifte Hvis vi skal være helt sikre på, at vi ikke kommer til at se forurening med sprøjtegift i grundvandet i fremtiden, skal vi lade helt være med at bruge det altså dyrke jorden uden Situationen i dag er, at sprøjtegifte skal igennem den danske godkendelsesordning, som har til formål at forhindre, at stofferne siver ned til grundvandet Derfor er de fleste af de sprøjtegifte, der bliver fundet i grundvandet, forbudt i dag. Desværre sker det dog, at nye sprøjtegifte bliver fundet i grundvandet, efter at de er blevet godkendt Alle sprøjtegifte bør testes i VAP (varslingssystem for pesticider), inden de godkendes. I VAP testes stofferne under normale dyrkningsforhold, og stoffer, der kan udvaskes til grundvandet, bliver afsløret I godkendelsesordningen godkendes sprøjtegiftene i forhold til den gældende grænseværdi på 0,1 µg/l for drikkevand. Når godkendte stoffer bliver fundet under denne koncentration, bliver det accepteret af myndighederne. Stofferne slet ikke skal kunne findes i grundvandet!

18 På bare tre år er landbrugets forbrug af sprøjtegifte blevet 30 % hårdere for miljøet (januar 2012, Politiken)

19 Udfasning af sprøjtegifte (1) Danmark er verdens mest intensivt dyrkede landbrugsland Derfor har vi meget lidt natur til at samle forureningen op og filtrere den, så vi er nødt til at sprøjte mindre end i andre lande Det kræver en sprøjtefri-indsats, ikke kun af landbruget, men også af alle os andre

20 Udfasning af sprøjtegifte (2) Selv et minimalt forbrug af sprøjtegift udgør en risiko for vores grundvand Risikoen for udvaskning af sprøjtegift i private haver er langt større, da privat anvendelse ofte finder sted på befæstede arealer og jord uden plantedække, og da private ikke altid bruger stofferne reglementeret Stat, regioner og kommuner er allerede godt på vej og har (i 2012) reduceret deres forbrug af sprøjtegift med 80 % siden Også her skal forbruget helt ned på nul

21 Forureneren betaler Alt for mange jord- og grundvandsforureninger bliver efterladt af firmaer, der er gået konkurs. Så hænger vi andre på regningen, og grundene indgår i den store prioritering, hvor der altid mangler penge. Der bør etableres en forsikringsordning eller sikkerhedsstillelse som sikkerhed for, at virksomheder, der kan forurene jord og grundvand, også kan finansiere oprydning af en eventuel forurening.

22 Afgift på kemikalier Danske Regioner har i 2012 beregnet, at med det nuværende budget vil der gå mindst 50 år, inden jordforureningerne er ryddet op I mellemtiden kan forureninger sprede sig til omgivelserne og grundvandet, og de kan blive umulige eller alt for dyre at rense op Der er brug for at øge budgettet Det kan ske igennem en afgift på de stoffer, der kan forurene jord og grundvand f.eks. opløsningsmidler, olie- og benzinstoffer og sprøjtegifte Man kunne indføre en ordning, der svarer til den, der blev lavet for forurenede benzinstationer (OM), som i løbet af 20 år blev renset op via en afgift på 5 øre pr. liter benzin

23 Indvinding af vand Indvinding af vand påvirker også naturen Når vi indvinder vand, fjerner vi vandet fra det naturlige kredsløb Mange steder kan vandet indvindes uden at det påvirker naturen væsentligt, andre steder lider vandløb og vådområder under mangel på vand, især i de tørre sommermåneder. Nogle steder kan for stor indvinding også give dårligere vandkvalitet, f.eks. problemer med salt eller nikkel. De problemer skal håndteres i de statslige vandområdeplaner. Befolkningens behov for rent drikkevand har første prioritet, men naturens behov for vand skal prioriteres højt også selvom det koster penge.

24 Brug af drikkevand Markvanding og anden erhvervsmæssig brug af vand prioriteres sidst og må kun ske, når det kan ske, uden at tilstanden i vandløb og vådområder bliver påvirket væsentligt. Når ressourcen er begrænset, bør den prioriteres efter værdi, så procesvand til levnedsmidler og højværdiafgrøder som frugt og grønt prioriteres først. Udvikling i befolkning, industri og landbrug og klimaforandringer kan øge det fremtidige behov for vand derfor er der brug for en langsigtet, fremadrettet planlægning af den fremtidige vandindvinding. Det skal ikke være op til det enkelte vandforsyningsselskab eller den enkelte kommune, hvor fremtidige vandressourcer skal hentes Det rene drikkevand skal bruges ansvarligt. Det betyder, at vandspild skal undgås det gælder både i husholdningerne, vandforsyningssystemerne og erhvervene. Det betyder også, at vandbesparelser stadig er vigtige, og at andre ressourcer skal udnyttes, når det er relevant

25 Andre vandressourcer Regnvand, "gråt" spildevand og afværgevand bør udnyttes, hvor det kan ske bæredygtigt og uden risiko for sundhed og miljø I eksisterende byggeri kan det være for dyrt at bruge regnvand, men ved nybyggeri bør håndtering og regnvand tænkes ind i bæredygtige løsninger Rensning af forurenet grundvand til vandforsyning må altid kun være en midlertidig løsning og skal altid ske efter en afvejning af miljø- og naturhensyn Det kan være relevant, hvor alternativerne er dårlige eller meget dyre, f.eks. på en lille ø eller hvor grundvandet allerede er udnyttet fuldt ud

26 Hvad kan kommunerne gøre? Være fødselshjælper til etablering af vandsamarbejder Sikrer at der udlægges BNBO indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse og at disse overføres til kommuneplanen Sikrer at der ikke udlægges byområder med grundvandstruende aktiviteter i beskyttede områder Føre skærpet tilsyn med virksomheder der ligger indenfor beskyttede områder

27 Branding af grundvandet Hvorfor er grundvand så sexet? Nok fordi man ikke kan se, høre eller lugte det Associere grundvand med naturværdier grundvandet føder vandløb, søer og havet Den mest vigtige driver i vandkredsløbet Kilden til drikkevandet i Danmark

28 Inspiration Mange kommuner og vandselskaber arbejder sammen for at beskytte grundvandet I USA bruger man ofte borgerne til at hjælpe til med at beskytte grundvandet Tyskland har man strenge forordninger inden for beskyttede vandområder