Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Transkript

1 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling og frigørelse men vi er ikke i mål. Et af de områder, hvor vi må blive ved at kæmpe er på prostitutionsområdet. For mig er de centrale spørgsmål i prostitutionsdebatten: 1. Betragter man prostitution som et arbejde, eller som et socialt problem og et ligestillingsproblem? 2. Hvad tror man virker, hvis prostituerede skal beskyttes mod undertrykkelse og overgreb? 3. Ønsker man et samfund med mere eller mindre prostitution? Lad mig starte med det første. Og lad mig med det samme slå fast: jeg mener ikke, at prostitution er et arbejde. Prostitution er et socialt problem. Og prostitution er et problem for ligestillingen Sexindustrien er afhængig af social marginalisering og trafficking for at kunne fungere. Langt de fleste prostituerede (som hovedsageligt er kvinder) vælger ikke mellem et velbetalt og prestigefyldt arbejde og et liv i prostitution var året, hvor en af de mest sete dokumentarer på Danmarks Radio var historien om Bonnie. Udsendelsen rørte så mange mennesker, at danskerne i løbet af ingen tid havde samlet penge sammen til den pølsevogn, Bonnie så brændende ønskede sig. Bonnie fik mere end antydet i filmen, at hun var blevet seksuelt krænket i sin barndom, og at hun var afhængig af prostitution, som en måde at skade sig selv på.

2 Man taler meget om den prostitueredes frie valg. Havde Bonnie et frit valg? I hvor høj grad har andre prostituerede et frit valg? Jeg tror ikke på myten om den lykkelige luder. Dertil har jeg hørt for mange fortællinger fra overlevere fra prostitutionsmiljøet. Der er for mange kvinder, som er handlet eller på anden måde tvunget ind i prostitution. Og der er for mange kvinder, som er blevet misbrugt eller har ar på sjælen til, at det giver mening at tale om et frit valg Undersøgelser har vist, at en stor del af de mænd, som opsøger prostituerede ikke interesserer sig for, om der er tale om en handlet kvinde. Gad vide om de så bekymrer sig om, hvorvidt kvinder frivilligt har valgt det? De kvinder, der måske frivilligt har valgt at gå ind i prostitution, opdager ofte for sent, hvor ødelæggende processer, de udsætter sig selv for. De risikerer bl.a. at miste muligheden for at indgå i tætte relationer - og de bliver ofte udsat for vold og voldtægt, mens de er i prostitution. Et liv i prostitution udgør en stor risiko for posttraumatisk stress og skader på krop og psyke. I et land, hvor vi har stærke meninger imod vold i nære relationer og tvangsægteskaber bør vi også lægge afstand til et kunde-sælger afhængighedsforhold. Der er kvinder, som bliver i voldelige forhold eller vender tilbage til dem. Men vi har stadig en straffelov, som forbyder vold også i de nære relationer. Hvorfor er det så, at vi tillader den vold, som prostitution er? Udover at være et socialt problem er prostitution et problem for ligestillingen. I SF mener vi, at et samfund, hvor det ene køn har uhindret adgang til at købe sig til sex er et stort problem for ligestillingen. Vi skal og må gøre op med den seksualisering og objektgørelse af kvinders

3 kroppe, som foregår i prostitution, og som spreder sig til resten af samfundet, og til den måde vi omgås hinanden på som mennesker. Prostitution er med til at fastholde dominansunderkastelsesforholdet mellem mænd og kvinder. Det er kvinder, som skal stå til rådighed for mændenes behov og ønsker - og det uanset omkostningerne for kvinderne. Dynamikken mellem køber og sælger er bygget op om en illusion om, at kvinden nyder det (også selvom det er det 12. knald på samme dag), og at det er et udtryk for seksuel frigørelse. Men der er netop tale om en stor illusion. Vi mener ikke i SF, at det er en menneskeret, at man som mand skal kunne få opfyldt alle sine seksuelle behov. Vi mener, at sex skal være en nydelse - ikke en ydelse. Sex skal ikke være en handelsvare, hvor prostituerede eller handlede kvinder misbruges Nu til mit andet spørgsmål. Hvad virker, hvis prostituerede skal beskyttes mod undertrykkelse og overgreb? Fortalerne for afkriminalisering af alle aspekter af prostitution argumenterer med, at det vil bedre de prostitueredes forhold og begrænse vold. Prostituerede skal f.eks. have lov til at ansætte vagter og telefondamer. For mange lyder det som en rigtig god ide. I SF er vi af flere grunde uenige. Tyskland, Holland og New Zealand har anlagt en meget liberal holdning til prostitution. Man har fjernet rufferiparagraffen og legaliseret bordeldrift. Og det har ikke forbedret de prostitueredes forhold. Tværtimod. Antallet af handlede kvinder er øget voldsomt og omfanget af prostitution er meget stort. Alene i Tyskland estimeres det, at 1 million mænd hver dag køber sex af ca prostituerede. Samtidig med at menneskehandlen til disse lande slår rekord.

4 De nu lovliggjorte bordelejere anvender samme metoder som altid, bl.a. ved at kræve en stor del af kvindernes indtjening og udsætte dem for vold. New zealandske prostituerede fortæller, at volden mod dem er øget, for nu udsættes de også for vold fra bordelejerne. Tyske prostituerede presses på pris og sikkerhed, bl.a. i flatratebordeller, hvor de skal tilbyde alle former for ydelser - helst uden kondom - til mænd, der kan benytte alle de prostituerede, de vil - for 99 euro pr. aften. De millioner af kvinder, som verden over er handlet ind i prostitution får ikke bedre rettigheder af en fuld afkriminalisering. De bliver derimod nemmere at udnytte. Fordi det bliver alt for nemt for alfonser, ruffere og menneskehandlere at gemme sig bag titler som vagter, dørmand eller arbejdsgivere. Rufferiparagraffen er den eneste beskyttelse, prostituerede har mod, at andre tjener på deres prostitution uden den kan de uhindret udnyttes. Erfaringerne fra Holland og Tyskland viser også, at der nærmest ikke er nogle prostituerede, som danner fagforeninger. De såkaldte fagforeninger i de lande består hovedsagligt at arbejdsgivere og bordelejere! Men hvad så med tilsyn fra Arbejdstilsynet, vil det ikke hjælpe? Her vil jeg bare spørge: Hvilke retningslinjer for psykisk og fysisk arbejdsmiljø vil Arbejdstilsynet skulle følge op på? Hvor mange gange blowjobs eller analsex kan man f.eks. holde til? Hvilke arbejdsstillinger anbefales for ikke at få knæ- eller rygproblemer, og hvordan undgås, at arbejdet fører til inkontinens? Ikke et eneste af de lande, som har afkriminaliseret har formået at stoppe vold, drab, voldtægter, røverier og menneskehandel. Legaliseringen er mislykket. Derimod beskytter love som kriminaliserer køberne de prostituerede mod undertrykkelse og overgreb.

5 Sexindustrien er, som ordet siger, netop en industri. Den består af købere, sælgere og mellemhandlere. I SF mener vi, at dynamikken skal brydes ved indsatser på alle dele af sexindustrien. Ellers placeres ansvaret udelukkende hos den prostituerede. En industri fungerer efter det gode gamle princip om udbud og efterspørgsel. Vi skal derfor mindske efterspørgslen efter prostitution og derigennem gøre det mindre attraktivt at misbruge, udnytte og handle kvinder. Sverige var det første land, som forbød køb af sex. 10 år efter den svenske sexkøbslov kunne man se, at volden mod de prostituerede ikke var øget. Antallet af sexkøbere var blevet mindre. Kvindehandlen var stagneret. Omfanget af prostitution var stagneret. Politiets arbejde var blevet lettere, og det var blevet nemmere at forlade prostitution. Samtidig giver sexkøbsloven aktivt prostituerede mulighed for at anmelde sexkøbere, hvis de føler sig truet. Magten gives derved tilbage til den prostituerede. Og det leder mig hen til min tredje og sidste pointe: Vi skal have et samfund med mindre prostitution Det vigtigste er et forebygge, at kvinder (og mænd) ender i prostitution. At skabe et samfund, hvor prostitution ses som nedbrydende, kvindefjensk og un-cool. Vi ved fra Sverige, at en lov, som forbyder sexkøb netop skaber en holdningsændring i befolkningen - ikke mindst blandt unge mænd og kvinder. Derudover mener vi i SF, at prostituerede, som er i prostitution, eller gerne vil ud af det, skal hjælpes i langt højere grad, end det sker i dag. Der skal være bedre mulighed for revalidering og uddannelse, gratis psykologhjælp, gældseftergivelse og frit lejde hos told og skat og de sociale myndigheder

6 Jeg har ofte fået spørgsmålet: Men hvad med dem, der er glade og tilfredse med at være i prostitution? Med et forbud mod sexkøb, fjerner man jo kunderne og så rammer man de prostituerede. Til det vil jeg sige: I SF ønsker vi ikke at ramme den enkelte prostituerede, og vil heller ikke gøre det forbudt at sælge sex. Hele meningen med en sexkøbslov er jo at mindske efterspørgslen for vi ønsker mindre prostitution. Når jeg hører en historie som Bonnies, og når jeg hører fra de mange overlevere i prostitution er jeg ikke i tvivl: langt størsteparten af de prostituerede tager skade så lad os fokusere på dem. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er prostitution et socialt problem. Og det er et problem for ligestillingen. Og det er et problem, som er så ødelæggende for så mange kvinder, at vi skal bekæmpe det med al det, vi har - og som vi ved virker! Tak for ordet og god 8. marts.