Flere indvandrere bor i ejerbolig
|
|
- Birthe Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har lavere indkomst og dårlige arbejdsmarkedstilknytning. Ser man på udviklingen siden slutningen af 199 erne, er andelen af indvandrere med egen ejerbolig ikke desto mindre steget forholdsvis kraftigt. Særligt indvandrere fra Sri Lanka har fået egen ejerbolig. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 1. oktober 21 Analysens hovedkonklusioner I 21 boede 66, pct. af danskere i alderen 3-9 år i ejerbolig, mens kun 26, pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande boede i ejerbolig. En væsentlig årsag til den markante forskel i ejerboligandelen mellem danskere og indvandrere (fra ikke-vestlige lande) er forskelle i indkomstniveau samt graden af integration på arbejdsmarkedet. Forskellen i ejerboligandelen er således væsentlig mindre, når man sammenligninger danskere og indvandrere med samme indkomst. Der er stor forskel på andelen af boligejere blandt indvandrer, alt efter hvilket land de kommer fra. For eksempel bor 4 pct. af de 3-9-årige fra Sri Lanka i ejerbolig, mens under 1 pct. af indvandrerne fra Libanon, Marokko og Somalia bor i ejerbolig. Disse forskelle afspejler bl.a. forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem oprindelseslandene. I perioden fra 1997 til 21 er andelen af boligejere blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande steget fra 17, pct. til 26, pct. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Pressemedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Forholdsvis få indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i ejerbolig Der er stor forskel på valget af boligform mellem indvandrere og danskere. I januar 21 var det således 24 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande, der boede i ejerbolig, mens den tilsvarende andel blandt danskere var 62 pct. Andelen af boligejere blandt danskere er således mere end 2½ gange større end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Andelen af boligejere varierer meget med alderen, idet andelen er relativ lav blandt unge (18-29-årige) og blandt ældre (over 69-årige), mens andelen er forholdsvis høj for 4-69-årige og blandt børn. Den forholdsvis høje andel boligejere blandt børn og unge under 18 år afspejler, at hjemmeboende børn, der bor i ejerbolig, bliver kategoriseret som boligejere. Konkret er boligejere afgrænset som personer, der bor i en bolig, som ejes af en af beboerne. I det følgende er det valgt udelukkende at se på 3-9-årige. For denne aldersgruppe er det 66, pct. af danskerne, der bor i ejerbolig, mens det er 26, pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der bor i ejerbolig. Tabel 1. Andel boligejere 1. januar 21 fordelt på alder og herkomst Indvandrere Danskere Vestlige Ikke-vestlige I alt Under 18 år år år år år år Over 69 år Alle Anm: Efterkommere er ikke vist, men indgår i i alt kolonnen yderst til højre. Højere indkomst giver mulighed for ejerboligkøb En del af forskellen i ejerandelene mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande afspejler forskelle i indkomst mellem grupperne. Der er således en klar tendens til, at tilbøjeligheden til at bo i ejerbolig stiger med indkomsten både blandt danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det fremgår af figur 1, der viser, hvor stor en andel der bor i ejerbolig fordelt på indkomstgrupper (befolkningen er inddelt i 1 lige store grupper sorteret efter indkomsten størrelse). Blandt de 1 pct. rigeste er det f.eks. 88 pct. af danskerne, der bor i ejerbolig, mens andelen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er 7 pct. dvs. en forskel på 18 pct. point mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Denne forskel er væsentligt mindre end forskellen for alle indkomstgrupper under ét på 42 pct. (kolonnerne yderst til højre i figur 1). For de øvrige indkomstgrupper er der ligeledes en væsentlig mindre forskel i ejerboligandelen mellem danskere og indvandrere (fra ikke-vestlige lande) sammenlignet med den overordnede forskel på de nævnte 42 pct. Det viser, at en del af forskel- 2
3 len i boligejerandelen mellem de to grupper kan forklares med, at indvandrere typisk har lavere indkomster end danskere. Der er imidlertid fortsat en forskel i boligejerandelen i de enkelte indkomstgrupper, som kan afspejle en lang række forhold, herunder at: Indvandrere kan have præferencer for at bo tæt på landsmænd af hensyn til netværk mv. hvilket typisk er i (almene) lejeboliger. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har muligvis andre forbrugspræferencer end danskere i retning af mindre fokus på boligforbrug. Eventuelle planer om at vende tilbage til hjemlandet kan trække i retning af, at færre indvandrere ønsker at købe ejerbolig. Figur 1. Andel boligejere i 29 fordelt på indkomstgrupper pct. fattigste pct. rigeste Danskere Indvandrere, ikke-vestlige I alt Anm: Inddelingen i indkomstgrupper baseres på den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 28, mens boligoplysningerne vedrører 1. januar 29. Der foreligger ikke indkomstoplysninger for 29, hvilket er baggrunden for, at der ikke er vist tal for 1. januar 21 som i tabel 1. Klar sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytning og mulighed for ejerbolig Blandt ikke-vestlige indvandrere er der meget stor forskel på, hvor mange der bor i ejerbolig blandt de 3-9-årige, alt efter hvilket land de kommer fra. I januar 21 var det således 4 pct. af de 3-9- årige indvandrere fra Sri Lanka, der boede i ejerbolig, mens den tilsvarende andel blandt indvandrere fra Libanon, Marokko og Somalia var under 1 pct. Det ses af figur 2. 3
4 Figur 2. Andel af 3-9-årige der bor i ejerbolig 1. januar 21 fordelt på oprindelsesland Somalia Marokko Libanon Irak Afghanistan Bosnien-Hercegovina Tyrkiet Indv., ikke-vestlige Jugoslavien (ex.) Iran Pakistan Kina, folkerep. Filippinerne Sri Lanka Danskere Anm: Der er kun vist udvalgte ikke-vestlige lande. Denne landevariation afspejler i høj grad variationen i beskæftigelsesfrekvensen på tværs af landegrupper. Indvandrere fra lande med en relativ høj beskæftigelsesfrekvens (blandt de 3-9-årige) har således typisk en forholdsvis høj andel, der bor i ejerbolig. Det gælder bl.a. for indvandrere fra Sri Lanka og Filippinerne. Omvendt er andelen af boligejere forholdsvis lav for de indvandrergrupper(lande), som er forholdsvis dårligt integreret på arbejdsmarkedet, herunder indvandrere fra Somalia, Irak og Libanon. Der er således en klar (positiv) sammenhæng mellem graden af integration på arbejdsmarkedet, og andelen der bor i ejerbolig, som det fremgår af figur 3. Men der er naturligvis også andre forhold end arbejdsmarkedstilknytning, der spiller ind i forhold til valget af boligtype, jf. ovenfor. Figur 3. Beskæftigelsesfrekvens og ejerboligandel blandt 3-9-årige, 29 Andel boligejere, pct. 6 Andel boligejere, pct. 6 Sri Lanka Filippinerne Pakistan Iran Jugoslavien (ex.) Bosnien-Hercegovina Tyrkiet Kina Libanon Irak Afghanistan Marokko 1 Somalia Beskæftigelsesfrekvens, pct. Anm: Der foreligger ikke beskæftigelsesoplysninger for 21 i Danmarks Statistiks registre, hvilket er baggrunden for, at der ikke er vist tal for 21 (1. januar) som i tabel 1. 4
5 Markante forskelle mellem danskere og indvandrere på tværs af landet Den forholdsvis store forskel i boligejerandelen mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande genfindes i alle dele af landet. Det fremgår af tabel 2. Der er imidlertid store geografiske forskelle i, hvor mange der bor i ejerbolig. Det gælder både for danskere og for indvandrere fra ikke-vestlige lande. For eksempel er det 11,7 pct. af indvandrerne i København by, der bor i ejerbolig, mens det på Bornholm er 44, pct. af de ikke-vestlige indvandrere, der bor i ejerbolig. Det bemærkes, at disse andele i sagens natur er påvirket af den generelle boligsammensætning i de enkelte landsdele. I landsdele, hvor der fortrinsvis er ejerboliger (f.eks. Bornholm), vil der således alt andet lige være en større andel indvandrere, der bor i ejerbolig sammenlignet med områder med færre ejerboliger (f.eks. København by). Tabel 2. Andel boligejere blandt 3-9-årige januar 21 fordelt på landsdel Danskere Indvandrere, ikke vestlige I alt København by 3,6 11,7 27,7 Københavns omegn 7, 29,8 3,6 Nordsjælland 73,9 37, 71,2 Østsjælland 72,7 3,4 69,9 Vest- og Sydsjælland 73,3 39,6 71,6 Bornholm 78,1 44, 77,2 Fyn 62,3 24,7 9,7 Sydjylland 73, 31,4 7,8 Østjylland 7,4 26,1 67, Vestjylland 78,7 38, 76, Nordjylland 7, 36,1 73,6 Hele landet 66, 26, 63, Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Stigende andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i ejerbolig Ser man på udviklingen, er andelen af ikke-vestlige indvandrere, der bor i ejerbolig, steget gradvist siden slutningen af 199 erne. I 1997 var det således 17, pct. af de 3-9-årige indvandrere fra ikkevestlige lande, der boede i ejerbolig en andel, der er steget til 26, pct. i 21, jf. figur 4. Derimod er der i de senere år sket et forholdsvis kraftigt fald i andelen af boligejere blandt indvandrere fra vestlige lande. Dette fald kan formentlig afspejle, at en stigende andel af indvandrere fra vestlige lande kommer til Danmark for at arbejde i en kortere periode, og derfor ikke vælger at købe ejerbolig.
6 Figur 4. Andel boligejere blandt 3-9-årige fordelt på herkomst Danskere Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Der er stor forskel på, hvordan andelen af boligejere har udviklet sig i de seneste knap 2 år for forskellige indvandrergrupper. Blandt indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, Iran, Sri Lanka og Bosnien Hercegovina har der således været en forholdsvis stor stigning i andelen af boligejere. Derimod er der andre indvandringslande, hvor andelen af boligejere har været nogenlunde konstant. Det gælder bl.a. for Kina, Filippinerne, Marokko og Somalia, jf. figur a-b samt figur 6a-6b. Disse forskelle afspejler blandt andet forskelle i udviklingen i beskæftigelsesgraden mellem indvandrergrupperne. Figur a. Andel boligejere, udvalgte lande Figur b. Andel boligejere, udvalgte lande Tyrkiet Libanon Pakistan Marokko Afghanistan Irak Iran Anm.: Kun 3-9-årige medtaget. Anm.: Kun 3-9-årige medtaget. 6
7 Figur 6a. Andel boligejere, udvalgte lande Figur 6b. Andel boligejere, udvalgte lande Kina Filippinerne Somalia Sri Lanka Jugoslavien (ex.) Bosnien-Hercegovina Anm.: Kun 3-9-årige medtaget. Anm.: Kun 3-9-årige medtaget. Den økonomiske krise kan varsle nye tider for indvandreres arbejdsmarkedstilknytning Som analysen viser, er andelen af boligejere blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande steget fra 17, pct. til 26, pct. i perioden fra 1997 til 21. Det er en positiv udvikling, at der i dag er flere indvandrere, der har mulighed for at købe egen bolig, fordi de har en bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere indkomst end tidligere. Som analysen dokumenterer, er der således en klar tendens til, at tilbøjeligheden til at bo i ejerbolig stiger med indkomsten, hvorved arbejdsmarkedstilknytning er alfa og omega for muligheden for at købe egen bolig. Samtidig er det værd at være opmærksom på, at dette billede ikke er ens for alle indvandrergrupper. Mens indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande i stigende grad er flyttet i en bolig, de selv ejer, gælder dette omvendt ikke for andre etniske grupper. Det vidner om, at der fortsat er bestemte grupper af indvandrere i Danmark, der har en meget dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Her til skal man så lægge, at nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere peger på, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt mere i ghettoområder sammenlignet med beskæftigelsesfaldet for landet som helhed. For eksempel er beskæftigelsen faldet med omkring 2 pct. i Gellerup og Vollsmose fra 28 til 21, mens beskæftigelsen for landet under ét er faldet med 6 pct. i perioden. I perioden frem til krisens start (24-28) steg beskæftigelsen omvendt forholdsvis meget i ghettoområderne. Det afspejlede bl.a., at det pressede arbejdsmarked gjorde det muligt for mindre ressourcestærke personer at komme i job. De nyeste beskæftigelsestal peger på, at det i særlig grad er disse grupper, der under krisen har mistet jobbet. I det lys er det en bekymrende udvikling, at flere i disse svage grupper nu ser ud til at blive hårdt ramt af krisen og igen miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det vil formentlig have den konsekvens, at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der køber egen bolig, i de kommende år ikke vil stige så markant som i de foregående år. 7
Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereTal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008
Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereOffentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere
Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereFlere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger
Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereIndvandrerne og arbejdsmarkedet
Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereOp mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereVedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereBEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER
BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereIndvandrere i Danmark
Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mere