Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Transkript

1 Videnblad nr juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann Chriél 2. 1) Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Grenåvej 14, 841 Rønde, O.R.T: oth@dmu.dk; P.S.: psu@dmu.dk, K.L.: kl@dmu.dk 2) Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Bülowsvej 27, 187 Frederiksberg C, M.C.: march@vet.dtu.dk Sammendrag I maj 21 gjorde Center for Vildtsundhed (CVS) det muligt for alle at indtaste observationer vedrørende rådyrs sundhedstilstand på I 21/11 og 211/12 modtog CVS således oplysninger om 1548 rådyrs sundhedsstilstand fra jægere og andre borgere. 9 % af dyrene var nedlagt under jagt eller påkørt, mens 9 % var faldvildt, syge eller svækkede. Dette materiale har det været anvendt til at give et billede af forekomsten af parasitter (svælgbremselarver, pelslus, flåter) og snabelsko. Data peger på, at der er sammenhæng mellem forekomsten af disse hos det enkelte dyr. Desuden er der flere parasitter på bukke end på råer, og hyppigheden af flåter er større på voksne dyr og hos dyr som fodres. Derimod ser det ud ikke ud til, at parasitterne har betydning for dyrenes vægt. 1

2 Introduktion I maj 21 gjorde Center for Vildtsundhed (CVS) det muligt for alle at indtaste observationer på med oplysninger om køns-, alders- og sundhedsforhold for nedlagte, påkørte eller dødfundne rådyr og angivelse af dato og præcis stedangivelse. På grundlag af i alt 1548 dyr som blev indrapporteret har det været muligt at foretage en foreløbig analyse af forekomsten af (1) svælgbremselarver, (2) flåter, (3) pelslus og (4) snabelsko blandt danske rådyr i jagtsæsonerne 21/11 og 211/12. Materialets sammensætning 9 % af de indrapporterede rådyr var nedlagt ved jagt eller påkørt (Tabel 1, Fig. 1). De kan betragtes som et tilfældigt udsnit af bestandene. Omkring 9 % af de rapporterede dyr var enten fundet som faldvildt, syge eller svækkede. Disse dyr kan give en indikation om forekomst af lokale sygdomsforhold. Registreringsmetode Køn Alder Jagt Trafikdræbt Dødfundet Andet Ikke angivet Buk Rå Ikke angivet Voksen Lam Ung Ikke angivet Figur 1. Rådyr indrapporteret til i 21/11 og 211/12 fordelt på registreringsmetode, køn og alder. Der er i alt oplysninger fra 1548 rådyr. Materialet bestod af flere bukke end råer (Fig. 1), hvilket skyldes, at 45 % af alle indrapporterede dyr var nedlagt under bukkejagten. Hovedparten af dyrene var voksne, men lam og ungdyr var også repræsenteret i materialet (Fig. 1), hvilket gør det muligt at undersøge for aldersafhængige sundhedsforhold. Vægtoplysninger var opgivet for 92 % af alle dyr, mens længden af forbenet var angivet for 69 %. Disse oplysninger bruges til at vurdere betydningen af kropsstørrelse og kondition i relation til forekomsten af parasitter. 2

3 Måned Jagt Trafikdræbt Faldvildt, svækket Andet 21/11 211/12 21/11 211/12 21/11 211/12 21/11 211/12 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Tabel 1. Oplysninger om rådyr i 21/11 og 211/12 fordelt på registreringsmetode og måned. Der blev indrapporteret flest dyr i sæsonen 211/12 (Tabel 1). Dette skyldes især, at der blev indrapporteret flere dyr fra bukkejagten, mens der til gengæld var færre dyr fra efterårsjagten 211/12. 3

4 Forekomst af svælgbremser Figur 2. Svælgbremselarver hos rådyr. Foto: DTU-Veterinærinstituttet. Svælgbremselarver (Fig. 2) er kun synlige i svælget i maj-juli, hvorfor de primært observeres hos dyr fra bukkejagten (maj-juli). Af 677 rådyr fra denne periode var 178 (26 %) inficeret med svælgbremselarver. Det foreliggende materiale viser at svælgbremser især findes hos bukke og små dyr (korte forben). Desuden havde rådyr med svælgbremser en større sandsynlighed for også at have snabelsko og flåter. Der er dog ikke noget som tyder på, at svælgbremser reducerer rådyrenes vægt. 4

5 Dyr med svælgbremser (%) Forben < 17,1 cm Forben > 17,1 cm Figur 3. Små dyr har flere svælgbremser end større dyr. Dyrenes størrelse er målt ved længden af forbenet, hvor den gennemsnitlige længde er 17,1 cm. Analysen viser, at dyr der er mindre end gennemsnittet har større risiko for at have svælgbremser end større dyr, når der tages højde for alder, årstid (kun data fra bukkejagt), vægt, andre parasitter (svælgbremser, pelslus, flåter), diarré og fodring (P <.2). Forekomst af pelslus Pelslus blev fundet på 11 ud af 136 nedlagte eller trafikdræbte rådyr (1 %) og havde ingen sammenhæng med køn, alder eller vægt. Pelslus blev noteret hele året, men var lidt hyppigere i maj-juni (15 %) end fra oktober til januar (8 %). Dyr med pelslus havde større risiko for også at have flåter eller svælgbremser (Fig. 4). 5

6 Flåter (%) Dyr med pelslus (%) Uden svælgbremser Med svælgbremser Figur 4. Forekomst af svælgbremser hos rådyr med og uden pelslus i maj-juli 21/11 og 211/12. Analysen viser, at dyr med pelslus har en større risiko for også at have svælgbremser end dyr uden pelslus, når der tages højde for alder, vægt, andre parasitter, diarré og fodring (P <.1). Flåter Næsten alle rådyr fra sommerperioden havde flåter på sig (Fig. 5). Denne andel faldt i løbet af efteråret til 18 % for december-januar måned. Der er ikke forskel i den sæsonmæssige fordeling af flåter mellem de to år, hvor der er indsamlet oplysninger, hvilket tyder på at forekomsten af flåter er ret konstant fra år til år. Bukke har flere flåter end råer, mens voksne dyr har flere flåter end lam. Materialet viser, at dyr med flåter også har større hyppighed af svælgbremser og pelslus. Desuden viser materialet, at forekomsten af flåter er større hos dyr fra områder med fordring Buk Rå Fig. 5. Forekomst af flåter hos de to køn af rådyr for hele undersøgelsesperioden. Analysen viser tydelig forskel mellem kønnene, når der tages højde for år, måned, alder, kropstørrelse, andre parasitter og fodring (P <.1). 6

7 Relativ fordeling Relativ fordeling Antal flåter hos Antal rådyr flåter delt i 21/211 på måned 1-5 > 5 1% 8% 6% 4% 2% % maj (n=197) juni (n=54) juli (n=17) oktober (n=52) november (n=151) december (n=84) januar (n=64) Antal flåter i 211/ > maj (n=329) juni (n=34) juli (n=31) oktober (n=44) november (n=116) december (n=73 januar n=7 Figur 5. Forekomst af flåter på rådyr i 21/11 (øverst) og 211/12 (nederst) fordelt på måneder. I materialet indgår nedlagte og trafikdræbte dyr. Antallet af observerede flåter er angivet som ingen flåter, 1-5 flåter eller mere end 5 flåter; n= antal dyr. Der er forskel på fordeling mellem månederne, når der tages højde for køn, alder, dyrenes størrelse, parasitter og fodring (P <, 1). 7

8 Andre parasitter (%) Ingen flåter Har flåter Svælgbremser Pelslus Fig. 6. Rådyr med flåter har en stor risiko for også at have andre parasitter som svælgbremser og pelslus (co-infektion). Der er statistisk signifikant sammenhæng, når der tages højde for køn, alder, dyrenes størrelse, vægt og fodring (P <,1). Snabelsko Snabelsko er en lidelse hos rådyr som medfører at klovene bliver meget lange. I nogle tilfælde er både bi- og hovedklove forvoksede. Årsagen er ukendt. Ud af de 1212 rådyr, der blev indrapporteret, havde 39 snabelsko. Det drejede sig om 37 rådyr nedlagt under jagt og to trafikdræbte dyr. Dette svarer til 3 % af alle rapporterede dyr. Forekomsten var ligeligt fordelt mellem bukke og råer samt mellem aldersgrupper. Dyr med snabelsko havde en større forekomst af svælgbremser end andre dyr. Desuden er dyr med snabelsko hyppigere i områder, hvor der fodres. 8

9 Dyr med snabelsko (%) Fodring Ingen fodring Figur 7. Rådyr med snabelsko forekommer sjældent, men er hyppigere i områder med fodring sammenlignet med steder uden fodring. I materialet med fordring indgår besvarelserne: ja, der fodres; der fodres kun om vinteren; og der fodres hele året. I analysen tages der højde for alder, køn, måned, dyrets størrelse, vægt og parasitter (P <,3). Afsluttende bemærkninger og perspektiver I de to jagtsæsoner 21/11 og 211/12 svarer mængden af indrapporterede rådyr til under en halv procent af det samlede jagtudbytte, og det repræsenterer derfor kun en beskeden stikprøve af bestanden. Resultaterne fra de to år er forbavsende ens på flere punkter, som f.eks. forekomsten af parasitter, fordeling gennem året af flåter, effekten af fodring på forekomsten af parasitter. Derfor tyder resultaterne på, at der ved hjælp fra jægere og andre som færdes i naturen kan indsamles et værdifuldt materiale. Fundet af sammenhæng mellem diarré, parasitter, snabelsko og fodring tyder på at fodring er med til at sprede smitte mellem dyr. Der er næppe tvivl om af fodring gavner rådyrene, specielt i hårde vintre. Men med fodring følger der tilsyneladende også nogle ulemper, som det kunne være interessant at følger nærmer. Datamaterialet viser ikke at parasitter medfører reduceret vægt hos dyrene, men at parasitterne især findes hos dyr, der i forvejen er små eller har snabelsko. I den nuværende indtastnings-skema gives der ikke oplysninger om hvordan der fodres. Når dyrene samles ved foderpladsen giver det gode muligheder for at smitte kan spredes mellem individerne. Fodermarker koncentrerer også dyrene, men dog over et større område sammenlignet med foderpladserne. I en efterfølgende undersøgelse kunne det derfor være interessant at indhente mere detaljerede oplysninger om fodringspraksis. Afslutningsvist vil vi rette en stor tak til alle de bidragsydere som i de to forgangne år har taget sig tid til at indtaste oplysninger om rådyr. Erfaringerne har vist, at indrapportering af sundhedsdata på rådyr kan skaffe os vigtig viden og på sigt vil kunne danne udgangspunkt for en vurdering af ændringer i de danske rådyrbestandes sundhedstilstand. 9