BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Transkript

1 BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling : Telefon til uddannelseskonsulent: Uddannelseskonsulent Lunge medicinsk Ambulatorium 260 Sydvestjysk sygehus Finsensgade Esbjerg Klinisk vejleder: Lene.Kristiansen@rsyd.dk Uddannelseskonsulent: Else.Lundberg.Andreasen@rsyd.dk Else Lundberg Andreasen Klinisk vejleder Lene Kristiansen Dato Juli Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Afdeling 260 hører under medicinsk afdelingsledelse, som består af oversygeplejerske og overlæge. Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur Lungemedicinsk Ambulatorium Fællesambulatorium Afd. 260 er en del af de medicinske specialer på SVS. Lungemedicinsk Ambulatorium ledes af: - Afdelingssygeplejerske: Lene Klemensen - Daglig leder: Anne Staal - Oversygeplejerske: Dorte Folmer Direktionen på SVS består af: - Sygehusdirektør: Bjarne Normark - Sygeplejefaglig direktør: Birthe Mette Pedersen. - Direktør: Anders Wang Maarbjerg. 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier Præsentation af afdeling 260 Værdigrundlag og målsætning tager udgangspunkt i SVS mål og værdier se På Lungemedicinsk Ambulatorium er der udarbejdet et værdigrundlag, som gælder alle medarbejdere. Værdigrundlaget bygger på fælles vedtagne værdier hvor nøgleordene er: samarbejde motivation kompetenceudvikling ansvar humor og loyalitet. Lungemedicinsk Ambulatorium modtager lungepatienter med mange former for medicinske lungesygdomme som KOL, astma, TB, pt. til allergiudredning o.a. I Lungemedicinsk Ambulatorium foretages en del undersøgelser. De hyppigste er: Lungefunktions undersøgelse med og uden reversibilitet, Sydvestjysk sygehus Esbjerg Side 1 af 7

2 1d) Organisering af sygeplejen Lungefunktions undersøgelse med diffusion med og uden reversibilitet, BOX undersøgelser (tryk undersøgelser af lungerne), prik test, arterie punktur, ilttitreringer og mm. Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videreuddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere På Lungemedicinsk Ambulatorium har alle personalemedlemmerne bred klinisk erfaring og ekspertviden i plejen og behandlingen af patienter med lungesygdomme. Der investeres i uddannelse af personalet, og der foregår hele tiden en løbende vurdering og prioritering af uddannelsesaktiviteterne. Flere af sygeplejerskerne har specialeuddannelse i modulet lungesygdomme, ligesom enkelte har modulet i projektledelse. 4 har længerevarende efteruddannelse for sygeplejersker der arbejder med patienter med lunge/allergiske sygdomme. 1 har diplomuddannelse i KOL og 1 i Astma. 1 har ligeledes uddannelse inden for forskning. Derudover deltager personalet i relevante kursus og temadage. Vejlednings struktur: I afdelingen er ansat 1 klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er ansat i dagvagt og der er mulighed for at den studerende følger den kliniske vejleder kontinuerligt i ugens hverdage. Til afdelingen er knyttet en uddannelseskonsulent, som har det formelle ansvar for uddannelsen af studerende i afdelingen. Uddannelseskonsulenten der er tilknyttet ambulatoriet har en kandidat- master- eller som minimum diplomuddannelse indenfor det sundhedsfaglige område. Uddannelseskonsulenten har ikke sin daglige gang i afdelingen, men samarbejder med den kliniske vejleder omkring den studerendes kliniske uddannelsesforløb. Den studerende tilknyttes den kliniske vejleder, der er ansvarlig for den daglige vejledning i forhold til indhold i studieplan, studiesamtaler og intern klinisk prøve. De andre sygeplejersker i afdelingen fungerer som daglige vejledere for den studerende. Der afholdes planlagte refleksioner med uddannelseskonsulenten. Pædagogisk kvalificering: Den kliniske vejleder har mulighed for at deltage i en årlig temadag på UC- Syd Esbjerg samt årskurset for kliniske vejledere. Desuden deltager de i en årlig temadag sammen med andre kliniske vejledere fra afdelinger og ambulatorier på SVS samt deltager i interne vejledermøder med uddannelseskonsulenter hvor uddannelsestiltag planlægges og udvikles. Uddannelseskonsulenten har det formelle ansvar for lærings- og uddannelses miljøet i afdelingen i tæt samarbejde med den kliniske vejleder. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: Typiske patient situationer: Du vil som studerende møde mange forskelligartede sygeplejefaglige forhold Sydvestjysk sygehus Esbjerg Side 2 af 7

3 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter og problemstillinger i Lungemedicinsk Ambulatorium, og sygeplejen i ambulatoriet er karakteriseret ved det korte møde. Nogle patienter kommer kun en eller få gange, men mange kommer over et meget langt forløb, idet patienter med f.eks. meget svær KOL kræver livslang behandling. Sygeplejersker ansat i Lungemedicinsk Ambulatorium har selvstændige konsultationer, ligesom der er konsultationer, hvor både læge og sygeplejerske deltager. Beskrivelser af typiske patientforløb i Lungemedicinsk Ambulatorium. Case 1 60-årig kvinde med kendt KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse) henvist fra Lungemedicinsk sengeafdelingen, hvor der er opstartet hjemmeiltbehandling minimum 16 timer i døgnet efter en indlæggelse. Patienten er tidligere ryger, har 30 pakkeår bag sig (et pakkeår er 20 cigaretter om dagen i et år). Bor med rask ægtefælle, og de klarer sig uden hjælp ude fra. Patienten blev udskrevet med 1 l O2 og følgende inhalations mediciner fra sengeafdelingen: Turbohaeler Bricanyl til brug ved behov. Turbohaeler Symbicort forte 2 sug x 2 daglig. Spiriva respimat 2 sug morgen. Patienten indkaldes til lungeambulatoriet ca. 2-3 mdr. efter udskrivelsen. Ved kontrollen her sidder patient og pårørende ofte sammen med andre ilt patienter der også er til kontrol. Kontrollen varer ca. 2 timer. Der kontrolleres på iltindholdet i blodet ved at måle saturation på fingeren og ved at tage arterie-punkturer. Der måles både med og uden ilt i næsen, evt. ændres ilt doseringen ud fra blodprøver og SAT målinger. Under forløbet snakkes der om inhalationsmedicin med pt, der tjekkes om hun kan bruge den korrekt, og der laves lungefunktionsundersøgelse. Ligeledes snakkes der med hende om hvordan det pludselig er at have ilt i hjemmet, om muligheder for aktivitet uden for hjemmet på trods af ilt behandling og om hendes motionsvaner. Hun tilbydes KOL-rehabilitering (et kursus for lunge patienter med undervisning og træning). Efter endt kontrol sendes patienten hjem til fortsat behandling på 1 l ilt, og en kontrol igen om ca. 3 mdr. Case 2 24-årig mand henvises med symptomer fra øjne og næse og luftveje. Har i flere år været i behandling med antihistamin i sommer perioden med god effekt, men sidste sommer var det ikke nok og han fik behandlingen suppleret med depot-steroid. Har endvidere begyndende symptomer i vinterhalvåret også. Henvises med henblik på udredning og optimering af behandling. Han indkaldes til ambulatoriet til undersøgelse ved en sygeplejerske, hvor der laves lungefunktionsundersøgelse evt. med reversibilitet samt priktest. Lungefunktionsundersøgelsen er normal og patienten undervises i at måle peakflow morgen og aften hjemme og føre dagbog. Dette skal så medbringes ved lægesamtalen, for at se om der er en døgnvariation, der kunne tyde på astma sygdom. Der udføres priktest, som viser reaktion for birk og græs, samt husstøvmider. Sydvestjysk sygehus Esbjerg Side 3 af 7

4 Han informeres om forholdsregler i forbindelse med pollenallergi, støvmidesanering og der udleveres skriftlig vejlednings materiale. Endvidere snakkes der med ham om muligheden for allergivaccination og der udleveres materiale om dette. Han medgives tid ved speciallæge mhp. allergivaccination og opfølgning af peakflow målingerne. Ved denne kontrol viser peakflow målingerne ingen tegn på astma. Derfor optimeres høfeber behandlingen og han sættes på venteliste til samtale om effekt af dette, og evt. vaccination for pollen allergi. Case 3 53-årig mand født og opvokset på Grønland, henvises via sengeafdelingen, hvor der er konstateret aktiv tuberkulose. Han er arbejdsløs, ryger ca. 20 cigaretter dgl og har et overforbrug af alkohol. Grønlændere har, i det miljø vores patient kommer fra, spytbakker stående i deres hjem, enten i stuen eller under køkkenbordet, der bruges af alle der kommer i hjemmet. Spytbakkerne tømmes ikke altid hver dag. I Esbjerg er der et værested for Grønlændere hvor vores patient har sin gang. Der er i ambulatoriet et tæt samarbejde med de ansatte på værestedet i behandlingen af Grønlænderne. Allerede under patientens indlæggelse i sengeafdelingen starter ambulatoriet op med patienten. Tuberkulose er en yderst smitsom sygdom og derfor vil man gerne hurtigt vide, hvem der har daglig kontakt med patienten, for at få undersøgt om de er smittet. Ud fra oplysninger fra patienten udarbejdes en liste over de personer som er i omgangskredsen, og de indkaldes i ambulatoriet til kontrol for TB. Vores patient følges tæt i ambulatoriet efter udskrivelsen, både fordi tuberkulosemedicinen har mange bivirkninger og for at holde øje med at behandlingen passes. Ved kontrollerne får han udleveret tuberkulose medicinen i doseringsæsker, og forud for hver kontrol tages blodprøver for at se, om han tåler medicinen, og om han tager den. 1 mdr. efter behandlingsstart udebliver patienten fra kontrol. Sygeplejersken kontakter værestedet, som hjælper med at finde frem til ham og får ham til kontrol. Under behandlingsforløbet stiger patientens levertal, hvilket skyldes bivirkninger af medicin, men også et overforbrug af alkohol hos patienten. Man vælger at fortsætte behandlingen, men at følge patienten med ugentlige kontroller i stedet for månedlige. Tuberkulose behandlingen varer i 6 mdr. For at afslutte behandlingen hoster patienten spytprøver op som sendes til undersøgelse for tuberkulose, og der tages røntgen af lunger for at se om sygdommen er væk. Sygeplejerskens ansvars- og funktionsområde i afdeling 260 Hovedtrækkene i sygeplejen består af kommunikation, pædagogik, observation, dataindsamling, vurdering, dokumentation, intervention, udførelse af diverse undersøgelser, behandling, afdækning af compliance, information, vejledning, rådgivning, undervisning, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Sydvestjysk sygehus Esbjerg Side 4 af 7

5 Overordnet er den Sygeplejefaglige Referenceramme for SVS, samt afd. mål og værdier styrende for sygeplejen i afdelingen. Personalesammensætning og normering Lungemedicinsk Ambulatoriums personalegruppe består af: 1 afdelingssygeplejerske som er fælles med sengeafdelingen, 5 sygeplejersker - hvoraf 1 er daglig leder tilknyttede overlæger og læger, 4 sekretærer, 1 social- og sundhedssekretær samt en tilknyttet portør som er fælles med senge afd. Kategorier af elever og studerende. 2 studerende på modul 11 om året. Der er 1 studerende ad gangen og det kliniske undervisningsforløb er på 10 uger. 2 studerende på modul 12 om året. Der er 1 studerende ad gangen og det kliniske undervisningsforløb er på 10 uger. Derudover modtager vi modul 13 studerende, som ud fra en klinisk problemstilling indsamler empiri til skriftlig eksamens opgave. Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter: Vi arbejder overordnet med den sygeplejefaglige referenceramme på SVS som styrende for sygeplejen. Vi arbejder målrettet med dokumentation i afdelingen. Vores dokumentation foregår i EPJ, (Cosmic) samt på skemaer. 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Læringsmiljø for studerende: På sydvestjysk sygehus er hensigten, at alle lærer både når de er under uddannelse og når de arbejder. Vi tror på, at det er vigtigt, at vi bruger hinandens ressourcer, at vi lærer sammen og af hinanden. Hos os er det godt at tænke nye tanker og prøve nyt. Alle erfaringer, gode som mindre gode, ses som udgangspunkt for ny læring. Vi ønsker at den studerende bruger alle sine kompetencer, også dem den studerende har tilegnet sig i privat og fritidslivet. Vi mener, at læring i praksis fortrinsvis foregår ude hos patienten. Herved kan den studerende under vejledning lære at observere, reflektere og udøve sygepleje med stigende selvstændighedsgrad. I vores læringsmiljø på afdelingen tilstræber vi en pædagogik som understøtter den studerendes læreprocesser. Vi forsøger at blotlægge den studerendes læringsstil bl.a. gennem studiesamtalerne. Den studerende opfordres til at være spørgende og undrende. Igennem refleksion og eftervejledning med den studerende klarlægges den studerendes læringsstrategi, ligesom det åbenbares, hvor det er, den studerende har brug for støtte i processen. Overordnet har vi følgende forventninger til afdelingens studerende Sydvestjysk sygehus Esbjerg Side 5 af 7

6 Vi forventer af den studerende: At du er åben og ærlig omkring dine forudsætninger og forventninger til læring i klinisk praksis. At du udviser ansvarlighed og engagement omkring egen uddannelse At du overholder aftaler og mødetider og giver besked efter afdelingens retningslinier. At du forholder dig kritisk til afdelingens mål, værdier og metoder At du afgrænser dit ansvars- og kompetenceområde i samarbejde med klinisk vejleder At du ud fra studieplanen efterkommer krav til studieaktivitet At du er skriftligt forberedt til studiesamtalerne og ved behov sender referat til klinisk vejleder At du afgrænser dit ansvars og kompetenceområde i samarbejde med den kliniske vejleder At du siger fra overfor situationer og sygeplejehandlinger som du ikke magter At du er nysgerrig, opsøgende, undrende, spørgende og handlende i kliniske situationer At du er reflekterende omkring egne og andres handlinger og oplevelser i praksis At du indgår i praksisfællesskabet i afdelingen At du anvender infonettets retningslinjer og instrukser at du udviser respekt overfor dine medmennesker såvel patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Tilrettelæggelse af klinisk undervisning på modul 11 og 12 Uddannelseskonsulenten er overordnet koordinator for den kliniske undervisning i samarbejde med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder planlægger den kliniske undervisningsperiode ud fra læringsudbyttet i studieplanen på modul 11 / 12. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at der afholdes studie samtaler ca. hver 14. dag, hvor udgangspunktet er den studerendes individuelle studieplan. Den studerende planlægger sammen med klinisk vejleder afholdelse af studiesamtaler, hvordan der arbejdes med krav til studieaktivitet samt forberedelse til klinisk prøve. Vi forventer at den studerende så vidt muligt følger vejleders arbejdsplan. Klinisk undervisningstid er gennemsnitlig 30 timer om ugen i dagvagt, som planlægges af klinisk vejleder sammen med den studerende. I Lungemedicinsk Ambulatorium er der rig mulighed for at have et tæt samarbejde med den kliniske vejleder, idet arbejdstider stort set vil følges ad. De vil således få meget tid sammen og det vil være muligt at holde fokus på den studerendes læring. Den kliniske vejleder fungerer som den studerendes rollemodel og støtter den studerendes læring. Der er i afdelingen rig mulighed for at beskæftige sig med alle emner beskrevet under læringsudbyttet i studieplanerne, idet afdelingen rummer patientkategorier som muliggør at beskæftige sig med alle områder. Til første studie-samtale forsøger vi at afdække den studerendes ønsker - ligesom vi forsøger at afklare hvilke læringsstrategier den studerende vil Sydvestjysk sygehus Esbjerg Side 6 af 7

7 benytte, og hvordan hun lærer bedst. I vores læringsmiljø på afdelingen tilstræber vi en pædagogik som understøtter den studerendes læreprocesser. Vi forsøger at blotlægge den studerendes læringsstil bl.a. gennem studiesamtalerne. Den studerende opfordres til at være spørgende og undrende. Igennem refleksion og eftervejledning med den studerende klarlægges den studerendes læringsstrategi, ligesom det åbenbares, hvor det er, den studerende har brug for støtte i processen. Den individuelle studieplan kommenteres af klinisk vejleder således at den studerende udvikler evnen til refleksion, og den individuelle studieplan bliver et vigtigt redskab i den studerendes læreproces. Klinisk vejleder informerer omkring intern prøve, som også typisk varetages af klinisk vejleder. Inden klinisk prøve bedes den studerende aflevere et udfyldt evalueringsskema i en lukket kuvert til klinisk vejleder. Skemaet gennemgåsved den 5. studiesamtale som er placeret efter klinisk prøve. Strategi i forhold til systematisk evaluering af læringsmiljøet på afdeling 260 HR-uddannelse er ansvarlig for kvalitetssikringen. På baggrund af blandt andet de studerendes evalueringer lokalt og regionalt foretages en vurdering af studie og læringsmiljøet. Desuden planlægges og iværksættes der løbende nye udviklingstiltag, således at SVS s politik og strategi for uddannelse sikres. Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. Klik på job og uddannelse uddannelse Sygeplejersker grunduddannelse Afdeling Sydvestjysk sygehus Esbjerg Side 7 af 7