Ansøgning til frikommuneforsøg

Transkript

1 Ansøgning til frikommuneforsøg Temaet for ansøgningen er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i fokus

2 Deltagende kommuner i ansøgning om frikommunenetværket I denne ansøgning er 5 kommuner indgået i et netværk med det fælles mål, at sikre og styrke en helhedsorienteret opgaveløsning over for vores voksne borgere inden for social-, sundheds- og omsorgsområdet. Netværkskommunerne har således en målsætning om, at vi, ved en godkendelse af denne frikommuneansøgning, kan styrke opgaveløsningen af kerneydelserne til gavn for vores borgere. De 5 deltagende kommuner i denne ansøgning om frikommunenetværk er: Favrskov Kommune Guldborgsund Kommune Holstebro Kommune Roskilde Kommune Aarhus Kommune Netværket ser det som en fordel, at der er en stor variation i deltagerkommunernes størrelse, geografiske placering og demografisk sammensætning. Dette kan hjælpe til at nuancere udfordringsbilledet i ansøgningen, og det øger desuden repræsentativiteten og læringspotentialet i forhold til den efterfølgende evaluering af frikommuneforsøget. I netværket har Aarhus Kommune påtaget sig opgaven med at koordinere og samle ansøgningen forud for fremsendelse til Social- og Indenrigsministeriet. Ansvaret for at koordinere netværkets videre aktiviteter og den løbende kontakt til Social- og Indenrigsministeriet er ligeledes placeret hos Aarhus Kommune. Der henvises til afsnittet Netværksorganisering for en nærmere beskrivelse af organiseringen af frikommunenetværket. Temaet for denne ansøgning er At sikre en helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i fokus. Temaet har fokus på opgaveløsningen og leveringen af kerneydelser inden for social-, sundheds- og omsorgsområdet. Temaet og de områder, hvor der ønskes frikommuneforsøg, beskrives i de følgende afsnit. Tema for ansøgning At sikre en helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i fokus Som leverandør af vores borgeres kernevelfærdsydelser står kommunerne med en afgørende rolle i forhold til at sikre den bedst mulige levering af ydelserne. For at det er muligt, kræver det, at kommunen har mulighed for at løse sine borgerrelaterede kerneopgaver på en sammenhængende og helhedsorienteret måde med borgerens behov i fokus. Dette udgør temaet og det fælles udfordringsbillede, som netværkskommunerne ønsker at belyse med denne ansøgning. Vi ønsker, at vores borgere kan leve et liv på egne vilkår, hvor uhensigtsmæssige dokumentationskrav, lange sagsbehandlingstider, usammenhængende tilbud og andet

3 ikke opleves som barrierer for, at vi kan løse vores kerneopgaver, så de understøtter borgerne i det liv, de ønsker at leve. Med denne frikommuneansøgning ønskes det derfor at udfordre de gældende lovgivningsmæssige, organisatoriske eller styringsmæssige rammer, der identificeres som værende forhindrende for en bedre opgaveløsning for vores borgere. Som nævnt indledningsvis, er denne ansøgning målrettet voksne borgere inden for social-, sundheds- og omsorgsområdet. Dette område udgør en hjørnesten i kommunernes levering af borgernære kernevelfærdsydelser. En helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning er derfor vigtig for den enkelte borgers oplevelse af at blive taget hensyn og lyttet til. Den tilsigtede effekt - og dermed målet for dette frikommuneforsøg er en bedre opgaveløsning med borgeren i fokus. Eksempelvis er en ønsket effekt af forsøgene, at medarbejderen, der leverer kerneydelsen til borgeren, kan fokusere på netop denne opgave og ikke på unødvendige dokumentationskrav eller andre begrænsende omstændigheder. På samme måde er en ønsket effekt af forsøgene, at borgeren ikke oplever, at møde et begrænsende og regelbaseret system, men derimod en samarbejdspartner, der imødekommer dennes behov. Med afsæt heri kan der opstilles følgende overordnede mål for ansøgningen, som der vil blive arbejdet videre med og konkretiseret i forsøgsperioden: I mødet med kommunen oplever borgerne, at deres behov er i fokus Medarbejdere, der leverer de borgernære kerneydelser, kan fokusere på netop dette Frikommuneforsøgene i ansøgningen vil på forskellig vis berøre de overordnede målsætninger. I nedenstående afsnit beskrives områderne, hvor der ønskes at udføre frikommuneforsøg. Beskrivelse af frikommuneforsøgene I de følgende afsnit beskrives de mere konkrete områder for frikommuneforsøg, hvor de gældende regler ønskes udfordret. Der ansøges inden for følgende fem områder: Bedre sammenhæng i tilbud inden for træningsområdet Vederlagsfri fysioterapi Mere helhedsorienteret opgaveløsning for den kommunale sygepleje udvidet ordinationsret til sygeplejersker Bedre sammenhæng mellem boligforhold og borgers behov Mere målrettet og sammenhængende brug af hjælpemidler og støtte Registrering af handelsnavn på medicin i omsorgssystemet

4 1. Bedre sammenhæng i tilbud inden for træningsområdet - Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri behandling tilbydes efter sundhedslovens 140a hos en fysioterapeut efter lægehenvisning. Dette tilbud forudsætter i dag ikke, at den praktiserende læges henvisning sendes til kommunen eller at borgeren får tilbud om samtale og vurdering af funktionsevne hos kommunen, før borgeren begynder sit vederlagsfri fysioterapiforløb. Med et frikommuneforsøg ønskes disse regler udfordret for at sikre et mere sammenhængende træningsforløb med borgeren i fokus. Et forsøg kan opstille regler for, at praktiserende læger forpligtiges til at indsende oplysninger om henvisninger til vederlagsfri fysioterapi til kommunen. Kommunen vil dermed få mulighed for, at sikre sammenhæng og kvalitet i sine tilbud på træningsområdet. I forbindelse med frikommuneforsøgsperioden blev der ligeledes foretaget forsøg for vederlagsfri fysioterapi. De tidligere erfaringer med frikommuneforsøget udgør et vigtigt grundlag, som der ønskes at bygge videre på i dette kommunenetværk. Netværkskommunerne vil derfor indgå i dialog med de kommuner, der har erfaringer, med henblik på at identificere de udfordringer der fortsat eksisterer. Det er dermed muligt for en mere målrettet indsats i et nyt frikommuneforløb, hvor de udfordringer og barrierer, man tidligere har oplevet, kan danne grundlag for den nye ansøgning. Målet med dette forsøg er at bygge videre på erfaringerne med frikommuneforsøg for vederlagsfri fysioterapi Ved at tage afsæt i de tidligere erfaringer kan kommunerne bygge videre herpå og styrke sammenhængen i de træningstilbud, der tilbydes borgerne. 2. Mere helhedsorienteret opgaveløsning for den kommunale sygepleje - Udvidet ordinationsret til sygeplejersker Den kommunale sygeplejes opgaveløsning er i dag begrænset af en manglende ordinationsret i forhold til at yde den nære pleje til borgerne. Ved at udfordre de gældende regler for den kommunale sygeplejes ordinationsret kan den pleje, som kommunens sygeplejersker yder til borgerne, blive mere sammenhængende. Kommunerne er udfordret af et stigende behov for flere specialkompetencer i ældreplejen og særligt på plejehjemmene. Ældre borgere udskrives tidligt fra hospitalerne og en større del af behandlingsforløbet flyttes derfor til kommunerne. Samtidig stiger kompleksiteten i borgernes behandlingsforløb og behovet for et kendskab til borgeren er derfor vigtig, for at sikre den rigtige behandling. Dette kendskab har den kommunale sygeplejerske typisk. Eksempelvis kan der i dag opstå situationer, hvor en borger pga. væskemangel skal have saltvandsdrop. Dette skal lægeordineres og der kan opstå en situation, hvor borgeren bliver kørt på hospitalet, fordi vagtlægen ikke kender borgeren. Eller situationen hvor

5 borgeren oplever at have hovedpine, men sygeplejersken ikke kan give en Panodil, da de er til borgerens rygsmerter. I begge tilfælde skal en læge ordinere og i begge tilfælde er den kommunale sygeplejerske kvalificeret til at varetage opgaven og sikre en hurtig og målrettet behandling af borgeren. Målet med dette forsøg er, at udvide rammerne for hvornår den kommunale sygepleje har ordinationsret. Ved at udvide sygeplejerskens ordinationsret til et klart defineret indsatsområde opnås en mere helhedsorienteret behandling af borgeren. På sigt er den forventede effekt af forsøget, at antallet af genindlæggelser falder blandt ældre borgere. 3. Bedre sammenhæng mellem boligforhold og borgers behov Borgere med psykisk nedsat funktionsevne og herunder typisk borgere med demens har et særligt behov for at omgivelserne tilpasses deres behov herunder boligen. Med dette frikommuneforsøg ønskes bedre muligheder for at matche bolig og behov ved at udfordre servicelovens bestemmelser på flere punkter. På et område kunne man udfordre de eksisterende rammer for værgemålsansøgningsprocessen. Ansøgningsprocessen for værgemål er i dag lang og der er ofte flere måneders sagsbehandlingstid for statsforvaltningen behandling af sager om beskikkelse af værger. Et frikommuneforsøg kunne derfor medføre en fritagelse for ansøgning om værge, der skal tiltræde indstillingen, for dermed at nedbringe sagsbehandlingstiden. I forlængelse af ovenstående kunne et frikommuneforsøg ligeledes afprøve forskellige modeller for borgere, der afventer værgemål, som er på korttidsafsnit eller hjemmeboende, og som har akut behov for en midlertidig bolig. Disse borgere har et stort behov for en midlertidig bolig nu og her, men her spænder lovgivningen dog ben. Dels fordi der skal betales indskud, trods en kortvarig anvendelse af boligen og dels fordi man i princippet ikke kan åbne en plejebolig som midlertidig bolig, selvom det vil komme mange til gode. Slutteligt kunne et frikommuneforsøg udfordre servicelovens 125, stk. 3 vedr. særlige døråbnere. Særlige døråbnere kan anvendes ved yderdøre for borgere, hvor der er en risiko for at vedkommende, ved at forlade stedet, udsætter sig selv for fare. Ifølge de nuværende bestemmelser kan der kun ansøges om særlige døråbnere for en begrænset periode. Et frikommuneforsøg kunne derimod give mulighed for ansøgning om opsætning af særlige døråbnere ved yderdøre, som en permanent ordning, således at der alene skal ansøges ved første opsætning og ikke i faste intervaller. Målet med dette frikommuneforsøg er, at borgers boligforhold tilpasses, så de opfylder borgerens behov bedst muligt.

6 4. Mere målrettet og sammenhængende brug af hjælpemidler og støtte Via et frikommuneforsøg kan man lade borgere, der er visiteret til en række ydelser, selv administrere udgifterne hertil. I Guldborgsund Kommune skal man på studietur til Bruxelles ultimo maj, hvor man bl.a. præsenteres for, hvordan borgere i Bruxelles regionen selv administrerer et afsat beløb til støtte og hjælpemidler, således at borgerne i højere grad selv vurderer, hvad de har behov for. På samme måde arbejdes der i Aarhus Kommune med et innovationsprojekt, hvor hjælpemidlerne flytter ud til borgerne, ved at der laves en pop-up shop. Her kan borgerne komme og prøve hjælpemidler og låne dem med hjem for at prøve dem af. Med projektet er det også hensigten, at det skal være muligt for borgerne at købe hjælpemidlerne. Med tiltagene i kommunerne bliver der sat fokus på, hvor der lovgivningsmæssigt opleves barrierer for en bedre brug af hjælpemidlerne. Et frikommuneforsøg kunne eksempelvis fokusere på servicelovens 112 omkring egenbetaling af hjælpemidler og udfordre rammerne for hvornår der kan opkræves egenbetaling for et hjælpemiddel. Med afsæt i erfaringsgrundlaget fra kommunerne kan visitationen af hjælpemidler og støtte målrettes mere efter borgerens behov. 5. Registrering af handelsnavn på medicin i omsorgssystemet I embedslægens tilsyn med plejehjem forventes, at hjemmesygeplejen registrer medicinen på handelsnavnet. Med et frikommuneforsøg kan kommunen fritages for registrering af medicin på handelsnavn frem for registrering af indholdsstof, idet substitueringsreglerne bevirker, at dette løbende er en stor administrativ opgave. Hver substituering medfører flere administrative arbejdsgange med opdatering i dokumentationssystem. Samtidig bevirker det efter indførelse af FællesMedicinKort, at der ikke er overensstemmelse mellem registreringen heri og registreringen i kommunens egne medicinregistreringer. Herved øges risikoen for fejl. Fokus væk fra unødig dokumentation for medarbejderen og over på borgeren og de borgernære ydelser.

7 Netværksorganisering Et centralt element i frikommunenetværket er, at kommunerne under hele forløbet kan bruge hinanden til gensidig sparring og erfaringsudveksling; under ansøgningsprocessen, under selve frikommuneforsøgsperioden og sluttelig under den endelige evaluering og opfølgning på frikommuneforsøget. For at skabe rammerne for denne løbende sparring og erfaringsudveksling vil frikommunenetværket blive forankret i en fælles styregruppe med deltagelse af tovholdere for de enkelte kommuner. Styregruppen vil have det koordinerende og planlæggende arbejde med at sikre den løbende dialog mellem kommunerne. Styregruppen har ligeledes opgaven med at koordinere arbejdet mellem de konkrete frikommuneforsøg, som indgår i temaet. Arbejdet med disse konkrete forsøg forankres derimod i fagligt funderede arbejdsgrupper en for hvert af de konkrete områder for frikommuneforsøgene. rne har opgaven med at konkretisere forsøgene op til 2. ansøgningsrunde og herefter for det løbende implementerings- og driftsarbejde i forbindelse med selv frikommuneperioden. rne vil ligeledes arbejde med at udfolde netværkets overordnede målsætninger til mere konkrete effekt- og resultatmål. Tabel 1: Oversigt over organisering af frikommunenetværk Styregruppe I II III IV V VI