.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH
|
|
- Edith Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat blandt andet, at den nødvendige lovgivning er på plads Euro kan anvendes til elektroniske betalinger og indberetninger i det omfang, den offentlige sektor og den finansielle sektor tilbyder denne service Eurosedler og -mønter cirkuleres Kronesedler og -mønter ombyttes med eurosedler og -mønter indenfor højst 2 måneder Løn, pensioner, sociale ydelser m.v. udbetales i euro Skat betales i euro 9LUNVRPKHGHUQHÃ YLOÃ JHQHUHOWÃ KDYHÃ LQWHUHVVHÃ LÃ RJÃ PXOLJKHGÃ IRUÃ HQ UHODWLYWÃKXUWLJÃRPVWLOOLQJÃWLOÃHXURHQÃ9LUNVRPKHGHUQHVÃIRUEHUHGHOVHÃRJ PXOLJKHGÃIRUÃRPVWLOOLQJÃDIK QJHUÃGRJÃDIÃKYRUÃKXUWLJWÃGHQÃILQDQVLHOOH RJÃRIIHQWOLJHÃVHNWRUÃNDQÃRYHUJnÃWLOÃHXURHQÃRJÃDIÃWLOSDVQLQJHUÃLÃORYJLY QLQJHQ
2 6SHFLHOWÃYLUNVRPKHGHUÃPHGÃHQÃLQWHUQDWLRQDOÃNRQWDNWIODGHÃHUÃDOOHUHGH LÃGDJÃLÃW WÃNRQWDNWÃPHGÃHXURHQÃRJÃPnÃIRUYHQWHVÃDWÃYLOOHÃI UHÃUHJQVNDE ERJI UHÃRJÃIDNWXUHUHÃVDPWÃG NNHÃILQDQVLHULQJVEHKRYÃLÃHXURÃKXUWLJW HIWHUÃ'DQPDUNVÃGHOWDJHOVHÃLÃGHQÃI OOHVÃYDOXWDÃ(QÃKXUWLJÃRPVWLOOLQJÃWLO HXURÃYLOÃNXQQHÃY UHÃHQÃIRUGHOÃDIÃKHQV\QÃWLOÃYLUNVRPKHGHUQHVÃLQWHUQD WLRQDOHÃNRQNXUUHQFHHYQH,QGOHGQLQJ Udfordringerne for virksomhederne i forbindelse med overgangen til euroen i Danmark vil bestå i dels at fastholde det eksisterende forretningsgrundlag under overgangen fra danske kroner til euro, dels at udnytte de nye muligheder, der ligger i fjernelsen af den valutamæssige barriere mellem Danmark og eurolandene indenfor rammerne af det indre marked. Virksomhederne vil derfor være nødt til at forholde sig til ønskerne hos deres eksisterende forretningpartnere om at anvende euro i forbindelse med de indbyrdes mellemværender og herunder vælge, hvornår de vil være i stand til at håndtere omregningen fra danske kroner til euro. Samtidig vil det være nødvendigt for virksomhederne at tilpasse sig til de nye strategiske og praktiske udfordringer og den nye konkurrencemæssige situation, som euroen vil indebære. Virksomhedernes overordnede formål er at producere og sælge varer eller tjenesteydelser. For at gøre dette udfører virksomhederne en lang række aktiviteter. Virksomhederne ansætter og uddanner arbejdskraft, indkøber råvarer, foretager investeringer, tilvejebringer finansiering, udbyder selskabskapital m.v. Det forretningsmæssige ansvarsområde omfatter blandt andet følgende aktiviteter, som vil blive berørt af overgangen til euro: Håndtering af fakturaer, bogføring og regnskaber
3 Prisskiltning og produkttilpasning m.v. Afregning af køb og salg af varer og tjenesteydelser Håndtering af fremmed valuta Udbetaling af lønninger Indberetning og betaling af skatter m.v. Investering og finansiering m.v. Udstedelse af selskabskapital Denne liste med aktiviteter rejser derfor en lang række af praktiske og strategiske spørgsmål, som virksomhederne vil stå over for. Spørgsmålene vil variere meget fra virksomhed til virksomhed afhængig af størrelse, type og markedsposition, virksomhedens anvendelse af IT-systemer, virksomhedens importaktiviteter, samt i hvor høj grad virksomhedens aktiviteter er rettet mod hjemmemarkedet eller mod eksportmarkeder. 9LUNVRPKHGHUQHVÃDQYHQGHOVHÃDIÃHXURHQ $QYHQGHOVHÃDIÃHXURHQÃLÃYLUNVRPKHGHUQHÃLÃGDJ Mange eksport- eller importorienterede virksomheder og multinationale selskaber i Danmark møder allerede i dag euroen. Det sker f.eks. i forbindelse med forretninger i ét af de 11 eurolande. Her kan det være, at de udenlandske forretningspartnere ønsker at afregne i euro, eller udsteder fakturaer i euro m.v. Folketinget vedtog i december 1998 i forbindelse med euroens indførelse i 11 EU-lande den 1. januar 1999 en eurolovpakke, der giver virksomheder i Danmark mulighed for fra den 1. januar 1999 at lave regnskaber, udstede selskabskapital og bogføre i enten euro eller danske kroner. Formålet var bedst muligt at sikre, at danske virksomheder har de samme forretningsmæssige muligheder som virksomheder fra eurolandene, selvom Danmark er uden for euroen.
4 Hertil kommer, at danske pengeinstitutter allerede i dag tilbyder virksomhederne en lange række europrodukter, f.eks. eurokonti, eurolån samt konvertering af kroner eller anden valuta til euro. Virksomhederne møder således allerede i dag euroen og har mulighed for i forbindelse med deres aktiviteter i vidt omfang at anvende euroen. Det må forventes, at virksomhederne i fremtiden i endnu højere grad vil møde ønsket om at betale eller få betaling i euro uanset Danmarks tilslutning til euroen. $QYHQGHOVHÃDIÃHXURHQÃYHGÃGDQVNÃLQGWU GHQÃLÃHXURVDPDUEHMGHW I perioden fra dansk indtræden til eurosedler og -mønter sendes i omløb herhjemme, vil der hverken være noget forbud mod, at virksomhederne anvender euroen, eller nogen tvang til at anvende euroen i virksomhederne. I denne periode vil det formentligt også blive muligt at foretage indberetninger m.v. i euro. Det, der vil regulere anvendelsen af euroen i virksomheden, vil være det samme som i dag, nemlig hvorvidt en virksomhed frivilligt ønsker at anvende euroen, hvilket blandt andet afhænger af omfanget af virksomhedens import- og eksportrelationer med euro-området samt i hvor høj grad virksomhedens forretningspartnere ønsker at afregne, fakturere, m.v. i euro. $QYHQGHOVHQÃDIÃHXURHQÃQnUÃHXURVHGOHUÃRJÃP QWHUÃFLUNXOHUHV Når eurosedler og -mønter sendes i omløb, skal alle virksomheder være parate til at håndtere euro. For de virksomheder, hvis aktiviteter hovedsageligt er rettet mod hjemmemarkedet, betyder det, at det først vil være et krav, at de skal
5 kunne håndtere omregning fra danske kroner til euro, udbetaling af lønninger, betaling af skatter, selvangivelse, håndtering af selskabskapital osv. fra det tidspunkt, hvor eurosedler og -mønter sendes i omløb. Det drejer sig f.eks. om den største del af detailhandlen, dog med undtagelse af de butikker, der ligger i områder, hvor der kommer mange turister eller forretningsfolk fra euro-området. Det drejer sig også om en lang række liberale erhverv såsom læger, tandlæger og advokater samt håndværkere, entreprenører etc. 6WUDWHJLVNHÃ RJÃ SUDNWLVNHÃ VS UJVPnOÃ YHG RYHUJDQJHQÃWLOÃHXUR Der vil være en lang række praktiske og strategiske spørgsmål, som virksomhederne vil skulle tage stilling til ved overgangen til euro i Danmark. De spørgsmål, der rejses, vil typisk være af enten teknisk, juridisk, markedsmæssig eller finansiel karakter. Vægten vil imidlertid variere såvel fra sektor til sektor som fra virksomhed til virksomhed. Virksomhedernes vil derfor være nødt til hver især at vurdere hvilke spørgsmål, der er vigtigst, og hvordan de bedst imødegås. Under arbejdet med at identificere problemer og løsninger vil virksomhederne kunne trække på deres sædvanlige rådgivere, herunder virksomhedernes revisorer. Det må forventes, at euroen forholdsvis hurtigt vil kunne tages i brug indenfor f.eks. engros-handelen, der i forvejen håndterer flere valutaer i forbindelse med import- og eksporthandel med udlandet. Små virksomheder med lokale markeder som f.eks. små håndværk-
6 svirksomheder vil derimod ikke have et incitament til hurtigt at omstille sig til euroen. I alle tilfælde vil tidspunktet for hver enkelt virksomheds omstilling være et spørgsmål, som den enkelte virksomhed med udgangspunkt i egne forretningsmæssige behov og forudsætninger tager stilling til. Dog skal det som nævnt senest være sket på datoen for cirkulation af eurosedler og -mønter i Danmark. 7HNQLVNHÃVS UJVPnO De tekniske spørgsmål vil specielt være knyttet til virksomhedernes IT-systemer, og disse systemers evne til at håndtere den nye valuta. Det kan f.eks. dreje sig om systemernes evne til at angive priser i både euro og kroner. Det vil være frit for virksomhederne, om de ønsker at forberede sig på at anvende euroen allerede tidligt i løbet af overgangen til euroen, eller om de foretrækker at vente til den sidste del af perioden. Men når eurosedler og -mønter cirkuleres, vil det være et krav, at virksomhederne er i stand til at håndtere euroen, samtidig med at den danske krone sideløbende vil blive anvendt, indtil den er trukket ud af cirkulation. Problemer med at håndtere to valutaer samtidigt taler for, at perioden for udfasningen af kronen bliver holdt relativt kort. Nogle virksomheder vil formentlig vælge fuldstændigt at overgå fra kroner til euro fra en bestemt dato for at undgå at skulle håndtere to valutaer i deres systemer. Brugen af kroner vil herefter i en kortere periode blive behandlet på lige fod med anden fremmed valuta, men til en fast omregningskurs. Der skal også fra virksomhedernes side tages stilling til, hvornår man ønsker at være i stand til at fakturere i euro. Hvornår dette vil være
7 ønskeligt, afhænger hovedsageligt af, hvornår det vil være et krav fra virksomhedens kunder eller leverandørers side. Det vil formentligt være nødvendigt for mange virksomheder under overgangen til euro at kunne foretage afregning både i euro og i danske kroner for at kunne tilfredsstille alle forretningspartnere. Det er ikke muligt på forhånd at sige, om fakturering i euro vil blive meget eller lidt udbredt blandt danske virksomheder inden det bliver et krav fuldt ud at overgå til euro. Endeligt skal virksomhederne overveje, fra hvornår de vil udføre deres bogføring i euro - et spørgsmål der blandt andet vil være forbundet med det IT-tekniske spørgsmål om, hvornår virksomhedens bogholderisystem er i stand til at håndtere euroen. -XULGLVNHÃVS UJVPnO Virksomhederne vil skulle tage stilling til, om de eksisterende kontrakter og aftaler med andre parter skal fortsætte som hidtil, eller om overgangen til euro giver anledning til at ændre på kontrakter eller aftaler. Som udgangspunkt ændrer dansk deltagelse i euroen ikke ved retsprincippet om kontinuitet af kontrakter og andre juridiske dokumenter. Dette gælder både, når disse kontrakter vedrører parter i og uden for euro-området. Det står dog virksomhederne frit for at ændre vilkårene i de indgåede kontrakter, hvis de kan blive enige med deres aftalepartnere om det. 0DUNHGVP VVLJHÃVS UJVPnO Overgangen til euro betyder både forøget konkurrence og forøgede muligheder for danske virksomheder.
8 Overgangen til euroen skaber således med ét slag lettere adgang til de 11 eurolandes markeder, idet den valutamæssige barriere fjernes. Samtidig må det forventes, at omkostningerne ved at eksportere og importere reduceres betragteligt, og at prisgennemsigtigheden øges. Disse faktorer betyder, at virksomhederne nøje bør overveje, hvilke markeder de sigter mod samt, hvordan deres prisstrategi skal være på disse markeder. Den forventede øgede prisgennemsigtighed og integrationen af varemarkederne i EU og eurolandene som følge af det indre marked og euroen taler for, at prisstrukturerne på de enkelte markeder vil tilnærme sig til hinanden. Det vil derfor kunne forventes at virksomhederne vil kunne anvende en mere ensartet prisstrategi på det samlede fælles valutamarked, det vil sige i alle eurolande. Disse strategiske overvejelser indgår i de beslutninger, som virksomhederne skal nå at træffe inden eurosedler og -mønter cirkuleres. )LQDQVLHOOHÃVS UJVPnO De finansielle spørgsmål vedrører kassebevægelserne i virksomhederne, og hænger i nogen grad sammen med de øvrige spørgsmål om fakturering i euro, bogføring i euro m.v. Det er på forhånd givet, at virksomhederne først med cirkulationen af eurosedler og -mønter vil kunne udfase kronen endeligt fra deres kasseopgørelser, idet det må formodes, at de mange andre dele af erhvervslivet samt den offentlige sektor først på dette tidspunkt vil være klar til at modtage alle betalinger i euro. Mange virksomheder vil formentlig vælge ligeledes at vente med at omlægge udbetalingen af lønninger fra danske kroner til euro indtil cirkulationen af eurosedler og -mønter for at gøre det lettere at
9 tilbageholde indkomstskat m.v. fra lønningerne. Efter aftale med virksomhedens ansatte vil det dog være muligt for virksomheden allerede inden cirkulationen af eurosedler og -mønter at udbetale lønninger m.v. i euro. Virksomhederne kan allerede tidligt vælge at dække deres finansieringsbehov i euro. Der findes således allerede i dag mulighed for at udstede selskabskapital i euro eller at udstede obligationer i euro, ligesom virksomhederne kan vælge at optage eurobanklån. 2PVWLOOLQJHQÃWLOÃHXURÃLÃXGYDOJWHÃVHNWRUHU,QGXVWULHQ Hvis man ser på mønsteret i de nuværende eurolande, vil de store industrivirksomheder formentlig være først til at gå over til at bruge euroen til regnskaber, bogføring, fakturering m.v. Det hænger sammen med, dels at de store virksomheder typisk eksporterer en del af produktionen, dels at de typisk har en stor kontaktflade med internationale virksomheder. Sandsynligheden for, at nogle af disse vil ønske at anvende euroen ved de gensidige mellemværender, er dermed større end for en mindre virksomhed med en mindre kontaktflade. I de små og mellemstore virksomheder er behovet for tidligt at anvende euroen typisk mindre end i de store virksomheder, idet disse virksomheder ofte har en regional eller lokal basis for aktiviteten. Ligeledes er omfanget af den fornødne omstilling typisk mindre i sådanne virksomheder. Der kan imidlertid være en risiko for, at euroen ikke får den fornødne opmærksomhed i en række små og mellemstore virksomheder. Dette skyldes, at mange små og mellemstore virksomheder er nystartede og
10 befinder sig i en vækstfase. Ledelsen af virksomheden er derfor nødt til at prioritere omstillingen til euro i forhold til en række af andre vigtige problemstillinger, som opstår som en følge af virksomhedens vækst. Det vil derfor være vigtigt for virksomheder af denne type at søge at holde sig á jour med udbredelsen af euroen i resten af økonomien, så omstillingen af virksomhederne ikke først sker, når det er for sent eller kommer til at bestå af en række løsninger, der indebærer unødige omkostninger. Typisk vælger industrivirksomhederne i de nuværende eurolande at lade bogføring og fakturering overgå tidligt til euroen, mens de planlægger at vente til kort inden cirkulationen af eurosedler og - mønter med at omstille lønsystemerne til euroen. (QJURVKDQGHOHQ Engros-handelen har ligesom de store industrivirksomheder ofte en stor kontaktflade med andre virksomheder, ikke mindste via serviceringen af detail-handelen. Samtidig omfatter engros-handelen en del importaktivitet herunder import fra eurolandene, og er derfor i forvejen i høj grad vænnet til at anvende flere valutaer. Disse virksomheder vil derfor have et incitament til at omstille sig hurtigere, end hvad der er tilfældet for detail-handelen i almindelighed, og de vil også være i stand til det. For den del af engros-handelen, der beskæftiger sig med eksport til eurolandene, er anvendelsen af euroen allerede nu en aktuel udfordring, men det vil stadig være nødvendigt i sådanne virksomheder at gøre strategiske overvejelser og justere prisstrategier m.v. i lyset af den forøgede konkurrence ved overgangen til euroen.
11 'HWDLOKDQGHOHQ I sammenligning med de øvrige europæiske lande foregår en relativt stor del af handelen i Danmark elektronisk ved brug af konto- og kreditkort, hvorfor det allerede på et tidligt tidspunkt kan blive aktuelt for butikkerne at overveje, om de vil acceptere elektroniske betalinger i euro. Dette kan i sidste ende føre til en hurtigere omstilling for detail-handelen i Danmark, end hvad der er tilfældet i de fleste af de nuværende eurolande. Afhængig af hvornår og hvor hurtigt en eventuel dansk overgang til euroen vil kunne foregå, kan den danske overgang til euroen komme til at overlappe med, at eurosedler og -mønter er det eneste legale betalingsmiddel i de andre eurolande. En stor del af detailhandlen vil formentlig, som det er tilfældet i forbindelse med nogle typer af fremmed valuta allerede i dag, være villig til at foretage betalinger, veksle m.v. i eurokontanter. I dansk lovgivning er der ikke forbud mod brug af fremmed valuta i Danmark. Derfor vil det være op til den enkelte butik eller forretning at tage stilling til brugen af eurokontanter. I forbindelse med cirkulationen af eurosedler og -mønter er det et spørgsmål i hvor lang tid, butikkerne efterfølgende skal angive priser i og modtage de tidligere nationale sedler og mønter. Detail-handelen i de europæiske lande har generelt foretrukket, at perioden med cirkulation af både euro og nationale valutaer blev begrænset til et minimum. Dette er en medvirkende grund til, at perioden for udfasningen af kronen kun vil blive mellem 4 uger og 2 måneder. Det vil blive tilstræbt, at størstedelen af de kontante betalinger kan ske i euro allerede efter 2 uger. Et andet problem er, om cirkulationen af eurosedler og -mønter nødvendigvis skal begynde den 1. januar i et år. Detail-handelen i
12 EU-medlemslandene har generelt givet udtryk for, at denne dato er uheldig, idet den falder midt i den travleste tid på året for handelen. Hensynet til en smidig omstilling for regnskabsførelsen i virksomheder og den offentlige sektor vejer dog tungere i den forbindelse. +nqgy UNVYLUNVRPKHGHUÃRJÃOLEHUDOHÃHUKYHUY For mange håndværksvirksomheder og liberale erhverv gælder ligesom for små og mellemstore industrivirksomheder, at de typisk har en regional eller lokal basis for aktiviteten. Ligesom for de små og mellemstore industrivirksomheder, vil det derfor være vigtigt at være opmærksomme på, hvilke problemstillinger overgangen til euroen rejser for netop deres virksomhed, så omstillingen kan gennemføres i god tid. /DQGEUXJHW I landbruget har indførelsen af euroen i de deltagende lande allerede fået visse praktiske konsekvenser. Sammen med indførelsen af euroen trådte således per 1. januar 1999 et nyt agromonetært system i kraft. Ved det nye agromonetære system er der sket ændringer af de kurser, der anvendes til omregning af landbrugsstøtten fra euro til national valuta. Landbrugsomregningskursen(LOK) og de ordninger, der var knyttet hertil, herunder forudfastsættelse, eksisterer ikke mere. Også de fastfrosne kurser, der blev brugt ved udbetaling af dyre- og hektarpræmier samt ledsageforanstaltninger er bortfaldet. For landbrugets almindelige drift vil overgangen til euroen imidlertid ikke fra starten få store direkte konsekvenser. For de fleste landbrug vil der derfor formentlig kun være et begrænset incitament til hurtigt
13 at omstille sig til euroen, før eurosedler og -mønter cirkuleres, med mindre udbetalingen i euro af landbrugsstøtte vil kunne foregå på et tidligere tidspunkt, eventuelt forud for dansk indtræden i eurosamarbejdet. 2YHUVLJW Overgangen til euroen i virksomhederne Fra folkeafstemning til indtræden i euro-samarbejdet: Start på omstilling i virksomhederne Rådgivning og information af personale om virksomhedens omstilling til euro Fra datoen for indtræden: Valgfri anvendelse af euroen ved elektroniske betalinger og indberetninger m.v. Senest ved cirkulation af eurosedler og -mønter: Omstilling skal være tilendebragt Udbetaling af løn m.v. i euro Indberetninger til myndigheder foretages i euro Moms, selvangivelse og skat i euro Årsregnskaber, bogføring og selskabskapital i euro
Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereVejledning om indberetning af kunstneres honorar og andre administrative forhold ved livekoncerter
Vejledning om indberetning af kunstneres honorar og andre administrative forhold ved livekoncerter 1 VERSION #01, 01.03.2016 INDHOLD 3 3 4 4 4 4 4 4 5 5 5 6 7 8 11 11 11 11 12 12 12 12 12 14 Om denne vejledning
Læs mereEuropaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt 22. februar 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Dagsordenspunkt 4a: Bekæmpelse af momssvig Resumé Formandskabet ventes
Læs mereFAQ Udenrigshandel med tjenester
FAQ Udenrigshandel med tjenester INDHOLD Generelt... 2 Varer som ikke passerer grænsen til Danmark... 3 Fakturering... 4 Kreditnota... 5 Transport... 6 Rejser... 7 Forsikringer... 8 Bygge- og Anlæg...
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereGrundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé
Læs mereFinanstilsynets interne retningslinjer
Finanstilsynets interne retningslinjer Interne retningslinjer for økonomiske dispositioner, inhabilitet, de ansattes mulighed for at bijob og selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. samt indberetning og godkendelse
Læs mereErhverv. Moms ved eksport. Moms. Opdeling af virksomheden Forskudsvis udbetaling af moms og energiafgifter Intern fakturering.
Moms ved eksport Opdeling af virksomheden Forskudsvis udbetaling af moms og energiafgifter Intern fakturering Erhverv September1997 Moms Forord Denne vejledning henvender sig til virksomheder med eksport
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereR E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T
R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer
Læs mereAktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang
Læs mereEn justering af fradragsretstidspunktet vedrørende Boligjobordningen.
- 1 Købers hæftelse for sælgers skattesnyd Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte den 25. april 2012 et lovforslag, der blandt andet har til formål at bekæmpe sort arbejde.
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereBekendtgørelse om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer
BEK nr 811 af 01/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0033 Senere ændringer til forskriften
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs merePå hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne?
På hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne? Klippekortmodel Vægtmodel Abonnementsmodel Der skal tages stilling til, hvor mange genbrugspladser i kommunen/oplandet,
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereNotat vedrørende NKS' afregningsprincipper med hensyn til valuta
Til NKS-sekretariatet c/o FRIT Frederiksborgvej 399 FRI-776, Box49 4000 Roskilde Ernst & Younq Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ro's Torv 53 4000 Roskilde Denmark Tel: +45 46 33 30 30 Fax: +45 46
Læs mereValutaindekseret obligation
Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering
Læs mereKort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 99 Offentligt 26. februar 2008 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 1. Implementering
Læs mereSpørgsmål og Svar om Garantifonden for Indskydere og Investorer
Spørgsmål og Svar om Garantifonden for Indskydere og Investorer Emne Spørgsmål Svar Udbetaling / behandlingstid Hvor lang er Anmodninger om udbetaling af dækning behandles, så snart de modtages i behandlingstiden
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs mereSelvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn
Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0 SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Muligheder for selvstændig
Læs mereNy mælkeafregning i Arla Foods 2003
Ny mælkeafregning i Arla Foods 2003 Ny mælkeafregning fra og med oktober Arla Foods oktober 2003 Den 1. oktober 2003 indfører vi i Arla Foods en ny fælles afregningsmodel for vores danske og svenske andelshavere.
Læs mereL 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereKOM GODT I GANG MED DIT BOGHOLDERI
KOM GODT I GANG MED DIT BOGHOLDERI OM MIG Jonas Martinsen Uddannet revisor Arbejdet i EY JM Regnskabsservice startede maj 2015 Kontakt: Tlf. 60535492 Mail: jm@jmregnskabsservice.dk www.jmregnskabsservice.dk
Læs mereOm at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Arbejdsdirektoratet Februar 2007 Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. MULIGHEDER FOR SELVSTÆNDIG
Læs mereÅrsager til e-handel Trusler og muligheder Fremtiden for e-handel Det kommende marked Optimering af varegrupper Målgrupper og handlinger
OPGAVER 59 E-HANDEL Årsager til e-handel 1. Hvorfor bør den traditionelle detailhandler eller handelsvirksomhed overveje at begynde på e-handel? a. Hvad taler eksempelvis imod? Trusler og muligheder 2.
Læs mereEfterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse
MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y
Læs meremedarbejderobligationer
medarbejderobligationer Vil du fastholde og tiltrække de rigtige medarbejdere? giv dem et attraktivt personalegode med medarbejderobligationer. Spar dine medarbejdere for skat. alle virksomheder kan være
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereIndførelsen af eurosedler og -mønter
1 Indførelsen af eurosedler og -mønter INDLEDNING Den 1. januar 00 indføres eurosedler og -mønter i de 1 eurolande. 1 Mens sedlerne er ens i alle landene, har mønterne både en national side og en fælles
Læs mereHøring af udkast til lov om ændring af lov om offentlige betalinger mv - høringsoversigt
Det Politisk-Økonomiske Udvalg L 171 - Bilag 1 Offentligt Notat 1. februar 2006 FAC Høring af udkast til lov om ændring af lov om offentlige betalinger mv - høringsoversigt Udkastet har været til høring
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse
Læs mereRetningslinjer for Regional Key Account 2015
Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon +45 33 92 05 00 Telefax +45 32 54 05 33 eksportraadet@um.dk eksportraadet.um.dk Bilag Sagnsnummer Kontor 2015-38674 KUR 17. august 2015 Retningslinjer for Regional
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt HØRINGSNOTAT 3 18. september 2015 Udkast til ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg
Læs mere4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer
13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi
Læs mereBekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)
Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov
Læs mereRegion Midtjylland i en international verden
20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore
Læs mere10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering
Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereRETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST
RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer
Læs mereAfklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune
NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser
Læs mereDe vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier
Læs mere(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)
1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 36 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii 1 Økonomisk og Monetær Union Fri bevægelighed
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø
= 5. december 2008 HSR Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø e êáåöëëî~ê= îéçêk= äçîñçêëä~ö= çã= åçêáåö= ~Ñ= ÑçêëâÉääáÖÉ= äçîé= é = ÕâçåçãáJ= çö= bêüîéêîëãáåëáíéêáéíë=
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereVejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet
Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereVedrørende L 111 Forslag til afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven)
Skatteudvalget 2010-11 L 111 Bilag 5 Offentligt 26. januar 2011 TMR/OU Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Organisation for erhvervslivet Confederation of Danish Industry Vedrørende
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereKapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel
Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereI nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner:
Nyhedsbrev 07. december 2012 I nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner: - Lån til hovedaktionærer beskattes som udbytte eller løn - Krav om digital betaling for virksomheder
Læs mereFinansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist
Læs mereBekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven
BEK nr 1634 af 21/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-322-0005 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1442 af 23/12/2012
Læs mereANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk
København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereHøringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar.
Miljøstyrelsen Att. Marianne Moth Strandgade 29 1401 København K joaff@mst.dk København, den 15. marts 2007 Høring om regeringens udspil den nye affaldssektor GenvindingsIndustrien (GI) har modtaget ovennævnte
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereUdbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence
Åbent brev til Folketingets Socialudvalg Folketingets Kommunaludvalg Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Økonomi- og indenrigsminister
Læs mereL E M P E L S E A F K R A V T I L U D S T E D E R E A F E R H V E R V S O B L I G A T I O N E R
L E M P E L S E A F K R A V T I L U D S T E D E R E A F E R H V E R V S O B L I G A T I O N E R Indledning Den 4. juli 2012 offentliggjorde Finanstilsynet en ny vejledende udtalelse om reglerne om udstedelse
Læs mereBekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed
BEK nr 837 af 14/08/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2012-0032241 Senere ændringer
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mere(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings
Finanstilsynet Juridisk Kontor Aarhusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail til ministerbetjening@ftnet.dk Udkast til lovforslag til ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed,
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen
Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel
Læs mereSkatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013
Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereFinansiel planlægning
Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.
Læs mereCase nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse
Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse ROKI A/S: Økonomistyring - finansiering Cykelfabrikken Cyclop A/S er en ca. 30 år gammel
Læs mereFaktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information
Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs mereEksportoptimisme giver forårsstemning
DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er
Læs mereAktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet.
Fyraftensmøde Aktionærlån Forbudt i henhold til selskabsloven Ejeren skal ikke kunne drage nytte af selskabets økonomi privat når ejeren omvendt ikke ønsker at hæfte overfor selskabets kreditorer i konkurs
Læs mereIværksætterguide. Det har vist sig at jo mere gennemarbejdet din ide er, desto større chance er der for, at netop din virksomhed overlever.
Iværksætterguide Forretningsplan Når du går i gang med at overveje mulighederne for at starte egen virksomhed, er der en masse spørgsmål, som du gerne må forholde dig til. Det har vist sig at jo mere gennemarbejdet
Læs mereTidsbegrænset livrente
Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til
Læs mereBeløbet svarer til 19,41 %, dog max 650.000,00 kr. af de samlede tilskudsberettigede udgifter.
Den Erhvervsdrivende Fond C/O Lolland Falsters Stift Østre Alle 2 4800 Nykøbing F LAG-sekretariatet Sagsbehandler: Lea Panfil /Florence Nabankema E-mail: LAGtilskud@erst.dk CVR-/CPR-nr.: 33763131 J. nr.
Læs mere25. august 2011. 1. Baggrund
25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer
Læs mereBankNordiks generelle vilkår for ratepension
Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen
Læs mereBetegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.
BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng
Læs mereMagnus:Skat 2013. Nyheder og vejledning til version 1.00
Magnus:Skat 2013 Nyheder og vejledning til version 1.00 Indledning - Magnus:Skat 1 Nyheder og vejledning til version 1.00 2 1. Forskudsregistrering for 2013 2 2. Kommuneskatteprocenter inkluderet 2 3.
Læs mereBekendtgørelse om plejefamilier
Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som ændret ved xx, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen regulerer forhold
Læs mereer undtaget af Nykredits begrænsning af en uhensigtsmæssig påvirkning af udtrækningsrisikoen Udsteder og hæftelsesgrundlag
Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes af Nykredit Realkredit A/S (herefter Nykredit). Obligationerne udstedes i kapitalcenter G i fælleshæftende serier med fælles seriereservefond.
Læs mereLovforslag om en bedre au pair-ordning
- 1 Lovforslag om en bedre au pair-ordning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget behandler på nuværende tidspunkt et lovforslag om nye regler for udlændinge, der kommer her til landet
Læs mereOmkostningsgodtgørelse forelæggelse for nævn tvivl om honorarets rimelighed SKM2011.768.LSR.
- 1 Omkostningsgodtgørelse forelæggelse for nævn tvivl om honorarets rimelighed SKM2011.768.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 28/10 2011, at
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereKOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs merePriser for serviceydelser - Privatkunder Gælder fra 21. oktober 2008. Den daglige økonomi
Priser for serviceydelser - Privatkunder Gælder fra 21. oktober 2008 Prislisten omfatter de mest almindelige serviceydelser til privatkunder i Nordea Bank (Danmark) En del af priserne afhænger af, om du
Læs mere