Kemi, mad og molekyler
|
|
- Tobias Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 920 Intro til kulhydrater 1 af 1 Kemi, mad og molekyler Vores mad består bl.a. af sukker, stivelse og fiber. De udgør gruppen af kulhydrater, som vi spiser hver dag. Kostfibre er store kulhydrat-molekyler, som stort set ikke kan fordøjes. Fibrene sætter din mave på arbejde, så den fungerer som en velsmurt maskine. Fibrene binder vand og nogle næringsstoffer, som så frigives senere i fordøjelseskanalen. Fiber er medvirkende til, at man føler sig mæt i længere tid. Mad og kemi er et stort emne, og det er lidt svært at forstå, at det meste af vores mad består af kulstof, brint og ilt. Årsagen er, at det er de samme grundstoffer, som vores krop er lavet af. Vi har brug for byggeklodser til at bygge vores legeme op af. Derfor er det vigtigt, at vi kender noget til kulhydrater, som bør udgøre den største del af vores mad. Ud over kulhydrater skal vi også have fedtstoffer, proteiner, mineraler og vitaminer. Det kommer vi ind på senere. Vi begynder med kulhydrater, fordi det er det nemmeste af forstå og det vigtigste i vores kost. Vi kan klare os længe på brød og frugt. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
2 921 Model af et sukkermolekyle 1 af 3 Det er ikke så svært at bygge et sukkermolekyle. Se bare de fire piger fra 9.c på Vejlefjordskolen, hvor godt de er kommet i gang. De klarede det med højt humør. Det er jo næsten som at lege med Lego. Du følger bare vejledningen i din mappe med forsøgene... Formål At illustrere hvordan et sukkermolekyle er lavet At bygge et glycosemolekyle C 6 H 12 O 6 Materialer Molekylesæt med mange sorte, røde og hvide kugler, som symboliserer henholdsvis kulstof, ilt og brint. Teori Kulhydrat betyder egentlig kul og vand. Ordene hydrat og hydro kommer fra græsk og betyder vand. I formlen for sukker er der jo dobbelt så mange brintatomer som ilt. Sådan er det også i formlen for vand, H 2 0. Fremgangsmåde 1. Forbind 5 kulstofatomer og 1 iltatom i en ring. 2. Byg en CH 2 OH gruppe af 1 kulstofatom, 1 iltatom og 3 brintatomer. 3. Anbring CH OH-gruppen på ringen med kulstof lige ved siden af 2 iltatomet. 4. Monter 5 brintatomer på ringen - ét brintatom i hvert af de 5 kulstofatomer. 5. Lav 4 OH grupper (ilt og brint), 6. og sæt dem i de tomme huller på de 4 kulstofatomer. Check antallet af atomer om det passer med formlen C 6 H 12 O 6.
3 921 Model af et sukkermolekyle 2 af 3 Når to monosakkarider danner en disakkarid Når du har bygget to molekyler af monosakkarider, kan du bygge dem sammen til en disakkarid. Billeder viser hvordan du kan lægge molekylerne ved siden af hinanden. I midten af billedet ser du to brintatomer og ilt. Tag et brintatom af det ene molekyle og en OH-gruppe af det andet molekyle. Du har nu byggestenene til et vandmolekyle. Når to monosakkarider går sammen, dannes der nemlig vand. Her er de to monosakkarider sat sammen til en disakkarid. Vandmolekylet ses nederst i billedet. Har du flere monosakkarider, kan du binde dem sammen til en polysakkarid, dvs. stivelse. Her har 9.c samlet hele 3 monosakkarider og sat dem sammen til en polysakkarid, altså stivelse. Vi siger tak, fordi de ville stille op til et stilfuldt foto.
4 922 Sødestoffer 1 af 2 Der er mange slags sukker. De fleste kender druesukker og oplever det lidt sødere end det sukker, vi kommer på havregrøden. I dette forsøg smager vi på flere forskellige slags sukker. Du skal afgøre, hvor meget det søder i forhold til almindeligt sukker. Du skal ikke fortælle, om du kan lide det eller ej. Rørsukker kommer fra sukkerrør. Danmark ejede engang De Vestindiske Øer, hvor der var plantager med sukkerrør. Slaver stod for det hårde arbejde med høsten. Da slaveriet blev ophævet, var eventyret på De Vestindiske Øer slut. Vi måtte lave vores eget sukker i Danmark ud fra sukkerroer. I dag er druesukker blevet populært. Mange sportsfolk ved, at det er en hurtig måde at få energi på. Kemisk set inddeler vi sukker i monosakkarider og disakkarider. Druesukker er en monosakkarid, som smager lidt sødere end almindeligt sukker. Firmaet Frederiksen sælger en smart lille kasse med 6 forskellige sukkerarter i. Den kan bruges på flere forskellige måder: Del dem op i mono- og disakkarider Smag på dem og giv dem point i forhold til sødme Hvilke sukkertyper kender du, og hvilke er nye? Hvor finder vi de forskellige sukkertyper i hverdagen?
5 922 Sødestoffer 2 af 2 Honning er en blanding af forskellige slags sukker. Bierne flyver rundt og samler honning, og de samler både mono- og disakkarider. Søg på nettet og find mere om honning. Økolariet i Vejle har bier. Selv i en by er der så mange blomster, at bierne kan finde honning. Faktisk er honning fra en by meget smagfuld, fordi det er så mange forskellige blomster, bierne har besøgt. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
6 923 Påvisning af stivelse 1 af 2 Dette forsøg går ud på at afgøre, om et kulhydrat er overvejende stivelse eller sukker. Det interessante er, at en frugt kan indeholde begge dele, og så er det sjovt nok sukkerdelen, vi spiser. Vi bruger en opløsning af kaliumiodid som stivelsesindikator. Den virker med det samme, så der er ingen ventetid. Man siger, at kaliumiodid farver mørkeblåt, men det ser nu ofte sort ud. På billedet ses det tydeligt, at der er stivelse i brød. Vi spiser ikke denne brødbid. Den er ikke giftig, men vi spiser ikke noget med indikatorvæske på. Stivelse er en slags energidepoter, som langsomt nedbrydes, så man har energi i et længere tidsrum, end hvis man spiste rent sukker.
7 923 Påvisning af stivelse 2 af 2 Der er stivelse i kiks, knækbrød og rå kartofler. Prøv at teste en peberfrugt. Der er sukker i det, vi spiser, men i centrum af frugten kan man finde stivelse. Bananer er sjove og smager godt. Hør her hvorfor... En grøn banan indeholder 17% stivelse og 3% sukker. En moden banan indeholder 3% stivelse og 17% sukker. Kemi er sjovt. Her ses nogle af elevernes kreationer. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
8 924 Enzymet amylase 1 af 3 Vi skal opleve, at vores spyt kan omdanne stivelse til sukker. Det sker ved hjælp af enzymet amylase. Vi bruger spaghetti til forsøget. Vi bruger kaliumiodid som stivelsesindikator. Den kender du fra det forrige forsøg nr Her ser du det røde iod. Dryp ganske lidt iod på et stykke spaghetti. Put det lille stykke spaghetti med stivelsesindikator på ned i et reagensglas. Spyt ned i glasset, så det dækker spaghettien. Nogle synes, at spyt er klamt og ulækkert. Spyt derfor selv ned i det glas, du arbejder med.
9 924 Enzymet amylase 2 af 3 Her ses det lille stykke spaghetti med kaliumiodid på. Sørg for at holde spyttet og dermed enzymet varmt, dvs. kropstemperatur. Det gøres ved at sætte reagensglasset ned i et glas med varmt vand. Brug termometer og hold en temperatur på 40 grader Celcius. Dette afsnit er testet på levende elever i 9. årgang i fire forskellige klasser. Alle overlevede. En lang række af monosakkarider Når en polysakkarid bliver nedbrudt af et ensym, skæres der en disakkarid af i den ene ende af kæden. Det er illustreret på billedet herover. Hver kugle symboliserer en monosakkarid. Saksen er et ensym, som frigører en disakkarid. Bagefter deles disakkariden til to monosakkarider.
10 924a Enzymernes verden 1 af 2 Vi skal lige se lidt på nogle af de små arbejdsheste i biokemien. Uden enzymer ville kroppen slet ikke kunne fungere. Teksten herunder er sakset et eller andet sted fra. Der kan findes meget mere om enzymer på nettet. Enzymer er nogle meget vigtige stoffer i vores verden. Enzymer har den evne, at de kan hjælpe andre stoffer med at binde sig sammen eller blive skilt fra hinanden. Man kan sammenligne enzymerne med forskellige slags værktøj, f.eks. en skruetrækker eller en nøgle. Ligesom en skruetrækker kun kan bruges til en bestemt type skruer, kan et bestemt enzym kun bruges til arbejde på en bestemt måde. F.eks. kan enzymet amylase kun bruges til at nedbryde stivelse til kulhydrater. Enzymer er katalysatorer. D.v.s. de arbejder med i den kemiske proces uden selv at blive omdannet eller brugt. Et enzym kan genbruges mange gange. Men ligesom en skruetrækker bliver slidt og går i stykker, så bliver enzymerne også slidt og går i stykker. Det betyder dog ikke noget for levende organismer, da de danner nye enzymer hele tiden. Utrolig mange biokemiske processer foregår ved hjælp af enzymer. Således er vi som mennesker storforbrugere af mange forskellige enzymer. Vi skal hele tiden både have klippet stoffer i stykker og sammenføjet andre stoffer. Ét enzym kan altså kun være med til enten at klippe eller sammenføje et stof. Men heldigvis er vi samtidig vores egen enzymfabrik. En af grundene til at vi danner og bruger enzymer i kroppen er, at nogle biokemiske processer behøver stor energi. Hvis enzymerne ikke var til stede og hjalp til med de kemiske processer, ville vores kropstemperatur være noget højere. Når mennesker eller dyr indtager føde, skal det omdannes, så kroppens celler kan bruge det i en form som byggemateriale eller som energi. Denne omdannelse er en kemisk proces der allerede starter, når føden kommer ind i munden. Det sker ved hjælp af et enzym, der kaldes amylase, og som er en del af vores spyt. Spytamylasen er altså det første enzym, føden kommer i kontakt med. Inden maden er fuldstændigt omdannet til brugbart materiale for kroppens celler, er det blevet bearbejdet af mange forskellige typer enzymer. Det svarer til, at man skal skille en cykel ad. Her skal der jo også bruges meget forskelligt værktøj. Formålet med enzymerne i kroppen (og alle andre steder i naturen) er altså, at få de kemiske processer til at forløbe hurtigere uden større energiforbrug. F.eks. er der enzymer i blodet, der øger hastigheden for spaltning af sukker med en billion gange, og i vaskepulver betyder enzymerne, at vask, der normalt skal have 60 C, kun behøver 40 C, hvorved der spares ca. 1/3 af el-forbruget. Der skal således mange forskellige enzymer til at få et menneske til at fungere. Til sammenligning kan det nævnes, at der i en bakterie er over 2000 forskellige enzymer i "arbejde" for at gøre den funktionsdygtig. Nogle af de enzymer, vi har i kroppen, bruges også i vaskepulver, så vasketemperaturen kan sættes ned. Typisk er der lipaser som nedbryder fedtstoffer, proteaser som nedbryder proteiner og cellulase som nedbryder cellulose. Fedtstof, proteiner og cellulose er jo stoffer vi ofte spiser og spilder på tøjet. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
11 925 Bolsjer 1 af 2 Hjemmelavede bolsjer er populære. Vi laver forsøg med bolsje-fremstilling, fordi det lærer os noget om: sukkers smeltepunkt mono- og di-sakkarider tilsætningsstoffer fedtstoffer forarbejdningsprocesser fotosyntesen, verdens største kemiske produktion To salgs sukker giver en god konsistens Man kan selv lave bolsjer af druesukker og flormelis. Sukkermassen opvarmes til 162 gr Celsius og afkøles på en bolsjemåtte. Rent sukker ville størkne meget hurtigt, men ved at tilsætte druesukker med et mindre molekyle og dermed lavere smeltepunkt, fås en god konsistens. Der tilsættes nogle få dråber smagsstoffer og farve. Langt det meste af bolsjerne er altså sukker. Bolsjemåtten og redskaberne skal være smurt med madolie. Brug en pensel. Til afgangsprøven må du meget gerne snakke om bolsjer, men du får ikke lov at lave nogle. Det er tiden for kostbar til. Farve- og smagsstoffer Farve- og smagsstoffer til madvarer er ofte opløst i sprit. Der er flere slags alkohol: Ethanol, glycol, glycerin. Alkohol er et konserveringsmiddel, så farve og smag ikke ødelægges eller rådner.
12 925 Bolsjer 2 af 2 Alkohol koger ved ca. 79 gr. celcius. Vi kommer farve- og smagsstofferne i bolsjemassen, når den er omkring 120 gr. celcius, så der er ingen alkohol tilbage i de færdige bolsjer. Du bliver ikke fuld af at spise bolsjer. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
13 Solen og fotosyntese 1 af 3 Hvordan dannes sukker ude i naturen? Solenergi er mere end du tror! Solen er afgørende for alt livs beståen her på Jorden. Hvis Solen holdt op med at skinne, ville vi ikke få varme og lys; ingen planter ville kunne vokse. De meget gamle bondekulturer var klar over Solens betydning, og nu i moderne tid kan vi med fysik og kemi forklare nøjagtigt hvorfor. Masse bliver til energi Hvis Solen var kulfyret, ville en kulbunke på Jordens størrelse give energi til 18 minutter. Men Solen har en mere effektiv energikilde. Her bliver brint omdannet til helium. Dog således at lidt af brintens masse bliver til energi. Hver gang 1 kg brint omdannes til helium, bliver 7 gram omdannet til energi g brint bliver til 993 g helium. Denne kerneomdannelse kaldes for en fusion. Det smarte ved denne proces er, at der ikke er nogle affaldsstoffer; det er nemlig problemet i atomkraftværker. Fusionen afgiver godt nok radioaktiv stråling, men det beskytter jordens atmosfære imod. Processen sker i flere trin, men lidt kort kan siges, at... 4 brintkerner går sammen og danner 1 heliumkerne, 2 positroner og gammastråling. Fusion sker ved højt tryk og høj temperatur. I Solens centrum er der ca. 15 mill. grader celcius. Solens overflade-temperatur er på omkring gr Celsius og afgiver derfor en mængde lys/energi som elektromagnetisk stråling. Fotosyntese verdens største kemiske industri Her på Jorden har vi glæde af solenergien på flere måder, men specielt i fotosyntesen og ilts kredsløb i naturen. Mennesker og dyr bruger ilt. Vor udåndingsluft er iltfattig og indeholder kuldioxid, dvs. CO 2. Naturen skaber balance i dette store forbrug af ilt ved, at de grønne planter kan omdanne kultveilten til ilt. Men denne kemiske proces kræver meget energi, nemlig solenergi. Lad os se på processen... Udåndingsluft + vand + sol-energi druesukker + ilt Kuldioxid + vand + lys-energi glucose + oxygen 6 CO H 2 O + energi C 6 H 12 O O 2 Kun planter med grønkorn kan udføre fotosyntesen, hvor solenergi omdannes til kemisk energi i druesukker. Sukkeret omdannes senere til stivelse.
14 Solen og fotosyntese 2 af 3 Fotosyntesen: Vi ser en energiomsætning, hvor der indgår vand. Fotosyntesen nedbryder kultveilte, og er ansvarlig for dannelsen af al organisk materiale (biomasse). Solenergi, fotosyntese og kropsvarme Energi fra Solen optages i planterne i forbindelse med fotosyntesen. Faktisk er der omdannet solenergi i SOLGRYN. Baby, ung eller voksen? Vi kører alle på energi fra Solen. Hvordan? Jo, når vi spiser f.eks. SOLGRYN får vi glæde af den energi, der er i maden. Ude i cellerne forbrænder vi energien og danner kropsvarme. Det er da smart, ikke? Energiomsætning, trin for trin Atomkraften i Solen bliver til varme, ca grader på overfladen. Den høje temperatur udsender lys, som transporterer energien ned til os. De blå og røde lysbølger bruges i planternes grønkorn i forbindelse med fotosyntesen, og energien lagres som kemisk energi i sukkeret. Når vi spiser mad, omdanner vi den kemiske energi til varmeenergi. Mad og energi Druesukker hører til gruppen kulhydrater, som også indeholder stivelse og cellulose. Når vi spiser havregryn eller brød, så er det i egentlig sammensatte sukkermolekyler. Tygger man længe på brød, opløser mundens spyt stivelsen til sukker, og det smager sødere. Så sagt ganske kort: Vi får ingen mad uden solenergi. Stofskiftet på celleplan Når vi spiser havregryn, fordøjes de i mave/tarm og kommer ud i blodet som druesukker. Ude i hver eneste celle sker der en iltning af sukkeret, som giver kropsvarme, kuldioxid og vand. Altså: Vi ser en energiomsætning, hvor der indgår vand. Omkring 60% af menneskelegemets energiforbrug går til opvarmning; det er nemlig livsvigtigt for kroppens processer. Vand og CO ud af kroppen 2 Vi får vand ind i kroppen gennem det vi spiser og drikker. I forbindelse med stofskiftet på celleplan bliver der frigivet vand. Men hvor bliver det af? Der er 3 veje ud af kroppen: Noget vand går via blodet tilbage til lungerne, således at vi har ca. 700g vand i vores udåndingsluft pr. døgn. Noget vand udskilles som sved, ca g pr. døgn afhængigt af aktivitetsniveau. Noget af vandet går gennem nyrerne inden det forsvinder ud som urin. Mængden kan variere fra g. Kuldioxiden går med blodet tilbage til lungerne, g pr døgn. Genbrug i naturen Sammenligner vi formlen for fotosyntese og formlen for produktion af kropsvarme er faktisk den samme. Formlen genbruges baglæns: Fotosyntese den ene vej Stofskifte den anden vej Fotosyntesen binder energi... udåndingsluft + vand + sol-energi druesukker + ilt kuldioxid + vand + lys-energi glucose + oxygen 6 CO + 6 H O + energi 2 2 C 6 H 12 O O 2 Stofskiftet afgiver energi... druesukker + ilt udåndingsluft + vand + energi glucose + oxygen kuldioxid + vand + energi C H O + 6 O CO H 2 O + energi Der er genbrug i naturen. Læg mærke til, at atomerne går heller ikke til grunde. Der er en stofbevarelse på begge sider af pilen ligningerne. Genbrug er naturens opfindelse - ikke kun moderne snak for miljøinteresserede.
15 Solen og fotosyntese 3 af 3 Næringsstoffer - hvad skal der til for at få en køn plante? Druesukkeret er ikke nok til at få en plante til at vokse. Vigtigst er NPK-gødning, men også en række mineraler, nemlig makro og mikronæringsstofferne. Kulstof, ilt og brint udgør over 90 % af en plantes væv og dermed de vigtigste grundstoffer i forbindelse med opbygningen af organisk materiale. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
16 Forbrænding af sukker 1 af 3 Her vil vi først omtale forsøget og derefter se på forskellige former for sukker og kulhydrater. Den sorte pølse Et af de sjoveste kemiforsøg er helt afgjort "Den sorte pølse". Det gør ud på at hælde stærk svovlsyre ned i sukker. Du kan og må ikke selv lave forsøget. Syren er ikke i salg i butikkerne, og forsøget skal laves med udsugning eller udendørs. Derfor er dette et lærer-/fællesforsøg. Forsøget viser, at der er kemisk energi bundet i sukker. Svovlsyren er i stand til at finde "vand" i sukkeret C 12 H O Brint og ilt findes jo i samme forhold som i vand, H 2 O. Når svovlsyren hældes ned i sukkeret, sker der hurtigt en reaktion. Syren finder sammen med brint og ilt, og der udvikles meget varme. Flormelisen skifter farve. > > Meget hurtigt kommer der vanddamp op rundt om den sorte kulstof-pølse. Vi har vist, at der er følgende i sukker: Brint og ilt, som omdannes til vanddamp. Kulstof Energi; den kemiske energi frigøres som varmeenergi. Der kommer også en del svovldampe fra svovlsyren. Forsøget skal derfor laves med god udsugning, eller helst udendørs. > >
17 Forbrænding af sukker Nu er pølsen blevet meget stor. Den er oppustet og vejer ikke ret meget. Vanddampen har gjort den porøs og let. > > Forsøget kan bruges til at illustrere, hvorledes vi producerer kropsvarme. Vores stofskifte forbrænder druesukker, dextrose. I vores krop bruges der selvfølgelig ikke syre for at sætte reaktionen i gang, men enzymer. De spalter sukkermolekylet i flere trin - en slags samlebånd. Dextroer slik, der er lavet af druesukker. Navnet er afledt af ordet dextrose, dvs. et andet ord for mono-sakkaridet glukose. Druesukker optages direkte i kroppen. Det skal ikke nedbrydes først, derfor giver det hurtigt energi. Bemærk udtrykket: "Quick extra energi" Sportsfolk bruger druesukker for at få energi nok under krævende præstationer. Ritter Sport en en populær chokolade. Nu kan den endda fås med druesukker. Kulhydrater: Sukker, stivelse og cellulose Der er flere grunde til at vi lige skal se lidt på sukkerstoffer: Sukker indgår i fotosyntesen Vi forbrænder sukker i kroppen De to processer bruger sådan set den samme kemiske formel Kulhydrater er et fælles navn for sukkerstoffer, stivelse og cellulose. Druesukker og frugtsukker er de grundlæggende stoffer, som de andre er dannet af. Vores normale sukker hedder egentlig sakkarose og indeholder ligesom druesukker brint og ilt i samme forhold som i vand: Druesukker Kemisk navn: glukose Alm. sukker Kemisk navn: sakkarose Formel: C 6 H 12 O 6 Formel: C 12 H 22 O 11 En - to - mange Kulhydrater kaldes også for sakkarider. De simple sukkermolekyler hedder mono-sakkarider. Dernæst kommer di-sakkeriderne. Når mange sukkermokyler går sammen, får vi poly-sakkaridene som er svære eller umulige for vores krop at nedbryde. Mono betyder "én", di betyder "to", og poly betyder "mange". 2 af 3
18 Forbrænding af sukker 3 af 3 Vi sætter det op i et skema... Mono-sakkarider Di-sakkarider Poly-sakkarider Druesukker (glukose) Frugtsukker (fruktose) F.eks. alm. sukker (sakkarose). Består af 2 sakkarider: druesukker og frugtsukker. Stivelse (f.eks. havregryn) og cellulose (f.eks. træ) er sammensat af mange druesukker-molekyler. Tror du virkelig på den? Læs lige igen: Træer er lavet af sukker! Ja, træmasse er dannet i forbindelse med fotosyntesen, hvor der dannes druesukker i træernes blade. Mere om det i næste afsnit. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
19 926 Sødestoffer i Cola 1 af 4 Der drikkes rigtig meget cola, ikke bare i Danmark. To ud af tre sodavand, der sælges på verdensplan, er cola. Cola er en sød drik, så mange mennesker med tendens til fedme er gået over til cola med kunstige sødestoffer. Klassisk cola eller zero Mange ser det som et enkelt valg. Vil du have almindeligt sukker, så køb den gamle cola. Tænker du på du vægt, så vælger du den sukkerfri cola til højre. Denne påskrift skal skabe tillid til cola. Den gamle cola giver indtryk af at være åhh-så-god. Kan vi nu også være sikker på det? Den nye Cola Zero prøver også at skabe tillid. Smagen er den rigtige, og så der der ikke noget fedende sukker. Zero betyder nul, tallet 0. Indtil nu har vi ingen grunde til at være mistænkelige.
20 926 Sødestoffer i Cola 2 af 4 Påvisning af sukker Vi går i kemilaboratoriet og undersøger, om der er sukker i Coca Cola og intet i Cola Zero. Her er nogle fra 10. klasse i gang med påvisning af glukose. De følger øvelsesvejledningen. Påvisning af sukker sker med Benedicts reagens. Det består af vand, trinatriumcitrat, natriumkarbonat og kobbersulfat. Heldigvis kan det købes færdigblandet. Man tager 5 ml cola i et reagensglas og tilsætter 5 ml Benedicts reagens. Vi skal teste to slags cola, derfor er der to reagensglas. Coca Cola til venstre og Cola Zero til højre - både i billedet til venstre og nærbilledet til højre. Vi sætter glassene i vandbad og varmer op til kogepunktet. Den røde væske indeholder sukker, den grønne er sukkerfri. Google Nu skal vi i gang med at analysere varedeklarationerne på de to cola'er. Vi får hjælp af vores PC, nettet og Google. Dette er faktisk hyggeligt at lave som gruppearbejde. Lav en liste over indholdet i en almindelig cola og find mere information om de stoffer, du ikke kender... vand sukker kuldioxid karamel-farve E150d tilsætningsstof nr. E338 koffein Hvad er formålet med E338 og koffein?
21 926 Sødestoffer i Cola 3 af 4 Cola Zero indeholder noget nyt... E331 aspartam acesulfamkalium phenylalaninkilde natrium Natrium i en varedeklaration betyder køkkensalt. En cola fra sodavandsfabrikken Frem i Ribe indeholder både almindeligt sukker og aspartam. Varedeklarationen fortæller, at der cola'en indeholder flere syrer, bl.a. fosforsyre. ASPARTAM Lidt om aspartam Der er sagt mange grimme ting om aspartam. Der er også forsket på området. Generelt mener man, at indtagelse af aspartam ikke skader i små mængder. Læs faktaboksen her til højre... Aspartam blev godkendt i 1981 under navnet Nutrasweet og har siden været omgærdet af kontroverser. En af grundene er stoffets kemiske karakter. Det indeholder det giftige metanol (træsprit) og nedbrydes bl.a. til formaldehyd (balsameringsvæske), men i så små mængder, at danske myndigheder ikke anser det for problematisk. Et diskussionspunkt er, om stofferne kan ophobe sig i kroppen. Aspartam har tidligere været på Pentagons liste over krigsgifte. Danmark godkendte tilsætningsstoffet i EU offentliggør i 2013 resultatet af en omfattende risikovurdering. Flere hundrede eksperter mener, at aspartam er sikkert. De mener, at stoffet ikke er årsag til kræft og fosterskader, som skeptikere ellers påstår. Pest eller kolera Der er mange cola'er at vælge imellem. Forhåbentlig vælger du helt cola fra. Det er nemlig også en mulighed. Efter dette forsøg er du sikkert blevet klogere på indholdet i en cola. Nogle mener, at valget imellem de forskellige cola'er er et valg imellem pest og kolera. Fosforsyre Der er fosforsyre i cola fordi... du får et sukker-kick; sukkeret optages hurtigere spytproduktionen stimuleres og dermed forstærkes tørstfornemmelsen forstærker aromaen forøger holdbarheden
22 926 Sødestoffer i Cola 4 af 4 Syreskader Desværre har fosforsyren nogle skadelige virkninger... æder emaljen på tænderne kan skade knoglerne Cola er meget populær. Desværre er det den mest usunde sodavand, du kan vælge at drikke. Den er meget sur bl.a. på grund af dens indhold af forskellige syrer. Rådet er er drikke vand, rent vand. Skal vandet smage af noget, så kom et brev urte-te i et glas koldt vand. Uanset hvilken cola, du vælger, så undgår du ikke de forskellige syrer. Colas lave ph er til skade for tænderne. Herunder ses et gebis med ødelagt tandemalje. Billedet er venligst udlånt af Roskilde Kommunale Tandpleje. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
23 927 Forbrænding af sukker 1 af 2 Mange advarer mod brugen af sukker. Der bliver lagt afgift på slik og sodavand for at begrænse salget. Nogle tror endda, at sukker er giftigt. Faktisk kører vi på sukker! Vi forbrænder druesukker ude i cellerne. En række af enzymer nedbryder sukkermolekylet til vand, kuldioxid og varme-energi. 60% af vores mad bliver til kropsvarme. 13% bliver brugt til hjerneaktivitet. Vi bruger meget energi uden at røre en finger! Her er 2 nemme forsøg, men du kan nu lære meget af dem alligevel. Forsøg 1: Påvis vand i udåndingen Prøv at ånde ind i en kolbe. Der kommer vanddamp på glassets inderside. Der er vanddamp i udåndingsluften. Vandet forlader også kroppen som sved og urin. Forsøget viser vand, et element af respirationen. Når vi forbrænder druesukker ude i cellerne, kommer der vanddamp, kultveilte og varme. Og det er en proces, hvor der indgår ilt. Formlen er enkel og ser således ud... Energien opleves som kropsvarme. Har du lidt humor, så læg et par fingre på panden og mærk varmen! Forsøg 2: Påvis kultveilte i udåndingen Det er nemt at påvise CO 2 i udåndingen... Kom lidt mættet kalkvand i en kolbe Ånd ind i den Hold en hånd over kolbens åbning Ryst vandet rundt i kolben Observer hvad der sker med kalkvandet På meget kort tid bliver det mættede kalkvand hvidt. På billedet herover ser du, hvad nogle elever fik ud af det med ovennævnte forsøg. Det er nemt at se kridt i vandet. Nu må vi lige have styr på reaktionen mellem kalkvand og kultveilte. Kalkvand + kultveilte bliver til kridt + vand
24 927 Forbrænding af sukker 2 af 2 Kemisk salt Kridt er et kemisk salt. Det består af et metal, calcium og syreresten fra kulsyre, carbonat. Respiration og kulstofs kredsløb Her er en lille animation, der viser respiration og fotosyntese som en del af kulstofs kredsløb. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
25 928 Varedeklaration og kulhydrater 1 af 2 Vi går en tur i byen efter kulhydrater. Der står på pakkerne, hvor meget protein, kulhydrat og fedt, der er i varen. Nu ved vi, at kulhydrater både kan være sukker, stivelse og fiber, og derfor er det sjovt at se, hvad der står på indpakningen. Her er nogle eksempler... Havrekagerne er rigtig sunde og indeholder rigtig mange gode kulhydrater. Der er et højt indhold af fiber, som er kulhydrater eller cellulose, som kroppen ikke kan nedbryde. Kellogg's er gode til at oplyse om kulhydrater. Du kan spise All-Bran med god samvittighed. Det indeholder mange gode kulhydrater, som langsomt fordøjes og afgiver energi til kroppen. Guldkorn bliver ofte beskyldt for at være usundt. Sukkerindholdet er højt, men der er nu mange gode kulhydrater i alligevel. Fiberindholdet burde være højere. Varedeklarationen fortæller ikke noget om indholdet af stivelse. Heldigvis ved vi, at honning er sukker; ofte en blanding af flere forskellige typer sukker. Havregryn indeholder mange gode kulhydrater og et lavt indhold af sunde, umættede fedtsyrer. Proteiner er der også nok af.
26 929 Prøvespørgsmål 1 af 1 Hele emnet/kapitlet om kulhydrater kan opsummeres i et prøvespørgsmål. Her et eksempel: Tegn og fortæl, planlæg og udfør nogle forsøg, der siger noget væsentligt om: Du kan f.eks. komme ind på... Mad og molekyler mono-, di- og polysakkarider model af et kulhydrat Hverdagens kulhydrater hvor møder du kulhydrater? hvad betyder ordet kulhydrat? hvilke kulhydrater kender du? Når du har læst spørgsmålet her i rammen ovenover, så prøv at forestille dig, at du er til afgangsprøven i fysik/kemi. Lav en disposition som viser, hvordan du vil gribe det hele an: Hvilke to forsøg vil du gennemføre fra først til sidst? Hvilke forsøg vil du evt. blot omtale mundtligt? Hvor vil du finde teori i tekstbogen, som støtter forsøgene Sæt teorien op i en logisk rækkefølge. Forklar, hvorfor den valgte teori er relevant. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
27 Nøglehullet 1 af 1 Det skal være nemmere for os at finde de sunde varer, når vi går i Brugsen eller Kvickly. Det grønne nøglehul er en nem måde at se de bedste fødevarer i butikken. Der er tale om en frivillig ordning, som har været i brug i Sverige siden Det er nu blevet et officielt ernæringsmærke som fortæller os, at her er der en god varedeklaration, hvor der er tænkt på fedt, sukker, salt og fibre. Helt ærligt - mange varedeklarationer er svære at læse. Det grønne nøglehul er derfor en hjælp til dig i en travl hverdag. Det findes på mange forskellige varer... Mælk og ost Kødvarer, fisk og fjerkræ Brød og pålæg Færdigretter Morgenmadsprodukter Alt frugt og grønt er et sundere valg naturligvis! Se mere på... Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
28 Fordøjelsen Vores mad består af... kulhydrater fedtstoffer proteiner vitaminer mineraler Maden kommer ikke bare ned i maven, og så er det godt. Nej, fordøjelsen er faktisk mange forskellige processer, og her når vi kun at få et lille indblik i biokemien i vor krop. Formål med fordøjelsen... Udnytte energi Optage næringsstoffer Udskille affaldsstoffer Fordøjelsen nedbryder vores mad i mindre dele, dvs. de grundelementer, som maden er opbygget af. Fordøjelsen sker på 2 måder - både fysik og kemi Mekanisk, fysisk Maden tygges, så store stykker nedbrydes til små stykker Maden æltes i munden, i spiserøret og mavesækken Maden transporteres i tarmene ved hjælp af peristaltiske bevægelser Billedet er venligst udlånt af Roskilde Kommunale Tandpleje. Kemisk Maden opløses i vand og mavesyre Molekyler nedbrydes ved hjælp af enzymer De enkelte grundelementer optages i cellerne via blod og lymfevæske. Spyt indeholder enzymet amylase, som kan nedbryde stivelse til sukker 1 af 4
29 Fordøjelsen 2 af 4 Kulhydrater Munden Enzymer fra spytkirtler nedbryder stivelse Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen og fra tarmvæggen nedbryder stivelse, maltose og laktose Tyndtarmen Optagelse af sukkerstof via blodet Fedtstoffer Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen nedbryder fedt med hjælp fra galdesaft Tyndtarmen og tyktarmen Optagelse af glycerol og fedtsyrer via lymfevæsken Proteiner Maven Enzymer fra mavevæggen nedbryder protein Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen og fra tarmvæggen nedbryder protein og proteinfragmenter Tyndtarmen Optagelse af aminosyrer via blodet
30 Fordøjelsen 3 af 4 Illustration: Peder Gasbjerg/Systime
31 Fordøjelsen 4 af 4 Illustration fra Wikipedia; kunstneren har givet tilladelse til offentliggørelse. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal
Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereArtikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSpiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereProviantplanlægning:
Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereDet glykæmiske indeks.
Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget
Læs mereIndledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...
Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...
Læs mereAlkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:
Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereProduktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.
Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,
Læs mereKulhydrater - pest eller guld
Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13 18 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereAktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin
Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.
Læs mereMadkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97
Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner
Læs mereØvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium
Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007
Læs mereCola, kost og sukkersyge
Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereHvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereSpis rigtigt - perform bedre
Spis rigtigt - perform bedre - sådan bør du spise før, under og efter træning Udholdenhed & Kondition Kulhydrater fungerer som kroppens benzin under al aktivitet, og lagres som glykogen i leveren og musklerne.
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereHvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse?
Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse? Når man har små børn og dyr, er fordøjelsen noget af det første, der fokuseres på, hvis der opstår sygdom. Hvis lille Emil ikke har leveret i bleen
Læs mereTeoretiske mål: Praktiske mål:
Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.
Læs mereNR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne
NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes for
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereOptimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at
Læs mereFit living en vejledning til træning og kost
Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 6 12 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereDagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år
Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,
Læs mereNR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader?
NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte risikoen for syreskader? Erosioner syreskader på tænderne Tandlæger oplever
Læs mere930 Det fede liv. Vores mad består bl.a. af kulhydrater, fedtstoffer og protein. Her i dette kapitel sætter vi fokus på nogle af fedtstofferne.
930 Det fede liv 1 af 2 Introduktion til fedtstoffer Vores mad består bl.a. af kulhydrater, fedtstoffer og protein. Her i dette kapitel sætter vi fokus på nogle af fedtstofferne. Vi ser på, hvordan fedtmolekyler
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereJVi. Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS
JVi Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS 1. Hvad er JVi? 2. Hvorfor bør jeg tage 120 ml JVi? 3. Kan jeg tage JVi med andre Nu Skin-produkter? 4. Er JVi et scannergodkendt produkt? 5. Gælder tilfredshedsgarantien
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereStofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn
Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereNATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/naturligt-sund/
NATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/naturligt-sund/ Har du svært ved at fastholde dig selv i en sund livsstil og trænger du til at, fyre op under motivationen
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereMorten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.
Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...
Læs mereKrop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?
07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereviden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8
viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mere