Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Transkript

1 Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv Mio. kr. i alt indkomst Slutskat Indkomst efter skat Ikke-skattepligtige sociale ydelser Disponibel indkomst Indkomst i kr. skattepligtig indkomst pr. ansættelse Indkomst pr. skattepligtig person Antal Antal ansættelser Antal skattepligtige I oversigt 2.1 er den samlede skattepligtige indkomst samt de ikke-skattepligtige sociale ydelser og slutskatterne opgjort. Ved at trække slutskatterne fra den samlede skattepligtige indkomst og tillægge ikkeskattepligtige sociale ydelser, fås den samlede disponible indkomst. Ses der bort fra forbruget af egen fangst og jagt udtrykker den disponible indkomst det beløb, der er til rådighed til forbrug og opsparing. Efter en periode i starten af 1990 erne med faldende indkomster vendte udviklingen, så der fra 1993 til og med 2002 har været stigende skattepligtige indkomster. Det skal bemærkes, at de samlede skattepligtige indkomster ikke er i overensstemmelse med tidligere opgørelser fra 1997 og Dette skyldes, at materialet til indkomststatistikken er revideret. Indkomststatistik Side 17

2 Tabel 2.1. Gennemsnitlige indkomster pr. skattepligtig fordelt på kommuner, 2002 indkomst indkomst efter skat kroner Hele landet Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Ittoqqortoormiit Uden for kommunal inddeling Det fremgår af tabel 2.1, at der er forskelle i indkomsterne kommunerne imellem. Definition af bruttoindkomst, skattepligtig indkomst samt skattepligtig indkomst efter skat er angivet i kapitel 1. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den skattepligtige indkomst efter skat ikke er identisk med den disponible indkomst, idet ikke-skattepligtige sociale ydelser, fx offentlig hjælp og boligsikring mv., ikke indgår i begrebet. Størrelsen af faktiske fradrag, der ligger ud over standardfradraget kan have betydning for, hvor stor forskel der er mellem bruttoindkomst og den skattepligtige indkomst, og derved i forskellene mellem de enkelte kommuner. I områder uden for kommunal inddeling samt i Ivittuut kommune findes de højeste gennemsnitlige indkomster. I Qaanaaq kommune har indbyggerne den laveste bruttoindkomst. For uddybning af tabellen henvises til kapitel 4 og 6. Side 18 Indkomststatistik

3 Figur 2.1 Gennemsnitlige indkomster pr. skattepligtig fordelt på kommuner, 2002 Uden for kommunal inddeling Ittoqortoormiit Ammassalik Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Ivittuut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Hele landet indkomst efter skat indkomst Tabel 2.2 Indkomstfordeling, 2002 Hele landet 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. Decil Gennemsnit i kroner Enlig - indkomst efter skat Enlig Ægtepar - indkomst efter skat Ægtepar - bruttoindkomst Maksimal indkomst i kroner Enlig - indkomst efter skat Enlig Ægtepar - indkomst efter skat Ægtepar - bruttoindkomst Procentvis fordeling af indkomstmassen Enlig - indkomst efter skat 100,00 0,27 2,35 4,52 5,97 6,64 7,92 9,85 12,34 16,43 33,71 Enlig - 100,00 0,33 1,72 3,41 5,11 6,00 7,52 9,94 12,98 17,86 35,13 Ægtepar - indkomst efter skat 100,00 2,75 4,01 4,99 6,06 7,28 8,47 9,79 11,48 13,96 31,20 Ægtepar - bruttoindkomst 100,00 2,30 3,38 4,57 5,85 7,34 8,77 10,36 12,31 15,11 30,01 Indkomststatistik Side 19

4 Ifølge tabel 2.2 havde enlige i hele Grønland en gennemsnitlig bruttoindkomst på kr. i De 10 pct. af enlige med de højeste indkomster, dvs. den 10. decilgruppe, havde en gennemsnitlig skattepligtig indkomst efter skat på kr. i For definition af decilgrupper henvises til omtalen i kapitel 1. Det ses endvidere, at 80 pct. af alle ægtepar i 2002 havde en bruttoindkomst under kr., hvilket fremgår af afsnittet maksimal indkomst i kroner. Det fremgår ligeledes, at 50 pct. af alle ægtepar havde mindre end kr. i skattepligtig indkomst efter skat. I tabellens afsnit vedrørende den procentvise fordeling af indkomstmassen fremgår det, at de 10 pct. af de enlige med de højeste indkomster opretholder 35,13 pct. af bruttoindkomstmassen for enlige i Grønland. For ægtepar er tallet 30,01 pct.. Tabel 2.2 viser således, at der er en gruppe bestående af den 10. decil, der opretholder over 30 pct. af den samlede indkomstmasse i Grønland. Dette gælder for såvel bruttoindkomsten som for den skattepligtige indkomst efter skat. Det skal imidlertid bemærkes, at ikke-skattepligtige sociale ydelser ikke er tillagt de skattepligtige indkomster i tabel 2.2, hvorfor fordelingen må formodes at være mere ulige end den faktisk er. I kapitel 5 er der foretaget beregninger af de disponible indkomster, herunder fordelingsmål. Det er desværre ikke muligt at foretage en sammenligning af den grønlandske indkomstfordeling med andre lande. Dette skyldes først og fremmest sambeskatningen i Grønland, der medfører, at gifte kvinders indkomst ikke kan adskilles fra mandens. Det skal ligeledes bemærkes, at ikke-monetære indkomster såsom værdien af fangst til eget forbrug ikke indgår i statistikken. Den nuværende indkomststatistik kan derfor ikke tolkes som den enkelte borgers forbrugsmulighed. Tabel 2.3. Procentvis fordeling af den personlige indkomstmasse, 2002 indkomst efter skat Procent Akkumuleret procent Procent Akkumuleret procent 1. decil... 0,6 0,6 0,8 0,8 2. decil... 2,5 3,0 3,3 4,1 3. decil... 4,0 7,0 4,8 8,9 4. decil... 5,1 12,1 5,7 14,6 5. decil... 6,3 18,5 6,7 21,3 6. decil... 8,3 26,7 8,3 29,6 7. decil... 10,4 37,1 10,1 39,7 8. decil... 13,1 50,2 12,3 52,0 9. decil... 17,0 67,2 15,7 67,6 10. decil... 32,8 100,0 32,6 100,0 Maksimal udjævningsprocent... 33,4 30,8 Tabel 2.3 viser, hvor stor en del af de samlede indkomster hver enkelt decilgruppe opretholder. Eksempelvis ses det under bruttoindkomst, akkumuleret procent, at 70 pct. af befolkningen tilsammen opretholder 37,1 pct. af bruttoindkomstmassen. I kolonnen skattepligtig indkomst efter skat fremgår det, at 70 pct. af befolkningen opretholder 39,7 pct. af den samlede skattepligtige indkomst efter skat. Det fremgår således at indkomstskatten har en vis omfordelende effekt. Dette er illustreret grafisk i figur 2.2. Det skal understreges, at inddragelse af ikke-skattepligtige sociale ydelser, skattefri B- indkomst samt naturalier, vil resultere i en mere lige indkomstfordeling. Fraværet af Indkomststatistik Side 20

5 specielt de ikke-skattepligtige sociale ydelser, der fortrinsvis tilfalder de lavere indkomstgrupper, betyder at billedet bliver mere skævt end det reelt er i forhold til mulighederne for forbrug. I kapitel 5 indgår de ikke-skattepligtige ydelser i beregningerne af de disponible husstandsindkomster. Figur 2.2. Indkomstskattens omfordeling, Procent af indkomst Linje hvis indkomstfordelingen er lige Faktisk indkomstfordeling efter skat Faktisk indkomstfordeling før skat Procent af befolkning Figuren illustrerer tabel 2.3. Den kurve, der er tættest på den skrå lige linje angiver henholdsvis fordelingen af indkomstmassen efter skat og før skat. Jo tættere kurven ligger på den skrå lige linje, des mere lige er indkomstfordelingen. Det fremgår således af figuren, at indkomstskatten har en vis omfordelende virkning, idet linjen baseret på indkomster efter skat er tættere på den 45-graders linje (markeret med fed), som illustrerer en lige indkomstfordeling. Da ikke-skattepligtige sociale ydelser og naturalier ikke indgår i statistikken, skal figuren tolkes med varsomhed. De lavere indkomstgrupper vil, med tillæg af de sociale ydelser, der ikke er skattepligtige, være bedre stillet end det umiddelbart fremgår af figuren. Tabel 2.4. Maksimal personlig indkomst fordelt på deciler, 2002 indkomst efter skat 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil Indkomststatistik Side 21

6 Tabel 2.4 på foregående side viser, hvor meget en bestemt andel af alle personer opretholder i indkomst. Eksempelvis fremgår det, at 50 pct. af alle skattepligtige personer har en skattepligtig indkomst efter skat, der er mindre end kr., samt at 90 pct. af befolkningen har en bruttoindkomst, der er mindre en kr. Til sammenligning har 90 pct. af befolkningen en skattepligtig indkomst efter skat, der er mindre end kr. For en uddybning af tabellen henvises til kapitel 4. Tabel 2.5. Fordeling af husstandsindkomstmassen, 2002 Procent Akkumuleret procent indkomst efter skat Procent Akkumuleret procent 1. decil... 1,0 1,0 1,29 1,3 2. decil... 2,6 3,6 2,88 4,2 3. decil... 3,6 7,1 3,88 8,1 4. decil... 4,9 12,0 5,21 13,3 5. decil... 6,5 18,5 6,62 19,9 6. decil... 8,3 26,8 8,26 28,1 7. decil... 10,4 37,2 10,14 38,3 8. decil... 13,1 50,2 12,60 50,9 9. decil... 17,0 67,2 16,14 67,0 10. decil... 32,8 100,0 33,12 100,0 Maksimal udjævningsprocent 33,3 32,20 Tabel 2.5 viser blandt andet, at de 10 pct. af husstandene der har de højeste indkomster råder over ca. en tredjedel af den samlede brutto-indkomstmasse samt de skattepligtige indkomster efter skat. For en uddybning af tabellen henvises til kapitel 5. Tabel 2.6 Maksimal husstandsindkomst fordelt på deciler, 2002 Decilgrupper indkomst efter skat 1. decil decil decil decil decil decil decil decil decil Af tabel 2.6 fremgår det, at halvdelen af alle husstande i Grønland havde en husstandsindkomst efter skat, der var mindre end kr. i For en uddybning se kapitel 5. Side 22 Indkomststatistik

7 Tabel 2.7 Udviklingen i indkomstfordelingen for ægtepar og enlige, Ægtepar Enlige Maksimal udjævningsprocent ,6 34, ,5 35, ,4 35, ,6 35, ,1 33, ,2 35, ,9 33, ,0 33, ,6 33, ,4 34, ,9 33,9 Den maksimale udjævningsprocent udtrykker, hvor stor en del af indkomstmassen, der skal flyttes fra personer med en skattepligtige indkomst over gennemsnittet, til personer med en skattepligtig indkomst under gennemsnittet, for at opnå en lige indkomstfordeling. Tabel 2.7 viser således, at der i perioden fra 1992 til 2002 har været en svag tendens til en mere ulige indkomstfordeling blandt enlige, hvorimod indkomstfordelingen blandt ægtepar stort set er uændret i perioden. For en specifikation af beregningerne henvises til tabel Tabel 2.8. Gennemsnitlig skattepligtig indkomst for ægtepar og enlige med mere end 360 skattepligtsdage, Enlige Ægtepar Indkomststatistik Side 23

8 Figur 2.3 Udviklingen i skattepligtig indkomst for enlige og ægtepar, Ægtepar Enlige Såvel ægtepar som enlige har gennem de seneste ti år oplevet stigende indkomster. Størst har stigningen været for ægtepar. Det bør bemærkes, at indkomsterne er angivet i løbende priser. Side 24 Indkomststatistik