farmaci FLERE KOMMUNALE AFTALER: Apoteker hjælper med medicinsikkerhed 06 JUNI 2013

Transkript

1 farmaci 06 JUNI 2013 FLERE KOMMUNALE AFTALER: Apoteker hjælper med medicinsikkerhed

2 kr * This? Or this? Det nye Rowa Smart -system. En stor lettelse for apoteker. Leveres hurtigt for kun kr * inklusive levering og installation. * uden moms Rendyrket effektivitet og økonomi: Rowa Smart -systemet. Måler kun 4,50 1,60 2,50 m, erstatter dine skuffesæt og har tilstrækkelig plads til mindre og mellemstore apotekers beholdninger. Fås hurtigt og monteres inden for tre dage. Yderligere oplysninger: Rowa Nordic A/S Tlf.:

3 INDHOLD FARMACI 06 JUNI INDHOLD AKTUEL KOMMENTAR 5 Standarder sikrer kvalitet MEDICINAFTALER 6 Kommuner opruster på medicinsikkerhed 12 Medicingennemgang skaber glæde PATIENTSIKKERHED I SVERIGE 16 Forringet patientsikkerhed i Sverige GENERALFORSAMLING Åbenhed har gjort en forskel 20 Fasthold fokus på kerneopgaverne 22 Uddrag af valgtaler til bestyrelsen 24 Nyt forslag vækker debat om medlemsdemokrati Foto: Jørgen True

4 Besøg os på Folkemødet og bliv klogere på danskernes brug af medicin. Apotekerne byder indenfor i Apoteltet. Vi har debatter om medicin, tests og quiz. Ved du eksempelvis, hvor mange smertestillende piller hver dansker spiser i løbet af sit liv? Torsdag kl : Rod i medicinskabet (debat) Apotekerne gennemførte over 500 medicingennemgange den 10. april. Gennemgangene afslørede mange og alvorlige problemer. Det går både ud over den enkeltes livskvalitet og koster samfundet dyrt. Apotekerforeningen, Danske Pensionister og Diabetesforeningen sætter fokus på medicin. Fredag kl : Medicinudfordringer i det nære sundhedsvæsen (debat) To ud af tre ældre bruger 6 lægemidler eller mere og op imod indlægges på grund af medicinfejl, der kan forhindres. Kan kommunerne håndtere de store medicinudfordringer, når patienter udskrives hurtigere? Apotekerforeningen sætter sammen med Dansk Sygeplejeråd og Københavns Kommune medicinudfordringerne i det nære sundhedsvæsen til debat. Fredag kl : Mini-lungedag Kender du dit lungetal? Apotekerforeningen sætter sammen med Lungeforeningen fokus på dine lunger. Kig forbi Apoteltet og få målt din lungefunktion, du kan også tale med apotekspersonalet om rygestop, astma, KOL og meget mere. Lørdag kl : Mini-diabetesdag Apotekerforeningen tilbyder sammen med Diabetes-foreningen tjek af dit blodsukker. Du kan også tage en test, der viser, om du er i risikogruppen for at udvikle type 2-diabetes. Lørdag kl : Medicinhåndtering på bosteder tid til handling! (debat) Danmarks Apotekerforening sætter sammen med Danske Handicaporganisationer udfordringerne med medicinsikkerhed på botilbud til debat. Hvordan sikrer vi, at nogle af de svageste borgere får den rette lægemiddelbehandling? Alle dage: Quiz og tests Besøg Apoteltet Kirkegade Allinge

5 AKTUEL KOMMENTAR FARMACI 06 JUNI Standarder sikrer kvalitet I 2009 var apotekssektoren den første sektor i det danske sundhedsvæsen til at implementere Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Det var et vigtigt skridt i retningen af at øge en i forvejen høj kvalitet ude på apotekerne. Apotekerne har altid arbejdet med kvalitet og kvalitetsstyring. Dengang apotekernes primære opgave var at fremstille medicin, var det jo helt essentielt at sikre kvaliteten af medicinen og at kunne dokumentere, at den var fremstillet på den korrekte måde. Vi var flittige til at arbejde efter de forskellige ISO-certificeringer, dengang de var førende på området. Allerede i 2006 besluttede Apotekerforeningens bestyrelse, at vi ville tilslutte os DDKM, der på det tidspunkt endnu var i sin vorden. I 2008 var flere apoteker med til at pilotteste DDKM, før systemet blev introduceret til hele sektoren. I dag er cirka 90 procent af alle apoteker akkrediteret. skyld. Det skal vi som apotekere være bevidste om, så vi ikke lukker en papirtiger indenfor. Men de senere års erfaringer har vist, at DDKM samlet set er et godt kvalitetssystem og har høj værdi for det enkelte apotek. DDKM er vigtig for sammenhængen mellem apotekerne og det øvrige sundhedsvæsen. Modellen er med til at styrke patientsikkerheden og er helt sikkert også godt for den oplevelse, borgerne får på apoteket. Apotekerne i Danmark gennemfører hver dag tusindvis af ekspeditioner. Hver enkelt patient er forskellig, og alligevel er der mange rutiner på apoteket, der skal være styr på. Når målinger fra Megafon igen og igen viser, at danskerne bakker massivt op om apotekerne, så tror jeg også det skyldes, at vi altid har arbejdet intensivt med kvalitetssikring og kan levere på højt niveau. Så det bliver vi ved med! Nu er 2. version blevet udrullet til apotekerne. Det indebærer en styrkelse i forhold til at kunne arbejde med de enkelte kvalitetsparametre indenfor de forskellige standarder. Vi er løbende opmærksomme på, om standarderne passer til den virkelige verden. Det er altid sundt at forholde sig kritisk til enhver form for kvalitetsmodel, så man ikke registrerer for registreringernes egen Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening

6 6 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening og de organisationer, der repræsenterer medicinbrugerne, bifalder det øgede samarbejde med apotekerne Af Peter Starup og Rikke Gundersen, freelancejournalist. Landets kommuner er for alvor begyndt at få øjnene op for apotekernes kompetencer i forsøget på at gøre noget ved de massive medicinproblemer i især ældre- og socialsektoren. Siden starten af 2012 har apoteker i 40 kommuner landet over hjulpet med til at øge medicinsikkerheden på især plejehjem og botilbud. Udviklingen er en udløber af de seneste års stigende opmærksomhed omkring omfanget af medicinrelaterede problemer. I forbindelse med offentliggørelsen af en rapport om medicinsikkerhed på botilbud og plejehjem sidste år konkluderede Sundhedsministeriet, at Ledelser og personale på botilbud og plejehjem har behov for større viden om medicinering, og at vejledningerne på området ofte ikke bliver fulgt. I mange tilfælde bliver der ikke udarbejdet en plan for behandlingen, og der foreligger ikke en plan for systematisk vurdering af effekt, bivirkninger eller komplikationer. Behov for ambitiøs indsats Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved, at der er behov for en mere ambitiøs indsats for at øge medicinsikkerheden. De massive medicinproblemer koster samfundet milliarder af kroner og har enorme omkostninger for den enkelte medicinbruger. Det gælder især nogle af de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Så det burde være en selvfølge, at kommunerne sætter systematisk ind overfor problemerne, og det er den udvikling, der er ved at komme i gang nu, siger Niels Kristensen, formand, Danmarks Apotekerforening. Det samme budskab lyder fra Lotte Stig Nørgaard, som er lektor på Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Vi har i flere år råbt op om, at der er behov for nye aktører i forhold til sikker lægemiddelanvendelse. Alle tal viser, at der er mange utilsigtede lægemiddelhændelser, og 40 procent af dem kunne være forebygget hos den ældre del af befolkningen, hvis andre aktører havde været en del af processen, siger hun.

7 MEDICINAFTALER FARMACI 06 JUNI Danmarkskortet viser de kommuner, hvor der i 2012 har været samarbejde om medicinsikkerhed mellem apotek og kommune eller institutioner (mørkegrønt) og de kommuner, hvor der er kommet samarbejde i gang i 2013 (lysegrønt).

8 8 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER CITAT Vi ville give beboerne en bedre livskvalitet ved i højere grad at sikre, at de får den optimale medicin. Nogle gange kan apotekerne for eksempel se, at der kan reduceres i antallet af præparater, som de ældre får. Det kan give dem et bedre liv. Samtidig kan vi måske undgå indlæggelser, som kan forebygges ved, at de får den optimale medicin. Helge Kallesøe Hansen, afdelingschef for Pleje og Sundhed Drift i Gentofte Kommune. Økonomi og trivsel I de kommuner, Farmaci har været i kontakt med, er samarbejdet med apotekerne motiveret af et ønske dels om at få bedre styr på den enkelte borgers medicin af hensyn til den enkeltes trivsel, og dels om at sætte en prop i stigende udgifter i forbindelse med medicineringsfejl. I slutningen af 2012 indledte Gentofte Kommune et pilotprojekt, hvor de lokale apoteker gennemgår beboernes medicin på plejehjemmet Ordruplund. Vi ville give beboerne en bedre livskvalitet ved i højere grad at sikre, at de får den optimale medicin. Nogle gange kan apotekerne for eksempel se, at der kan reduceres i antallet af præparater, som de ældre får. Det kan give dem et bedre liv. Samtidig kan vi måske undgå indlæggelser, som kan forebygges ved, at de får den optimale medicin. Det er en fordel for den enkelte og giver også færre udgifter til kommunen, da kommunen er med til at betale for de borgere, som bliver indlagt, siger Helge Kallesøe Hansen, afdelingschef for Pleje og Sundhed Drift i Gentofte Kommune. I KL er formand for Social- og Sundhedsudvalget, Anny Winther, ikke i tvivl om, at apotekernes kompetencer kan gøre en positiv forskel for de medicinbrugere, kommunerne har ansvaret for. Der er rigeligt med kokke så at sige, forstået på den måde, at der er mange faggrupper involveret på for eksempel plejehjem og botilbud. Medicinbrugerne er desuden i berøring med mange faggrupper i resten af sundhedssektoren. Her er der gode muligheder for at sætte ind med apotekernes kompetencer i form af uddannelse, opkvalificering og i det hele taget fokus på sikkerhed og kvalitet, siger Anny Winther. Hun understreger dog, at uanset hvilke faggrupper, der bidrager til medicinsikkerheden på kommunernes områder, så må der ikke opstå tvivl om, at ansvaret i sidste ende ligger hos lægerne. Sikkerhed for alle Det er op til den enkelte kommune at håndtere medicinsikkerheden, og ud over Farmacis opgørelse over samarbejder med apotekerne findes der ikke et overblik over kommunernes indsatser. Derfor ser Ældre Sagen det stigende antal samarbejder med apotekerne som en positiv udvikling, men opfordrer samtidig til en ambitiøs indsats for medicinsikkerhed i alle landets kommuner. Det handler om at få mest mulig patientsikkerhed, og i Ældre Sagen opfordrer vi til, at uanset bopæl, så skal der være styr på medicinen for patienterne og særligt for de, som ikke selv har ressourcer til det, skal der være nogen, som sørger for, at det er den rette medicin til den rette patient, siger seniorkonsulent Mirjana Saabye fra Ældre Sagen. Især på ældreområdet er problemerne velbelyste. Ifølge lektor Lotte Stig Nørgaard er der blandt ældre dobbelt så mange utilsigtede lægemiddelhændelser som i resten af befolkningen. Men hun er ikke i tvivl om, at der tilsvarende er et stort behov for øget medicinsikkerhed på socialområdet. I et projekt fra Københavns Universitet kiggede vi på medicin hos beboerne på et enkelt botilbud og fandt intet mindre end 11 lægemiddelrelaterede problemer per patient. Det tal er meget højt. Faktisk så højt, at vi måtte gå tilbage og dobbelttjekke det for at være helt sikre på tallet, siger Lotte Stig Nørgaard. Samme opfattelse møder man i Danske Handicaporganisationer. Her efterlyser formand Stig Langvad en mere ambitiøs indsats for medicinsikkerheden på landets botilbud.

9 Super festival. Men intet bad i sigte. Har heldigvis en god løsning med i tasken. Vivag Feminin intimservietter - mild og skånsom løsning når det passer dig Når en mild intimsæbe og rindende vand ikke er inden for rækkevidde, passer Vivag Feminin intimservietter godt på den sarte hud ved underlivet. De sikrer, at huden ikke udtørrer og giver dig en frisk og ren fornemmelse. Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Læs mere om Vivag Feminin intimservietter på vivag.dk Astma-Allergi Danmark

10 10 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER Der hersker ingen tvivl om, at der er ulighed i det danske samfund, når det gælder adgang til sundhedsydelser, og at personer bosiddende i botilbud er yderst marginaliserede. Samtidig ved vi, at hvis der sættes fokus på problemstillingerne med den rette positive tilgang og den nødvendige faglighed, så er det muligt at bryde med uligheden, hvilket vi blandt andet har konkrete erfaringer med i nogle kommuner, hvor der har været fokus på forbrug af medicin til personer med udviklingshæmning. Når vi gør os nogle gode erfaringer, burde vi straks tage initiativ til at implementere de nødvendige initiativer dér, hvor der er behov, siger Stig Langvad. Flere skal med Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen, håber, at de mange kommuner, hvor der allerede findes samarbejder, kan få flere kommuner til at få øjnene op for apotekerne som en god samarbejdspartner i indsatsen for bedre medicinsikkerhed. Kommunerne er i disse år ved at finde deres fodfæste i de opgaver på sundhedsområdet, som fulgte med kommunalreformen. Medicinsikkerhed er en af opgaverne. Jeg synes ikke, at man bruger skatteydernes penge optimalt, hvis hver enkelt kommune skal opfinde en måde at tage hånd om problemerne på helt forfra. Apotekerne har kompetencerne og ressourcerne til at sætte ind her og nu, og vi kan tilpasse os behovene i de enkelte kommuner, siger Niels Kristensen. Den tanke er ikke KL fremmed: Der er helt sikkert brug for undervisning af personalet, medicingennemgang og i det hele taget en opkvalificering, og når det er de redskaber, farmaceuterne ligger inde med, så er det positivt, at apotekerne i højere grad kommer på banen, siger Anny Winther, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg. Fakta om apoteket og medicinsikkerhed Apotekets fire vigtigste ydelser i forbindelse med kommunernes indsats for medicinsikkerhed er medicingennemgang, kvalitetssikring, undervisning af plejepersonale og undervisning af patienter. Medicingennemgang: I en farmaceutisk gennemgang af borgerens medicin, er der fokus på lægemiddelrelaterede fund såsom compliance, bivirkninger, interaktioner, uhensigtsmæssig medicinering eller overmedicinering. For at sikre den bedst mulige lægemiddelbehandling for borgeren vurderes desuden for eksempel aktuelt anvendte lægemiddelformer, håndtering og opbevaring af lægemidler samt behov for hjælpemidler til medicinindtagelse. Kvalitetssikring: Ydelsen består af rådgivning rettet mod det lokale plejehjem/hjemmepleje/botilbud. Farmaceuten vurderer enhedens lokale instrukser om medicinhåndtering i forhold til gældende lovgivning. Enheden kan derefter få støtte til forbedringer af instrukserne og eventuel undervisning af personale i kvalitetssikring af medicinhåndtering. Rådgivningen tilrettelægges i samarbejde med lederen på enheden. Undervisning af plejepersonale: Apotekerne underviser personale i almen farmakologi, lægemiddel former, patientsikkerhed og specielle farmakologiske emner. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med lederne

11 MEDICINAFTALER FARMACI 06 JUNI Tørre øjne? Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed Klinisk testet! R tearsagain Behandler tørre øjne - enkelt og effektivt Foto: Jørgen True tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget. tearsagain kan anvendes: fra plejecentre og hjemmeplejen på baggrund af afdækning af målgruppens behov og ønsker til form og emner. Undervisningen tager desuden udgangspunkt i de præparater, som anvendes af beboerne. Undervisning af patienter: Apoteket tilbyder at medvirke i kommunernes patientuddannelsesprogrammer. Undervisning af patienter tager udgangspunkt i den enkelte kommunes behov og omfatter for eksempel gennemgang af de lægemidler, der benyttes, anvendelse og husketeknikker. Der er mulighed for, at kronikerne får svar på deres spørgsmål om medicin, bivirkninger og håndtering af disse. forandringer *Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf Godt at vide: % af alle, der lider af tørre øjne, har en defekt i lipidlaget 2. 8% har isoleret en høj fordampning i det vandige lag, og har derfor behov for øjendråber i vandig form % har brug for en kombination Apotekets varenr * Kun 1 gratis prøve pr. apotek Yderligere info: ABIGO Pharma A/S - Kundeservice:

12 12 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER Medicingennemgang skaber glæde Beboerne på plejehjemmet Ordruplund i Charlottenlund har fået gennemgået deres medicin af farmaceuterne fra de lokale apo- af beboerne, men også personalet har fået gavn af farmaceuterne Af Rikke Gundersen, freelancejournalist. Foto: Jørgen True 98-årige Gudrun Baaner og afdelingssygeplejerske Kathrine Fog Schou, plejehjemmet Ordruplund. Gudrun Baaner sidder i sin sofa på det lyse værelse for enden af gangen på plejehjemmet Ordruplund i Charlottenlund. Det banker på døren. Ind kommer afdelingssygeplejerske Kathrine Fog Schou. Hun sætter sig ved siden af Gudrun og snakker lidt. Fra Gudruns daglige pillebakke tager hun aftenpillen og lægger i den ældre dames rynkede hånd. Den 98-årige dame fører selv pillen op til munden og skyller den ned med et glas vand. Medicinudleveringen til beboerne på Ordruplund er en rutine, som længe har fundet sted tre gange dagligt. Og sådan er det fortsat. Men der er dog sket en forandring, som har skabt glæde for Gudrun. Hun får mindre medicin end tidligere. Selvom hun fejler det samme. Den 98-årige dame har ligesom de andre beboere på plejehjemmet fået gennemgået sin medicin af en farmaceut fra et af de lokale apoteker for at sikre, at hun får den optimale medicin. Det sker som et led i en aftale, som Gentofte Kommune har indgået med de lokale apoteker. Jeg kunne ikke lide de lange grønne piller, så det passer mig godt, at de er væk, siger den smilende Gudrun Baaner. Den grønne pille var vanddrivende medicin, som Gudrun fik ved frokosttid. Den gjorde, hun havde svært ved at finde ro, fordi hun skulle på toilettet hele tiden, fortælle sygeplejersken. Nu er den blevet erstattet af en anden mindre kraftig pille, som hun får tidligere på dagen. Det er ikke kun Gudrun, som er glad for medicingennemgangen. Foreløbig er der seks beboere, som har fået ændret i deres medicin. Resultaterne tyder på, at den almene trivsel er blevet bedre. Ved nogen har vi set, at lysten til at deltage i sociale arrangementer er øget, fordi de sover ordentligt. Andre har fået mere appetit, fordi de ikke har kvalme. Og for nogen har det betydet færre smerter, fortæller Kathrine Fog Schou om de effekter, som hun har observeret hos nogen af beboerne. Og de resultater forventer hun også vil ske hos flere af de andre beboere, når deres medicin bliver ændret.

13 MEDICINAFTALER FARMACI 06 JUNI CITAT Dialogen med farmaceuterne har nuanceret min egen generelle viden. Jeg har fået svar på mange af de spørgsmål, som jeg havde, om, hvilke præparater der passer sammen, og kan nu bedre gå ind i en faglig dialog med lægerne. Kathrine Fog Schou, afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Ordruplund Samarbejder om ændringer Projektet er en proces, som startede i slutningen af sidste år. Apotekerne i Gentofte Kommune henvendte sig til kommunen for at lave et projekt om medicingennemgang med plejehjemmene i kommunen. Og her er Ordruplund blevet et pilotprojekt, fortæller forstander Marianne Løvdahl. Det går ud på, at farmaceuterne stiller deres ekspertise til rådighed. De ved rigtig meget om det medicinske område, og vi kender beboerne rigtig godt, men er mere generalister på det medicinske område, siger forstanderen. Sygeplejerskerne har for hver beboer udfyldt et symptomskema, hvor de har skrevet ned, hvordan de oplever beboerne, og hvilke symptomer de har. Sammen med beboernes sygdoms- og medicinpapir har de sendt skemaerne til apotekerne, fortæller Marianne Løvdahl. Når farmaceuterne har gennemgået papirerne, kommer de til Ordruplund og har en samtale med en sygeplejerske om den enkelte beboer. Farmaceuterne har kigget på hver enkelt beboers papir og set, om der er dobbeltmedicin. Om der er unødvendig eller manglede medicin. Eller om der er noget, som har en skidt effekt, som kan tages fra eller erstattes af noget andet. Derudfra drøfter vi, om det kan være hensigtsmæssigt at lave nogle ændringer, siger Kathrine Fog Schou. Efterfølgende kontakter sygeplejersken den enkelte beboers praktiserende læge med forslag til ændringer, da det er dem, som har ordinationsretten. Min mor er mindre fjern Katrine Fog Schou forsætter rundt med medicinen til de andre beboere. På stue 17 bor Birthe la Cour, som også har fået reduceret medicinen. Hun har taget sig en middagslur, men hendes datter Dorthe la Cour er ikke i tvivl om, at medicinreduceringen har været gavnlig for hendes mor. Min mor er dement, men jeg synes, hun er mindre fjern nu. Hun er knap så omtumlet, som hun har været tidligere og er blevet mere nærværende, siger datteren og fortsætter: Jeg ved, at hun har ubehag ved at synke mange tabletter, så når der er blevet færre af dem, er det mindre ubehageligt for hende, siger Dorthe la Cour. Efter medicinudleveringen går sygeplejersken hen til medicinrummet og gør morgendagens medicinkasse klar. Fra det aflåste medicinskab tager hun en doseringsæske til hver beboer og putter ned i en grøn kasse. I starten var hun lidt irriteret over alt det papirarbejde, som projektet medførte. Men det er klart blevet opvejet af fordelene, fortæller Kathrine Fog Schou, som også selv har fået noget ud af projektet. Dialogen med farmaceuterne har nuanceret min egen generelle viden. Jeg har fået svar på mange af de spørgsmål, som jeg havde, om, hvilke præparater der passer sammen, og kan nu bedre gå ind i en faglig dialog med lægerne, siger hun. Og når personalet har spørgsmål til Gudrun, Birthe eller en af de andre beboeres medicin fremover, kan de altid ringe til farmaceuterne, fortæller forstanderen. Vi har fået nye venner. Nu kender vi farmaceuterne rigtig godt, så hvis vi har noget at spørge om, ringer vi bare til dem. Det er nemmere, når man kender hinanden, siger Marianne Løvdahl.

14 14 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER Foto: Jørgen True Eksempler på medicinsamarbejder: Færre utilsigtede hændelser Odder Apotek skal hjælpe personalet i Odder Kommune med at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser Odder Kommune samarbejder med Odder Apotek om undervisning af alle medarbejdere, som er i berøring med medicinadministration. Medicin indgår som et selvstændigt område i kommunens eget kompetenceudviklingsprogram, og samarbejdet med apoteket skal sikre, at alle er helt med på den nødvendige viden. Det er en indsats, der blandt andet kan måles på, at Odder Kommune har den laveste genindlæggelsesfrekvens i Region Midtjylland. Vi vil gerne sikre, at vi har den nyeste viden på medicinområdet til gavn for den enkelte borger. Personalet er godt rustet i forvejen, og med samarbejdet med apoteket vil vi gerne sikre et ekstra løft. Vi kan blandt andet se en konkret forbedring i forhold til inhalationsmedicin, og på sigt håber vi, at vi kan aflæse vores fokus på medicin direkte på antallet af utilsigtede hændelser. - Ældrechef Anne Juul Sørensen, Odder Kommune. Menneskelige og økonomiske omkostninger Esbjerg Kommune gennemfører et kvalitetsløft på medicinområdet. Det skal minimere både menneskelige og økonomiske omkostninger ved medicinrelaterede problemer Esbjerg Kommune samarbejder med Esbjerg Jerne Apotek om undervisning. Apoteker Anne Kahns har afholdt et kursus i farmakologi for i alt 200 sygeplejersker. Esbjerg Kommune er i gang med et kvalitetsløft på medicinområdet. Især ældre borgere, som bliver udskrevet fra sygehusene, er ofte komplekse at behandle. Derfor havde vi et behov for kompetenceudvikling, og vi kender i forvejen apoteket for en stor viden om især ældres medicin. Målet er at undgå fejl, som fører til genindlæggelser, fordi det både har store økonomiske og menneskelige omkostninger. Men det handler også om at sikre, at den enkelte borger får den optimale effekt af medicinen. - Distriktschef for Sundhed og Omsorg Jane Klemmentsen, Esbjerg Kommune Apoteker skal bidrage til øget patientsikkerhed Antallet af genindlæggelser i Vordingborg Kommune skal nedbringes, og det skal blandt andet medicingennemgang bidrage til Vordingborg kommune har senest samarbejdet med apoteket i Stege om medicingennemgang for at sætte ind overfor de lægemiddelrelaterede problemer blandt borgerne. Vi har valgt at benytte apoteket til medicingennemgang for at øge patientsikkerheden i forbindelse med medicinering, således at der eventuelt minimeres i præparaterne med det til følge, at borgeren får færre bivirkninger, og at der ikke skal gives medicin så ofte måske. Derudover har vi en proces i gang med at undgå uhensigtsmæssige genindlæggelser, hvor en medicingennemgang er en af indsatserne, da vi ved, at polyfarmaci bidrager til hyppige indlæggelser. - Fagspecialist for uddannelse og kompetenceudvikling Charlotte Nielsen, Vordingborg Kommune

15 MÅNEDENS CASE FARMACI 06 JUNI MÅNEDENS CASE Maj 2013 Emne: Behandling af diarrésymptomer Fokuseret rådgivning Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet. Månedens case skrives på skift af farmaceuterne Pernille Prip Beier og Tina Hoby Andersen og kan findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til [email protected] eller tan@ apotekerforeningen.dk. Case om behandling af diarrésymptomer: og fortæller, de skal rejse rundt i Sydøstasien. De ønsker at have noget med til at stoppe en eventuel diarré. de skal rejse sammen med nogle venner, som eventuelt også vil kunne få brug for lægemidlet. Rådgivning til kunden inden opstart af behandling med peristaltikhæmmende midler: ikke anvendes kun kortvarigt i nødstilfælde som f.eks. lige før en flyrejse. Loperamid forlænger formentlig sygdomsperioden, da peristaltikhæmningen gør, at patogene mikroorganismer tilbageholdes unødigt i tarmen i længere tid. 1 ber, blod eller slim i afføringen. dicin mod HIV/AIDS (ritonavir), uregelmæssig hjerterytme (quinidin), svamp (ketoconazol/ itraconazol), forhøjet indhold af fedt i blodet (gemifibrozil) eller ufrivillig natlig vandladning (desmopressin). Rådgivning til kunden vedrørende peristaltikhæmmende midler: Startdosis for voksne er 2 tabletter (4 mg), hvorefter der tages 1 tablet efter hver løs afføring dog højest 8 tabletter i døgnet. Lægemidlet hæmmer tarmens bevægelser og øger dens optagelse af vand, så afføringen bliver fastere og ikke så hyppig. Da lægemidlet kun behandler symptomer på diarré, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at behandle selve årsagen til diarréen. Hvis der ikke drikkes tilstrækkeligt med væske. Hvis symptomerne bliver ved eller bliver værre. hjulpet indenfor 48 timer. Hvis maven bliver udspilet. se, kvalme, luft i maven, hovedpine og svimmelhed. Der kan opleves træthed og døsighed, hvilket også kan skyldes selve diarréen, hvorfor der ikke bør betjenes maskiner eller køretøjer, hvis disse symptomer opleves. Rådgivning til kunden vedrørende væsketilførsel: og det er derfor af stor betydning at sørge for at få drukket rigeligt med væske. rette mængder (½ teskefuld bordsalt og 3 spiseskeer sukker i 1 liter vand1) eller brug af Revolyt Nutrition pulver til opløsning. Kilder: 1 Nielsen OH, Kjeldsen HC, Danmarks Apotekerforening

16 16 FARMACI 06 JUNI 2013 PATIENTSIKKERHED I SVERIGE Forringet patientsikkerhed i Sverige Illustration: Colourbox Patientsikkerheden i Sverige er blevet ringere efter liberaliseringen af apotekerne. Det viser ny svensk forskning Af Berit Viuf, freelancejournalist Personalet på de svenske apoteker føler sig ikke længere så trygge ved tanken om selv at være kunde på deres eget apotek, som de gjorde inden liberaliseringen i Det viser tal i en endnu ikke offentliggjort rapport udarbejdet af lektor på KU Farma Sofia Kälvemark Sporrong og Annika Nordén-Hägg fra Uppsala Universitet. Det er lidt skræmmende, at det er personalets egen opfattelse, at patientsikkerheden er faldet. Det er jo personalet, der forvalter patientsikkerhed til daglig, og når netop de føler, at sikkerheden er blevet mindre, er det bekymrende, mener Sofia Kälvemark Sporrong. Det er især arbejdsmiljøet, der er kommet under pres efter liberaliseringen. Der er kommet flere apoteker til, men antallet af farmaceuter per apotek er faldet. Det har betydet, at en voksende del af apotekspersonalet føler, at bemandingen er utilstrækkelig på deres arbejdsplads, og at de mangler opbakning fra ledelsen i deres daglige arbejde. Det giver stress og frygt for, at eventuelle fejl ikke bliver fanget, inden kunden forlader apoteket igen. Velfungerende rapporteringssystem ophørt Den svenske regering opsatte fire mål med apoteksreformen: mere effektivitet, større tilgængelighed, priskonkurrence og opretholdelse af sikker brug af lægemidler. Det er dog i praksis næsten udelukkende faktorer som økonomi, ejerskab og nemmere adgang til apoteker, der har drevet beslutningsprocessen, vurderer Sofia Kälvemark Sporrong: Omorganiseringen har handlet meget om økonomi, men apoteksvirksomhed er en del af sundhedssektoren, så det er meget ærgerligt, at man ikke har taget aspekter som patientsikkerhed mere alvorligt i forbindelse med organiseringen, siger hun. Den eneste måde, patientsikkerheden er blevet tilgodeset på, er et formaliseret krav om, at der på alle apoteker skal oprettes en specialfunktion, så en ansat er ansvarlig for, at forretningerne lever op til en ræk- -

17 PATIENTSIKKERHED I SVERIGE FARMACI 06 JUNI CITAT Omorganiseringen har handlet meget om økonomi, men apoteksvirksomhed er en del af sundhedssektoren, så det er meget ærgerligt, at man ikke har taget aspekter som patientsikkerhed mere alvorligt i forbindelse med organiseringen. Sofia Kälvemark Sporrong, lektor på KU Farma. Sofia Kälvemark Sporrong, lektor på KU Farma. Foto: Julie Winther Bengtson. jer, som det øvrige apotekspersonale har benyttet sig af, blevet nedprioriteret. For eksempel er det eksisterende nationale webbaserede indberetningssystem for fejldispensering ikke længere i brug. Det er meget kedeligt, at et system, der fungerede, ikke længere benyttes, mener Sofia Kälvemark Sporrong og understreger, at apotekssektoren stadig er i en forandringsproces som betyder, at det endnu er svært for alvor at vurdere følgerne af liberaliseringen. Mindre forskning om apotekspraksis I forbindelse med liberaliseringen nedlagde Apoteket AB samtidig sin forskningsafdeling. Det betyder, at den forskning, der laves om apotekspraksis, er blevet stærkt begrænset. Apoteket AB havde tværgående forskning om både apotekspraksis og klinisk farmaci, og nedlæggelsen har betydet, at der bortset fra nogle enkelte forskningsprojekter ikke længere forskes i disse emner i Sverige, forklarer Sofia Kälvemark Sporrong. Hun efterlyser flere udredninger, som ser nærmere på følgerne af reformen. Nedlæggelsen af forskningsafdelingen under Apoteket AB svarer til, hvis apotekernes forsknings- og uddannelsescenter, Pharmakon, nedlagde deres forskningsafdeling i Danmark. Spørgsmål om patientsikkerhed Der findes meget få studier, der kan give et sammenligningsgrundlag for patientsikkerhed i Sverige før og efter liberaliseringen af apotekssektoren. Resultaterne i rapporten Patient safety in Swedish community pharmacies after reregulation of conditions baserer sig på en undersøgelse fra foråret 2008 blandt svenske apoteker, hvor apoteksansatte udfyldte et spørgeskema, der handlede om kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsforhold. Fire spørgsmål om patientsikkerhed blev gentaget i en undersøgelse fra den svenske myndighed Statskontoret i 2011, to år efter liberaliseringen, og svarene på de identiske spørgsmål blev sammenlignet. Eksempler på spørgsmålene er: Jeg vil føle mig tryg ved at være kunde her på apoteket ,6 % ,6 % Et fald på 14 procentpoint Dispenseringsfejl bliver behandlet korrekt på dette apotek ,1 % ,8 % Et fald på 10,3 procentpoint Der er medarbejdere nok til at servicere antallet af kunder ,7 % ,6 % Et fald på 7,1 procentpoint

18 18 FARMACI 06 JUNI 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Åbenhed har gjort en forskel Det forgangne år har kastet et bedre lys over apotekssektoren, fastslog formand Niels Kristensen i bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i maj. Befolkningen og ikke mindst politikerne har fået et bedre kendskab til apotekets rolle i sundhedssektoren. Men der har også været sten på vejen Af Peter Starup. Foto: Peter M. Madsen Indsatsen for at påvirke den politiske proces omkring den forestående modernisering af apotekssektoren har præget både apotekerne og Danmarks Apotekerforening i det foreningsår, som formand Niels Kristensen samlede op på i bestyrelsens beretning på årets generalforsamling. Han fremhævede sektorens fælles front i indsatsen for at sikre så højt et vidensniveau som muligt om apotekets rolle i befolkningen og på Christiansborg. De har set, hvordan vi ude på apotekerne hver dag bruger vores kompetencer til at give medicinbrugere et godt liv. De har også set, hvor vigtige opgaver vi kan løse med for eksempel medicingennem gang og undervisning. De har set, hvor billig medicin vi sikrer danskerne, og de har set, hvor forankrede vi er i sundhedsvæsnet, sagde Niels Kristensen fra talerstolen. Formanden pegede på, at den samme ambition lå bag den informationskampagne, som i blandt andet aviser og i reklamefilm på tv satte apotekets rolle til debat. Øget kendskab til sektoren Målet var at få debatten højere op på dagsordenen i danskernes bevidsthed og i mediernes bevidsthed. Hvis ingen var opmærksomme på den politiske proces, så ville vi heller ikke få en reel debat om emnet. Den debat fik vi, og derfor synes jeg godt, vi kan konstatere, at vi kom i mål med filmene. For debatten skabte grundlaget for at øge kendskabet til vores bud på en moderniseret apotekssektor, sagde Niels Kristensen. Bestyrelsens beretning fremhævede blandt andet politikudspillet Fremtidens apotek, som har bidraget til at fastslå apotekernes rolle i sundhedssektoren og tydeliggøre ambitionerne om i endnu højere grad at bringe apotekets kompetencer i spil. Indsatsens betydning for indholdet i en kommende modernisering kendes først, når regeringens udspil bliver fremlagt, men Niels Kristensen lagde ikke skjul på, at han håber på politisk mod til at bruge sektorens kompetencer endnu bedre. På vores område er en modig politik at føre apotekerne længere ind i sundhedssektoren. Det vil være den nødvendige politik for vores kunder kronikerne såvel som den almindelige medicinbruger. Og det vil være den nødvendige politik for samfundet, sagde han. Niels Kristensen understregede desuden, at de mange elementer i strategiarbejdet og apotekernes

19 GENERALFORSAMLING 2013 FARMACI 06 JUNI Formand for Danmarks Apotekerforeningen Niels Kristensen under sin fremlæggelse af bestyrelses beretning. På vores område er en modig politik at føre apotekerne længere ind i sundhedssektoren. Det vil være den nødvendige politik for vores kunder kronikerne såvel som den almindelige medicinbruger. Og det vil være den nødvendige politik for samfundet, sagde formanden om politikudspillet Fremtidens apotek. ambitiøse tilgang til strategien har været af uvurderlig betydning. Det ville sikkert være lettere at finde opbakning til en liberalisering af apotekssektoren, hvis vi ikke selv var optaget af samfundets forventninger til os og af at finde gode svar på danskernes udfordringer med medicin, sagde Niels Kristensen. Muligheder og opgaver Modernisering har dog langt fra været det eneste, der har præget det seneste år i apotekssektoren. Resultaterne på en række områder har været med til at skubbe sektoren i den rigtige retning, fremgik det af beretningen. Formanden pegede på, at bruttoavanceaftalen, som blev indgået med Sundhedsministeriet omkring nytår, ud over ren økonomi også indeholder en række elementer, som bidrager til medicinsikkerheden, for eksempel at der skal øget fokus på medicin på landets bosteder. Det er et tegn på, at ministeriet tager apotekerne og deres kompetencer alvorligt, når de beder os om at stå for et projekt af denne type, sagde Niels Kristensen. Han fremhævede også de foreløbige resultater af overenskomstforhandlingerne (forhandlingerne var ikke afsluttet ved redaktionens slutning), fordi overenskomsterne formentlig vil give apotekerne bedre vilkår for at holde længere åbent. Årets vanskeligheder Beretningen om det forgangne år var dog ikke uden første var det svært at komme udenom udrulningen af det nye apoteksnet, som nu forløber planmæssigt, men som især for nogle har været anledning til hovedbrud og frustration. Det er en proces, som bestyrelsen og sekretariatet tager meget alvorligt, understregede formanden. Vi bruger det til at sikre os så godt som muligt mod lignende hændelser. Og vi bruger det til at sikre det bedst mulige beredskab i tilfælde af lignende hændelser, sagde Niels Kristensen. også fyldt en del i apotekslandskabet det seneste år og ikke for det gode, fremgik det af beretningen. Formanden øjnede dog et svagt lys i mørket, fordi apotekerne i højere grad inddrages i den videre udvikling af FMK. Endelig understregede formanden, at genvordighederne på lønområdet er blevet taget meget alvorligt, og derfor vendte han tilbage til punktet under bestyrelsens planer for det kommende år (se næste sider).

20 20 FARMACI 06 JUNI 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Fasthold fokus på kerneopgaverne Det kommende år bliver krævende men også fyldt med muligheder. Talen om bestyrelsens planer på generalforsamlingen i Danmarks Apotekerforening måtte endnu en gang tage afsæt i, at apotekssektorens situation fortsat er uafklaret. Det kommer til at præge det kommende år, lød det fra formand Niels Kristensen Af Peter Starup. Foto: Peter M. Madsen Da formand Niels Kristensen gik på talerstolen på årets generalforsamling for at tale om foreningens planer for det kommende år, var der endnu ikke kommet en udmelding fra regeringen vedrørende planerne om en modernisering af apotekssektoren. Det betyder, at apotekssektoren går ind i endnu et krævende år, men det betyder ikke, at apotekerne skal afvige fra den nuværende kurs. Borgerne skal mærke, at vi sætter barren højt, når de kommer på apotekerne. Derfor skal vi stadig udvikle vores fag, og derfor skal det stadig være os, der er de fremmeste eksperter i håndteringen af borgernes lægemidler, sagde Niels Kristensen. Han bemærkede, at det kan være svært at liberalisere en sektor, som har gode og omkostningseffektive svar på danskernes udfordringer med medicin. Derfor understregede formanden vigtigheden af at fastholde fokus på apotekernes kerneforretning, eksempelvis den stigende interesse i kommunerne for at bruge apotekerne til at få bedre styr på medicinsikkerheden. Det må være en af vores fremmeste opgaver at være ude i samfundet og hjælpe borgerne med at håndtere deres medicin. Det er vores faglighed, og der er mange ude på bostederne og på plejehjemmene, der har brug for den, sagde han. Strategien er afgørende I talen om bestyrelsens planer for det kommende år blev apotekernes strategi Medicin og sundhed med omtanke udpeget som et vigtigt omdrejningspunkt. Der er ingen tvivl om, at den er vores fundament, og at den er forudsætningen for, at vi som sektor bliver taget seriøst, sagde Niels Kristensen. Bestyrelsens fokus på strategien handler om alle strategiens områder, både hvad angår kvalitet, medicinsikkerhed og service. Niels Kristensen nævnte forskellige emner som certificering af medarbejdere, salg af sundhedsydelser og fokus på ventetid. Apotekerne har målt ventetid siden 2008, og ventetiden er faldet støt i hele perioden. Det er der god grund til at være stolt af, mener bestyrelsen, men der skal

21 GENERALFORSAMLING 2013 FARMACI 06 JUNI Foreningens økonomi er på rette spor i forhold til målet om balance i 2014, fremgik det, da administrerende direktør Anders Kretzschmar fremlagde regnskabet på generalforsamlingen. arbejdes videre med området, især fordi der stadig er borgere, som oplever at vente mere end ti minutter. Det er en fælles opgave, og ingen er stærkere end det svageste led. Derfor skal vi alle sammen have fokus på ventetid og sikre, at vi bidrager til at nedbringe ventetiden yderligere, sagde Niels Kristensen. Bekendtgørelser med knuder Apotekerne skal det kommende år arbejde efter nye bekendtgørelser for leveranceforhold. Bekendtgørelserne skal blandt andet sikre, at mistanker om misbrug af adgangen til returnering og kreditering kan udelukkes og samtidig gøre plads til nye distributører. Det er regler, apotekerne selv har efterspurgt, men ikke alt er i bestyrelsens øjne tænkt godt nok til ende. Der stilles høje krav til apotekerne, men ikke til leverandørsiden. Apoteket har pligt til at kunne levere de billigste lægemidler uden sikkerhed for eller krav om, at leverandøren kan levere varen. Det er skuffende, at der endnu ikke er taget højde for, at det er nødvendigt med krav til distributører. Apotekerne kan netop ikke fravælge en leverandør eller en distributør, der markedsfører den billigste pakning, men vi er jo tvunget til at handle med den grossist, der har den billigste pakning, uanset hvilke vilkår vi stilles overfor. Det er også uforståeligt, at man fortsat ikke vil stille krav til leverandørerne om 14-dages leveringsevne, sagde Niels Kristensen. Gearskifte på lønområdet Udfordringer i lønadministrationen har fyldt en del i hverdagen på mange apoteker, og derfor er der sat gang i knap tyve konkrete tiltag, som skal forbedre både service og system på området. Blandt andet bliver systemet mere enkelt og praktisk at arbejde i, der bliver ansat ekstra mandskab i sekretariatets lønteam, og der oprettes netværk med de lønansvarlige på apotekerne. I den forbindelse opfordrede formanden apotekerne til at få meldt ind, hvem der er lønansvarlig på de enkelte apoteker. Alt sammen skal det sikre, at lønhåndteringen kommer til at fungere bedre. Vi håber, at vi snart med fælles hjælp kan høste frugterne af både det nye lønsystem og sekretariatets mærkbare gearskifte på lønområdet, sagde Niels Kristensen.

22 22 FARMACI 06 JUNI 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Uddrag af valgtaler til bestyrelsen Af Julie Winther Bengtson. Foto: Peter M. Madsen To bestyrelsesposter i Danmarks Apotekerforening skal i juni besættes, og tre kandidater talte ved generalforsamlingen for, hvorfor netop de skal vælges. Også en enkelt kandiderende til en suppleantpost var på talerstolen Politik handler om resultater Peter Schørring-Thyssen Bestyrelseskandidat Jeg vil bruge min viden til at arbejde for, at Danmarks Apotekerforening fortsat udvikler løsninger, der skal lette vores dagligdag i stedet for at besværliggøre den. Som apoteker og særligt som apotekerforening er det vigtigt at erkende, at man er en del af en helhed. Udover at skabe resultater i forholdet mellem mange aktører, er relationer mindst ligeså vigtige. Vi skal have relationer til både politikere og embedsmænd, ministerier og styrelser. Jeg kan bidrage med viden om struktur, drift og økonomi. Og med stærke relationer i og omkring apotekssektoren. Politik handler for mig ikke om, hvem der har magten, og hvem der får æren. Politik handler om resultater opnået gennem forhandling og dialog og beslutninger. Jeg er indstillet på at stille mig til rådighed i det omfang og i den udstrækning, I som medlemmer måtte ønske det. Og på et senere tidspunkt også som formandskandidat.

23 GENERALFORSAMLING 2013 FARMACI 06 JUNI Vi skal vise, hvad vi kan Jeanette Juul Rasmussen, Birkerød Apotek Bestyrelseskandidat Ved at sætte mit navn på jeres stemmeseddel får I en fagligt stolt farmaceut, der synes, at vi de seneste år er kommet rigtig langt i forhold til at vise omverdenen, hvad vi kan og vil, men som også mener, at vi skal fortsætte arbejdet sammen og kæmpe videre. Der er endnu mange opgaver i vores samfund, hvor vi fagligt er blandt de bedst kvalificerede, men stadigvæk ikke er førstevalget, når opgaverne uddelegeres. Vi skal være proaktive lokalt og give vores samarbejdspartnere en idé om, hvad vores apotek kan bidrage med i deres, ofte travle, hverdag. Vi skal blive ved med at udvikle og tilbyde vores faglige viden til verdenen omkring os. Vores medarbejderes faglige viden er en nøgleingrediens, når vi skal fastholde vores nuværende position i sundhedsvæsenet omkring lægemiddelrådgivning. Det er netop her, vi er unikke. Og vi skal gøre det via en fælles strategi og helst i den nuværende ejerform. Foreningen skal være en super kompetent samarbejdspartner Ilja Maria Søndergaard, København Linde Apotek Bestyrelseskandidat Jeg har deltaget i arbejdet i Danmarks Apotekerforenings bestyrelse de sidste 6 år. Jeg er glad for at være så privilegeret at have fået lov til at være med til dette arbejde. Og nu genopstiller jeg altså til en ny 3 års periode. Vi skal arbejde for, at beslutningstagerne har en så god baggrund som muligt til at tage beslutninger, som er til gavn for patientsikkerheden, for vores kunder og ikke mindst for arbejdsforholdene for os på de danske apoteker. Vi skal være, og det er vi også, en seriøs og super kompetent samarbejdspartner, der leverer høringssvar, der lyttes til og tages hensyn til, når den endelige tekst skal skrives. Efteruddannelse er ikke kun noget, vores personale skal have, det skal vi også. Ikke mindst som ledere af vores forretninger. Vi vil gerne fastholde det gode personale på vores apoteker, og derfor er vi nødt til at være på forkant med, hvad der rører sig omkring os. Udvikling gennem fælles kurs Lise Larsen, Frederikssund Apotek Suppleantkandidat til bestyrelsen Med min opstilling som suppleant til bestyrelsen vil jeg gerne vise jer, og ikke mindst bestyrelsen, at jeg støtter op omkring det store arbejde den yder. Det er via en fælles kurs, at vi skal udvikle vores sektor. For mig er det vigtigt, at sektoren udvikles i en retning, der sikrer vores apoteksenheder med faglige miljøer og plads til faglig udvikling. Det er vigtigt, at vi holder fast i det farmaceutiske ejerskab og viser, at vi er en del af sundhedssektoren. Kun på den måde kan vi sikre den uvildige rådgivning til gavn for borgernes medicinsikkerhed. Kredsene bør inddrages mere i større beslutningsprocesser, således at hensynet til de enkelte apoteker uanset beliggenhed og størrelse bliver bedst muligt. Ved større medlemsinddragelse får flere mulighed for at komme med input, så der kan komme en bred debat omkring, hvor vi skal hen.

24 24 FARMACI 06 JUNI 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Nyt forslag vækker debat om medlemsdemokrati Ved årets generalforsamling var der debat om et forslag, som kan give formand Niels Kristensen en forlængelse af den traditionelle valgperiode Af Lise Møller Aarup. Foto: Peter M. Madsen Apoteker Lene Hübertz Olesen fra Grenaa Apotek havde forud for dagens generalforsamling stillet et forslag om, at medlemmerne ekstraordinært kunne få lov at genvælge formand Niels Kristensen for i alt fire ekstra år, selvom hans periode som formand ifølge reglerne udløber næste år. Det kræver en ændring af foreningens love, og beslutningen skal derfor til urafstemning. Niels Kristensen havde på forhånd meddelt, at han er villig til en forlængelse af valgperioden. Det vil nemlig skabe ro om foreningen i en politisk turbulent situation, og samtidig fremhævede han, at det vil være en fordel at udnytte den sociale kapital, der er opbygget gennem hans otteårige formandsperiode. Lene Hübertz Olesen, Grenaa Apotek: Stem ja Mit forslag vil sikre optimal udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, der er opbygget. Vi skal i denne særlige situation have bedste mand på bedste plads. Paul Bundgaard, Roskilde Dom Apotek: Stem nej Vi skal ikke ændre i vores lovgivning for at forlænge en formandsperiode. Der er en grund til, at man skal skifte ud på posten, blandt andet for at sikre nye idéer og tanker. Så fasthold vore love og træf en beslutning ved næste års generalforsamling.

25 GENERALFORSAMLING 2013 FARMACI 06 JUNI Peer Nørkjær, Tårnby Apotek: Stem ja Vi har ikke råd til at tabe kontinuiteten i det gode arbejde, der allerede er lavet. Vi er i en tid, hvor intet er helligt politisk, og derfor er allerede etableret netværk og personlige kontakter vigtige. Erik Meldgaard, Sct. Lukas Apotek Århus: Stem ja Jeg bakker 100 procent op om forslaget. Det er vigtigt at bevare kontinuiteten i forhold til det politiske system for at bringe os bedst muligt gennem de udfordringer, vi står overfor. Hanne Bülow, Odder Apotek: Stem nej Det er et unødvendigt forslag, da vi allerede kan forlænge med 1 år. Vores medlemsdemokrati sættes ud af spil. Jeg er sikker på, at der findes en egnet formandskandidat til næste år, hvor vi desuden vil være langt klogere. Susanne Bendixen, Sønderbro Apotek: Stem nej Vi skal følge de vedtægter, vi allerede har, og ikke sætte vores demokrati ud af kraft. Vi skal nok klare det. Steen Mejlgaard, Glostrup Apotek: Stem ja Vi skal have ro på bagperronen, men også på forperronen, altså formandsposten. Jeg sætter min mangeårige erfaring og kærlighed til faget ind på, at et ja er den rigtige beslutning. Claude Lützen, Søborg Apotek: Stem ja Vi skal bruge vores hoveder og sige ja. Ute Pørksen, Ballerup Apotek: Stem nej Bestyrelsen har svigtet og ikke udvist rettidig omhu ved ikke at have kørt en ny kandidat i stilling. Der er noget principielt forkert. Find andre kandidater, som kan vokse med opgaven. Jørgen Moestrup, Ringsted Apotek: Stem nej Jeg ser ikke det problem, som ændringen vil løse. Principielt er ingen uundværlige, og der er andre kandidater til posten. Afstemningen om forlængelse af formandsperioden blev afsluttet den 6. juni, og resultatet var ved redaktionens afslutning endnu ikke kendt.

26 26 FARMACI 06 JUNI 2013 PORTRÆT Retfærdighed på alle hylder Det er trangen til retfærdighed, der har fået apoteker Peer Nørkjær til at stå i spidsen for aktionærernes kommende retssag mod Amagerbanken. Det er nemlig borgerne på hans apotek, der lever med konsekvenserne af bankkrakket Af Lise Møller Aarup. Foto: Bo Tornvig På Amager hjælper man hinanden. Og det gælder alle situationer, forklarer apoteker Peer Nørkjær, der koman er sendt hjem fra hospitalet uden smertestillende medicin og når tusindvis af ama rkanere mister penge, når den lokale bank krakker. Derfor var det også et naturligt skridt for Peer Nørkjær straks at sige ja, da Dansk Aktionærforening spurgte, om han ville stå i spidsen for de mere end mennesker, foreningen allerede havde samlet til forberedelse af et fælles søgsmål mod Amagerbanken. For dét krak mærkes stadigt, fortæller han: Jeg mistede selv nogle penge, men havde på krakdagen heldigvis kun 1,3 millioner kroner på driftskontoen, og en stor del af den sum har jeg fået tilbage. Men det vigtigste for mig er, at jeg stort set hver dag taler med folkepensionister, der efter krakket må undvære nogle af de ting, der gør livet lidt sjovere og altså noget, de har sparet op til gennem et helt arbejdsliv. Det er simpelthen ikke fair, siger apotekeren. Apoteker i spidsen for Amagerinvest tidligere aktionærer i banken har varslet, at de søger fri proces til at gennemføre en erstatningssag med et samlet krav på op mod én milliard kroner. Aktionærerne er samlet i foreningen Amagerinvestor, som apoteker Peer Nørkjær nu står i spidsen for. Amagerinvestor går efter Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet samt medlemmerne af bankens sidste bestyrelse og direktion.

27 PORTRÆT FARMACI 06 JUNI CITAT Vi tager ansvar og er ofte bindeled mellem svage borgere og læger og myndigheder. Og derfor er det for mig også kun naturligt at agere bagstopper her i krak-situationen. Peer Nørkjær, apoteker på Tårnby Apotek Få styr på likviditeten Peer Nørkjær har lært en vigtig lektie efter at have brændt sig på Amagerbanken. Nu har han nemlig lavet en decideret likviditetspolitik for apoteket. Det betyder blandt andet, at han nu har pengene bedre fordelt, og at han aldrig har så store summer indestående i én bank på én konto. Krakket kom jo som et chok for alle, og det er klart, at det har givet anledning til en masse overvejelser og ændringer i mit syn på sikkerhed, tillid og likviditet. Processen har betydet, at jeg i dag har en helt anden likviditetspolitik, og det kan jeg kun råde andre apoteker til også at overveje, siger apoteker Peer Nørkjær. Et naturligt lokalt valg de lokales bank, Amagerbanken. Det var ligesom ånden på øen; at man som lokal selvfølgelig går til den lokale bank. Han blev modtaget som en af vennerne. Der var venlighed og interesse, og alt kunne lade sig gøre. Samarbejdet spillede så godt, at banken spurgte, om han ville være formand for lokalrådet, der fungerede som rådgivende organ i strategiske spørgsmål. Alt er godt helt frem til efteråret 2010, hvor bankens ledelse bliver fyret. Den nye ledelse tager hurtigt efter et møde med lokalrådene. Så Peer Nørkjær er til stede, da de nye mænd i spidsen forsikrer, at alt er godt, og at ingen bør bekymre sig. Seks uger senere krakker banken. Det var virkelig et chok. Ingen havde set det sket. Udover de mistede penge blev alle også ramt på retfærdigheds- og tillidskontoen. Vi var blevet løjet for af den bank, som vi lokale havde vist stor tillid i en svær tid, siger han. På Amager er det almindelig kendt, at en spisebillet er det, aktionærerne i Amagerbanken fik, når der blev indkaldt til generalforsamling. For mødet blev indledt med forloren skildpadde til alle, og det var så stort et tilløbsstykke, at det må afholdes i flere omgange. Samme interesse og engagement viste sig også, da banken krakkede, oplevede Peer Nørkjær. For eksempel blev emnet dagligt diskuteret ind på apoteket. Det har fyldt virkelig meget, og det gør det stadigvæk. Konsekvenserne ved at mangle penge melder sig, og jeg bliver ofte hevet til side af folk, som gerne vil snakke om sagen. Og det er bare så uretfærdigt, at ærlige folk skal straffes resten af deres liv, siger han. Apoteket i samfundet I virkeligheden kunne han bare læne sig tilbage og glæde sig over, at han slap nådigt, da han ikke havde 6,5 millioner kroner stående, som driftskontoen kan svinge op til. Han kunne køre hjem til Holte, hvor det tabte beløb ikke er astronomisk. Men det kan Peer Nørkjær bare ikke. For sådan er han ikke vant til at forholde sig til andre mennesker, fortæller han. Det hænger nok sammen med, at jeg er apoteker, for jeg er vant til at have en social funktion. Jeg bru-

28 28 FARMACI 06 JUNI 2013 PORTRÆT ger 95 procent af min tid ved skranken, så jeg ved, hvilken rolle apotekerne spiller i samfundet. siger han. Blandt de borgere og forhenværende Amagerbank-kunder han møder på apoteket, er der bred opbakning til den kurs. Og dét både luner og giver energi, fortæller apotekeren, der allerede nu bruger et par timer hver uge på sagen. Det timeantal vil vokse, efterhånden som sagen skal redes ud, for det er første gang i danmarkshistorien, at indskyderne i banken har tabt penge ved et krak. Det er også første gang, at så stor en gruppe borgere retter søgsmål mod både Amagerbankens nye ledelse, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Peer Nørkjær Peer Nørkjær er uddannet farmaceut i 1978 og fik i 1983 HD-eksamen fra CBS. Før han i 2006 i medicinalindustrien. De sidste 17 år som administrerende direktør for Johnson & Johnsen forskellige steder i verden, for eksempel Israel og Schweiz. Farmaceut i Grønland? I Grønland samles apotek, sygehus og alment praktiserende læger under et tag. Dette giver et spændende, godt og udfordrende tværfagligt arbejdsmiljø. Da medicin er gratis i Grønland og sortimentet styret af nationale rekommandationer, har det daglige arbejde et helt andet indhold end i Danmark. Der er fokus på patienten og lægemidlet i stedet for salg, med logistik som den største udfordring i dagligdagen. Den moderne hovedstad Nuuk og kysternes utæmmede natur giver helt unikke personlige og faglige oplevelser. Det gør et ophold på Grønland til et minde for livet. Grønland skal opleves. Vi søger løbende dygtige farmaceuter og farmakonomer. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og er klar på den personlige og faglige udfordring, et job i Grønland giver dig. Send dit cv og en uopfordret ansøgning til [email protected], så kan vi tage en snak om de muligheder, du har i Grønland. gjob.dk GRØNLAND GIVER DIG EN OPLEVELSE FOR LIVET Find dit næste job i Grønland på Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen

29 KVALITET PÅ APOTEKERNE FARMACI 06 JUNI Kvalitet version version af Den Danske Kvalitetsmodel for apoteker er netop i gang med at blive udrullet, og mange apoteker har allerede gjort sig erfaringer med den reviderede model Arkivfoto: Peter M. Madsen Det er godt, at vi akkrediteres efter DDKM, da hele sundhedsvæsenet bliver akkrediteret efter det. Helle Kristensen Baunmøller, apoteker på Århus City Vest Apotek Af Julie Winther Bengtson I disse år ruller en kvalitets-trend gennem sundhedsvæsenet, og apotekerne er i front. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et aftalebaseret kvalitetssikringssystem, som er udbredt på hospitaler og præhospitaler, i kommuner og på over 90 procent af de danske apoteker. Apotekerne er blevet akkrediteret siden 2009, og fra 2013 er IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) begyndt at akkreditere apotekerne efter en ny 2. version. Sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, Birthe Søndergaard, er glad for, at så mange apoteker er akkrediteret, og at langt de fleste kommer gennem akkrediteringsprocessen uden problemer: Som en del af sundhedssektoren er det naturligt for apotekerne at være en del af DDKM. Det systematiske og målrettede arbejde med kvalitet gavner apotekets drift og er med til at optimere og kvalitetssikre apotekets arbejdsgange, siger hun. Et stort arbejde I april undersøgte Danmarks Apotekerforening erfaringerne med DDKM blandt de apotekere, der havde haft survey efter 2. version. Undersøgelsen viste, at de fleste adspurgte er positive over for 2. version, som beskrives som mere overskuelig og tydeligere omkring, hvad der forventes af apoteket. Enkelte påpeger dog, at 2. version er blevet mere detaljeret og lidt for omfattende. Birthe Søndergaard forklarer, at 2. version kan virke mere omfangsrig, da der er kommet flere indikatorer under standarderne: Et frivilligt kvalitetsmærke Det er frivilligt for danske apotekere at tilmelde sig DDKM. Indtil videre er ni ud af ti af alle danske apoteker akkrediteret efter modellen. 2. version af DDKM for apoteker lægges til grund for vurderingen ved alle eksterne surveys, der påbegyndes efter 1. januar En akkrediteringsstatus gælder normalt tre år. Kilde: IKAS.

30 30 FARMACI 06 JUNI 2013 KVALITET PÅ APOTEKERNE Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Nogle apoteker oplever, at der stilles væsentligt flere krav til dokumentation og registrering for registreringens skyld, siger hun og understreger samtidig, at det er vigtigt at finde en balancegang, hvor systemet ikke bliver for stort, men hvor man samtidig laver de nødvendige kvalitetsovervågninger og bruger dem aktivt til at kvalitetsudvikle: Systemet skal give mening i det daglige arbejde, men det skal samtidig sikre, at apoteket arbejder systematisk og målrettet med kvalitet for at optimere og kvalitetssikre apotekets arbejdsgange. Det er heldigvis det billede, der tegner sig for de apoteker, som har implementeret 2. version, siger hun. 2. version giver mere kvalitet Når flere indikatorer under de enkelte standarder skal opfyldes i 2. version, er det ifølge formand for akkrediteringsnævnet i IKAS, Jesper Poulsen, en måde at sikre, at DDKM bliver brugt som et kvalitetsudviklingsredskab på apoteket: Der vil komme bedre og bedre apoteker ud af den nye version. Så har de nemlig lavet dokumenterede kvalitetsforbedringer, siger han. Selvom undersøgelsen blandt apotekerne viser, at mange oplever det som et stort og tidskrævende arbejde at implementere 2. version, mener størsteparten af deltagerne dog, at det har givet et kvalitetsløft at kigge dokumenterne igennem igen. Udover den kvalitative undersøgelse viser en generel spørgeskemaundersøgelse, at de fleste apotekere finder, at DDKM overordnet set er et godt ledelsesmæssigt styringsværktøj, som giver en merværdi. Sammenlagt viser resultaterne fra de to undersøgelser, at 2. version bliver vurderet bedre end 1. version blandt de apotekere som har haft survey-besøg. Det giver merværdi, at man er akkrediteret. Helle Steen Sørensen, apoteker på Herning Østergades Apotek Modellen bør forenkles. Kravene kan med fordel være mere overordnede, så de passer bedre til apotekets virkelighed og hverdag. Dobbelt så meget dokumentation giver ikke dobbelt så meget kvalitet. Vibeke Dengsø, apoteker på Horsens Løve Apotek Godkendt på nationalt niveau Den Danske Kvalitetsmodel er et aftalebaseret kvalitetssystem, der skal være med til at sikre kvaliteten på sygehusene, på apotekerne, i kommunerne og andre steder i sundhedsvæsenet. Når en institution er akkrediteret betyder det, at institutionens arbejde med kvalitetsudvikling er godkendt på nationalt niveau. DDKM-akkreditering på apoteker er bygget op omkring en række indikatorer indenfor standarder på områder som blandt andet ventetid, recepthåndtering, rådgivning og sundhedsydelser. På disse felter skal apoteket på papiret og i den daglige drift leve op til fastsatte krav. Kilde: IKAS.

31 KVALITET PÅ APOTEKERNE FARMACI 06 JUNI Udviklingspotentialet skal udnyttes Jesper Poulsen, ledende overlæge Som formand for akkrediteringsudvalget er ledende overlæge på Gentofte Hospital Jesper Poulsen grundigt inde i apotekernes virke inden for DDKM og kvalitetsudviklingsområdet. Farmaci har spurgt ham, hvordan han mener, det går med apotekerne og DDKM Af Julie Winther Bengtson på Anæstesiafdelingen og speciallæge i anæstesiologi på Gentofte Hospital, samt formand for akkrediteringsnævnet i Den Danske Kvalitetsmodel. Foto: Lars Svankjær efter dem. Men for nogle har det været svært hvad angår trin 3 og trin 4 (se faktaboks): overvågningen og forbedringen af resultaterne. Og det er ærgerligt, for det betyder, at et stort arbejde og ressourcer går til spilde, fordi man går glip af det bedste ved akkrediteringen, nemlig udviklingspotentialet. Hvis et apotek bliver akkrediteret med bemærkninger, gør de dog efterfølgende noget ved det. Der vil jo samtidig være gode forretningsmæssige grunde til at gøre dette, for eksempel ved at effektiviseringsgevinster gavner økonomien og kundetilfredsheden. Hvorfor er det vigtigt med en kvalitetsmodel i apotekssektoren? Man skal ikke lave akkreditering for akkrediterin- for apotekerne, hvis de forbedrer sig og gennemfører alle fire trin. For apotekerne skal en kvalitetsmodel bidrage på de tre punkter: faglig kvalitet i et sikkert system, god service til kunderne og økonomiske aspekter, der gør apotekernes drift effektiv. De parametre bidrager til at sikre høj kvalitet i sektoren. Hvordan klarer apotekerne sig generelt i akkrediteringen? Generelt er de gode, og i langt, langt de fleste tilfælde er det lykkedes apotekerne at blive akkrediteret efter version 1. Størstedelen bliver det første gang uden bemærkninger, resten bliver det efter et kvart eller et halvt år. I det store hele lever apotekerne op til de krav, der er stillet i modellen. Hvilke udfordringer står apotekerne overfor i forbindelse med DDKM? Apotekerne er gode til at lave vejledninger og leve Hvad betyder det, at apotekerne nu akkrediteres efter 2. version? Det er blevet lidt sværere at blive akkrediteret. I 1. version skulle man opfylde standarder, hvorunder de enkelte indikatorer så enten kunne være opfyldte, delvist opfyldte eller ikke opfyldte. Man kunne dermed godt få standarderne opfyldt, selvom man ikke havde alle indikatorerne opfyldt. I 2. version skal man ikke længere opfylde standarder, men enkelte indikatorer på alle trin. Dermed kan man ikke længere blive akkrediteret, hvis indikatorer på for eksempel trin 3 og 4 mangler. Dog må enkelte indikatorer godt mangle, for ingen kan leve op til at opfylde samtlige enkelte indikatorer uden undtagelser. M de re trin Trin 1: Dokumentation og vejledninger skal være i orden Trin 2: Efterlevelse af dokumentation og vejledninger Trin 3: Resultater Trin 4: Forbedring af resultater

32 32 FARMACI 06 JUNI 2013 KVALITET PÅ APOTEKERNE Penge og tid er godt givet ud Ane Børsting, apoteker på Helsinge Apotek, er medlem af Apotekerforeningens kvalitetsudvalg. Hendes apotek blev som et af de første apoteker akkrediteret efter 2. version i starten af 2013 Ane Børsting, apoteker på Helsinge Apotek Af Julie Winther Bengtson Hvordan bidrager DDKM til kvalitet i apotekets arbejde? Det fastholder os i gode, trimmede rutiner og processer, så vi får det rigtige ud af vores ressourcer i den daglige drift. Årshjulet er alfa og omega i den forbindelse. Vi bruger det helt konsekvent, så vi ved altid, hvilke emner vi skal snakke om, og hvilke parametre og pejlemærker der skal diskuteres. På baggrund af det kan vi spørge os selv, om vi gør det rigtige og har de rigtige mål. Kvalitetssystemet er i det daglige arbejde noget underliggende, og årshjulet sikrer, at vi kommer igennem det hele. Hvordan oplever du 2. version i forhold til 1. version? Generelt er vi meget begejstrede for 2. version. Det er bedre forklaret i 2. version, og det hele er mere samlet og tilgængeligt. Det er et rigtig godt styrings- værktøj, som også lægger op til, at ledelsen reflekterer over, hvordan vi gør tingene. Hvad er fordelene ved at arbejde efter DDKM? Vi bliver fastholdt i gode, trimmede rutiner. Vi mærker det ikke i dagligdagen, men de gode rutiner medvirker til, at vi kan forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Det giver en tryghed og en sikkerhed i, at kvaliteten er i orden, og at det, vi gør, er gennemtænkt og gennemarbejdet. Hvad er ulemperne? Det har taget lang tid at implementere, for sådan er det, når man skal bygge noget op. Men det er ikke noget, vi bruger meget tid på nu, for det ligger der bare. Selvom det tager tid, er både den og pengene givet godt ud. Man skal dog passe på, at man ikke bruger for mange ressourcer og kræfter på petitesser, som i sidste ende ikke bidrager til øget kvalitet.

33 KVALITET PÅ APOTEKERNE FARMACI 06 JUNI Tryghed og overblik Hanne Mouritsen, apoteker på Rudkøbing Apotek Hanne Mouritsen, apoteker på Rudkøbing Apotek og medlem af Apotekerforeningens kvalitetsudvalg, er glad for DDKM som ledelsesredskab i hverdagen. Arbejdet med modellen bliver dog let for detaljeret, mener hun Af Julie Winther Bengtson at man arbejder med kvalitet, der gør forskellen. 2. version er dog mere detaljeret end 1. version, og det ne man i nogle situationer argumentere for, hvordan man opfylder kravene, uden at det nødvendigvis skulle skrives ned. Nogle hændelser i hverdagen er vi nemlig nødt til at vurdere fra situation til situation, og ikke alt kan beskrives ned i detaljen i en standard. Vi har vores faglighed, som vi baserer beslutninger på i forskellige situationer. Men det er nødvendigt hele tiden at udvikle DDKM, så den er tidssvarende. Hvordan bidrager DDKM til kvalitet i apotekets arbejde? Det højner generelt kvaliteten af arbejdet og giver struktur, systematik og ensartethed. Kvalitetsarbejdet bliver synligt for personalet i og med, at der er klare mål og en grundlæggende ramme for, hvordan ting skal gøres. Vi har blandt andet fået gode tilbagemeldinger fra nyansat personale, som har været glade for, at DDKM sætter struktur på deres intro og tilgangen til arbejdet på apoteket. Hvordan oplever du 2. version i forhold til 1. version? Dybest set gør det ikke den store forskel, om vi har at gøre med 1. version eller 2. version, for det er dét, Hvad er fordelene ved at arbejde efter DDKM? Det er et rigtig godt ledelsesredskab, som giver mig tryghed og overblik som leder. Jeg ved, hvordan tingene bliver tacklet i det daglige arbejde. Og hvis noget er gået galt, kan man tale om, hvordan det burde gøres i forhold DDKM. Hvad er ulemperne? Der går en del tid med det. Hvis vi selv kunne bestemme, var der ting, vi ikke havde brugt tid på at registrere, fordi det kører i hverdagen, uden at vi behøver at beskrive det i detaljer. Jo mere du går ned i detaljerne, jo mindre tid er der jo til kunderne, og det vil altid være en vurdering, hvor finmasket systemet skal være.

34 34 FARMACI 06 JUNI 2013 EU-SAMARBEJDE OM RECEPTER Elektroniske recepter skal krydse grænser Et samarbejde mellem 23 europæiske lande skal sikre, at europæiske apoteker i fremtiden kan indhente elektroniske recepter fra udlandet Af Berit Viuf, freelancejournalist Ifølge EU s patientrettighedsdirektiv skal alle EU-lande anerkende recepter fra andre lande. Men selvom intentionen er god, er det langt fra enkelt. Det kan nemlig være svært at tyde udenlandske recepter, især dem med andre skriftsprog, som det græske, ligesom det er næsten umuligt at sikre sig imod falske recepter. I 2008 startede EU-projektet epsos (European Patients Smart Open Services). Målet er at håndtere ehealth services over grænserne. Iførste omgang i form af data som recepter og patientresuméer, som kan udveksles elektronisk. Danmark deltager i projektet om recepter, som skal kunne udveksles elektronisk mellem EU-lande. Det skal gøres, uden at følsomme data kan opsnappes i cyberspace, og oversættelsen af styrken og formen på de aktive indholdsstoffer skal være let at gå til, så det præparat, der udleveres, indholdsmæssigt svarer til det, der står på recepten. Pilotprojektet med elektroniske recepter testes i løbet af 2013, og derefter træffes beslutning om, hvorvidt det skal være en permanent del af apotekernes arbejde at hente udenlandske kunders recepter elektronisk. Illustration: Colourbox

35 EU-SAMARBEJDE OM RECEPTER FARMACI 06 JUNI Vellykket pilottest på dansk apotek En svensker og to italienere lagde sammen med en EU-delegation vejen forbi Sønderbro Apotek i København for at teste og hente medicin via et nyt europæisk receptsystem Tekst og foto: Berit Viuf, freelancejournalist I baglokalet på Sønderbro Apotek i København sidder fem spændte mennesker. De kommer fra Statens Seruminstitut (SSI), og i fem år har de arbejdet med epsos. Et system, der skal gøre det muligt for enhver EU-borger at træde ind på et europæisk apotek og få udleveret medicin, som er blevet ordineret fra en læge i hjemlandet. Nu skal systemet testes for første gang i Danmark. Om lidt vil tre testpersoner; to italienere og en svensker, ankomme til apoteket og afhente medicin, som deres egne læger har lagt ind på receptserveren i deres hjemlande. Det er farmaceut og souschef på Sønderbro Apotek, Mikkel Nørreslet, der skal betjene dem, og han er dermed den første, der afprøver ep- SOS-systemet i praksis i Danmark. Store udfordringer med europæisk jura Det er en fantastisk milepæl, vi har nået i dag. Det har taget fem år at udvikle systemet, og der har været rigeligt med udfordringer undervejs, fortæller Anni Anni Buhr, chefkonsulent i SSI, Afdeling for It-udvikling og Projekter. Buhr, chefkonsulent i SSI, Afdeling for It-udvikling og Projekter. Både tekniske og organisatoriske ting og sager skulle falde i hak, da landene skulle blive enige om design, kryptering, support og lignende. Men især det juridiske har trukket tænder ud. Landene har forskellige tolkninger af direktiverne, ligesom den nationale lovgivning varierer fra land til land. Nogle lande kræver præparatnavn på recepten, mens det i andre lande kun er tilladt at nævne indholdsstoffer. I Danmark har det for eksempel været nødvendigt for SSI at søge dispensation for receptbekendtgørel-

36 36 FARMACI 06 JUNI 2013 EU-SAMARBEJDE OM RECEPTER Med få tryk på tastaturet lykkedes det souschef Mikkel Nørreslet at hente den svenske testkunde Anna Lena Nilssons elektroniske recept frem på skærmen, så hun kan få udleveret et lægemiddel, der svarer til det, hendes egen læge har ordineret. Den italienske testkunde Natalia Allegretti får også udleveret et præparat på Sønderbro Apotek, som svarer til det, lægen i Italien har udskrevet. Deltagerlande i pilotprojektet: Danmark Sverige Spanien Italien Grækenland Ungarn Fra Danmark deltager: Statens Seruminstitut København Sønderbro Apotek København Steno Apotek Helsingør Stengades Apotek sen for pilotprojektets tre deltagende apoteker, da indikationen ikke står på en epsos-recept. I stedet skal apotekspersonalet i overensstemmelse med reglerne mundtligt spørge ind til anvendelsesområde. Nemt og intuitivt system Ekspeditionerne på apoteket kører som normalt, Lorry ved at rigge an til et indslag. Samtidig ankommer en mindre delegation af den europæiske evalueringsgruppe, deriblandt de tre testpersoner. Jeg har aldrig før været så begejstret for at skulle på apoteket, siger den svenske testkunde Anna Lena Nilsson, der sidder med i evalueringsgruppen. Alt går præcis som forventet. Mikkel Nørreslet ekspederer først de to italienske kunder og derefter Anna Lena Nilsson. Systemet er intuitivt. Så snart kundens nationalitet er defineret, beder skærmen om de identifikationsnumre, som skal sikre ID af kunden. Det er forskelligt fra land til land, hvilke typer numre der skal tastes ind. Derudover skal apoteket se billedlegitimation. Efterfølgende popper kundens elektroniske recept op på skærmen. Den er hentet fra den nationale server i kundens hjemland, og epsos-systemet oversætter nu selv indholdsstoffer, styrke og form, så farmaceuten bag skranken let kan finde et præparat, der svarer til det ordinerede. Efter epsos-ekspeditionen må Mikkel Nørreslet manuelt indtaste salget i apotekets eget system, så det indgår i det danske system. Det skyldes, at der er vandtætte skodder mellem de to systemer, eftersom projektet endnu er et pilotprojekt. Vellykket test, vellykket samarbejde Det fungerede bare, siger Mikkel Nørreslet, da testen er slut. Der er små justeringer, som souschefen godt kunne ønske blev integreret, men de må komme hen ad vejen. Foreløbig er Anni Buhr glad for udfaldet og uddeler ros til de apoteker, der har deltaget: Vi har været virkelig glade for samarbejdet med de danske apoteker. De har kunnet se pointen i ep- SOS og er kommet med gode input undervejs. Det er vigtigt for os, at brugerne inddrages. De har også været meget tålmodige og pragmatiske, for projektet har trukket ud. Vi glæder os til at pilotteste på de andre to epsos-apoteker også, siger hun.

37 NY HJEMMESIDE FARMACI 06 JUNI Nyt apotekerforeningen.dk Apotekerforeningens hjemmeside er netop blevet relanceret. Den nye, brugervenlige side sætter især fokus på apotekernes rolle i sundhedssektoren og holdninger til aktuelle emner Af Julie Brogaard Schytz, webredaktør i Danmarks Apotekerforening eningen en ny og opdateret udgave af hjemmesiden Den nye hjemmeside henvender sig til Apotekerforeningens og apotekernes professionelle interessenter som politikere, myndigheder og journalister. På siden kan man blandt andet finde nyheder, analyser, fakta, politik og debat om apotekerne og danskernes lægemiddelforbrug. Fokus på apotekernes holdninger Som noget nyt kan man læse de debatindlæg, som formand Niels Kristensen har fået bragt i de større dagblade. Der er også udarbejdet nye politikpapirer, som er apotekernes holdninger til en række emner, for eksempel: Skal apotekerne sælge hash? Hvad skal en modernisering af apoteksreguleringen fokusere på? Og hvordan sikres en fornuftig balance i reglerne for, hvor mange aktier en apoteker må eje i en lægemiddelvirksomhed? Hensigten har været at skabe et forum, hvor apotekernes centrale rolle i samfundet, og i sundhedsvæsenet især, tydeligt fremgår. Derfor er der også oprettet et nyt menupunkt, som hedder Apoteket i sundhedssektoren. Her kan man læse om apotekernes vigtige arbejde omkring patientsikkerhed, receptkontrol og rådgivning til borgerne, og der sættes samtidig fokus på de mange sundhedsydelser, apotekerne tilbyder borgere og kommuner. Moderne og professionelt indtryk Med den nye side har Apotekerforeningen fået helt nye muligheder for at kommunikere foreningens budskaber til de professionelle og politiske interessenter. Det nye design har fokus på rene linjer og dæmpede farver, så budskaberne står klart frem og ikke overdøves af grafik i alt for stærke farver. Opbygningen med en ny inddeling af emnerne gør det lettere at navigere rundt på sitet og finde information eller bare blive inspireret af indholdet i de spots, som hjemmesiden er bygget op omkring. Båret af billeder Billederne er en central del af kommunikationen online. Blandt andet bæres forsiden af den nye hjemmeside af et stort spot, hvor de mest aktuelle analyser, nyheder og debatindlæg kører i et loop. Derudover fremhæves særligt vigtige historier eller indlæg ved hjælp af billeder i de spots, der er udviklet til forsiden. Apotekerforeningen.dk er udviklet på platformen Sitecore, som den borgervendte hjemmeside apoteket.dk også kører på.

38 38 FARMACI 06 JUNI 2013 BEVILLINGER Bevillinger Apotek omdannes til lial Nysted Apotek omdannes den 1. juli 2013 til filial af Nykøbing F. Løve Apotek. Fødselsdage 90 år 17. juli 2013: Apoteker Svend Lind, Vejle, tidligere Vejle Løve Apotek. 75 år 25. juni 2013: Apoteker Preben Reimer, Skovlunde, tidligere Rødovre Apotek. 60 år 23. juni 2013: Apoteker Gert Møller-Jensen, Nexø Apotek. 25. juli 2013: Apoteker Edvard Baasch, Silkeborg Himmelbjerg Apotek. FARMACI ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 120. bind 170. årgang Nr. 06 Udgivet den 7. juni 2013 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 DK København K Fax: [email protected] Forside Redaktion Ansv. redaktør: Erik Harr (eha) Redaktionssekretær og journalist: Julie Winther Bengtson (jwb) Journalister: Peter Starup (pst) Lise Møller Aarup (lma) Anna Skovmand Jakobsen (asj) Freelancejournalist Berit Viuf Freelancejournalist Rikke Gundersen Web-redaktør Julie Brogaard Schytz Redaktionsudvalg Erik Meldgaard Andersen Lise Larsen Susanne Normann Hassan Salmasi Flemming Strøm Grafisk produktion Layout: Merete Warming Heldt 6000 Kolding Annoncesalg DG Media St. Kongensgade København K Fax: Medlem af Kontrolleret af Kontrolleret oplag 998 i perioden ISSN FARMACI nr udkommer den 2. august

39 Spiser du 5 kilo broccoli om ugen? JA Formår du at spise 5 kg. broccoli om ugen, får du dækket den anbefalede mængde kalk alene via dit indtag af broccoli. Test din knoglekonto På kan du hurtigt teste om du får nok kalk, D- og K-vitamin og læse mere om knoglevenlig livsstil. Scan og tjek din knoglekonto på din smartphone. NEJ Der er heldigvis andre måder, at få dækket dit kalkbehov på. Det er en god idé at dyrke motion og få mælkeprodukter samt grønne grøntsager dagligt. Som supplement kan du anvende UniKalk. Fås på apoteket og hos Matas.

40 Magasinpost SMP Id nr: Afs: Danmarks Apotekerforening, Kanonbådsvej 10, 1437 København K