Børn og deres familier i de seneste 20 år

Transkript

1 Børn og deres familier i de seneste 2 år Tema 1 Af: Anne Nærvig Petersen og Malene Skov Jensen Nyt perspektiv på ørns levevilkår Børnene er tælleenhed Forlø for en hel generation Oplysninger for de sidste 2 år Børnefamiliernes levevilkår er et emne, der jævnligt dukker op i samfundsdeatten. Men hvordan er forholdene set fra ørnehøjde? Hvordan er deres opvækst, og hvilke erfaringer får de med i agagen? Danmarks Statistik har en dataase, der sætter ørnene i centrum. Det er ørnene, der er fremtidens voksne, og derfor er det interessant at ruge dem som tælleenhed. Det giver et nyt og andet perspektiv på ørns levevilkår, der i vidt omfang er etinget af de voksne forsørgeres forhold - fx deres indkomst- og eskæftigelsesforhold. Men i traditionelle statistikker ser man ofte kun på, hvor mange økonomisk dårligt stillede familier eller skilsmissefamilier, der er i Danmark - oplysningerne liver ikke relateret til ørnene. I Børnedataasen er ørnene derimod tælleenhed, og det etyder, at man ser på, hvor mange ørn der er ramt af en skilsmisse eller er dårligt stillede økonomisk. Og det giver et andet illede, fordi alle ørn i en familie tages med som enhed - det vil sige, at oplysningerne vedrørende en familie tælles tre gange, hvis der er tre ørn i familien. Børn Børn er i denne temaartikel alle i efolkningen under 18 år. Børnedataasen gør det også muligt at følge levevilkårene for en hel generation. Man kan fx gå ind og se, hvor mange forskellige voksne en 17-årig har oet med gennem sit liv, hvor mange forskellige typer af søskende de har haft, eller hvor lange perioder de har oplevet, at deres familie har været ramt af arejdsløshed. Der er oplysninger i Børnedataasen helt tilage til 198, derfor fokuserer dette tema på udviklingen i ørns levevilkår de sidste 2 år. Oplysningerne om ørnenes familiers struktur er alle statusoplysninger pr. 1. januar 1981 og 2. Oplysningerne om ørnenes familiers indkomst- og eskæftigelsesforhold er for hele året 198 og Færre ørn i Danmark Antallet af ørn faldt med 12 pct. Figur 1. Antallet af ørn i Danmark faldt med knap 156. eller 12 pct. fra 1981 til 2. Pr. 1. januar 1981 var der ørn, og antallet var nede på i 2. Det er ikke kun antallet af ørn, men også andelen af ørn i efolkningen der er faldet fra 25 pct. i 1981 til 21 pct. i 2. Børn fordelt på alder og 2 Antal Alder

2 2 Tema Flere småørn i 2 I 2 er der flere småørn end i Det stigende antal småørn skyldes, at der i egyndelsen af 199'erne var flere kvinder i den fødedygtige alder, og at hver kvinde får et stigende antal ørn. Samtidig er kvinderne siden 196'erne levet ældre, før de får ørn, og gennemsnitsalderen for fødende kvinder er steget fra 26,9 til 29,5 fra 198 til Antallet af ørn estemmes af antallet af kvinder i den fødedygtige alder, hvilken alder de får ørn i, og hvor mange ørn de får. (Læs mere om udviklingen i disse tal i afsnittet om efolkning inde i Statistisk Tiårsoversigt.) Børns familieforhold For ørn er familien det helt centrale i deres opvækst. Børns sociale relationer er ofte et produkt af de familieforhold, som de har haft gennem deres opvækst. Tallene i Børnedataasen kan sige noget om, hvor staile ørnenes familieforhold er, og hvordan deres familie ser ud. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Oprud i kernefamilien Familie En familie er defineret som én eller to samoende voksne med eller uden hjemmeoende ørn under 18 år. I dette tema kan en familie altså estå af et ægtepar med ørn, et samlevende par med fælles ørn, et samoende par med ørn, der ikke er fælles eller enlige forsørgere med ørn. Forældre kan åde være iologiske og adoptivforældre. Selvom der i Danmark er sket et lille fald i antallet af skilsmisser fra 1981 til 2, er der flere ørn, der oplever rud i kernefamilien. Det skyldes, at en større andel af ørnenes forældre ikke er gift, og derfor ikke indgår i skilsmissestatistikken, når de flytter fra hinanden. Andelen af ørn, hvis forældre er gift med hinanden, er faldet fra 78 pct. i 1981 til 63 pct. i 2. I 1981 havde 4 pct. af ørnenes forældre, der var samlevende, dvs. ikke gift med hinanden i 2 steg tallet til 12 pct. Jf. tael 1. Tael 1. Børn fordelt efter forældretype og familiens civilstand Mor + far Enlig mor Mor + partner Enlig far Far + partner Ude- oende I alt ,8 1,1 3,9 1,4, ,1 13,8 7,2 1,7,9 1, I alt Enlig Ægtepar Samlevende Samoende Udeoende I alt Enlig Ægtepar Registreret partnerska Samlevende Samoende Udeoende Antal Kernefamilie stadig mest almindelig Fra 1981 til 2 er der færre ørn, der or i en kernefamilie med far og mor. I 1981 oede 82 pct. af alle ørn hos egge deres forældre, i 2 er det 75 pct. af ørnene, der gør det. Jo ældre ørnene er, jo færre or hos egge forældre. Der er dog stadig over 6 pct. af de 17-årige i 2, der or hos egge forældre, jf. figur 2.

3 Tema 3 Figur 2. Flere ørn or hos enlig mor Færre udeoende ørn i 2 For ørn, der ikke or hos egge forældre, er det mest almindeligt, at de or sammen med deres mor. Andelen af ørn, der or hos en enlig mor eller mor med en partner, der ikke er arnets far, er steget fra 14 pct. i 1981 til 21 pct. i 2. Der er især sket en stigning i andelen af ørn, der or hos deres mor og hendes partner. Det er stadig ikke særlig udredt, at ørn or hos deres far, men der har dog været en stigning i andelen af ørn, der or hos en enlig far. Andelen af udeoende ørn er meget lav for de mindre ørn, men stiger med alderen. I 1981 var der flere udeoende ørn, end der var i 2. Børn og unge mennesker er senere til at flytte hjemmefra, danne par og få ørn i 2, end de var i Udeoende ørn At et arn er udeoende etyder, at det ikke or sammen med nogle af sine forældre. Det kan der være mange forskellige årsager til: arnet kan naturligvis være flyttet hjemmefra, eller måske venter arnet på, at en adoption skal gå i orden, arnet kan være anragt udenfor hjemmet eller forældrene kan være osiddende i udlandet, mens arnet er på kostskole. Men typisk er ørn på efterskole, kostskole el. lign. ikke registreret som udeoende, fordi de eholder deres folkeregisteradresse hos forældrene. Børn fordelt på alder og familietype og Udeoende + partner Udeoende Far + partner Enlig far Mor + partner Enlig mor Mor + far Alder Familieskift gennem en 17-årigs liv 17-årige 17-årige er alle ørn, der den 1. januar 2 var 17 år, og som har oet her i landet hele deres liv. Voksne Voksne er ørns forældre og de partnere, som forældrene or sammen med. Familieskift I Børnedataasen liver en familie anset for ændret, når der er sket personskift landt de voksne i familien. Familieskift liver opgjort ved at sammenligne de enkelte familiers sammensætning pr. 1. januar fra det ene år til det andet. Det vil sige, at der højest kan registreres ét familieskift pr. år pr. arn - den metode giver dog et fuldt tilstrækkeligt grundlag for statistik og analyser. Når man analyserer ørns levevilkår, spiller oplysninger om familieskift en central rolle. Selvom arnet lige nu or sammen med sin mor og far, så kan der være sket eller ske mange ændringer i familiesituationen. I Børnedataasen kan man fx se, hvor mange familier en fødselsårgang har haft gennem livet, og hvor mange voksne i form af forældre og forældres partnere arnet har haft.

4 4 Tema 6 pct. af de 17-årige har gennem hele livet oet med de samme to voksne i den samme familie 39 pct. af de 17-årige har oplevet mindst et skift i familien Mange familieskift er ikke altid ensetydende med mange skift i de voksne Tael 2. 6 pct ud af årige har oet i én familie og haft to voksne, viser tael 2. Taellen viser de 17-årige fordelt på antal familier og antal forskellige voksne, som ørnene i hele perioden har haft af ørnene har oet i én og samme kernefamilie, heraf har kun 113 haft en enlig forsørger i hele perioden. En del af de 17-årige - 39 pct. har oplevet skift i deres familie. Af de 19.31, der har oplevet familieskift, har de haft højst to voksne som forældre eller forældres partnere, mens resten har haft flere voksne. 25 pct. af de 17-årige har oplevet mindst to skift i familien. 14 pct. har oplevet mindst tre skift i familien, og 8 pct. har oplevet mindst fire skift i familien. Der er årige, som har haft mere end ni forskellige familier gennem deres liv. Skift i familien etyder ikke nødvendigvis, at der liver mange forskellige voksne i arnets liv af ørnene har oplevet mindst et familieskift, men har kun haft de samme to voksne, hvilket kan etyde, at en af forældrene er flyttet ud og ind i familien flere gange, eller at arnet er flyttet frem og tilage mellem sine enlige forældre. 28 pct. af ørnene har haft tre eller flere voksne, 18 pct. har haft fire eller flere voksne, og 3 pct. har haft seks eller flere voksne. De 17-årige fordelt efter hvor mange familier og voksne, de har haft. 2 Antal familier, de har haft eller flere I alt Antal voksne, de har oet sammen med Antal 17-årige I alt voksen voksne voksne voksne eller flere Børns søskende Flere ørn har flere søskende Selvom der er sket et fald i antallet af ørn fra 1981 til 2, er der flere ørn, der har tre, fire, fem eller flere søskende, fordi de har fået flere halv- og papsøskende. Som noget helt nyt tælles alle søskende med i dette tema også dem, man ikke or sammen med. I 1981 var der ørn, der havde fire søskende, det tal er i 2 steget til tilsvarende var der ørn, der i 1981 havde fem eller flere søskende - i 2 var det tal oppe på Til gengæld er der sket et fald i antallet af eneørn og ørn, der kun har en søskende. Men der er stadig flest ørn, der har én søskende - 44 pct. af alle ørn havde én søskende i 1981 og 42 pct. i 2. Jf. figur 3 Søskendetyper Helsøskende er er søskende, som har egge forældre fælles. Halvsøskende har kun en fælles forældre. Papsøskende er forældres partneres ørn.

5 Tema 5 Figur 3. Børn fordelt efter det antal a søskende de har Flere halv- og papsøskende Figur 4. Opruddet i kernefamilien liver l.a. afspejlet i, at ørnene i 2 har flere forskellige søskendetyper sammenlignet med Nu er der langt flere, der har halvsøskende eller papsøskende. I 1981 var der 11 pct., der havde halvsøskende - tallet er i 2 steget til 24 pct. Andelen af ørn, der har papsøskende er steget fra 4 til 6 pct. fra 1981 til 2. Der er lidt færre eneørn i 2 end i 1981, idet andelen er faldet fra 13 til 12 pct. De fleste ørn har helsøskende, selvom andelen er faldet fra 8 pct. til 75 pct. Det mest normale er, at ørn kun har helsøskende, selvom andelen er faldet fra 73 pct. til 61 pct. Jf. figur 4. Børn fordelt på søskendetyper Eneørn Helsøskende Halvsøskende Papsøskende Alderen gør en forskel på, om ørn har søskende, og hvilken type af søskende de har. Henholdsvis 41 og 37 pct. af de -årige ørn er eneørn i 1981 og 2. Blandt de ældre ørn er der flere, der har søskende - åde helsøskende, halv- og papsøskende (figur 5a). Alderen gør også en stor forskel på, om ørnene or sammen med deres søskende. Henholdsvis 12 og 13 pct. af alle ørn er eneørn i 1981 og 2, men i egge år er der 26 pct. af ørnene, der ikke aktuelt or sammen med andre ørn. Det er i 7-8- årsalderen, at flest ørn or sammen med en eller flere søskende. Børnene har på det tidspunkt fået søskende, og de ældre søskende er endnu ikke flyttet hjemmefra (figur 5).

6 6 Tema Figur 5a. Børn fordelt på alder og søskende, de har i alt og 2 Papsøskende Halv- + papsøskende Halvsøskende Hel- + papsøskende Hel- + halv- + papsøskende Hel- + halvsøskende Helsøskende Eneørn Alder Figur 5. Børn fordelt på alder og søskende, de or sammen med og 2 Papsøskende Halv- + papsøskende Halvsøskende Hel- + papsøskende Hel- + halv- + papsøskende Hel- + halvsøskende Helsøskende Eneørn Alder Alderen gør også en stor forskel på, om ørnene or sammen med deres søskende. Henholdsvis 12 og 13 pct. af alle ørn er eneørn i 1981 og 2, men i egge år er der 26 pct. af ørnene, der ikke aktuelt or sammen med andre ørn. Det er i 7-8- årsalderen, at flest ørn or sammen med en eller flere søskende. Børnene har på det tidspunkt fået søskende, og de ældre søskende er endnu ikke flyttet hjemmefra. Børn or sammen med en større andel af deres helsøskende end af deres halv- og papsøskende. I 1981 og 2 or hhv. 87 og 89 pct. af alle ørn sammen med mindst en af deres helsøskende. Henholdsvis 43 pct. i 1981 og 44 pct. 2 or sammen med mindst en af deres halvsøskende, og hhv. 16 pct. og 11 pct. or sammen med en eller flere af deres papsøskende. 91 pct. af de 17-årige har oet i familie med et eller flere ørn 91 pct. af de 5.85 ørn, der i dag er 17 år, har i løet af arndommen oet i familie med et eller flere ørn, viser tael 3-9 pct. eller af de 17-årige har altså ikke oet sammen med andre ørn, men kun 2.36 eller 5 pct. har slet ikke haft søskende. Flest af de 17-årige har oet sammen med ét andet arn - nemlig eller 48 pct. 29 pct. af de 17 årige har oet sammen med to andre ørn, mens 1 pct. har oet med tre andre ørn.

7 Tema 7 Tael årige fordelt efter hvor mange søskende de har haft og hvor mange de har oet sammen med Antal l søskende, de har oet sammen med: Antal søskende i alt: eller flere Antal 17-årige I alt a a a a a a a a a a eller flere a a a a a I alt Stor forskel på, hvor mange søskende de har, og hvor mange de har oet med Taellen viser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange søskende en 17-årig har haft, og hvor mange af dem, de har oet sammen med har fem eller flere søskende, men kun 76 har oet sammen med fem eller flere ørn, og har en søster eller ror, men 497 af dem har ikke oet sammen med denne. Børns familiers indkomst- og eskæftigelsesforhold I det følgende vil vi se på udviklingen i ørns familiers indkomst-, eskæftigelse- og uddannelsesforhold fra Desuden sammenligner vi ørnefamilier og familier uden ørn - her er det altså familierne, der er tælleenhed - og det er kun familier, hvor kvinden er mellem 25 og 5 år. Samtidig ser vi på, hvad de konkrete forhold etyder i ørnehøjde - i kolonnerne ørn, hvor alle ørn er fordelt efter familiens forhold. Tael 4. Børns familier er levet rigere Børnefamilier er levet rigere end familier uden ørn Indkomstkvartiler Familierne er levet sorteret i fjerdedele efter stigende indkomst. Det vil sige, at de familier, der er i 1. kvartil, er dem, der indkomstmæssig ligger i den laveste fjerdedel af alle familier, og i 4. kvartil ligger dem, der indkomstmæssigt er i den øverste fjerdedel af alle familier. Forældrene fordelt efter indkomstkvartiler Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt kvartil kvartil kvartil kvartil Der er sket en markant forskydning af ørns familiers placering i de enkelte indkomstgrupper, jf. tael 4. Børns familier er levet mere velhavende fra 198 til Antallet af ørn med familier, der indkomstmæssigt ligger i den øverste halvdel er steget fra 5 til næsten 75 pct. fra 198 til I 1998 lever 4 pct. af ørnene i familier, der tilhører den øverste indkomstgruppe - det er en stigning på to og en halv gang. Samtidig er antallet af ørn, hvis familier indkomstmæssigt ligger i den nederste halvdel af efolkningen, halveret og faldet fra 49 til 27 pct. Sammenligningen af indkomstforholdene for familier med og uden ørn, viser at der er sket store ændringer fra 198 til Der er sket en fordoling af andelen af ørnefamilier i den øverste indkomstgruppe fra 21 pct. til 41 pct., mens andelen af familier uden ørn i denne indkomstgruppe er faldet fra 53 pct. til 34 pct.

8 8 Tema 12 pct. af de 17-årige har altid været i den laveste indkomstkvartil Når man ser på de 17-åriges familiers indkomstforhold over alle årene og eregner, hvilken kvartil de som gennemsnit har været i, viser det, at 12 pct. i hele perioden har været i 1. kvartil, dvs. i den indkomstmæssige nederste fjerdedel af efolkningen. 19 pct. har ligget i den øverste fjerdedel. De fleste har været i den store midte med 32 pct. i 2. kvartil og 37 pct. i 3. kvartil. Børns familier arejder mere Markant stigning i heltidsarejde Børns familier er levet rigere, fordi de arejder mere Tael 5. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ørn, der or i familier, hvor den eller de voksne har heltidsarejde. Antallet af ørn i familier, hvor forældrene arejder heltid er steget fra 48 pct. i 198 til 8 pct. i 1998, jf. tael 5. Tilsvarende er der sket et fald i antallet af ørn, der har forældre, hvor mindst en af dem er på deltid fra 32 pct. i 198 til 8 pct. i Antallet af ørn i familier uden for arejdsstyrken er faldet fra 15 til 6 pct. Når ørns familier de sidste 2 år er rykket højere op i indkomstgrupperne, skyldes det i høj grad, at de arejder mere. Fra 198 til 1998 er der sket en markant ændring i, hvor meget de voksne arejder i ørnefamilier sammenlignet med familier uden ørn. Børnefamilierne har nu en længere arejdstid end familier uden ørn. I 198 arejdede 5 pct. af ørnefamilierne heltid - i 1998 er der 83 pct., der gør det. For familier uden ørn er der kun sket en stigning fra 68 til 75 pct. Heltid og deltid Alle, der er arejdsløshedsforsikrede op til 3 timer ugentligt, anses for tilknyttet arejdsmarkedet på deltid, mens de, der er forsikrede over 3 timer, er tilknyttet på heltid. Selvstændige og medhjælpende ægtefæller er talt med under heltid. Forældrenes tilknytning til arejdsmarkedet på hhv. heltid og deltid Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Kun heltid Heltid og deltid Heltid og uoplyst Kun deltid Deltid og uoplyst Uden erhverv Uoplyst pct. af de 17-årige har altid haft heltidsarejdende forældre Tael 6. Ser vi på de 17-årige familiers heltids- eller deltids-tilknytning til arejdsmarkedet over alle årene (tael 6), viser det, at 47 pct. af de 17-årige har haft familier, der i så godt som hele deres arndom har været fuldtidstilknyttet arejdsmarkedet. 61 pct. af de 17-åriges familier har haft heltidsarejde i år, og kun 5 pct. har haft familier, der aldrig har arejdet på heltid. Kun 13 pct. har haft en familie, hvor en eller egge voksne i familien har været tilknyttet arejdsmarkedet på deltid i år, og 35 pct. har aldrig haft en familie med deltidstilknytning til arejdsmarkedet. De 17-årige fordelt efter familiens tilknytning ning til arejdsmarkedet År med deltid: Ingen 1-6 år 7-12 år år Alle År med heltid: Alle Ingen år år a år a a 61

9 Tema 9 Flere ørn passes i institution Figur 6. Børnenes forældre arejder mere, og de tjener også forholdsvis mere. Denne udvikling har også etydet, at ørnene i stadig højere grad liver passet i institution. I 198 lev 44 pct. af alle ørn mellem og 6 år passet i institution. I 1999 var andelen steget til 75 pct., jf. figur 6. Andel af de -6-årige som passes i institution Færre ørn har arejdsløse forældre 3 pct. er ramt af arejdsløshed Små forskelle på familier med og uden ørn Tael 7. Antallet af ørn, hvis familier har været ramt af arejdsløshed, er faldet en anelse fra 198 til 1998, jf. tael 7. Både i 198 og 1998 er det lige under 3 pct. af ørnene, hvis familier har været ramt af arejdsløshed. Til gengæld er der sket en ændring i, hvor hårdt familierne er ramt af arejdsløshed fra 198 til I 198 var 18 pct. af ørnene i familier, der var ledige i op til 2 pct. af året, mens denne andel i 1998 er faldet til 12 pct. Der er ikke den store forskel på, hvor hårdt familier med og uden ørn er ramt af arejdsløshed. I 1998 er flere ørnefamilier dog ramt af arejdsløshed end familier uden ørn. Børnefamilierne har også været arejdsløse i lidt længere tid i Ledighed Ledigheden er opgjort som ledighedsprocenter - dvs. hvor lang en periode af året har en person været ledig, når der ses ort fra ferier holdt på arejdsløshedsdagpenge. Der er eregnet et gennemsnit for familiernes voksne, og derefter er familien placeret på intervaller på 2 pct., efter hvor ledige de har været. 1-2 pct. etyder altså, at familien i gennemsnit har været ledig i højst en femtedel af året, mens 8 til 1 pct. etyder, at familien har være ledig i mere end firefemtedel af året - den har altså været ledig næsten hele året. Andel af året, som forældrene f var ledige Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Ikke ledig Under 2 pct pct pct pct pct. eller mere

10 1 Tema 78 pct. af de 17-åriges familier har været arejdsløse Hvis vi ser på de 17-årige, så har 22 pct. af dem oet i familier, der aldrig har været ramt af arejdsløshed, og der er kun ganske få, der har oet i familier, der i alle 17 år har været ramt af arejdsløshed. 53 pct. af de 17-årige har haft familier, der i gennemsnit har været ledige i under 1/5 af året i alle 17 år. 18 pct. har haft familier, der set over alle årene har været ramt af arejdsløshed i 1/5 til 2/5 af året. 5 pct. har haft familier, der i gennemsnit har været ledige halvdelen af året alle årene. Sociale ydelser til ørns familier Lidt flere ørn i familier, der modtager sociale ydelser Også flere ørnefamilier får sociale ydelser Både i 198 og 1998 oede over 6 pct. af ørnene i familier, der ikke modtog nogen form for overførselsindkomster, jf. tael 8. Men fra 198 til 1998 er der dog sket en stigning på 4 pct. i andelen af ørn, hvis familier modtager midlertidige sociale ydelser. Den største procentvise stigning - fra 2 til 4 pct. er sket i andelen af ørn i familier, hvor mere end trefjerdedele af deres indkomst er midlertidige sociale ydelser. Sociale ydelser Dækker over arejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Der er også sket en stigning i antallet af ørnefamilier, hvor sociale ydelser er en del af familiens indkomst, mens der for familier uden ørn er sket et fald. En lidt større andel af familierne uden ørn modtager sociale ydelser, som udgør over 5 pct. af indkomsten. Taellen viser, hvor stor en del af familiens samlede årlige ruttoindkomst, der er overførelselsindkomster. Tael pct. af de 17-åriges familier har modtaget sociale ydelser Andel af ruttoindkomsten, som kom fra sociale ydelser Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Ingen Under 25 pct pct pct pct. eller mere Beregningen af de midlertidige ydelsers andel af indkomsten for de 17-åriges familier viser, at kun 6 pct. aldrig har modtaget nogle ydelser. 71 pct. har modtaget ydelser, som over alle årene i gennemsnit udgjorde under 25 pct. af familiens indkomst. 17 pct. har modtaget ydelser, som udgjorde 25-5 pct. af familiens indkomst, og 6 pct. af de 17-årige har oet i familier, der gennem hele perioden har modtaget sociale ydelser, som udgjorde over 5 pct. af familiens indkomst. Hovedindkomsten i ørns familier Flest ørn i familier, hvor hovedindkomsten er løn Fordoling af ørnefamilier på overførelsesindkomster Næsten alle ørn - 8 pct. åde i 198 og lever i familier, hvis væsentligste indkomstgrundlag er løn, jf. tael 9. Der er dog sket en stigning fra 5 til 9 pct. i andelen af ørn, der or i familier, hvis hovedindkomstgrundlag er midlertidige overførselsindkomster. Der er sket et fald i andelen af ørn, hvis familier har hovedindkomst fra overskud af virksomhed, dvs. at der er færre ørn i familier, hvor selvstændig virksomhed er den vigtigste indkomst kilde. Over 8 pct. af ørnefamilierne har lønindkomst som den vigtigste indtægtskilde. Andelen af ørnefamilier, der lever af overskud af egen virksomhed, er faldet fra 13 til 7 pct., og andelen af ørnefamilier, der lever af overførelsesindkomster er

11 Tema 11 fordolet. Til sammenligning er der flere familier uden ørn, der lever af overførselsindkomster, SU og pension. Tael 9. Flest af de 17-åriges familier har løn som hovedindkomst Hvor kom hovedindkomsten fra Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Løn Overskud af egen irksomhed Overførsel SU 2 Pension pct. af de 17-årige har oet i familier, hvor hovedindkomsten alle årene er kommet fra lønindkomst, mens 3 pct. af de 17-årige har haft familier, der aldrig har haft en løn som hovedindkomstkilde, jf. tael 1. 3 pct. af de 17-årige har oet i familier, hvor overskud fra virksomhed gennem alle årene har være hovedindkomstkilde. Der er ingen af de 17-årige, der har oet i familier, som gennem alle årene har haft overførselsindkomster eller SU som hovedindkomst. Der er 68 pct., der aldrig har haft overførselsindkomster som hovedindkomstkilde, mens 2 pct. har haft det i 1 til 4 år, og 12 pct. i 5 til 17 år. Tael 1. De 17-årige fordelt efter familiers hovedindkomsttype gennem årene Løn Overskud af egen virksomhed Taellen viser den indkomst, der udgør den største andel af familiens samlede indkomst. Overførselsindkomster og SU Pension procent Aldrig 2,9 79,8 68,4 95,6 Under 4 år 5,3 8,2 19,9 2,7 5-1 år 11, 5,6 8,5 1, år 2,8 3,5 3,,4 Altid 6, 2,9,2,1 Børns familier er mere veluddannede Børns familier mere veluddannede Børns familier er levet mere veluddannede. Der er langt flere ørn med familier, hvor den højeste udannelse er videregående. Andelen af ørn der or i familier med en videregående uddannelse er steget fra 21 til 34 pct, jf. tael 11. Den største gruppe af ørnene - 42 pct. i or i familier, hvor den højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse. Mange ørn or i familier, hvor familierne kun har en folkeskoleuddannelse, selvom andelen er halveret fra 28 pct. i 198 til 16 pct. i Højeste uddannelse Som familiens højeste uddannelse er valgt den uddannelse, som den voksne i familien, der har den længste uddannelse, har. De enkelte uddannelsestyper er eskrevet i ordforklaringerne ag i ogen. Sammenligner man ørnefamilier med ikke-ørnefamilier viser det, at ørnefamilierne åde i 198 og 1998 har en længere uddannelse end ikke ørnefamilierne, og at der fra 198 til 1998 er sket en stigning i uddannelses- niveauet åde for ørnefamilier og for ikke-ørnefamilier

12 12 Tema Tael 11. Familiens højeste uddannelse Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Folkeskole Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst Familiernes forrug I dette afsnit ser vi på ørnefamiliernes forrug og sammenligner det med de familier, der ikke har ørn. Vi gør det så sammenligneligt som muligt ved først at se på forruget i 1981 og 1997 for familier i alderen 25-5 år hhv. med og uden ørn. Derefter ser vi på sammensætningen af forruget for husstande med to voksne, der i alt tjener ca. 5. kr., hhv. med og uden ørn. Tael 12. Forruget i husstande med hovedperson på år.1981 og Med ørn Uden ørn Med ørn Uden ørn Kroner. årets priser I alt Føde-, drikke- og toaksvarer Beklædning og fodtøj Bolig og rændsel Boligudstyr og husholdningstjenester Medicin, lægeudgifter mv Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester I tael 12 kan vi dels sammenligne forruget landt familier med ørn og uden ørn, hvor kvinden er mellem 25 og 5 år, dels sammenligne 1981 og Børnefamilierne har generelt et større forrug, men der er også lidt flere personer i husstandene her. I 1981 var der ikke den store forskel i forrugssammensætningen mellem familier med og uden ørn. Den største post var olig og rændsel, som udgjorde 37 pct. af ørnefamiliernes forrug og næsten ligeså meget landt ikkeørnefamilier. Transport og kommunikation udgjorde hhv. 14 og 15 pct., mens fødevarer m.m. udgjorde 2 pct. I 1997 er udgifterne til olig og rændsel faldet voldsomt til kun 17 pct. af forruget. Derimod udgør transport og kommunikation nu hhv. 21 pct. og 26 pct., mens fødevarer m.m. er hhv. 2 pct. og 18 pct. I 1997 er der lidt større forskelle end i 1981 mellem ørne- og ikke-ørnefamilier, dels for transport og kommunikation, dels for fritid og underholdning, hvor ørnefamilierne lægger 14 pct. af deres forrug, mens ikke-ørnefamilierne lægger 11 pct. I tael 13 ser vi på familier, som tjener mellem 45. og 55. kr., for at de indtjeningsmæssigt er sammenlignelige. Børnefamilierne sparer mindre op end familierne uden ørn. Familierne uden ørn har en opsparing, der er mere end tre gange så stor som ørnefamiliernes.

13 Tema 13 Tael 13. Forruget landt husstande med 2 voksne med en samlet indkomst mellem 45. og 55. kr Med ørn Kroner Uden ørn Samlet indkomst i alt Nettoopsparing i alt Forrug i alt Fødevarer Drikkevarer og toak Beklædning og fodtøj Boligenyttelse Brændsel Boligudstyr, husholdningstjenester og lign Medicin og lægeudgifter Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Brød, småkager, kiks o.l Pastaprodukter Svinekød Let-, skummet-, kærnemælk Æler Kartofler Slik, rå marcipan Læskedrikke Cigaretter Beklædningsartikler til ørn A Fodtøj til mænd Fodtøj til kvinder Fodtøj til ørn Husleje Beregnet husleje af helårsolig mv Håndværkere til reparation af olig mv Flydende rændsel Vinduespudsning mv Tandlæge Bil Motorcykler o.l Cykler Persontransport med taxa Spil, legetøj og hoyartikler Udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter Planter, lomster, gødning mv Kæledyr, foder og tilehør Biografer, teatre, koncerter Museer, zoologiske haver o.l Tipning, lotteri, anko, spilleautomater o.l Bøger Pakkerejser Udgifter på restauranter mv Udgifter i kantiner Indlogering Daginstitutioner mv

14 14 Tema Sammenlignet med familier uden ørn ruger ørnefamilierne først og fremmest flere penge på fødevarer, mælkeprodukter, slik, spil, legetøj og hoyartikler samt udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter og naturligvis daginstitutioner. Familier uden ørn ruger til gengæld flere penge på husleje, restaurantesøg, tipning, lotteri, anko og spilleautomater, iografer, teatre, koncerter, vinduespudsning, håndværkere og anskaffelse af køretøjer. Det offentliges udgifter til ørn og unge Hvor meget ruger det offentlige på ørn og unge? Kortet nedenfor viser kommunernes nettodriftsudgifter til ørn og unge, dvs. hvor driftsindtægterne (fx rugeretaling) er trukket fra driftsudgifterne (fx lønninger og varekø). Landsgennemsnittet var kr. pr. arn i Der er dog store geografiske forskelle i tallene. Der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har etydeligt lavere udgifter pr. arn end især kommunerne omkring Køenhavn. Der kan være mange årsager til disse regionale forskelle, l.a. hvor højt området prioriteres og hvor mange elastede ørn og unge, der er i kommunen. Figur 7. Kommunernes nettodriftsudgifter til ørn og unge Kroner pr. arn Over 55. kr kr kr kr kr kr. Under 38. kr. Sammenfatning Færre ørn i Danmarks Statistik Diffus familiestruktur Antallet af ørn i Danmark er faldet med 12 pct. fra 1981 til 2. Også andelen af ørn i efolkningen er faldet fra 25 pct. i 1981 til 21 pct. i 2. Til gengæld er der flere småørn i 2 end i Det skyldes, at der i 199'erne var flere kvinder i den fødedygtige alder, og at hver kvinde får et stigende antal ørn. Selvom det stadig er mest almindelig for ørn at o i en kernefamilie med mor og far, så er der fra 1981 til 2 færre ørn, der gør det. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Der er flere ørn, der oplever rud i

15 Tema 15 kernefamilien. Der er langt flere ørn, der or hos en enlig mor, og der er i sær sket en stigning i andelen af ørn, der or hos deres mor og hendes partner. Flere søskendetyper Børns familier er levet rigere Børns familier arejder mere Flere ørn i institution Børnefamilier har lille opsparing Jyske kommuner ruger færrest penge på ørn Opruddet i kernefamilien liver også afspejlet i, at ørnene i 2 har langt flere forskellige søskendetyper end i Nu er der langt flere, der har halvsøskende eller papsøskende. Der er sket en markant forskydning af ørns familiers indkomst de sidste 2 år. Børnenes familier er levet mere velhavende. Antallet af ørn med familier, der indkomstmæssigt ligger i den øverste halvdel af efolkningen er steget fra 5 til næsten 75 pct. fra 198 til Samtidig er antallet af ørn, hvis familier indkomstmæssigt ligger i den nederste halvdel af efolkningen, halveret og faldet fra 49 pct. til 27 pct. Tallene viser desuden, at ørnefamilierne nu tjener flere penge end familier uden ørn. Når ørns familier de sidste 2 år er rykket højere op i indkomstgrupperne, skyldes det i høj grad, at de arejder mere. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ørn, der or i familier, hvor den eller de voksne har heltidsarejdet. Antallet af ørn, hvor forældrene arejder heltid er steget fra 48 pct. i 198 til 8 pct. i Der er også sket en markant ændring i, hvor meget de voksne arejder i ørnefamilier sammenlignet med familier uden ørn. Børnefamilierne har nu længere arejdstid end familier uden ørn. Udviklingen har etydet, at langt flere ørn liver passet i institution i dag. I 198 lev 44 pct. af alle ørn melle og 6 år passet i inistution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Sammenlignet med familier uden ørn, har ørnefamilierne generelt et større forrug, men der er jo også flere personer i hustandene. Familier uden ørn har en opsparing der er mere end tre gange så stor som ørnefamiliernes. I gennemsnit har de danske kommuner nettoudgifter på kr. pr. arn. Der er dog store geografiske forskelle i tallene. Der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har etydeligt lavere udgifter pr. arn end især kommunerne omkring Køenhavn.