Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør
|
|
- Sofia Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,- nemlig det demokratiske underskud. Det skete i en kronik i information. Den var egentlig interessant, og er det ikke mindre nu i 1993 efter afstemningen den 18. maj. Der er sikkert ingen der kan huske den nu, så lad mig kort gengive indholdet. Elisabeth Arnold nævner visse almene egenskaber, som er nødvendige for, at et samfund kan kaldes demokratisk: Der skal være lige og almindelig valgret og regelmæssige frie, hemmelige valg; parlamentet skal sammensættes, så det afspejler befolkningens synspunkter; og endelig skal regeringsdannelser udspringe af det valgte parlament. Hun argumenterer samtidig for, at enhver vælger har en fornemmelse for eller følelse af, hvornår noget fungerer demokratisk, og hvornår noget er udemokratisk, selv om der ikke findes to ens demokratiske systemer. Sagen er, hævder hun, at alle mennesker har en sans for visse basisprincipper, men at disse udmøntes forskelligt i forskellige kulturer. Hun beskriver sin personlige (danske) udgave af de nødvendige principper som: Det demokratiske system skal være åbent. Systemet skal åbne mulighed for at udskifte de valgte repræsentanter. Vælgere skal kunne acceptere at blive stemt ned, dvs. skal kunne acceptere at være en minoritet. Elisabeth Arnold diskuterer primært EF-systemet ud fra det 3. kriterium, altså ud fra kravet om, at en borger i ét EF-land skal kunne acceptere at blive stemt ned af et flertal af borgere i andre EF-lande. Svagheden i det nuværende EF-system er ifølge Arnold, at det folkevalgte Parlament helt er uden magtbeføjelser og dermed uden ansvar, samt at de ikke-folkevalgte institutioner Ministerråd og Kommission er udstyret med store magtbeføjelser. Hovedproblemet ved denne ordning er, at mens det afmægtige Parlament kontrolleres demokratisk via parlamentsvalgene, så er det magtfulde Ministerråd og Kommissionen ikke kontrolleret demokratisk. Konsekvensen er, at hverken det 3. kriterium eller reelt (1) og (2) opfyldes i det nuværende system. I princippet er det et politisk system, hvor magten udøves uden for demokratisk kontrol. Jeg mener, at det 3. kriterium udtrykker det helt grundlæggende problem om individuel retssikkerhed. Det hænger sammen med, at retssikkerhed er forbundet med faste, almene procedurer eller regler. De eksempler Elisabeth Arnold giver på, hvornår hun accepterer at blive stemt ned om det er kommunalt niveau, amtsligt- eller folketingsniveau - er netop kendetegnet ved faste procedurer. Når Elisabeth Arnold accepterer at blive stemt ned i disse situationer, er det uden tvivl, fordi hun allerede forinden har accepteret den demokratiske procedure, gennem hvilken beslutningerne træffes,- det er altså af mindre betydning, hvilke personer
2 der træffer beslutningerne. Tankegangen kan udtrykkes på den måde, at hvis man accepterer proceduren, så accepterer man også resultatet, uanset om man kunne tænke sig et andet,- 'accepterer' i den forstand, at er man modstander af det, 'bekæmper' man det kun med legitime midler. Dette gjaldt jo for mange den 2.juni 1992 og siden den 18.maj i år. Hvad man altså må kræve for fremtidens EF-samarbejde, er for det første faste, klare regler for på hvilken demokratisk måde beslutningerne træffes og føres ud i livet, således at grupper kan acceptere at være i mindretal. Men derudover for det andet skal det også fastlægges, hvilke typer områder, der overhovedet må lovgives på, dvs. der skal udvikles klare regler for, hvad der må omfattes af EF-lovgivning, hvilket i bund og grund er regler for forholdet mellem forbundsstat og delstat. Kort om det andet punkt først: Det er klart, at der for EFs fremtid er behov for et mere omfattende forfatningssystem som sikrer, at magten fordeles på passende vis mellem forbund og delstat - det kunne være et to-kammersystem, hvor Parlamentet sammen med Ministerrådet er lovgivende og de nationale regeringer udøvende magt - men en sådan traditionel, føderativ magtdeling vil efter min mening ikke kunne opfylde Elisabeth Arnolds 3. kriterium. Denne traditionelle magtdeling tager nemlig kun højde for spørgsmålet om, hvilke typer områder, der er omfattet af EF-lovgivningen, men vedrører slet ikke lovgivningens karakter, og måden den er blevet til på. Dette leder over til første punkt: Det skal sikres, at beslutninger træffes på demokratisk vis, således at grupper kan acceptere at være i mindretal. Jeg er meget enig med Elisabeth Arnold i, at kontrollen med magten er nødvendig for, at et demokrati med rette lever op til betegnelsen, men hvor Elisabeth Arnold synes at mene, at et (magtfuldt) parlament kan kontrolleres tilstrækkeligt ved, at det er folkevalgt og altså i princippet står til regnskab ved hvert valg, mener jeg, at dette langt fra er tilfældet. Jeg mener, at enhver form for suverænitet i ordets bogstaveligste forstand er potentiel skadelig, også selv om suverænen stilles til regnskab hvert 4. år. Man kan faktisk nå at lave en masse møg på fire år, som det kan tage lang tid at rette op på bagefter,- om overhovedet muligt. Et folkevalgt parlament kan være mindst lige så farligt som et ikke-folkevalgt Ministerråd eller en Kommission,- et folkevalgt parlament kan lovgive sig til en totalitær stat eller i øvrigt ligge under for et befolkningsflertals luner. Der opnås ingen sikkerhed mod vilkårlighed ved at gennemføre regelmæssige valg til et parlament, hvis dette er den eneste form for kontrol. Total sikkerhed er selvfølgelig illusorisk, men hvis man udelukkende tænker demokrati i folkestyre-termer, så overser man en anden måske mere effektiv måde at begrænse og kontrollere magten på. Og dog måske er det alligevel noget i denne retning Elisabeth Arnold går efter, for hun hævder som nævnt, at enhver vælger har en fornemmelse for, hvornår noget er demokratisk eller udemokratisk. Elisabeth Arnold synes at mene, at fornemmelsen korresponderer med de basisprincipper, hun
3 nævner, og som jeg refererede ovenfor. Jeg tror, der er meget rigtigt i dette, men jeg vil nok forstå de nævnte principper for parlamentarisme som afledte af endnu mere grundlæggende principper. Jeg tror nemlig, at den fornemmelse, Elisabeth Arnold taler om, er mere almen. Den skal snarere lignes med en almen retsbevidsthed eller retsfølelse. Altså ligesom retssikkerheden siges at afhænge af loves overensstemmelse med en almen retsfølelse, på samme måde må det demokratiske afhænge af en almen sans. Jeg kunne være tilbøjelig til at mene, at der er tale om én og samme sans, følelse eller bevidsthed. Altså, når noget opleves som udemokratisk, er det en art retsfølelse der krænkes, og der er altså en oplevelse af at visse grundlæggende rettigheder brydes. Hvis EF's befolkninger skal kunne acceptere at blive stemt ned, må de føle at beslutningerne træffes i overensstemmelse med procedurer, de reelt oplever som demokratiske. Men eftersom det er givet, at demokrati betyder noget forskelligt for folk i EF, dvs. udmøntes i forskellige systemer, så må det være uomgængeligt, at den grundlæggende fælles demokratiske sans eller almene retsbevidsthed, som EF's folkeslag trods alt deler, at den gøres synlig i forhold til hver beslutning, der træffes på forbundsplan. Det er dommeren som i åbne, demokratiske samfund artikulerer retten, dvs. giver retsfølelsen sproglig iklædning. Hvis den samme sans gælder for det politiske, eller hvis der er en tilsvarende almen demokratisk sans, så bør konsekvensen være, at det politiske system kopierer retssystemet på dette punkt. Man bør derfor efter min mening etablere en institution i det politiske system, hvis opgave ene og alene er at artikulere den demokratiske sans. Altså, hvis Elisabeth Arnold har ret, så bør hun arbejde for en politisk ramme for det fremtidige EF-samarbejde, som inkorporerer et instrument til at artikulere den demokratiske sans. Til tokammersystemet bør altså tilføjes et tredje kammer med denne opgave. Her vil mange nok ryste på hovedet og tænke, at dette system med et tredje kammer dog i lige så høj grad vil resultere i vilkårlighed, som allerede kendte systemer gør det. Hvordan skulle dette system forhindre, at interessegrupper udnytter systemet til fordel for egne medlemmer på bekostning af andre borgere? For det må da være højst tilfældigt, hvilken udlægning en gruppe personer på et tilfældigt tidspunkt giver af den demokratiske sans. Mit svar er kort, at det tror jeg nu ikke. Sagen er, at samfund ikke blot reguleres af love og regler, som er eksplicit kendte. Hvad, der holder et samfund sammen, er ikke alene de love, som et parlament vedtager. Der findes almene regler og normer, som er virksomme uafhængigt af lovgivning. Det kan være regler og normer, som end ikke er artikuleret, dvs. som ingen kender, eller kun kender som en 'know-how', dvs. en art 'tavs' viden, men som ikke desto mindre er nødvendige betingelser for handlingskoordinationen i et samfund. Det kan ikke være nogen hemmelighed, at der blev koordineret handlinger mellem mennesker, før der var nationalstater og parlamenter,- ja før der var lovgivere. Jeg tror, at det er denne tavse viden, der kommer til udtryk i dén demokratiske sans eller fornemmelse, som Elisabeth Arnold (måske) henviser til. Vi kender imidlertid ofte blot denne fornemmelse eller sans
4 som en følelse og ofte som en følelse af, at der er foregået noget forkert. Jeg mener, at det, som vi føler i en sådan situation, er brud på visse grundlæggende regler; regler som i sidste instans er de byggestene, vi selv og vor samfundsform beror på. Det er vitterligt almene regler. Det kunne f.eks. være en regel, som den der kommer til udtryk i den etiske fordring om 'lighed for loven', altså kravet om at love ikke bør forskelsbehandle. Altså skal Elisabeth Arnolds 3. kriterium tilfredsstilles, så kræver det, at denne sans artikuleres internt i det demokratiske EF-system som en del af systemet, og ikke, som det oftest sker, ude fra sidelinien som offentlig moraliseren. Med andre ord: Spørgsmålet om moral i politik drejer sig ikke om, at politikere skal være specielt moralske eller dydsirede, men drejer sig om, i hvilket omfang det politiske system inkorporerer moral. Ideelt set bør det politiske system være indrettet sådan, at politikeres personlige moral - god eller dårlig - slet ingen rolle spiller. Politikerne skal moralsk set gøres tandløse; det er det politiske system, som skal være 'moralsk', dvs. afspejle dén fundamentale etik, som taler gennem den demokratiske sans. Hvad, der mangler, er derfor et kammer bestående ikke af politikere, men af mennesker, hvis opgave alene er at give denne sans sproglig iklædning. Og eftersom kravet er, jf. Elisabeth Arnold, at kontrollen med magten i EF skal være demokratisk, så bør dette tredje kammer bestå af folkevalgte medlemmer. Spørgsmålet er så, hvordan man sikrer, at de folkevalgte artikulerer denne etik og ikke bliver politikere, som meler deres egen, deres gruppes eller deres lands kage? Mit meget korte og ufuldstændige svar, som jeg har fra økonomen og samfundsfilosoffen F.A.Hayek, er følgende: Afgørende er, at systemet så vidt muligt sikrer medlemmerne mod afhængighed af politiske interesser og andre interesser. Forsamlingen i det tredje kammer skal sidde i meget lange perioder for at gøre medlemmerne så personligt uafhængige som muligt. Perioden kunne f.eks. være på 15 år. Når den er udløbet skal medlemmerne være sikret økonomisk, politisk og social uafhængighed, f.eks. via æres-embeder i EF-regi eller i deres respektive hjemlande, og f.eks. ved at medlemmerne ikke kan genvælges. Da medlemmerne tilmed gerne skulle være modne mennesker, kan man lade dem være valgbare, når de er 45 år, hverken mere eller mindre. Tanken er så, at de 45 årige i hver af de enkelte EF-lande vælger én repræsentant fra deres midte. Dette vil give en forsamling af mænd og kvinder mellem 45 år og 60 år. Fornyelsen sker ved at 1/15 udskiftes hvert år. Dette sidste er væsentligt, fordi den kontinuerlige udskiftning fremmer, at den tavse, ikke-artikulerede viden - etikken - fordelt på forskellige årgange kontinuerligt om end indirekte og implicit indføres i det politiske system. Den udvikling af etikken som måtte finde sted, og som er generationsbestemt, vil derfor gradvist indoptages i systemet. Det helt afgørende er, at forsamlingen artikulerer den demokratiske sans på grundlag af - ikke de forskellige nationale demokratikonstruktioner - men på ud fra de helt grundlæggende principper. Og ligeså afgørende er, at sansen artikuleres i forhold til hver eneste beslutning på forbundsplan, dvs. alle vedtagelser i Parlament og Ministerråd bør først få virkning efter
5 en godkendelse i det tredje kammer; eller alternativt: det tredje kammer har prøvelsesret over for alle vedtagelser i kongressen (de to lovgivende kamre), og afgør selv hvilke love det vil prøve. Kammer-3 kan altså afvise love, vedtaget af kongressen (kammer-1 og kammer-2), men har ingen initiativret. Kongressen har initiativret, og en lov skal vedtages i begge kamre for at gælde. En svaghed ved dette system, vil nogle formentlig mene, er systemets træghed eller langsomhed. Tilpasninger til en omskiftelig verden sker for langsomt. Andre vil mene at dette netop er en styrke. Resumé: Arnold mener, at for at man kan tale om et sundt og levedygtigt demokrati må et mindretal kunne acceptere at blive stemt ned af et flertal. Mindretallet må kunne føle sig sikker på ikke at blive forfordelt på en urimelig måde. Praksis skal altså stemme overens med henholdsvis demokratiprincippet, dvs. folkesuverænitetsideen udmøntet gennem afstemningsproceduren 'simpelt flertal', og rettighedsprincippet, dvs. ideen om grundlæggende rettigheder. Egentlig kræver Arnold blot en demokratisk praksis, der respekterer de grundlæggende rettigheder. Dette mål, mener jeg, kan, hvad EF angår, bedst realiseres gennem en kombination af traditionel, føderativ magtdeling og et tre-kammersystem, hvor tredje kammeret overvåger og kontrollerer en kongres bestående af to lovgivende kamre.
Præsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.6.2005 KOM(2005) 248 endelig 2002/0061 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereHermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)
Læs mereÍñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 30. maj 2002 (03.06) (OR. fr) CONV 71/02 NOTE fra: til: Vedr.: Íñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs merePUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87
Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereUdvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereFremtidens Lægeforening - et sammendrag
Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Grund- og nærhedsnotat Reform af valgloven i Den Europæiske Union Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform
Læs mereBEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ
BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/11 11 Punkt 16 16. fremhæver, at den finansielle bistand til medlemsstater i vanskeligheder havde form af lån, som blev optaget på kapitalmarkederne, med Unionens budget som garant; mener,
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-15
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 11.3.2010 2009/0814(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 Udkast til betænkning Íñigo Méndez de Vigo (PE439.159v02-00) om Det Europæiske Råds forslag
Læs mereForholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse 1. INDLEDNING Dette
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mere1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om ændring af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2006 KOM(2006) 909 endelig 2006/0282 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2004/109/EF om harmonisering
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mere12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN
12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse
Læs mereRef. Ares(2014) /07/2014
Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mereNÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER
NÆRHEDSPRINCIPPET Nærhedsprincippet (undertiden kaldet subsidiaritetsprincippet), der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, definerer betingelserne for, hvornår Unionen har fortrinsret i forhold
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereMenighedens ledelse og valg til ledelsen I
Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere
Læs merePalle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1
Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Til bestyrelsen i Christiansgave 1 Kikkertundersøgelse
Læs mereFor at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog.
The European Dream Indledning Nationalstaternes suverænitet er illusionen, der gør Europa sygt. Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på fremtidens Europæiske Union. Det er vores drøm for Europa og vores
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereRetningslinje nr. 10 til afdelingsbestyrelserne
Retningslinje nr. 10 til afdelingsbestyrelserne Afdelingens økonomi Er det nødvendigt for jer at vide, hvordan ejendommens økonomi hænger sammen? Det korte svar er ja. Eftersom det er jeres pligt at sørge
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (Alm. del - bilag 705) diverse (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereMin ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør
1 Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør Jeg så engang for efterhånden længe siden en film af instruktøren Elia Kazan, jeg tror den hed 'Den vilde flod'. Jeg husker ikke alle detaljer, men nok
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs merePrædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.
1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereBEKENDTGØRELSE NR. 780 FRÁ 7. JULI 2004 FOR FÆRØERNE OM ARBEJDSTAGERES VALG AF MEDLEMMER TIL BESTYRELSEN I VÆRDIPAPIRCENTRALEN *)
BEKENDTGØRELSE NR. 780 FRÁ 7. JULI 2004 FOR FÆRØERNE OM ARBEJDSTAGERES VALG AF MEDLEMMER TIL BESTYRELSEN I VÆRDIPAPIRCENTRALEN *) Bekendtgørelse nr. 780 af 07.07.2004 Kapitel 1 Arbejdstagernes beslutning
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om indførelse af euroen /* KOM/96/0499 ENDEL - CNS 96/0250 */
Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om indførelse af euroen /* KOM/96/0499 ENDEL - CNS 96/0250 */ EF-Tidende nr. C 369 af 07/12/1996 s. 0010 Forslag til Rådets forordning (EF) om indførelse af euroen (96/C
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereMødedokument ERRATUM. til betænkning
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 9.1.2018 A8-0395/2017/err01 ERRATUM til betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny
Læs mereVi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011
Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs merePraktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk
Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereTANKE-EKSPERIMENTER:
TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereSkrivelse af 16. oktober 2012 fra præsidiet i det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat til formanden for Europa-Parlamentet
Skrivelse af 16. oktober 2012 fra præsidiet i det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat til formanden for Europa-Parlamentet Præsidiet i Deputeretkammeret og i Senatet har på deres respektive møder
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
C 29/6 Den Europæiske Unions Tidende 7.2.2003 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK Henstilling i henhold til artikel 10.6 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank om Rådets
Læs mereOphavsrettens reformation i EU Nyt fra fronten
Ophavsrettens reformation i EU Nyt fra fronten FEMR gå-hjem-møde d. 1. november 2018 Disposition 1. Hvordan forhandler man egentlig i EU? Hvad er det for en verden, I har med at gøre (en praktisk gennemgang
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 17.12.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1103/2007 af Laurent Hermoye, belgisk statsborger, for the Association for the Protection of the
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereUligheden mellem indvandrere og danskere slår alt
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt
Læs mereTalepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Spørgsmål AJ: Er ministeren enig i, at DSB s dårlige serviceniveau
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. januar 2009 Grønbog om kollektive søgsmål for
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereBegrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014
Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så
Læs mereDET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Udkast til artikel 24-33 i forfatningstraktaten INDLEDNING Konventet
Læs mereLøber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk
Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mere