Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
|
|
- Tina Freja Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder, Folketingets Udenrigsudvalg, Fællessalen, Christiansborg, 22. oktober 2014 kl Det centrale spørgsmål Det centrale spørgsmål er om indgrebet bør være lovligt eller ej, og hvis lovligt, da under hvilke nærmere omstændigheder. Der er et andet spørgsmål, nemlig om omskæring er etisk forkert eller ej, særligt når omskæring udføres på børn, der ikke selv kan give deres samtykke. Sondringen mellem hvad der er etisk forkert og hvad der bør være ulovligt er vigtig. Hvis man mener, at omskæring er etisk problematisk, så behøver det ikke at betyde, at man også mener, at staten bør forbyde det. Vi kan med andre ord have en holdning til omskæring som svarer til, hvad der ikke er ualmindeligt at mene om abort, utroskab, polygami eller homoseksualitet. Man kan mene, at en eller flere af disse ting er uetiske, men stadig mene, at der ikke bør være et statsligt forbud det. 3. Livsform Det centrale er, at omskæring skal ses som en integreret del af en livsform, der i varierende grad er religiøst eller kulturelt baseret. Der er misvisende at tale om omskæring som religiøst begrundet; der er jøder, der forsvarer omskæring, men som er erklærede ateister. For dem er det afgørende, at omskæring er en praksis, der markerer og skaber et tilhørsforhold til en bestemt tradition eller etnisk gruppe. For andre er det centrale efterlevelse af hvad de betragter som et religiøst bud. Men fortolkninger af religiøse bud er jo menneskeværk. Både dem, der laver fortolkningerne, og dem, der vælger at efterleve dem, beslutter sig jo (i en vis forstand) for det. Omskæring er ikke en religiøs naturlov, men et kulturelt valg. Nogle gange er det den slags kulturelle valg, der følger af at acceptere en bestemt religiøs fortolkning af tilværelsen. Hvorfor tillade den slags valg? 1
2 Med mindre man har stærke institutioner til at styre mennesker meningsdannelse, så opstår der i frie samfund en mangfoldighed af forskellige opfattelser af, hvordan man vil leve sit liv, mange fortolkninger af tilværelsen, herunder religiøse fortolkninger. At respektere hinanden som borgere, der er frie og lige, kræver (tror jeg), at vi indretter os, så staten (og fællesskabet) inden for vide rammer ligestiller de forskellige livsformer og tilværelsesfortolkninger, som borgere nu af den ene eller den anden grund vælger. Det er den ene centrale ide i det liberale demokrati (den anden er, at vi træffer en række fælles beslutninger ved afstemninger). Det er denne ide, der ligger til grund for, at vi bør tillade omskæring (under nærmere definerede omstændigheder). Det betyder også, at mens det kan være interessant og af andre grunde vigtigt at høre, hvad imamer og rabbinere eller andre mener om den religiøse begrundelse for omskæring, så er det til syvende og sidst de konkrete berørte menneskers egen fortolkning af deres liv, der er afgørende. 4. Medicinsk indgreb Mange, især mange læger, hæfter sig ved, at omskæring fra en medicinsk betragtning ikke giver mening. Omskæring er ikke medicinsk indiceret hedder det. Det er fuldkommen rigtigt. Fra et medicinsk synspunkt er der tale om et indgreb, der ikke tjener til at forebygge, lindre eller afhjælpe en sygdomstilstand, og som formentlig forringer visse fysiologiske funktioner. Set i dette perspektiv er der tale om et indgreb, der ikke tjener noget fornuftigt formål. Normalt betragter vi den slags indgreb som uetiske, for en læge bør naturligvis ikke foretage et indgreb i en patients krop, hvis det blot forringer nogle funktioner, uden at man sigter mod at afhjælpe andre dysfunktioner. Men motivationen for omskæring er ikke lægelig, og derfor er det ikke en afgørende indvending, at der ikke er en lægelig indikation for det. Det som at tage stilling til abortspørgsmålet ved at spørge, om der er lægelig indikation for provokeret abort (det er der normalt ikke). 2
3 Et beslægtet argument er, at omskæring ændrer og forringer kroppens naturlige funktioner. Det er også fuldkommen rigtigt. Men igen det ikke det afgørende. Vi foretager mange ændringer af vores kroppe, som ikke er naturlige, og som enten forbedrer eller forringer naturlige funktioner. Vi foretager dem, fordi vi ønsker bestemte livsformer. 5. Mindreårige Et helt afgørende forhold er naturligvis, at omskæring i de mest kontroversielle tilfælde foretages på mindreårige, som ikke selv har mulighed for at vælge eller fravælge indgrebet eller det det kulturelle tilhørsforhold, som motiverer indgrebet. Det er et alvorligt problem. Hvis man igen betragter det som en medicinsk problemstilling, så har forældre ret (og i alvorlige tilfælde pligt) til at acceptere et lidelsesvoldende medicinsk indgreb på barnets vegne, hvis det er lægefagligt indiceret, dvs. groft sagt hvis indgrebet må forventes at være det bedste skridt man kan tage for at forhindre endnu større onde af medicinsk karakter. Men som sagt skal man ikke se omskæring som en medicinsk problemstilling, men som en kulturel. Spørgsmålet er derfor i hvilket omfang forældre må påføre deres børn lidelser for at gøre dem til deltagere i en bestemt kultur (typisk, naturligvis, den kultur forældrene selv tilhører). Min holdning er igen, at samfundet skal tolerere, at forældre i et beskedent omfang påfører deres børn lidelser, hvis de f.eks. anser det som essentielt for medlemskabet af en bestemt kultur. Jeg tror, at omskæring af drenge falder i denne kategori: selve indgrebet kan være smertefuldt, og det medfører formentlig, at visse fysiologiske funktioner ændres på en måde, som set fra en fysiologisk betragtning næppe er hensigtsmæssig, og måske er indgrebet også i varierende omfang til gene for deres senere seksualliv. Jeg er ikke den rigtige til at fremsætte en ekspertvurdering af, hvor store disse gener er. Men som almindelig borger, er den min opfattelse, at vi taler om en skadevirkning, der ligger inden for rammerne af, hvad samfundet bør acceptere, at forældre udsætter deres børn for. Vi gør på en måde noget tilsvarende i utallige situationer: f.eks. har vi en kultur, hvor både mænd og kvinder arbejder, og dette kræver at børn er i daginstitutioner eller andre pasningstilbud. Dette giver 3
4 en række akutte lidelser (når de f.eks. ikke vil afleveres om morgenen), medicinske komplikationer i form af øget hyppighed af ret alvorlige længerevarende komplikationer f.eks. i form af et øget forekomst af mellemørebetændelse og andre infektionssygdomme. Vi tvinger børn til at blive undervist, i praksis ved at vi sender dem i skole, hvad der også kan risikere at skade dem. Det er naturligvis fordi vi regner med, at det er bedst for dem selv på længere sigt, hvad det utvivlsomt er. Men der er også en vigtig kulturel grund: nemlig at vi gerne vil gøre dem fuldgyldige medlemmer af en bestemt kultur, nemlig den der kendetegner moderne, demokratiske samfund. 6. Barnets tarv? Man siger, at omskæring tilsidesætter princip om at tage mest muligt hensyn til barnets tarv (f.eks. debatindlæg af Morten Staberg og Søren Mehl Knudsen, Politiken ). Jeg tror nu ikke, at der findes et princip om, at man i enhver situation skal tage mest muligt hensyn til barnets tarv - vi andre skal jo trods alt også være her. Men hvad er hensynet til barnets tarv? Det er hensynet til, at barnet får det bedst mulige liv. Hvad er så det bedst mulige liv for et barn? Ja, det vil jo afhænge af, hvem man spørger. Vi lever som sagt med en mangfoldighed af forskellige opfattelser. Som forælder forsøger vi at opdrage vores børn under hensyntagen til vores eget billede af, hvad der skal til for at få et godt liv. Staten bør tillade, at forældre inden for vide rammer opdrager deres børn efter forældrenes egen fortolkning af barnets tarv. En del af vores opdragelse går ud på at give vores børn et kulturelt tilhørsforhold, som gør, at vi føler os beslægtede med dem. Alt andet ville være mærkeligt - og tænk på det barn, der opdrages på en måde, som forældrene ikke kan identificere sig med? Så hvad er barnets tarv for forældre, der helt oprigtigt og meget dybfølt ser omskæring som en central del af et kulturelt tilhørsforhold, som de gerne vil skabe for barnet? Er omskæring her en omkostning, der umuligt kan opvejes? Jeg tror ikke uden videre på, at f.eks. omskårne jødiske mænd gennemgående er mindre lykkelige end f.eks. ikke-omskårne ikkejøder, alt taget i betragtning. Selvom der ikke følger konkret fysiologisk gevinst af omskæringen, så er omskæringen del af en 4
5 livsform, der ikke generelt skaber mindre lykkelige mennesker end mange andre livsformer. Der følger måske en nedsat sensibilitet med omskæring, men om det også fører til et dårligere erotisk liv er ikke hermed afklaret. Og selv hvis det er tilfældet, så er det stadig et åbent spørgsmål, om omskæring alt i alt fører til et mindre godt liv. Livet er trods alt andet end erotik. 7. Afslutning Jeg mener derfor, at man fortsat bør lade omskæring være legalt. Begrundelsen er frisind og tolerance. Begrundelsen er ikke moralsk relativisme (som er det synspunkt, at hvad der er rigtigt og forkert afhænger af kultur, så bare man følger sin egen kulturs normer, så må man gøre hvad som helst). Jeg mener ikke, at forældre har ret til at gøre hvad som helst blot fordi de selv tror, at det er bedst for barnet. Samfundet bør skride ind og tvangsfjerne børn, når de misrøgtes. Det bør også være lovfæstet, at omskæring skal foregå under lægeligt tilsyn og på en sådan måde at smerte ved indgrebet og risici for komplikationer minimeres. Endelig mener jeg ikke at omskæringspraksisser bør være hævet over etisk kritik og offentlig diskussion. De grupper, for hvem omskæring har betydning kan f.eks. udmærket opfordres til at udvikle fortolkninger af deres livsformer, der tillader mindre smertefulde eller risikable indgreb, eller som tillader, at man baserer sit kulturelle eller religiøse tilhørsforhold på andre markører. Den diskussion er vigtig, men den er ikke mit ærinde i dag. 5
University of Copenhagen. Omskæring af drenge og det liberale demokrati Kappel, Klemens. Published in: Bibliotek for Laeger. Publication date: 2016
university of copenhagen University of Copenhagen Omskæring af drenge og det liberale demokrati Kappel, Klemens Published in: Bibliotek for Laeger Publication date: 2016 Document Version Peer-review version
Læs mereStyrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud
Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereHvad er ubetalt bloddonation egentlig?
Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereFilmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven
Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereUdvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.
Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner
Læs mereLOVSEKRETARIATET. offentlige orden. Lovsekretariatet indstiller på den baggrund, at borgerforslaget kan fremsættes.
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 UFO Alm.del Bilag 20 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM LOVSEKRETARIATETS INDSTILLING OM FREMSÆTTELSE AF BORGERFORSLAG NR. FT-00124 OM INDFØRELSE AF 18 ÅRS MINDSTEALDER
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereHVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender
HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon
Læs mereTeknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær
Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereSex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation
Sex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation Baggrund: Sex & Samfund kæmper for en verden, hvor retten til selvstændige valg respekteres fuldt ud, og vi
Læs mereTolerancens kulturnaivitet
Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereHvad ethvert barn bør vide.
Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965
Læs mereSeksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.
Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSpørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen
Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereDonation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?
Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs mereTANKE-EKSPERIMENTER:
TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereReferat. Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december Gurli Petersen 19. december 2014
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december 2014 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 19. december 2014 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, formand
Læs mereMål. Disse mål vil blive opnået ved at:
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mereHøring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereMindreåriges retsstilling i relation til behandling
CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereBrian Errebo-Jensen, Ruben Fjord Bredholt, Sune Frølund, Marlene Juul Houmann, Helle Gerbild, Ann Sofie Orth ved punkt 2
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 08-03-19 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 28-03-19 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Ruben Fjord Bredholt, Sune Frølund, Marlene Juul
Læs mereSelvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp
1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereSEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet
Læs mereFå, men gode råd til dig,
0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.
Læs mereGenerelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
Læs mererecepten på motivation
BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin
Læs mereAHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK
AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereDit barn bor i Danmark
Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereSeksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
Læs mereDen Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle
Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereDet Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)
NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereForbyd dyrebordeller og dyrepornofilm!!
FORBYD ZOOFILI SEX IMELLEM DYR OG MENNESKER! Forbyd dyrebordeller og dyrepornofilm!! Det er ikke forbudt at dyrke sex med dyr i Danmark, forskere mener ikke at dyrene tager skade, men det mener vi, og
Læs mereJanuar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT
Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik
Læs mereDen Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle
Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 4. april 2002 PE 305.487/1-19 ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Udkast til udtalelse Emilia Franziska Müller Europa-Kommissionens hvidbog:
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereEtisk kodeks for grønlandsk konkurrenceidræt
Etisk kodeks for grønlandsk konkurrenceidræt Præambel Det etiske kodeks har følgende indhold: Kapitel 1: Etiske normer for udøvere Kapitel 2: Etiske normer for trænere Kapitel 3: Etiske normer for dommere
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereOPFØLGENDE TILSYN 2013 Dato:
OPFØLGENDE TILSYN 2013 Dato: 16.12.2013 Institutionens navn Dohns Minde Forvaltning Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Dato for tilsyn 24. oktober 2013 Institutionen repræsenteret
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mere