Ernæringskrav til SUND SKOLEMADSKONCEPT - fra ekstern leverandør

Transkript

1 Ernæringskrav til leverandører af skolemadskoncept Skolemadsleverandører, der leverer et sundt skolemadskoncept, skal opfylde krav til både det enkelte måltids ret og til hele sortimentet. Kravene til det enkelte måltid går på fordeling af råvarer og energi i hver ret. Der er forskellige krav for henholdsvis frokost og mellemmåltid. Kravene til hele sortimentet går på frekvensen og kvaliteten af mad og drikkevarer. Her er kravene ens for frokost og mellemmåltider. Leverandøren kan f.eks. være en større cateringvirksomheder eller en specialiseret skolemadsleverandør. Et måltidskoncept er, hvor madordningen varetages af en ekstern leverandør. Et måltidskoncept omfatter oftest både tilbud om mad og drikkevarer. Almindeligvis har skolen intet at gøre med administration, produktion eller salg i et måltidskoncept. Kan du sætte kryds ved ja ved følgende krav, laver du SUND skolemadskoncept Krav Krav til det enkelte frokostmåltid Mindst 1/3 (vægt %) af hvert måltid består af grøntsager og/eller frugt Hvert måltid har følgende energifordeling oplyst på produktblad og portal: Kulhydrat %, Protein %, Fedt 25-35%, Mættet fedt max 10E% Energiindhold er oplyst på produktblad og portal Aldersgruppe, som kan blive mæt af måltidet, er oplyst på produktblad og portal (7-10 år eller år, se bilag 1) Variere udbuddet af frugt og grønt Bruge mængderne i Forslag til retningslinjer... som vejledning for råvarefordeling (se bilag 1) Ja Nej Krav Krav til det enkelte mellemmåltid Mindst 1/2 (vægt %) af hvert måltid skal bestå af grøntsager og/eller frugt Energiindhold og energifordeling skal oplyses på produktblad og portal Indholdet af tilsat sukker er lig med eller under 10E % Indholdet af mættet fedt er lig med eller under 10E % Aldersgruppe, som kan blive mæt af måltidet, er oplyst på produktblad og portal (7-10 år eller år, se bilag 2) Variere udbuddet af frugt og grønt Bruge mængderne i Forslag til retningslinjer... som vejledning for råvarefordeling (se bilag 2) Ja Nej 1

2 Krav til sortiment ved såvel frokost- som mellemmåltid Fødevare Krav Ja Nej Varme fiskeretter og/eller grøntretter med fisk Brødretter med fisk Brød i brødretter, varme retter og grøntretter Kød og kødpålæg i retter Dressinger og sovs i retter Variere udbuddet af fisk Anvende kartofler ofte Mindst hver 5. ret Mindst hver 5. brødret er med fiskepålæg. Hvis mere end én brødret tilbydes pr. dag, er mindst en af disse med fiskepålæg Kun kategori 1 brød 1 på mindst 3 ud af 5 dage, hvor der er tilbud om retter med brød Kun kategori 1 kød og pålæg 2 på mindst 3 ud af 5 dage, hvor der er tilbud om retter med kød/kødpålæg Kun kategori 1 dressinger og sovs 3 på mindst 3 ud af 5 dage, hvor der er tilbud om retter med dressinger og sovs Magre, fede, store og små Mindst 3 ud af 5 retter i forhold til retter med ris og pasta Krav til supplement-sortiment ved såvel frokost- som mellemmåltid Fødevare Krav Ja Nej Frugt og grønt som supplement Tilbyder mindst to forskellige slags hver dag Brød uden pålæg Kun kategori 1brød 4 på mindst 3 ud af 5 dage, hvor der er tilbud om brød Pålæg/ost uden brød Tilbydes kun sammen med frugt og/eller grønt samt brød, kartofler, ris og/eller pasta Syrnede mælkeprodukter Kun kategori 1 5 kan tilbydes Kager og myslibarrer Tilbydes ikke Konfektionsvarer, slik, chokolade, is, Tilbydes ikke chips o. lign. Variere udbud af frugt og grønt Begrænse udbuddet af tørret frugt Årstid, eksotiske/danske, forskellige farver og sorter 3 ud af 5 dage 1 Fedt totalt: naturligt indhold eller 5 g/100g totalt hvis der er tilsat fedt Mættet fedt: naturligt indhold eller 1,5g/100g totalt hvis der er tilsat fedt Sukker totalt: 5 g/100g Fiber: 6 g/100 g Natrium bagværk: 600 mg/100g, Mel og gryn med tilsat natrium må ikke anvendes F.eks.: Fuldkornsbrød, Rugbrød, Havregryn, Fuldkornspasta, Bulgur 2 Fedt totalt: 10g/100g, Mættet fedt: 4g/100g Natrium: Ingen grænse (I henhold til Bekendtgørelse 392 af 16. august 1985 om kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter er der for visse kødprodukter krav til saltindholdet) F.eks.: Skinke, kylling, kalkun, lam visse udskæringer, hakket kød, leverpostej fedtreduceret 3 Fedt totalt: 5 g/100g, Mættet fedt: 1,5 g/100g Natrium: 500 mg/100g 4 Fedt: 5 g/100g eller naturligt indhold, Mættet fedt: 1,5g/100g eller naturligt indhold Sukker totalt: 5 g/100g Fiber: 6 g/100 g Natrium bagværk: 600 mg/100g. Mel, gryn, ris og pasta med tilsat natrium må ikke anvendes F.eks. Fuldkornsbrød, Rugbrød, Havregryn, Fuldkornspasta, Bulgur 5 Fedt: 1,5g/100g Mættet fedt: 1g/100g Sukker totalt: < 5 g/100 g Natrium må ikke tilsættes F.eks. Kærnemælk, A38, Cultura Naturel, Yoghurt Naturel 2

3 Krav til drikkevarer ved såvel frokost- som mellemmåltid Bemærk at de nævnte fødevarer under kun er eksempler Drikkevare Hyppighed Ernæringskrav Ja Nej Kilde- og danskvand på flaske Postevand, danskvand, kildevand Kan tilbydes hver dag Fedt totalt: 0 g/100g Mættet fedt: 0 g/100g Sukker totalt: 0 g/100g Natrium: Må Ikke tilsættes Te og evt. kaffe u/sukker Kan tilbydes hver dag Drikkemælk Skummet, minimælk, kærnemælk, A38, Cultura Naturel, Yoghurt Naturel Kan tilbydes hver dag Fedt totalt: 1,5g/100g Mættet fedt: 1g/100g Sukker totalt: < 5 g/100 g Natrium: Må ikke tilsættes Ren frugt- og grønsagsjuice Kategori 2 kan tilbydes 2 ud af5 dage i max 200 ml/portion Ren frugt- og grønsagsjuice Ren frugtsmoothie Saft, sodavand, milkshake, kakaomælk o. lign. Kan ikke tilbydes Hver 5.dag: Fedt totalt: 2,5 g/100g Mættet fedt: 2 g/100g Sukker totalt: 5 g/100 g ved tilsat sukker. Juice uden tilsat sukker tilhører kategori 2. 3

4 BILAG 1 Retningslinjer for kold frokost Kold frokost indeholdende rugbrød, frugt og grønt, fisk, kød/æg er et rigtigt sundt og godt måltid. Rugbrød er en af de mest fiberrige fødevarer overhovedet i danskernes kost, og frokosten er et oplagt måltid at spise rugbrød til. (2250 kj) (2600 kj) Brød og gryn Mindst halvdelen bør være groft, som rugbrød Kartofler/ris/pasta Kan byttes ud med den mængde groft brød Fedtstof 5 5 Fortrinsvis blød plantemargarine, kan byttes ud Frugt og grønt Vælg fortrinsvis de grove grøntsager Drikkemælk og mælkeprodukter Vælg de magre typer som minimælk, Fisk Både fede og magre fisk Æg Max. 3-4 æg om ugen Kødpålæg Max. 10 g fedt/100 g, gerne leverpostej hver anden dag Tabel 1: Forslag til indhold af fødevarer i den kolde frokost (g/dag) Retningslinjer for varm frokost Varme måltider er kendetegnet ved, at de bidrager med andre fødevarer end de kolde måltider. Det kan være en større andel af kartofler, grøntsager, ris og pasta samt fisk. Herudover kan det være nemmere at prøve med bælgfrugter til det varme måltid fx i en sammenkogt ret (kødsovs). (2080 kj) (2430 kj) Frugt og grønt 75 g/dag 125 g/dag Fortrinsvis de grove grøntsager Drikkemælk og mælkeprodukter 250 g/dag 250 g/dag Vælg de magre typer som minimælk, Fisk 85 g/uge 110 g/uge Et fiskemåltid om ugen. Både fede og magre fisk Kød 70 g 3x/uge 70 g 3x/uge 3 kødmåltider om ugen. Max. 10 g fedt/100 g Kartofler/ris/pasta 175 g/dag 200 g/dag Fortrinsvis kartofler. Den halve mængde brød til fx suppe Fedtstof 5 g/dag 7 g/dag Fortrinsvis planteolie. Kan byttes ud Tabel 2: Forslag til indhold af fødevarer i den varme frokost. Forslag til retningslinier for sund kost i skoler og institutioner, Danmarks Fødevareforskning,

5 BILAG 2 Retningslinjer for et lille mellemmåltid Det lille mellemmåltid spiser børn fortrinsvis om formiddagen. Det bidrager typisk med ca. 2-5 % af dagens energi (Kostundersøgelsen 2001). De landsdækkende kostundersøgelser viser, at til formiddagsmellemmåltid spiser børn mest frugt og brød med og uden fedtstof og pålæg og hertil drikker de fortrinsvis vand (Upublicerede data, Kostundersøgelsen 2001). Det er nogle gode vaner, der er værd at holde fast i. Men der er også plads til forbedringer. (305 kj) (875 kj) Drikkevarer 200 ml 200 ml Vand evt. te/kaffe Frugt og grønt 100 g 100 g Brød og gryn 0 50 g Mindst halvdelen bør være groft, som rugbrød og/eller havregryn Mælk og mælkeprodukter, 0 0 Vælg de magre typer som minimælk, inkl. Drikkemælk Tabel 3: Forslag til indhold af fødevarer i et lille mellemmåltid. Retningslinjer for et større mellemmåltid Det større mellemmåltid spiser børn fortrinsvis om eftermiddagen. Det bidrager typisk med % af dagens energi. Kostundersøgelsen 2001 viser, at til eftermiddagsmellemmåltidet spiser børn mest brød med pålæg, brød med og uden fedtstof samt frugt, og de kan lide at drikke vand (Upublicerede data, Kostundersøgelsen 2001). Det er nogle gode vaner, der er værd at holde fast i. Men der er også plads for forbedringer. Fx drikker de mere sodavand og saftevand, end de drikker vand, de spiser også rigtig meget slik, kage og kiks. Derfor er der behov for at begrænse indtaget af sodavand, saftevand, slik, kage o.l. om eftermiddagen. (1025 kj) (1080 kj) Brød og gryn 50 g 50 g Halvdelen bør være fiberrigt, som rugbrød og/eller havregryn Fedtstof på brød 4 g 4 g Fortrinsvis blød plantemargarine. Kan byttes ud Drikkevarer 200 ml 200 ml Vand evt. te/kaffe Frugt og grønt 75 g 100 g Fortrinsvis de grove grøntsager Fisk/kødpålæg/æg 10 g 10 g Max. 10 g fedt/100 g. Gælder ikke fisk Tabel 4: Forslag til indhold af fødevarer i et lille mellemmåltid. 5