Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
|
|
- Troels Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011
2 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner og værdier for det frivillige arbejde 5 Vision 5 Værdier 6 Lokalkomiteer 7 Økonomi 8 Opfølgning og dokumentation 9 2
3 Indledning Foreningen Den Boligsociale Fond er en almennyttig forening, stiftet i 2000 af en gruppe mennesker, som ud fra et fælles humanistisk og socialt grundlag ønsker at bidrage til at bedre forholdene for mennesker, som befinder sig uden for den danske hovedstrøm. Foreningens formål er konkret at forbedre forholdene for grupper af mennesker med særlige problemer (sindslidende, rusmiddelbrugere, hjemløse, marginaliserede unge, mennesker med ensomhedsproblemer m.fl.), som har vanskeligt ved at klare sig i samfundet uden hjælp fra andre. Opfyldelse af formålet sker gennem opførelse og etablering af boliger, boligsocialt arbejde og udvikling af nye initiativer. Det er Foreningen Den Boligsociale Fonds hovedsynspunkt, at indsatsen altid skal være i overensstemmelse med målgruppens behov og skal være baseret på et socialt og humanistisk grundlag. Foreningen ønsker samtidig at bidrage til udviklingen af nye metoder og initiativer, som er baseret på den nyeste viden fra forskning, evaluering, praksis og brugernes erfaringer. Nye samarbejdsformer eller partnerskaber mellem private og offentlige interesser er et af Foreningens udviklingsområder. Gennem alle årene har frivilligt socialt arbejde indgået som en del af Foreningens arbejde. Initiativerne har været målrettet børn, unge, voksne og ældre. Enkelte eksempler herpå er: I Botilbud Planetstien ved Orion i Hillerød, der er målrettet beboere med sindslidelser, blev der ved etableringen af botilbuddet udviklet frivilligt socialt arbejde omkring beboerne og bebyggelsen. Formålet var at opdyrke og udvikle et frivilligt arbejde i form af en lokal netværksorganisation af frivillige, hvor den enkelte beboer kunne støttes i forhold til familie, pårørende, øvrige beboere og lokalsamfundet. Der blev udviklet metoder til rekruttering af frivillige til besøgsvenordning til beboerne i boligerne og i lokalområdet i øvrigt. Besøgsordningen er nu forankret i lokalkomiteen i Hillerød. Frisk retter sig mod frivillige seniorer i Nakskov. FRISK samarbejder med socialt søgende ældre om fællesskab, sundhed og bedre livskvalitet. FRISK tilbyder blandt andet: o Undervisning og vejledning af frivillige o Motion og sundhedsaktiviteter o Boligsocialt arbejde o Opsøgende socialt arbejde o Selvhjælpsgrupper o Besøgsvenskaber o IT-undervisning o Social rådgivning En væsentlig opgave er at engagere frivillige. 3
4 Bedste Ven til sårbare børn og unge hvor der knyttes relationer mellem sårbare børn og unge og ressourcestærke ældre. De ældres indsats er frivilligt socialt arbejde. Mange børn og unge, der er socialt udsatte eller socialt marginaliserede, er ofte samtidig ensomme og isolerede. Erfaringer viser, at børn trives bedre ved at få en stabil voksen i deres liv. Der overfor står, at mange ældre har fysisk og psykisk overskud og kan byde på meget i forhold til at være en stabil voksenkontakt for et sårbart eller marginaliseret barn. Foreningen har etableret Bedste Ven-ordningen på Lolland og Falster. Der er ansat en lokal koordinator, som står for matchningen mellem barnet og den frivillige ældre, ligesom der lokalt arrangeres fælles aktiviteter for børn og bedster. I Danmark er der mange års tradition for frivilligt socialt arbejde. Alligevel er der i disse år sat særlig fokus på udviklingen af samarbejdet mellem de frivillige og det offentlige. Øget brug af frivillige i velfærdstilbud sætter fokus på, hvad frivillige kan bruges til og, hvordan de samarbejder med professionelle. Ansatte løser opgaver i henhold til f.eks. den sociale servicelov og har ansvar for, at opgaverne løses på en måde, der svarer til borgernes rettigheder. Frivillige kan og skal ikke overtage dette ansvar, men kan påtage sig opgaver, hvor der ikke kræves visitation eller registreringer. Det fornyede fokus på frivillighed er et væsentligt element i regeringens sikring af fremtidens velfærd. Regeringen har endvidere et håb om, at der skabes plads til frivillige på arbejdspladser. Regeringen har udgivet sin Civilsamfundsstrategi. Den forudsætter, at flere opgaver skal løses i samarbejdet med civilsamfundet. Det giver en bredere operationel arena ligesom der bliver behov for øget medborgerdeltagelse og dermed flere frivillige. Udfordringerne bliver blandt andet at udvikle samarbejdsmodeller og samarbejdsaftaler samt metoder for fremtidens øgede behov for tættere og respektfuldt samarbejde mellem frivillige og professionelle, herunder behov for rolle- og opgaveafgrænsning. Tankerne bag frivillighedspolitikken Med sin frivillighedspolitik ønsker foreningen: o At medvirke til at gøre det attraktivt at gøre en frivillig, social indsats. o At medvirke til at synliggøre værdien af frivilligt socialt arbejde. o At gøre det mere gennemskueligt, hvad foreningens rammer er for det frivillige sociale arbejde. Frivillighedspolitikken er formuleret i en dialog mellem foreningens bestyrelse og en gruppe af medlemmer. Det startede med idéudveksling i forhold til, hvad der var vigtigt at få med i politikken, og blev efterfulgt af en høringsperiode. Høringssvarene er herefter indarbejdet i politikken. Det frivillige sociale arbejde inddrager aktivt både modtager og udfører i et fællesskab, der fremmer den enkeltes engagement i fælles problemstillinger. 4
5 Med mål om at skabe fælles grundlag konkretiserer foreningens bestyrelse: o Målgruppe hvem er det vi gerne vil hjælpe? o Hvor vil vi gerne hjælpe? o Hvor mange har et behov? o Hvor mange frivillige skal rekrutteres og hvordan? o Hvilke tilbud hvad er det, vi laver eller gerne vil lave og hvorfor? o Kompetencer hvad er det, vi skal kunne? o Er der behov for undervisning, og skal vi tilbyde undervisning? o Organisering hvordan organiserer vi os? o Samspil hvem er vi i samspil med? o Læring og udvikling hvordan følger vi op og dokumenterer? Politikken tager afsæt i foreningens grundlæggende tilgang, nemlig at opgaveløsninger sker i lokalsamfundsperspektiv / boligsocialt perspektiv. Disse perspektiver indgår som både mål og metode. Afsættet inkluderer foreningens formål om at forbedre forholdene for mennesker med særlige problemer (sindslidende, misbrugere, hjemløse, marginaliserede unge, ensomme ældre m.fl.), som har vanskeligt ved at klare sig i samfundet uden bistand fra andre. Foreningens indsats skal altid være i overensstemmelse med målgruppens behov og skal være baseret på et socialt humanistisk grundlag. Forståelse af formålet Formålet skal anskues bredt og inkluderer såvel boligen som hverdagslivet i og uden for boligen for målgruppen, herunder indsatser som understøtter forbedring af livskvalitet såvel på det individuelle som på det generelle niveau. Målgruppen betragtes ikke som en stor homogen gruppe, men derimod som mennesker, der har forskellige ressourcer og individuelle behov for støtte. Organisering og forankring Foreningen Den Boligsociale Fond er uafhængig af offentlige myndigheder, men arbejder tæt sammen med ministerier, regioner og kommuner. Derudover samarbejdes med interesseorganisationer m.fl. Foreningens bestyrelse består af syv medlemmer inkl. formand. Bestyrelsen sammensættes, så den repræsenterer brugerinteresser, boligmæssig og socialfaglig indsigt. Foreningen har indgået aftale om sekretariats- og administrationsvaretagelse, herunder den økonomiske styring af Foreningens opgaver og projekter med Konsulentkompagniet, Herredsvejen 2, 3400 Hillerød Foreningens visioner og værdier for det frivillige sociale arbejde 5
6 Foreningens vision for det frivillige sociale arbejde understøttes af en række centrale værdier. Visionen indeholder foreningens overordnede og langsigtede pejlemærker for det frivillige sociale arbejde. Værdierne udspecificerer de principper, der ligger til grund for arbejdet. Vision Foreningen Den Boligsociale Fond støtter og udvikler aktivt det frivillige sociale arbejde i forhold til den definerede målgruppe for foreningens arbejde. Foreningen har en konstruktiv og kritisk tilgang og arbejder for at udvikle nye metoder og modeller for samarbejdsområder, partnerskaber og samarbejdsaftaler mellem frivillige og professionelle. Derved arbejder foreningen for rummelighed med vægt på samvær mellem mennesker og sammenhængskraft, der udmøntes gennem konkret handling til gavn for den enkelte borger og for det lokale fællesskab. Sammenhængskraft er ikke blot noget vi taler om, men noget vi aktivt arbejder for gennem samarbejdsrelationer i bl.a. kommuner, boligafdelinger, lokale interesseorganisationer, frivillighedsråd og civilsamfund. Foreningens renommé er respektfuld samarbejdspartner med levering af solid og faglig kompetenthed og arbejde for skabelse af gode rammer for såvel frivillige som brugere af frivillige. Værdier Værdier, der kendetegner Foreningen Den Boligsociale Fonds frivillige sociale arbejde: Erfaringen viser, at hjælpen til grupper med særlige behov har mindre eller ingen effekt, hvis ikke borgeren inddrages i arbejdet og føler ejerskab for sin velfærd får troen på en forbedring. Derfor er brugerinddragelse, brugerindflydelse, borgerinddragelse og borgerbestemmelse helt centrale temaer i foreningens tilgang til det sociale arbejde og derfor også indenfor udviklingen af rehabiliteringsfeltet, herunder anvendelse af metoder, der netop understøtter begreberne recovery og empowerment dét at få kontrol over eget liv. Foreningen arbejder for social inklusion af sårbare og marginaliserede målgrupper. Foreningens frivillige sociale arbejde bidrager til at mindske ensomhed, isolation og marginalisering og øge livskvalitet for prioriterede målgrupper Ensomhed, isolation og marginalisering er et problem, der præger hverdagen for mange mennesker unge som ældre og det frivillige arbejde skal udnytte sin mulighed for at hjælpe mennesker til at indgå i og bygge netværk. Ensomhed, isolation og marginalisering giver forringet livskvalitet med risiko for at udvikle (kritisk) sygdom. Ensomhed mm. er derfor også en vigtig faktor til kortere eller længere levetid. Frivilligt socialt arbejde er oftest hjælp til selvhjælp og medvirker til at skabe øget livskvalitet for alle, hvad enten det er modtagere af den frivillige indsats eller de frivillige, der udfører indsatsen. Det aktive engagement, evnerne til at sætte sig i andres sted og den øgede indsigt i specifikke problematikker bidrager i høj grad til at skabe flere sunde mennesker med et mentalt, socialt og fysisk overskud til at gøre det bedre for sig selv og for andre. 6
7 Gennem sit fokus på samvær mellem og for mennesker skaber det frivillige sociale arbejde grobund for, at det enkelte menneske kan opnå følelsen af at indgå i et stærkt fællesskab, der kan have en afsmittende effekt på både følelsen af ensomhed og energien til at række ud efter andre muligheder. Foreningens frivillige sociale arbejde fremmer og styrker samarbejde og arbejder for at skabe stærke fællesskaber Det frivillige sociale arbejde skal være kendetegnet ved gode samarbejdsrelationer med interessenter, der er relevante for prioriterede målgrupper, hvor der er fælles interesser. Foreningen og øvrige interessenter skal supplere hinandens indsats til gavn for målgruppen, og hver især skal gøre det, de er bedst til. Men samarbejde fordres, hvor der er interessefællesskaber og et styrket samarbejde kan betyde endnu bedre tilbud til den enkelte person eller målgruppen, idet interessenter har forskellige ressourcer, erfaringer og kapacitet at trække på, som kunne gavne alle i fællesskabet. Lokalkomiteer Med målet om bedst mulig lokal forankring gennem koordinering og samarbejde med samt uddelegering til lokale kræfter oprettes lokalkomiteer i kommuner, hvor Foreningen Den Boligsociale Fond har aktiviteter eller ønsker at udvide med aktiviteter. Bestyrelsen godkender oprettelse af en lokalkomite. Lokalkomiteer består af de medlemmer som bor, arbejder eller på anden måde har tilknytning til kommunen og aktiviteten. Lokalkomiteens arbejde skal være i overensstemmelse med Standardvedtægter for lokalkomiteer. Foreningens frivillige sociale arbejde søger at udvide horisonter og nedbryde fordomme Deltagelse i det frivillige sociale arbejde giver Foreningen Den Boligsociale Fond mulighed for at engagere sig i en indsats, hvor foreningen får lejlighed til at udvide egne horisonter gennem mødet med nye problemstillinger, og mennesker fra mange forskellige sammenhænge. Større indsigt i andre menneskers problemer og livsvilkår kan medvirke til øget indlevelsesevne, der giver en mulighed for i højere grad at se problemstillinger med andres øjne. Evnen til at sætte sig i andres sted er et væsentligt bidrag til at forstå det samfund, man er en del af med alle dets komplekse problemstillinger og se sin egen rolle som borger fra en anden vinkel. Det skaber sammenhængskraft på tværs af grupper og problemstillinger og kan medvirke til at skabe et stærkt lokalsamfund, hvor beboerne tager medansvar for hinanden. Foreningens frivillige sociale arbejde skal basere sig på (nyeste) viden og udvikle sig inden for mulighedernes menneskelige ressourcer og rammer i øvrigt og om muligt give plads til nye problematikker og medvirke til social innovation. Det er med til at gøre arbejdet givende, meningsfyldt og sjovt. I forhold til rekruttering af frivillige vil foreningen arbejde for at skabe rum for nytænkning, udvikling og plads også til de mennesker som ikke traditionelt har deltaget i det frivillige sociale arbejde. 7
8 Ved tilrettelæggelse af nye initiativer skal der ved rekruttering af frivillige skabes mulighed for afgrænsede forløb og høj grad af fleksibilitet med henblik på at tiltrække også unge / yngre. Kompetence og adfærd hos de frivillige og frivilligt socialt arbejde Som frivillig i socialt arbejde påtager man sig et ansvar for at sikre, at brugeren er tilfreds med hjælpen. Derudover er man repræsentant for foreningen, som har interesse i, at indsatsen sker i overensstemmelse med foreningens vision og værdigrundlag. Foreningens bestyrelse sikrer formulering af klare etiske og moralske retningslinjer for, hvad frivillige kan og ikke kan være med til, omgangstone mellem de frivillige og brugerne m.fl. Derudover skal der være retningslinjer for, hvornår og hvordan samarbejdet med frivillige afsluttes. Med udviklingen, hvor flere frivillige påtager sig sociale velfærdsopgaver, er det vigtigt at holde sig for øje, hvad det vil sige at arbejdet er frivilligt og, at det er socialt, frivilligt socialt arbejde. At arbejdet er frivilligt betyder: o Indsatsen udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. o Indsatsen er ikke lønnet. o Indsatsen udføres overfor andre end familie og slægt. o Indsatsen skal være til gavn for andre end én selv og ens familie. o Indsatsen er af formel karakter, dvs., at aktiviteten skal foregå indenfor rammerne af f.eks. en forening. At det frivillige arbejde har et socialt sigte kan være mere vanskeligt at afgrænse, men man kan tage udgangspunkt i, om aktiviteten retter sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med, dvs. børn og unge, personer med fysisk / psykisk funktionsnedsættelse, ældre, udsatte eller vanskeligt stillede grupper. Værdien af den frivillige sociale indsats overordnet set Ifølge Charteret (udarbejdet af arbejdsgruppe under Socialministeriet og Kulturministeriet). Den frivillige indsats tager udgangspunkt i menneskers ønske om at skabe aktiviteter og påvirke samfundsudviklingen på lokalt, nationalt og internationalt plan. Det frivillige Foreningsdanmark er en engageret og kritisk med- og modspiller til det offentlige. Det bidrager til livskvalitet og velfærd for den enkelte, de mange og samfundet. Det frivillige Foreningsdanmark kan vise det offentlige nye veje og bidrage til samfundsudviklingen. Det frivillige Foreningsdanmark fremmer interessen for det fælles og er af afgørende betydning for et levende demokrati. Det bidrager til udvikling af afgørende kompetencer i forhold til demokratisk forståelse, meningsdannelse, samarbejde, ledelse og organisering. 8
9 Økonomi Foreningens økonomiske grundlag er medlemskontingent. Foreningen arbejder projektorienteret med finansieringsgrundlag primært via statslige puljemidler samt evt. kommunal og regional medfinansiering. Rammerne er dermed det finansielle grundlag og de personlige ressourcer, som kan inddrages i et forløb med frivilligt socialt arbejde. Evt. lønudgifter til en tovholder og andre omkostninger, herunder i forhold til frivillige, afholdes inden for den afsatte budgetramme. Kommunal medfinansiering kan søges til konkrete initiativer / projekter via servicelovens 18 om støtte til frivilligt socialt arbejde. Hensigten med bestemmelsen er at styrke samspillet mellem kommunerne på den ene side og det frivillige sociale arbejde på den anden side. Derudover kan kommunal støtte søges efter servicelovens 79 om tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Opfølgning og dokumentation Da finansiering i forhold til projekter, hvori frivilligt socialt arbejde indgår, primært baserer sig på offentlige midler er foreningen i henhold til bevillingskriterier forpligtet til løbende opfølgning og afgivelse af dokumentation på overensstemmelse med bevillingsgrundlag. Er der tale om forløb uden offentlige midler sker, der også løbende opfølgning og aflæggelse af rapportering i henhold til bestyrelsens konkrete udmelding. I daglig praksis er det Konsulentkompagniet, som forestår indsamlingen med efterfølgende sikring af forelæggelse i bestyrelsen. Dermed sikres vidensopsamling, afstemning af mål og rammer for aktiviteten, kvalitetssikring og grundlag for udvikling. 9
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFrivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen
Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mere15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.
Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereDe 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.
Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,
Læs mere1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund
1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats
Læs mereFrivilligstrategi 2015
Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDet kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.
Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereÅrsrapport 2011. Den Boligsociale Fond Herredsvejen 2 3400 Hillerød
Årsrapport 2011 Den Boligsociale Fond Herredsvejen 2 3400 Hillerød Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / 2012 Dirigent Foreningsoplysninger Forening Den
Læs mereFrivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune
Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune FRIVILLIGPOLITIK November 2010 Revideret i henhold til Voksen- og Plejeudvalgets beslutning i møde den 11. november 2010. Godkendt i Kommunalbestyrelsens
Læs mereForslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik
Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Nuværende udgave, 2009: Ændringsforslag, 2015: Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik (Observationspunkt nr. 1),
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereSamskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer
Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme
Læs mere8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
Læs mereAnsøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Læs mereFrivillighed, fællesskab og samskabelse
Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereBilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget
Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold: 1) Indsatsen for integration af indvandrere
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereVi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft! Her er nogle spilleregler
Vi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft! Her er nogle spilleregler Vi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft! LO Faglige Seniorer mener,
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereLedelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL
Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereSTRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)
GODT VIDERE I LIVET STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE) FORORD De danske soldater yder en stor indsats i flere af verdens brændpunkter for at fremme lokalt demokrati og fred. Vores
Læs mereFrivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereHandleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereFrivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereFølgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:
Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af
Læs mereDa lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang. Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen
Da lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen Politik for Frivillighed 2013 2017 10. Oktober 2013 Politik for frivillighed Udgivet af Vordingborg Kommune
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereSund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereVærdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune
Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mere1.000 kr. 2016 2017 2018 2019
Samlet oversigt over driftstemaer for Social- og Sundhedsudvalget: SKP til unge sindslidende 500 500 500 500 Mødrerådgivningen Tandpleje til særligt udsatte 173 173 173 173 borgere 750 750 750 750 Weekend
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs mereRed Barnets Strategi 2010-2015 For den frivillige indsats
Red Barnets Strategi 2010-2015 For den frivillige indsats Frivillig Strategi 2010-2015.indd 1 16/10/11 23:42:28 Foto: Joshua Tree Frivillig Strategi 2010-2015.indd 2 16/10/11 23:42:29 Indledning Red Barnet
Læs mereFrivillighedsrådet. Årsberetning for 2012
Frivillighedsrådet Årsberetning for 2012 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Om Frivillighedsrådet 4 3. Frivillighedsrådets udfordringer og indsatsområder 5 4. Formandens beretning 6 Idéudvekslingsmøde om Tapetens
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereHøringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap
Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...
Læs mere