Kapitel 10. Konklusion
|
|
- Michael Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 10 Konklusion
2
3 Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i den forbindelse ikke at kunne fremstille den traditionelle type lokalplan med de nye digitale værktøjer. Den virkelige udfordring er derimod at kunne løfte lokalplanlægningen op og udnytte de nye muligheder for analyse og sammenstilling samt visualisering som disse nye medier giver. Muligheder, der opstår, fordi de nye medier på flere måder er mere interaktive og udfordrer kommunikationen på en helt anden måde end det har været tilfældet med de traditionelle lokalplaner. Der er dog mange spændende aktiviteter i gang i kommunerne, og nogle af dem viser vejen for fremtiden. Det ses bl.a. i de aktiviteter, som Aalborg og Slangerup kommuner har været i gang med i de seneste år. Allerede i 1979 påpegede Greiffenberg og Hurup i deres undersøgelse af de nordjyske lokalplaner, at både kvantiteten og kvaliteten af det materiale i lokalplanerne, der skulle hjælpe offentligheden i en bedømmelse af de mange forskellige forslag til lokalplan, varierede stærkt mellem kommunerne. Der var med andre ord meget stor forskel på den måde lokalplanerne formidlede budskabet på. Med baggrund i det videnskabelige arbejde, der nu foreligger, må det konkluderes at forskellen mellem kommunernes evner i forbindelse med formidlingen af informationerne i lokalplanlægningen stadigvæk er meget stor. Det skyldes ikke mindst, at kommunerne har vidt forskellige forudsætninger for at anvende og udnytte de nye digitale værktøjer. De forskellige forudsætninger bunder ikke i kommunernes forskellige størrelser, men mere i en individualitet når det gælder den enkelte kommunes (planlæggers) evner og lyst til at udvikle nye koncepter for formidlingen af budskabet i lokalplanlægningen. En kommentar om projektets videnskabelige metoder Oprindeligt var tanken med dette forskningsprojekt at vise eksempler på færdigudviklede applikationer, der kunne hjælpe og støtte generelt i lokalplanlægningen. Det blev dog hurtigt klart, at udviklingsarbejdet ville støde på vanskeligheder, idet teknologien netop i disse år har været gennem en hastig forandring. Fremkomsten af Internettet og WWW har betydet at hypermedie- og multimediekoncepterne er gået fra at være overordnede modelbeskrivelser af forskellige kommunikationssystemer til at være lige så dagligdags som radio og TV. Derfor har vurderingen været at projektarbejdet ville bidrage med mere viden til området, hvis analyserne blev foretaget på baggrund af litteraturstudier, kvantitative undersøgelser af lokalplanlægningen og empiri fra enkelte udvalgte kommuner. Resultatet af forskningsprojektet er i stedet for blevet en idealmodel for fremtidens lokalplan. Den viser, hvordan man kunne tænke sig at de mange forskellige typer af nye medier vil kunne støtte kommunikationen og formidlingen af budskabet i en lokalplan. KONKLUSION 271
4 En anke mod dette kunne være at det ikke er umiddelbart klart, hvordan især de empiriske undersøgelser har bidraget til beskrivelserne af scenarierne for det fremtidige lokalplandokument. På den anden side, så er det svært at konkludere at disse scenarier ville kunne beskrives uden at de forskellige kvantitative og kvalitative undersøgelser var blevet gennemført. Det hyperkomplekse informationssamfund Der sker i disse år en forandring fra det moderne samfund baseret på den industrielle økonomi til et hyperkomplekst informationssamfund, hvor informationer og viden bliver nogle af de vigtigste ressourcer. Denne forandring får stor betydning for den måde samfundet er organiseret på, hvilket vil afspejle sig på alle niveauer af samfundet. Den får også betydning for den måde vi kommunikerer med hinanden på, idet de hyperkomplekse strukturer kræver nye interaktions- og kommunikationsformer. De nye medier skal være med til at afhjælpe de problemer, der opstår på grund af den øgede kompleksitet. Medierne kan være en ganske almindelig computer, Internettet eller en avanceret visualiseringsform, som kræver specielle installationer (som f.eks. Virtual Reality). Helt generelt handler det om at kunne skabe en orden i det komplekse, og at kunne overskue flere informationer end man normalt vil være i stand til ved brug af konventionelle metoder. Endnu er der langt til en situation, hvor informationsteknologien kan levere de ønskede resultater, men der er en udvikling i gang, og alle er en del af denne udvikling. Derfor er det nødvendigt at også planlæggerne er aktive når det gælder implementering og udnyttelsen af de muligheder som ligger i informationsteknologien. Fokusområdet for afhandlingen er lokalplanen, og de muligheder der er for at bruge nogle af de nye elektroniske medier i forbindelse med en generel fornyelse af lokalplandokumentet. Mange planlæggere har en holdning til brugen af informationsteknologi i lokalplanlægningen, og den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har vist en stor diversitet i denne holdning. Kommentarerne varierer fra de meget skeptiske, som ikke ser en fremtid for brugen af edb i lokalplanlægningen og til de kommuner, hvor man ønsker at få flere kompetenceområder tilført, netop for at kunne udnytte mulighederne for at bruge de nye medier i forbindelse med opbygningen og distributionen af lokalplandokumenterne. Det er ikke muligt at finde en helt generel holdning til emnet. Lokalplanlægningen mangler dokumentation Analysen af lokalplanlægningen i Danmark viser bl.a. at der mangler en helt generel undersøgelse af lokalplanernes indhold og virkning. Det gælder f.eks. kvaliteten af de mange lokalplaner, der er udarbejdet på nuværende tidspunkt. Det betyder at det bliver meget svært at afgøre om lokalplanerne på nuværende tidspunkt opfylder formålene med den offentlige planlægning, som de er beskrevet i Lov om Planlægning. Alt for mange tager den nuværende situation for givet og stiller ikke spørgsmål ved arbejdsmetodernes værdi og virkning i et samfund, 272 NYE MEDIER I LOKALPLANLÆGNINGEN
5 der er under hurtig forandring. Der er brug for en debat og en aktiv forskningsindsats på dette område. Det er håbet at resultaterne fra denne afhandling kan være med til at sætte en debat i gang om problemerne i den nuværende situation. Teknologien er i høj grad under forandring Den geografiske informationsteknologi forandrer og udvikler sig også løbende. Fra at være baseret på solitære og centrale systemer, hvor udviklingen og udvekslingen afhang af de store interessenter, så er teknologien i dag spredt rundt omkring på selv det mindste kontor. Det betyder at der nu eksisterer en flerhed af applikationer, hvilket nødvendigvis kræver bedre omstillings- og forandringsevne. Der skal med andre ord bruges mange kræfter på at konvertere, sammenstille, distribuere og visualisere informationer på kryds og tværs af en bred vifte af applikationer. Desuden betyder den hurtige udvikling, at der hele tiden opstår nye muligheder og nye hastigheds- og kvalitetsnormer på området. Der er iværksat en lange række nationale som internationale standardiseringsinitiativer for at afhjælpe de problemer som er skabt på grund af spredningen af teknologien. Der er ganske enkelt for mange forskellige formater og systemer, og udviklingen ser blot ud til at gøre disse problemer værre. Markedet for disse produkter er meget stort og der er derfor plads til flere udbydere. På grund af de mange forskellige interesser på dette område, er det meget svært at skabe enighed og forståelse blandt producenterne, brugerne og myndighederne i disse sager. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om udbyttet at disse anstrengelser. Det er allerede nu muligt at give et bud på den fremtidige struktur for den geografiske informationsteknologi. Følger man den udvikling, som tegner sig i retning mod de objektorienterede systemer, så tyder det på at fremtiden vil byde på geografiske (data)objekter, der foruden information om sted og tid, også har lagret information om egenskaber og mulighed for tilknytning til andre geografiske objekter. Disse geo-objekter vil være umiddelbart tilgængelige for alle fordi den grundlæggende infrastruktur og netværket vil brede sig på en måde så det dækker (både geografisk og personligt) på samme måde som vand, elektricitet, telefon eller tv. Blandt de nye teknologier er Internettet lige nu det område, der tiltrækker mest opmærksomhed. Indenfor de seneste år er der kommet flere bud på en løsning på sammenknytningen af de geografiske informationsteknologier og Internettet. Man skelner her mellem de tynde klienter og de fede klienter. De tynde klienter kræver ikke specielle løsninger hos klienten. Til gengæld tager det længere tid at opdatere informationerne via nettet. De fede klienter kræver specielle installationer hos klienten, men til gengæld går arbejdet så hurtigere når data og software er hentet. Fremtiden er helt klart at bruge de fede klienter fordi de elementer, der kræves til installationerne vil være standard software om få år. KONKLUSION 273
6 Planlægningsstøttesystemerne er mere og andet end blot målrettede GIS applikationer. Det er ligeledes muligheden for at bruge hypermedier og multimedier i relation til den fysiske planlægning. Derfor er det meget vigtigt at fokusere mere på de mange alternativer til den ensidige strategi i kommunernes arbejde i øjeblikket. På internationalt plan er der masser af gode eksempler på brugen af nye medier i planlægningen. Blandt de mere spændende er sammenknytningen af fysiske objekter og de virtuelle miljøer. Ved at bruge real-time modellering kan man umiddelbart studere foreslåede forandringer i en plan. Denne form for brugergrænseflade er helt anderledes end de flade computerskærme. Den geografiske informationsteknologi vil således komme til at forandre planlægningen og de metoder som planlægningen benytter sig af i dag. Der er i afhandlingen præsenteret fire forskellige metaforer hvorunder udviklingen af lokalplandokumentet kan fungere. Det er henholdsvis bog-metaforen, skærm-metaforen, kort-metaforen samt VR-metaforen. På nuværende tidspunkt er det forholdsvis nemt at implementere løsninger der bygger på bog-metaforen. Der er også kommuner, der har prøvet at fremstille løsninger med udgangspunkt i skærm-metaforen. Det er fortrinsvis sket på baggrund af en aktiv politik for brugen af Internettet. De to øvrige metaforer er meget spændende, men de er samtidig meget tvivlsomme i forhold til den aktuelle mulighed for at de vil blive brugt aktivt i kommunerne. Der er i kommunerne en lang række barrierer for udviklingen og gennemførelsen af sådanne opgaver. Undersøgelserne har peget på nogle af disse barrierer, men ellers er der mange individuelle grunde til ikke at begynde på et alt for højt teknologisk plan. Koncept for det digitale lokalplandokument Resultatet af den forskning, der er blevet gennemført i løbet af dette projekt, er først og fremmest præsenteret som et koncept for et fremtidigt digitalt lokalplandokument. Afhandlingen foreslår en model for opbygningen af et sådant digitalt lokalplandokument. Det består af en lang række forskellige objekttyper såsom tekst, kort, regneark, interaktive billeder. Fordelene og mulighederne ved brug af de forskellige objekttyper er mange og meget forskellige. Det essentielle i den forbindelse er ikke at bruge så mange forskellige objekttyper som muligt. Samtidig er der fortalt om, hvordan kommunerne kan bruge dokumentet aktivt i forhold til de forskellige kommunikative situationer man kan komme ud for. Det vil f.eks. sige brugen af det digitale lokalplandokument i forbindelse med borgermøder, distribueret på Internettet samt i tilknytning til brugen af Computer- Supported Collaborative Work. Modellen er præsenteret på en måde så det vil være muligt for en kommune at plukke de mest interessante dele af konceptet og så bruge det i sit arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse hos de danske planlæggere. Den er foretaget i to omgange med de samme spørgsmål. Planlæggerne blev i 1993, og 274 NYE MEDIER I LOKALPLANLÆGNINGEN
7 senest i 1998, spurgt om den umiddelbare adgang til informationsteknologi i forbindelse med lokalplanlægningen. Samtidig blev de spurgt om, hvordan de fik leveret data til lokalplanprocessen. Den sidste del af undersøgelsen dækkede kommunernes brug af forskellige medier til visualisering af lokalplanen. Undersøgelsens resultater viser at planlæggerne er i fuld gang med at tage informationsteknologien i brug. De følgende punkter er de vigtigste uddrag af resultaterne fra undersøgelsen: Planlæggerne har fået korthåndtering som nyt arbejdsområde. En tredjedel af dem arbejder i dag med korthåndtering. Hele 43% af kommunerne har anskaffet GIS i perioden mellem 1993 og Kommunernes størrelse er ikke afgørende for implementeringen af de forskellige applikationstyper. Både store og små kommuner råder over de samme applikationer. Projektinformationerne til brug i lokalplanlægningen leveres i stigende grad i et digitalt format til kommunerne. I 1993 skete det kun i 11,3% af kommunerne. Nu er det steget til 47,5% af kommunerne. Det digitale matrikelkort bliver i stigende grad brugt som kilde for de matrikulære informationer. I 1993 brugte 23,0% af kommunerne kortet som kilde. Dette tal var i 1998 steget til 69,9%. Andelen af kommuner hvor kort og planer til lokalplandokumenterne bliver bearbejdet med digitale teknikker er steget fra ca. 20% i 1993 til over 60% i Det kan konkluderes, at der på trods af utallige vejledninger og eksempelsamlinger, ikke sker en tilstrækkelig visualisering af lokalplanens bestemmelser. Andelen af kommuner, der kan kalde lokalplanens tekst frem på skærmen, er vokset fra 13,3% i 1993 til 37,3% i På trods af den øgede brug af informationsteknologien, så viser det sig ikke direkte i lokalplandokumentet. Næsten samtlige kommuner har fastholdt det traditionelle koncept for lokalplandokumentet. Der er her brug for at enkelte kommuner enten via forsøgsprojekter eller på eget initiativ afprøver grænserne på dette område. Den vigtigste grund til at kommunerne fastholder det analoge koncept er at de ikke umiddelbart kan overskue de juridiske komplikationer ved at afvige fra mønstret. På det punkt har lokalplanen en speciel juridisk status. KONKLUSION 275
8 Statistisk uafhængighed samt typologi over kommunerne Det viser sig at kommunernes indbyggertal er statistisk uafhængig af deres ITniveau. Der er altså ingen sammenhæng mellem størrelsen (indbyggertallet) og så det antal applikationer som lokalplanlæggerne råder over. En kommune med en enkelt planlægger kan således være meget længere på dette område end nogle af de store. Ved at fastsætte nogle kriterier for måling af kommunernes IT-niveau samt for den vækst, der har været på området siden 1993, er der lavet en typologi over de 150 kommuner, der har svaret på begge spørgeskemaer. Denne analyse viser at ca. 30 af de 150 kommuner ligger en del foran de øvrige. Der er ikke fundet nogen andre afhængige variable i denne analyse af kommunernes brug af informationsteknologi i lokalplanlægningen. Derfor er det umiddelbart svært at give en entydig forklaring på netop disse 30 kommuners situation. Tesen (der således ikke kan af- eller bekræftes med denne undersøgelse) går ud på, at det er mere subjektive emner, der er afgørende for kommunernes indsats og niveau på dette område. Eksempler på kommunale frontløberprojekter Der er i afhandlingen beskrevet hvordan man i henholdsvis Slangerup og Aalborg kommuner har arbejdet aktivt for at implementere informationsteknologien i den kommunale fysiske planlægning. Resultaterne er meget forskellige og vidner igen om en individualitet i arbejdet. Slangerup kommune har vist at det er muligt at holde en hel organisation oppe på et forholdsvis højt informationsteknologisk niveau når det drejer sig om de grundlæggende forudsætninger såsom netværk, dokumenthåndtering, Internet o.s.v. Det halter mere når det drejer sig om de specielle løsninger, såsom GIS. Samtidig må man konstatere at lokalplandokumenterne ikke har forandret sig på trods af den intensive brug af informationsteknologi. Der er mange gode grunde til at kigge lidt nærmere på lokalplanerne, og derefter arbejde med en generel kvalitetsforbedring på dette område. I Aalborg har man vedtaget at planer er af papir, hvilket naturligvis gør det svært at tale om digitale og interaktive lokalplandokumenter. Man har gennem de senere år foretaget en total konvertering af samtlige lokalplaner (og andre planer) til et digital format. Målsætningen for dette projekt er dog at de endelige digitale udgaver af lokalplanerne skal kunne skrives ud i en kvalitet, der er på fuld højde med de trykte kopier. Det sætter naturligvis en række grænser for fleksibiliteten i disse dokumenter. Samtidig gør det også distributionen af lokalplandokumenterne vanskelig, da de altid vil komme til at fylde uforholdsmæssigt mere end dokumenter, der kun er forberedt til visning på skærmen. Eksemplerne fra de to kommuner viser at det stadigvæk er de traditionelle barrierer, der dominerer, når man begynder at analysere situationen. Det vil sige at der er brug for at snakke om de organisatoriske, vidensmæssige og tekniske forhold når man arbejder med en implementering af informationsteknologien. 276 NYE MEDIER I LOKALPLANLÆGNINGEN
9 Perspektiver for den fremtidige forskning og udvikling på området Som det også flere steder er fremhævet i denne afhandling, så går udviklingen af de nye medier meget stærkt. Internettet udvides konstant og samtidig bliver store dele af det efterhånden trådløst. Det betyder at brugerne, både planlæggere, beslutningstagere og borgere, på en helt anden måde kan have umiddelbart adgang til informationer. Lokalplanen kan hentes direkte i marken i forbindelse med hussalg eller anden besigtigelse af ejendom; i enhver sagsbehandling kan der søges på tværs af de traditionelle dokumenter og de informationer, der har betydning for sagen kan umiddelbart kaldes frem for videre behandling; informationerne knytter sig direkte på de fysiske objekter i stedet for at være en del af et bestemt dokument. Brugergrænsefladerne forandrer sig også hurtigt. Her går det bl.a. i retning af mobile og håndbårne løsninger. Hvad enten det er i form af små håndholdte computere (som f.eks. Palm) eller mobiltelefoner med større display. Der sker også en vækst på Virtual Reality området. Kendetegnet for denne type teknologi er at grafikken er kompliceret og at modelleringen af 3D objekterne er krævende. Udfordringen for forskningen bliver at kunne vise nytteværdien af disse teknologier på et så specifikt applikationsområde, som lokalplanlægningen er. Der er ingen tvivl om at den fysiske planlægning, og specielt lokalplanlægningen, kan få glæde af de friheder, som teknologien giver, men det sker kun, hvis der sker en socio-teknisk implementering af den ind i det faglige miljø. Samtidig må man være meget forsigtig med ikke at komme til at drukne budskabet i avancerede visualiseringer. Det er stadigvæk lokalplanens vigtigste rolle at forme rammerne for den detaljerede planlægning og regulere brugen af fast ejendom i Danmark. Der er også brug for at de centrale myndigheder tager stilling til, hvordan lokalplanlægningen kan fornyes og revitaliseres. Dette kan gøres på mange måder. Det kan gøres ved at fremskynde opbygningen af en generel datamodel for området. Det kan også ske ved at man fra centralt hold vejledede kommunerne bedre om mulighederne for at bruge de interaktive medier i lokalplanlægningen. Under alle omstændigheder så bør der være en politik på dette område. Håbet for den nærmeste fremtid er at kommunerne tager udfordringerne op og vil være med til at styre udviklingen af de nye digitale lokalplandokumenter i en retning, så man både får glæde af teknologien og samtidig bibeholder de kvaliteter, der trods alt er i lokalplanens oprindelige koncept. Denne afhandling har løftet sløret for, hvilke muligheder der er for at forandre lokalplandokumentet drastisk og dermed åbne for den potentielle mangfoldighed, der er blandt kommunerne på dette område. De nye medier er her allerede. Nu skal kommunerne bare i gang med at bruge dem. Held og lykke! KONKLUSION 276-A
Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereIT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013
IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 Kerteminde kommunes skoler ligger forrest lærere og elever er innovative brugere af informationsteknologien. De seneste års intensive investeringer i
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereBorgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014
Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder
Læs merePRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP
PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015
Læs mereDigitalisering og retssikkerhed
Digitalisering og retssikkerhed Høring på Christiansborg Den 4. marts 2016 Ingrid Stokholm Lauridsen Ældre Sagen isl@aeldresagen.dk 1 Digitaliseringens betydning for borgernes retssikkerhed i kontakten
Læs mereSOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme
SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste
Læs mereHvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google?
Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google? Jeg har søgt på nettet, men det er uoverskueligt! er en standardreplik bibliotekaren møder igen og igen. Kender du Faktalink? er et ligeså ofte stillet
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereProjekt - Valgfrit Tema
Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereInterview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.
BS: Værdiskabelse I sundhedsvæsenet gennem IT (Forklaring af værdi). JS: Den diskussion er jeg jo jævnligt inde i og det er fordi jeg tror på at det med at skabe værdi for IT altså en væsentlig del af
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereINFORMATION LITERACY...1
Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereimo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereComputerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt.
Computerens Anatomi Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Vi startede med at snakke om modtager, afsender og budskab og blev enige om at det skulle være simpelt for at få modtagernes interesse.
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mere1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011
1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereCasebaseret eksamen Informationsteknologi Niveau E
Casebaseret eksamen Informationsteknologi Niveau E www.tdc.dk Indhold: Opgave 1: Kommunikation Side 2 Opgave 2: Word Side 2 Opgave 3: Excel Side 3 Opgave 4: PowerPoint Side 3 Opgave 5: Anskaffelse af IT-udstyr
Læs mereFRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler
bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereSundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal
Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereIT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Læs merePositiv skiltning Funktion og form
Funktion og form Hvad er positiv skiltning? Traditionelt set fungerer skilte som forbud eller som information og henvisninger til, hvordan man skal opføre sig, hvad man må og kan i offentlige rum, private
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereMEDIEPOLITIK FOR KLUBBERNE
MEDIEPOLITIK FOR KLUBBERNE UNDER VIBORG UNGDOMSSKOLE JANUAR 2016 KLUBBER PÆDAGOGISK TILGANG Børn og unge er i dag udsat for et bombardement af mediepåvirkninger. Vi vil, som ansvarlige fagpersoner, gerne
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereConsumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og
Læs mereRedaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum
Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina
Læs mereDET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar
DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereIT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP
IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereTættere offentligt, digitalt samarbejde
Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereProjektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)
Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereVisualisering af data
Visualisering af data Grafisk fortolkning af Tænks Mærkebank ITU december 2010 Jakob Sindballe jsin@itu.dk cpr: 010679-2089 Vejleder: Kevin McLean & Hans Asmussen Visualisering af data For at se flashanimationen
Læs mereFremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat
OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer Basis hold 1, (12069) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM
Basis hold 1, (12069) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en del af
Læs mereKampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen
Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6
Læs mereWorkshop om Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse
Workshop om Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse Pædagogisk vejledning til workshopledere Introduktion Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse er materiale til et workshopforløb, der er videreudviklet
Læs mereMission mulig Da ordbogen blev udvidet
Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereDen digitale Skoleforvaltning
Den digitale Skoleforvaltning Forvaltningsledelsen i Skoleforvaltningen har godkendt, der udarbejdes kommissorium for projektgruppe til opdere og samle Skoleforvaltningens stregier for arbejde med it i
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs meresådan får du succes med dit nyhedsbrev
sådan får du succes med dit nyhedsbrev AUGUST 2014 Copyright 2014tt easynet ApS Opbyg databasen find et bedre navn PLAN- LÆG OFF- LINE LANDINGSside succes Foretag målinger LOKkemiddel konvertering FOKUSÉR
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereMere IT i folkeskolen
Mere IT i folkeskolen Om Pædagogisk IT udvikling i skolerne i Syddjurs Kommune 2008-2011 Forord Ved Richard Volander, Formand for udvalget for familie og institutioner Syddjurs Kommune vil i 2008 bruge
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereHøring om den fremtidige mediestøtte
Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet
Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade 63 2100 København Ø 15. december 2011 Sendt via e-mail til mob@itst.dk Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet
Læs mereSpørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk
Spørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Vi er fire studerende fra Aarhus Universitet, der i øjeblikket gennemfører en undersøgelse om
Læs mereHøringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.
Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud
Læs mere11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen
11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg
Læs mereVurdering af digitalt læringsmiddel:
Vurdering af digitalt læringsmiddel: Indholdsfortegnelse: 1) Beskrivelse af Photo Story 3.. 2 a. Trin 1.. 3 b. Trin 2.. 5 c. Trin 3.. 5 d. Trin 4.. 6 e. Trin 5.. 6 2) Konklusion. 7 Claus B. Jensen Side
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereNotat. Assens Kommune på Facebook
Notat Assens Kommune på Facebook Facebook sigter i langt højere grad end traditionelle hjemmesider på at skabe personlig dialog og netværk og er derfor en velegnet platform for digital dialog mellem borgere
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mere4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17
4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereHøringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1
Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra
Læs mereSkabelon til slutrapport
Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse
Læs merevision 2020 for VejleMuseerne
vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum
Læs mere