NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER
|
|
- Tilde Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse med vores deltagelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriets konference om regional udvikling (afholdt 29. januar 2003). Formålet med notatet er ikke at give nogle færdig svar eller pakkeløsninger, endsige et samlet bud på en ny regionalpolitik. Intentionen er blot at videregive nogle overvejelser og ideer på nogle få områder. Indledningsvist ses der på udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag frem til og med 2003, som tyder på, at de regionale indkomstforskelle på kort sigt forøges yderligere i forhold til den stigning i de regionale indkomstforskelle 1997 til 2000, som AE har beskrevet i tidligere notater. Der argumenteres for en mere forebyggende regionalpolitik. En regions fundamentale ressource vil ofte være dens arbejdskraftsressourcer, og indkomst- og beskæftigelsesudviklingen i regionen må i stor udstrækning forventes at være bestemt af den arbejdskraft, der er til rådighed i regionen. Derfor er den kraftige udvidelse af de regionale forskelle i uddannelsesniveau de sidste 20 år problematisk. Notatet peger på en række mulige tiltag, der sigter på at mindske de regionale forskelle i uddannelsesniveau. Der mangler analyser af, om udflytning af statslige arbejdspladser samlet set er et hensigtsmæssigt instrument til at mindske de regionale indkomst-, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forskelle. Da der er væsentlige omkostninger forbundet ved en udflytning af statslige arbejdspladser, bør der måske i højere grad fokuseres på de regionale konsekvenser af nedlæggelse af eksisterende og oprettelse af nye statslige arbejdspladser. Der sluttes af med en række overvejelser om betydningen af den forventede fremtidige erhvervsstrukturudvikling i Danmark samt virksomhedsklyngers/kompetenceklyngers regionale betydning. Isoleret set trækker disse forhold i retning af større regionale uligheder. Imidlertid har dansk økonomi også tidligere undergået store strukturforandringsprocesser samtidig med, at en væsentlig indsnævring af de regionale forskelle har fundet sted. Så konklusionen er ikke entydig. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\reg-pol-mw.doc
2 2 NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Dette notat indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse med den artikel og det oplæg, som vi blev bedt om at komme med til Indenrigs- og Sundhedsministeriets konference om regional udvikling, som blev afholdt 29. januar Formålet med notatet er ikke at give nogle færdig svar eller pakkeløsninger, endsige et samlet bud på en ny regionalpolitik. Intentionen er blot at videregive nogle overvejelser og ideer på nogle få områder som input til en videre diskussion og formulering af de fremtidige regionalpolitiske indsatser. Kort om udviklingen i de regionale indkomstforskelle Som det er blevet vist i tidligere AE-notater, så er de regionale indkomstforskelle blevet større efter Således er kommunernes gennemsnitlige procentvise afvigelse fra den landsgennemsnitlige arbejdsindkomst per indbygger steget med 0,75 pct. point fra 1997 til 2000, svarende til en stigning på 7 pct. Denne stigning er et brud i den hidtidige tendens til indsnævring af de regionale indkomstforskelle. Udviklingen i kommunernes budgetterede udskrivningsgrundlag (for indkomstbeskatningen) kan bruges som indikator for kommunernes indkomstudvikling. 2 Tallene skal dog tolkes med forsigtighed, da der er tale om budgetterede tal. Derfor er i figur 1 vist udviklingen i de regionale forskelle i kommunernes udskrivningsgrundlag. Figuren indikerer, at der er udsigt til endnu større regionale indkomstforskelle fra 2000 til og AE's artikel til konferencen havde hovedfokus på at beskrive udviklingen i de regionale indkomstforskelle og opsummerede således en række tidligere AE-analyser herom. Artiklen indholdt imidlertid også nogle regionalpolitiske overvejelser, som vil blive gengivet i dette notat. AE's artikel vil tillige med de øvrige oplægsholderes artikler blive offentliggjort i en samlet publikation, der udgives i forbindelse med den kommende Regionalpolitisk Redegørelse Jf. Regionalpolitisk Redegørelse 2002, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2002.
3 3 Figur 1. Udviklingen i de kommunale forskelle i udskrivningsgrundlag per indbygger, gennemsnitlig procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, ,0 13,5 13,0 12,5 12, Kilde: AE på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet. Anm.: I figuren er anvendt kommunernes gennemsnitlige procentvise afvigelse fra det landsgennemsnitlige udskrivningsgrundlag per indbygger. Forebyggende regionalpolitik versus helbredende regionalpolitik Regionalpolitik har en tendens til at handle om trafikinvesteringer - hvor skal der bygges motorveje og hvor skal der investeres i jernbane om placeringen af statslige arbejdspladser kaserner, levnedsmiddelkontrol, kulturinstitutioner osv. om udlignings- og bloktilskuds- og andre støtteordninger. Disse instrumenter kan være både nødvendige og hensigtsmæssige, men de kan i en vis udstrækning karakteriseres som helbredende regionalpolitik, hvor man ex post forsøger at rette op på en dårlig indkomst- og beskæftigelsesudvikling. En mere forebyggende regionalpolitik kunne tage udgangspunkt i at forbedre og tiltrække produktive ressourcer i regionen. Her bør der især ses på arbejdskraftens uddannelsesniveau og kvalifikationer. En regions fundamentale ressource vil nemlig ofte være dens arbejdskrafsressourcer, og indkomst- og beskæftigelsesudviklingen i regionen vil i stor udstrækning være bestemt af den arbejdskraft, der er til rådighed i regionen.
4 4 Uddannelse Jo højere uddannelsesniveau, en person har, desto højere indkomst vil personen typisk have. Derfor vurderes regionale uddannelsesforskelle at være en vigtig forklarende årsag til de regionale indkomstforskelle. Som vist i AE-notatet "Regional økonomi og uddannelse", januar 2000, så er de regionale uddannelsesforskelle blevet væsentligt større gennem de sidste 20 år. Den regionale uddannelseskløft er blevet kraftigt udvidet de sidste 20 år De sidste to årtiers massive uddannelsesløft har været meget skævt fordelt geografisk. De amter, der i forvejen havde en høj andel af højtuddannede, har fået en endnu større andel af højtuddannede. Det gælder særligt andelen af folk med lang videregående uddannelse. København og Frederiksbergs kommune, Købenshavns, Århus, Frederiksborg, Nordjyllands, Roskilde amter og til dels Fyns amt, topper i nævnte rækkefølge listen over vækst i andelene af indbyggere med en lang videregående uddannelse. Der er således et tydeligt sammenfald mellem universitetsamterne og de amter, hvor dem med de lange videregående uddannelser arbejder. De øvrige amter med en i forvejen lille andel har haft en langt ringere vækst i andelene af højtuddannede. Regionalpolitiske tiltag vedr. uddannelse Man kan derfor overveje en større geografisk spredning af uddannelsesinstitutionerne. I dag er uddannelsesinstitutionerne for de langvarige uddannelser relativt få i antal og ligger geografisk koncentreret i og omkring storbyerne. Denne koncentration kan begrundes med hensynet til forskningen. Det er en udbredt opfattelse, at etableringen af gode forskningsmiljøer kræver en vis kritisk masse af forskere. En løsning kunne være at oprette satellit - institutioner til de eksisterende videregående uddannelsesinstitutioner i de områder, hvor der i øjeblikket afstandsmæssigt er langt til en institution med længerevarende uddannelse. Dette kunne kombineres med en forbedring af mulighederne for fjernundervisning via oprettelse af IT-centre i disse områder. Endvidere kunne det overvejes at indføre regionale forskelle i taxameter-aflønningen af uddannelsesinstitutionerne således, at der tilføres flere midler per elev i områder, hvor man i særlig grad finder det ønskeligt at forbedre uddannelsesniveauet. Man kan desuden forsøge at forbedre mulighederne for, at unge i højere grad vælger at blive boende i deres opvækstområde, mens de uddanner sig, idet de unge, der bliver boende i deres opvækstkommune under deres vide-
5 5 regående uddannelse, langt hyppigere bosætter sig der eller i tilsvarende område efter endt uddannelse end unge, der flytter ind til bycentrene for at uddanne sig. Når de unge først er fraflyttet hjemegnen, så vender de kun i ringe udstrækning tilbage. Der mangler viden om hvilke instrumenter, der kan bruges til at ændre dette forhold. Mulige instrumenter kunne være: oprettelse af billige og attraktive kollegieværelser med et godt studiemiljø i nærheden af stationen/det lokale bycenter, så de unge kan pendle ind til uddannelsesstedet, buskørselsordninger og økonomisk tilskud til denne pendling. I den forbindelse kan det nævnes, at f.eks. det færøske landsstyre yder tilskud til, at færøske studerende i Danmark kan flyve hjem til Færøerne en gang om året - et tiltag der klart sigter på at øge tilbagevendelseshyppigheden. Man kan også forsøge at påvirke de forhold, der har betydning, når færdiguddannede overvejer deres bosætningsvalg, således at en fraflytning fra uddannelses(by)kommunerne bliver mere attraktiv, end den er i dag. Det kunne være et forbedret udbud af kultur- og fritidsaktiviterer, børnepasningsgaranti, gode pendlingsmuligheder, udstykning af attraktive - og set i forhold til centerbyerne relativt billige(re) - parceller med god beliggenhed/udsigt til vand, skov eller lignende. Desuden kan potentielle tilflyttere have manglende viden eller en fejlagtig opfattelse af kommunen/regionen. Det har fået en række kommuner til (med succes) at lave informations-, image- og bosætningskampagner for at profilere deres kommuner og tiltrække (højindkomst)tilflyttere. Udflytning af statslige arbejdspladser Folketingsbeslutningen fra foråret 2001 om, at der skal udflyttes statslige arbejdspladser fra hovedstadsregionen til resten af landet blev i vid udstrækning vedtaget på baggrund af en misvisende (indikativ) opgørelse, der indikerede, at man fra havde nedlagt omkring 8-10 pct. af de statslige arbejdspladser i resten af landet og oprettet pct. flere statslige arbejdspladser i hovedstadsregionen. Man mente, at dette var en af årsagerne til hovedstadsregionens beskæftigelsesmæssige succes i perioden. Ifølge Danmarks Statistiks officielle sektorfordelte beskæftigelsesopgørelser, så er den statslige beskæftigelse faldet i hovedstadsregionen og steget i det øvrige land under èt. Hovedstadsregionens beskæftigelsesmæssige succes skyldes væksten i den private beskæftigelse, som har ligget væsentligt over væksten
6 6 i den private beskæftigelse i det øvrige land, jf. tidligere AE-notater for en uddybning heraf. Dette udelukker naturligvis ikke, at placering af statslige arbejdspladser kan hjælpe på den regionale beskæftigelses- og indkomstudvikling i de områder, der halter bagefter. Imidlertid mangler der analyser af, om udflytning af statslige arbejdspladser samlet set er et hensigtsmæssigt instrument. Baggrundsanalyser til Erhvervs- og Boligstyrelsens(2002) rapport om udflytning af statslige arbejdspladser kan bruges som et udgangspunkt for politiske tiltag på dette område. Brugt med omtanke og som led i en større samlet regional satsning kan placering af statslige arbejdspladser muligvis være et godt instrument til at fremme den regionale indkomst- og beskæftigelsesudvikling. Da der er væsentlige omkostninger forbundet ved en udflytning af statslige arbejdspladser, bør der måske særligt fokuseres på de regionale konsekvenser af både nedlæggelse af eksisterende og oprettelse af nye statslige arbejdspladser. Fokus især på udkantskommuner Det er vigtigt at have fokus på udviklingen i det, AKF og Indenrigsministeriet kalder udkantskommuner, og vurdere behovet og mulighederne for en ekstra indsats for at afhjælpe problemerne i disse kommuner. Problemet er ofte, at udkantskommunerne har lang afstand til et økonomisk kraftcenter og/eller er geografisk isolerede, f.eks. ø-samfund. De har i forhold til de andre kommuner en høj andel af landbrug og/eller fiskeri og de lavteknologiske fremstillingserhverv, der er knyttet hertil. Disse erhverv har været, er og må i fremtiden forudses at være i beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Disse kommuner er inde i en (selvforstærkende) negativ spiral med afvandring af arbejdskraft og til dels tilvandring af personer på overførselsindkomst. Denne udvikling gør det endnu mindre attraktivt for virksomheder at lokalisere sig i disse områder, hvilket medfører yderligere afvandring og lav indkomstvækst. Turisme kan være en mulighed for disse kommuner, men er sjældent et tilstrækkeligt erhvervsgrundlag. Hent inspiration fra konkrete cases Det vil sikkert være værdifuldt at lade sig inspirere af, hvordan forskellige kommuner har tacklet økonomisk og beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Tilbagegangen indenfor tekstilindustrien i starten af 1990'erne ramte geografisk meget skævt. Hvordan har f.eks. en tekstilkommune som Herning kunnet komme ovenpå igen? Hvordan blev lukningen af værftet i Nakskov
7 7 tacklet? Hvad har de kommuner, der har haft succes med at tiltrække pendlere, mere præcist gjort? Også succes- og fiaskoerfaringer fra udlandet kan man sikkert lære og lade sig inspirere af. Fremtidige udfordringer Det er meget svært at spå om den fremtidige udvikling i de regionale indkomstforskelle. Selvom der ikke er en en-til-en sammenhæng mellem regionale forskelle i beskæftigelsesudviklingen og regional forskelle i indkomstudviklingen, så er der dog en sammenhæng mellem indkomst og beskæftigelse. Underliggende strukturudvikling Man kan derfor gøre sig nogle overvejelser om den fremtidige regionale beskæftigelsesudvikling. Hvis den hidtidige underliggende strukturudvikling med faldende beskæftigelse i de primære erhverv (landbrug, fiskeri mv.) og mange industrierhverv samt fremgang i serviceerhvervene under ét - herunder især de videnstunge erhverv - forudsættes at fortsætte, så vil det alt andet lige svække mange af lavindkomstkommunernes økonomiske grundlag. Det skyldes, at mange lavindkomstkommuner har en relativt større del af deres beskæftigelse indenfor de primære erhverv og industrien. Tilsvarende vil det gavne mange af højindkomstkommunerne med en relativt stor andel af højtlønnede fra serviceerhverv. Imidlertid har denne underliggende strukturforandringsproces jo fundet sted igennem flere årtier samtidig med faldende regionale indkomstforskelle, så konklusionen er ikke klar. Virksomhedsklynger/kompetenceklyngers regionale betydning Man kan også spekulere over hvorvidt og hvordan, de fremtidige regionale indkomstforskelle vil blive påvirket af de såkaldte kompetenceklynger, som muligvis er en erhvervstrukturudvikling, der kan få stigende betydning. Kompetenceklynger vil ofte være en gruppe af forholdsvis specialiserede virksomheder, som har succes. Ofte ligger kompetenceklynger geografisk tæt på hinanden og nær uddannelses- og forskningsinstitutioner, der er relevante for dem. Desuden vil medarbejderne være relativt mobile mellem virksomhederne i klyngen.
8 8 En vigtig egenskab ved klyngen er, at der ofte opstår synergieffekter (positive netværkseksternaliteter). Synergieffekterne opstår f.eks. ved, at samarbejde mellem specialiserede virksomheder om større projekter er lettere, hvilket muliggør, at virksomhederne kan binde an med opgaver, de ellers ikke ville kunne klare. Der kan også opstå en synergieffekt ved, at virksomhederne forholdsvis let kan tiltrække dygtige eller specialiserede medarbejdere fra de andre virksomheder i klyngen - derved får man glæde af hinandens videreuddannelse og af erfaringsopbygning hos medarbejderne. Desuden vil det forhold, at klyngen består af en større mængde beslægtede virksomheder, gøre det attraktivt at få job i en af klyngevirksomhederne, da et eventuelt senere jobskifte til en anden virksomhed i klyngen formentlig bliver væsentligt mindre problematisk - man behøver f.eks. ikke at flytte bolig (inklusiv eventuel familie) eller få et ændret transportbehov ved et jobskifte. Klyngens tiltrækningskraft på arbejdskraft udgør en selvforstærkende positiv spiral, som gør, at andre virksomheder også er interesserede i at etablere sig i klyngen, hvilket gør klyngen yderligere attraktiv for både nuværende og potentielle fremtidige medarbejdere og virksomheder. Hvis det er sådanne selvforstærkende positive spiraler skabt af kompetenceklyngers vækst og udbredelse, der har været en del af baggrunden for de senere års stigende regionale forskelle i indkomst- og beskæftigelsesudviklingen, og forudsættes kompetenceklynger at få stadig større betydning, så kan det medføre stadig større regionale indkomstforskelle. Men heller ikke her er konklusionen klar.
VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ
i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til
Læs mereRegionale indkomstforskelle i Danmark
Regionale indkomstforskelle i Danmark Martin Windelin og Peter Spliid Arbejderbevægelsens Erhvervsråd RESUME: Det vises, at der efter 1997 er blevet større regionale forskelle i primærindkomsten per indbygger.
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereUDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00
UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereREGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I DANMARK
. november Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 Og Peter Spliid Resumé REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I DANMARK Et statusbillede af de regionale indkomstforskelle i Danmark viser, at Søllerød er
Læs mereRegionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til de seneste års krise, men har alligevel oplevet en noget bedre økonomisk
Læs mereLedighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereUfaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereEffekter af udflytning af statslige arbejdspladser
Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige
Læs mereRESSOURCEOMRÅDEPROJEKTET - BESKRIVELSE OG OVERVEJELSER
i:\jan-feb-2001\erhv-b-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 28. februar 2001 RESSOURCEOMRÅDEPROJEKTET - BESKRIVELSE OG OVERVEJELSER Ressourceområdeprojektet startede i begyndelsen
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereDet danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011
Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereKløften mellem land og by vokser
1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereRegionalt barometer for Region Sjælland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereNår geografien er udfordringen
Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereKOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereOxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige
Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM
Læs mereREGIONALØKONOMISK ANALYSE
Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereAnalyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune
Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Introduktion Som en del af Handleplanen for vækstinitiativer i 2015/2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereUCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland
UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereAntallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning
3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereDanmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45
Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 INDKOMSTKLØFT Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder
Læs mereFakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereSituationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereVÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015
VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereArbejdsmarkedet i Ringsted kommune
Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereKonjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015
Konjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015 Erhvervslivet i Greater Copenhagen området har positive forventninger til den økonomiske udvikling de kommende 12 måneder, og en væsentlig overvægt
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser
2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette
Læs mereArbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE
Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereFaktaark: Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud
Læs mereDen faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job
Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...
Læs mereVÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark
VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mereUdarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030
Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen
Læs mereMANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00
MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 Del: Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mere