Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Transkript

1 Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er erstattet af KBU (12 måneder) Målbeskrivelsen har erstattet tidsstyret uddannelse med kompetencestyret uddannelse Ifølge SST s bekendtgørelse 4 nr. 660 er den individuelle uddannelsesplan obligatorisk

2 Uddannelsesplanens formål Uddannelsessøgende er i centrum for læreprocessen delvis ansvar for egen læring. Den øger motivationen til at lære og til at stille hensigtsmæssige spørgsmål til egen og andres praksis at reflektere. Den hjælper med til at integrere teori og praksis. Nødvendiggør at den uddannelsessøgende og vejlederen konstruktivt diskutere hvad der skal læres og hvordan. Challis M. Med Teach 1999; 21: mf. Uddannelsesplanen Uddannelsesstedethar ansvaret for at der foreligger en uddannelsesplan for alle udd. søgende Udarbejdes i fællesskab mellem uddannelsessøgende og uddannelsesstedet, senest 4 uger efter tiltrædelsen Godkendes af begge parter

3 Uddannelsesplanen Udarbejdes individuel efter fastlagte rammer i uddannelsesprogrammet Planen beskriver forventningerne til realistisk kompetenceudvikling dels tidsmæssigt og dels hvorledes udviklingen skal finde sted. Skal understøtte kompetenceudviklingen og rette fokus mod udviklingen af kompetencer i takt med den uddannelsessøgendes niveau og afdelingens mulighed for at give uddannelsestilbud. Uddannelsesplanen Planen skal indeholde hvornårkompetencerne erhverves (evaluering af kompetencerne) Planen skal indeholde hvordan kompetencerne erhverves (arbejdstilrettelæggelsen) Planen skal identificere specifikke indsatsområder aftalt mellem uddannelsessøgende og vejleder Planen skal indeholde tidspunker for afviklingen af obligatoriske kurser

4 Uddannelsesplan Planen skal opfattes som et dynamisk værktøj der løbende udvikles og justeres i dialog mellem den uddannelsessøgende og vejleder Uddannelsesstedet har ansvaret for at den nødvendige dokumentation for aftaler og erhvervelser af kompetencer forligger i skriftlig form Både uddannelsesstedet og den uddannelsessøgendehar pligt til at være opmærksom på at kompetencerne erhverves Uddannelsesplan/vejledersamtaler - SST s forslag til skabelon Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under den første samtale med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Udfyldes og opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Særlige indsatsområder for det videre uddannelsesforløb: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Justeringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge Vejleder/praksistutor Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge

5 Eksempel på uddannelsesplan 1. Generelle kliniske kompetencer Efter endt Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Tid Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Underskrift/dato 1.1 Optage onkologisk orienteret anamnese, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer påbiomedicinske, sociale og psykologiske områder og svarende til god medicinsk standard Uddannelsesplan Selvstudium og/eller Mesterlære i klinisk arbejde Struktureret kollegial bedømmelse og/eller Audit af journaler 1.2 Gennemføre onkologisk orienteret objektiv undersøgelse, der opfylder kravene til god medicinsk standard Uddannelsesplan Selvstudium og Mesterlære i klinisk arbejde Struktureret kollegial bedømmelse og/eller Audit af journaler 1.3 Fortolke og anvende de opnåede data i patientbehandlingen, herunder at opstille en problemorienteret undersøgelsesplan, angive sandsynlig diagnose og motivere differentialdiagnose(r) Mesterlære i klinisk arbejde Audit af journaler Uddannelsesplan Mere hjælp? Hjælp til vejlederne/udd.søgende kan være en forløbsplan den skaber bedre overblik til udarbejdelse af den individuelle uddannelsesplanen F. eks. afdelingen/det specialespecifikke udd.udvalg kan udarbejde En forløbsplan for læger i KBU En forløbsplan for læger i introduktionsuddannelse En forløbsplan for læger i hoveduddannelse

6 Eks. påforløbsplan for introlæge i urologi De 7 roller Antal Efter 3 mdr. Medicinsk ekspert 11 kompetencer 5 6 Efter 6 mdr. Efter 6-9 mdr. Efter 11 mdr. Kirurgiske færdigheder 5 kompetencer 4 1 Urologiske færdigheder* 8 kompetencer Kommunikator 5 kompetencer 2 3 Samarbejder 1 kompetence 1 Leder/administrator 2 kompetencer 2 Sundhedsfremmer 3 kompetencer 3 Akademiker 3 kompetencer 3 Professionel 6 kompetencer 6 11 Uddannelsesplaner på landsplan 65 %af KBU-læger har ikkeen udd.plan 40 %af uddannelseslæger påhospitaler har ikke en udd.plan 50 % af uddannelseslæger i almen praksis har ikke en udd.plan Der er plads til forbedring

7 Hvad nu Vi skal huske, at uddannelsesplanen er et stærkt redskab til udvikling af refleksion i egenlæring og egenmonitorering Hvordan kan vi styrke indsatsen for implementeringen af uddannelsesplaner? National/lokal skabelon for planen -tilpasset det enkelte stillingsniveau? National/lokal skabelon for samtaleskemaer der kan tilpasses det enkelte speciale? Hvorfor vejledersamtaler I 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 er der fastsatte regler for evaluering af den enkelte udd.søgende Målbeskrivelsen har erstattet tidsstyret uddannelse med kompetencestyret uddannelse Understøtter et såoptimal uddannelsesforløb som muligt samt at sikre udvikling af kompetencer og udnyttelse af de erhvervede kompetencerne Forebygger uhensigtsmæssige forløb

8 Vejledersamtaler landsplan Ca. 80 % af udd. søgendehar haft en introduktionssamtale Ca. 40 % af udd. søgende angiver der ikke er nogen plan for vejledersamtalerne Ca. 60 % af de udd.søgende angiver den kliniske vejledning som tilfredsstillende Ca. 50 % af de udd.søgendeangiver vejledersamtalerne afholdes som planlagt Ca. 50 % af vejlederneangiver de ikke kan finde tid i arbejdstiden til samtalerne Vejledersamtaler Glem: introduktions-, justerings- og slutsamtale Levn fra tidsstyret uddannelse Ny anbefaling: LØBENDE SAMTALER behovsafhængig 1-2 per måned af minutters varighed VEJLEDERSAMTALEN SKAL OPFATTES SOM MUS FOR DEN UDD.SØGENDE

9 Vejledersamtaler Fælles ansvar mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende at samtalerne afholdes Uddannelsesstedet har ansvar for, at der er muligheder for afholdelse af samtalerne Det er den yngre læge, der udarbejder den skriftlige uddannelsesplan og samtalereferater/justeret uddannelsesplan, og sender kopi til hovedvejlederen og UAO Nogle foretrækker skabelon andre fritekst 1. Vejledersamtale Afstem forventningerne Gennemgåuddannelsesprogrammet og lav uddannelsesplanen Aftal altid næste møde (evaluering styrer læringen)

10 Vejledersamtaler Sikre krydspunkter i arbejdstiden Aftal samtaleområder relateret til evalueringen (skema?) Samtalen skal være formativ såbåde det faglige som det personlige udvikles Den summative del af evalueringen skal foregå løbende Skal give anledning til refleksionhos den uddannelsessøgende Hvorfor skal vi have vejledersamtalerne? Får den uddannelsessøgende til at gennemgåog sammenfatte læringsprocesserne Får den uddannelsessøgende til at reflektere konsolidere sin viden (læringen) giver mulighed for diskussion Giver grundlag for at vurdere den uddannelsessøgende Mulighed for at skabe en sammenhæng til næste uddannelsesplan/ophold Forebygger uhensigtsmæssige forløb

11 Hvorfor skal der karrierevejledes? Krav efter indførelsen af 4-års reglen SST s bekendtgørelse 4 i bekendtgørelse nr Det er den enkelte uddannelsessøgendes ansvar, at planlægge og opsøge de forskellige tilbud om karrierevejledning Det er en fortløbende proces fra afslutningen af medicinstudiet over KBU til de lægelige specialer SST om karrierevejledning En målrettet og koordineret karrierevejledning skal: hjælpe den uddannelsessøgende læge til at træffe det mest hensigtsmæssige specialevalg formindske frafald og begrænse omvalg af speciale Formålet med karrierevejledningen: at sikre den uddannelsessøgende læge får kendskab til og mulighed for at reflektere over forskellige karriereveje og karrieremuligheder ved behov får hjælp til at identificere alternative karrieremuligheder. oplysninger om indhold i og krav til de forskellige specialer

12 Hvilke aktører Information om specialevalg (arbejds - funktioner og vilkår, faglige profil, HU, fremtidig beskæftigelse i specialet): Dansk medicinsk selskab, de videnskabelige selskaber, YL, regionernes videreuddannelsessekretariaterne og udd. stederne Vejledning af udd.søgende læger: Udd.ansvarlige overlæger, vejledere Individuel vejledning: Videreuddannelsessekretariaterne, PUF/PKL, YL Informationer kan hentes Specialernes dag Faglige profil Det generelle kursus i vejledning Regionernes vejlederkurser Vejledning i karriereplanlægning skal være en del af vejledersamtalerne Afslag påhu-stilling skal efterfølges af individuel karrierevejledning

13 Hvornår Såtidligt som muligt! KBU-stillingen Introduktionsstillingen Ved afslag påhu Forslag til skema for karrierevejledning Mål, forventning Planer og ønsker: Patientgrupper Klinisk arbejde Forskning Undervisning/vejledning Administration Vagtbelastning/arbejdsbelastning Primær/sekundær sektor Svar Geografiske forhold/ønsker? Personlige forhold/helbredsstatus? Hvilke specialer kender du? Og hvor kan du fåkendskab/ søge oplysninger om hvad specialet kan give dig og hvad specialet kræver af dig? Hvad er vigtigst mht. specialevalg? Hvad er dine særlige kompetencer i forhold til speciale valg? Hvad er dine ulemper/barrierer i forhold til karriere valg? Tidsfaktor? Andre betragtninger?

14 Gruppearbejdet Vi har værktøjskassen, men vi har brug for hjælp til at finde dét værktøj -som kan gøre jeres hverdag nemmere!