Bosætningsstrategi Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Transkript

1 Bosætningsstrategi Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

2 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere

3 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund Samfundstendenser og flyttemønstre... 4 Samfundstendenser... 4 Udfordringer i Lolland Kommune... 4 Flyttemønstre Målsætninger for bosætningsstrategien... 6

4 2. Baggrund Pr. 1. januar 2015 er bosætningsområdet hjemtaget fra Business Lolland-Falster og det er således igen Lolland Kommune, der skal stimulere bosætningen i kommunen. Lolland Kommune står i en unik situation, da der i forbindelse med Femernbyggeriets anlæggelsesperiode vil komme personer der er beskæftigede med konstruktionsarbejdet. Dertil kommer at byggeriet forventeligt vil have en afsmittende effekt på lokalsamfundet, hvor der allerede nu er et antal ubesatte stillinger. Der er således gode muligheder for vækst og udvikling i de kommende år især hvis kommunen gør en stor indsats for at fastholde en del af arbejdskraften som enten besøgende eller tilflyttere i området. Med de infrastrukturelle projekter får Lolland Kommune en central geografisk placering midt mellem de to metropoler København og Hamborg. Reducerede rejsetider vil betyde bedre forhold for pendlere, der vil kunne drage nytte af den centrale placering mellem 2 driftige arbejdsmarkeder. Fordelene ved en bosætning uden for metropolerne betyder at pengene rækker væsentligt længere i kraft af væsentligt lavere grund- og ejendomspriser. Det er kommunens holdning, at vi skal kunne tilbyde kommende tilflyttere andet end bare drømme. Derfor baserer Lolland Kommunes bosætningsstrategi sig ikke på glansbilleder af familier, der finder lykken i den store villa eller bindingsværkshus i pittoreske landlige omgivelser. Udgangspunktet for kommunens strategi er at tiltrække - og fastholde - borgere i form af specialiseret arbejdskraft til ledige jobs samt de store anlægsarbejder, der vil komme i området inden for den kommende årrække. Og desuden også at styrke befolkningssammensætning, herunder højne beskæftigelsesniveauet, sådan at befolkningssammensætningen på sigt bliver mere bæredygtig. Befolkningstallet har siden industrialiseringen været faldende i det geografiske område, der i dag udgør Lolland Kommune. Introduktionen til nye produktionsformer, hvor en stadig mindre del af befolkningen er beskæftiget i landbruget og dermed bundet til jorden. Urbaniseringen har således betydet en stødt befolkningstilbagegang siden 1950 erne, men fænomenet er accelereret under finanskrisen med ca. 900 borgere/år. Tendensen er dog svækket i 2014 med tilbagegang på ca. 500 borgere. Forhåbentligt indikerer det et positivt skifte. Befolkningstilbagegangen ændrer byernes serviceudbud og landsbyer oplever i forhold til tidligere tider en funktionstømning. Indbyggertallet er fortsat afgørende for kommunens indtægter og det får konsekvenser for den kommunale service, da der dels er færre borgere til at biddrage og dels er længere mellem borgerne. De interne forskydninger kommunens byer imellem er samtidig en indikation på, hvor der er størst grundlag for kommunale servicetilbud og bedst mulighed for at fastholde og tiltrække borgere.

5 3. Samfundstendenser og flyttemønstre I denne strategi beskrives først tendenser og udfordringer, der gør en bosætningsstrategi nødvendig. Desuden skitseres analyseresultater for flyttemønstre og præferencer, der tilsammen udgør det kommunale afsæt for at vende udviklingen, og som leder op til de tre hovedindsatsområder. Samfundstendenser Befolkningstilbagegangen har ramt store dele af landets kommuner. Der er en tydelig tendens til, at landets to største byer, København og Aarhus, fungerer som vækstlokomotiver og bosætningsmagneter. Det generelle billede af den demografiske udvikling er, at unge flytter mod storbycentrene og de ældre bliver i landområderne og de mindre byer. Det giver en skæv fordeling i befolkningen i disse områder med mange ældre, fald i arbejdsstyrken og et dalende fødselstal. Kommunerne oplever derved større udgifter til forsørgelse og øgede sundhedsudgifter samt færre skatteindtægter. Tilstedeværelsen af erhverv og arbejdspladser er en af de væsentligste forudsætninger for bosætning og fastholdelse af borgere. Udover ændringer i livscyklus (flytter hjemmefra, stifte familie, skilsmisse mv.) er jobskifte og uddannelse nogle af de begivenheder, der har særlig betydning for en flytning. Boligpræferencer og overvejelser om placering af boligen er forskellige for de demografiske grupper. For unge singler er bynærhed en af mest afgørende faktorer for valg af bolig. Børnefamilier vægter gode sociale forhold og betingelser for børn mest, og for ældre over 60 vægtes særligt natur. Mobiliteten på boligmarkedet topper i ungdomsårene (19-25 år), og falder derefter støt med alderen. Trods en generel strøm mod landets største byer, er der fortsat masser af borgere, der vælger at gå imod strømmen og flytte fra by til land. Udfordringen for Lolland og en række andre kommuner er bare, at det samlede resultatet er negativt. Udfordringer i Lolland Kommune De overordnede samfundstendenser har også ramt Lolland Kommune. Kommunen oplever både en lokal og overordnet urbanisering, hvilket både betyder en generel befolkningstilbagegang, men også en koncentration af borgere i kommunens større byer. Færre borgere har betydning for levevilkårene i kommunen og vandringen fra land mod by betyder at et stort overskud af boliger og bygninger. Kommunens arbejde med aktiv urbanisering betyder, at den kommunale service koncentreres på færre og centrale placeringer jf. kommunens bymønster. Det kan betyde større afstande til borgerne, men er udtryk for en prioritering af at sikre kvalitet frem for kvantitet. Kommunen er også præget af en aldrende befolkning, hvilket tillige med befolkningstilbagegangen har betydning for arbejdsstyrkens størrelse. Uddannelsesniveauet er lavt i kommunen og 1/3 af arbejdsstyrken har grundskolen som højest opnåede uddannelse. Kommunens socioøkonomiske nøgletal ligger på niveau med de københavnske vestegnskommuner og afdækker et større udgiftsbehov relativt end gennemsnittet landets kommuner.

6 Finanskrisen har ligesom andre steder betydet lukning af arbejdspladser. Lolland er oveni udfordret i forhold til kommunens geografiske beliggenhed med langt til større vækstcentre. Såvel graden af ind- og udpendling er relativt lav og er ikke meget over niveau med ikke-brofaste øer. Flyttemønstre Guldborgsund og Lolland Kommuner har bedt Oxford Research kortlægge flyttemønstre til og fra kommunerne, samt blive klogere på tilflytterne; hvem de er, hvor de bosætter sig, og deres flyttemotiver. Lolland Kommunes befolkningsprognose viser, at antallet af indbyggere er faldet fra i 2004 til i Kommunens nedgang i befolkning skyldes primært, at der dør flere end der fødes. Desuden er der en lille nettofraflytning. Både tilflyttere og fraflyttere til Lolland-Falster har et lavere uddannelses- og indkomstniveau end landsgennemsnittet. Fraflyttere Borgerne flytter både internt i kommunen hovedsagligt fra land til by og ud af kommunen den typiske fraflytter er især unge i alderen år, der flytter til Hovedstadsregionen for at studere eller arbejde. De unge flytter for at videreuddanne sig, og det er især de unge kvinder, som ikke flytter tilbage efter endt uddannelse. Beskæftigelsen og antallet af jobs på Lolland-Falster er især faldet efter finanskrisen. Det afspejler sig i Oxford-analysen, hvor utilfredsstillende job- og uddannelsesmuligheder er den væsentligste flytteårsag blandt fraflyttere i den erhvervsaktive alder. Herudover nævnes flere kulturtilbud, bedre offentlig transport og flere indkøbs- og handelsmuligheder i nærområdet som faktorer, der kunne have været med til at ændre beslutningen om at flytte. Tilflytterne De typiske tilflyttergrupper til Lolland-Falster er børnefamilier mellem 35 og 49 år - og seniorer over 50 år. Tilflytternes bosætningsvalg viser, at yderområdernes attraktion er muligheden for at bo i rolige omgivelser tæt på naturen også selvom bosætningen sker i en af kommunens byer. Børnefamilier tiltrækkes dels af de billige og store boliger, dels af naturen og de rolige omgivelser, ligesom mange flytter til for at komme tættere på familien. Tilflyttere over 50 år søger hovedsageligt natur og grønne omgivelser, og er generelt meget tilfredse med at bo i området. Højtuddannede udgør en relativt lille del af det samlede antal tilflyttere til yderområder på landsplan. Nyuddannede akademikere har påpeget, at de finder nogle jobmuligheder i land- og yderkommunerne, som de ikke finder i byerne. De får typisk et større ansvar og mere afvekslende opgaver, og kan bruge jobbet til at kickstarte deres karriere. Mange af dem tilkendegiver, at flytningen er midlertidig, men lægger også vægt på, at de skal trives i lokalsamfundet, mens de er der. Hver tredje tilflyttede børnefamilie til Lolland-Falster overvejer dog at flytte igen som følge af utilstrækkelige job- og uddannelsesmuligheder samt utilfredshed med den offentlige transport/service. Tilflytterne bosætter sig typisk i en by med mere end 1000 indbyggere i en ejerbolig i enfamilieshus. De tilflyttere, der ønske at fraflytte igen er kendetegnet ved et højere uddannelsesniveau end den gennemsnitslige tilflytter, ikke forudgående tilknytning til området, uindfriede forventninger til området, herunder dårligt fælles- og naboskab, manglende kulturoplevelser, byliv og dynamik.

7 4. Målsætninger for bosætningsstrategien Lolland Kommune har i de seneste år trimmet og tilpasset serviceniveauet til faldet i indbyggertallet, og har arbejdet med udvikling uden vækst. I en ny bosætningsstrategi er det Lolland Kommunes målsætning at stimulere en øget bosætning i form af både tiltrækning og modtagelse af nye borgere samt fastholdelse (og opkvalificering) af nuværende borgere. Kommunen skal gøre det let og attraktivt at flytte til Lolland, få job, blive integreret og skabe netværk på tværs af interesser. Vision Lolland fremstår som et godt og billigt alternativ til bosætning i de større byer. Kommunen er kendt for åbne fællesskaber, hvor nye borgere bydes indenfor. Det er et område, der forbindes med gode muligheder for beskæftigelse, stærk offentlig service og et liv tæt på naturen uanset om boligen ligger i byen eller på landet. Lolland Kommunes bosætningsstrategi bygger således overordnet på to principper, nemlig: Indsatsen Job at få vedrører kampagnearbejde rettet mod tiltrækning af arbejdskraft til allerede ledige jobs samt ledige jobs som følge at mobilitet på det lokale arbejdsmarked i forbindelse med opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke. Indsatsen Bliv lidt længere er en fastholdelsesindsats overfor de anlægsarbejdere, der vil komme på grund af etableringen af Femern forbindelsen. Den 3. Indsats omkring bedre fastholdelse gennem målrettede tiltag for tilflyttere handler om modtagelsen og integrationen i nærområdet. Måden man bliver taget imod på og integrationen i lokalsamfundet er betydende for hvor vellykket bosætningen bliver, og dermed i hvilket omfang tilflytterne fastholdes på det ny bosted. 1. princip: Bosætningsstrategien skal styrke både tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2. princip: Bosætningsstrategien skal også styrke befolkningssammensætningen, herunder andelen i beskæftigelse 1. princip: Bosætningsstrategien skal styrke både tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2. princip: Bosætningsstrategien skal også styrke befolkningssammensætningen, herunder andelen i beskæftigelse Indsats: Job at få - kampagne målrettet kvalificeret arbejdskraft i ind- og udland Indsats: Bliv lidt længere - kampagne målrettet vandrende arbejdskraft til Femern Indsats: Bedre fastholdelse gennem målrettet tiltag for tilflyttere De to overordnede principper udkrystalliserer sig i 3 hovedindsatsområder, der hver rummer et antal mulige delindsatser som løftestænger. Hvert år flytter et sted mellem 1500 og 2000 borgere til og fra Lolland Kommune. Sådan vil det også være i fremtiden.

8 Kommunens unge skal fortsat rejse ud for at dygtiggøre sig, og generelt er det en naturlig del af livsforløbet at flytte sig. Derfor skal bosætningsindsatsen ikke måles på antallet af tilflyttere og fraflyttere, men på balancen mellem til- og fralytning. Målsætningen for den samlede bosætningsindsats er en positiv flyttebalance i årene dvs. i den periode, der bygges på Femern. I inspirationskataloget (bilag) fremgår et udvalg af mulige indsatser under de 3 indsatsområder. Mange af indsatserne kan kun realiseres gennem samarbejde med andre aktører, og nye indsatser kan komme til efterhånden som nye ideer og muligheder viser sig. Kataloget skal derfor ses som et dynamisk dokument, der løbende skal tilpasses til aktuelle muligheder. Bosætningsstrategien skal ses i sammenhæng med kommunens plan- og udviklingsstrategi samt Femernstrategi.