Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
|
|
- Edvard Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske heder benyttes kvæg til pleje af arealerne. Blandt andet benyttes den gamle husdyrrace Jydsk Kvæg, der klarer sig godt på heden. Ud fra erfaringer i udlandet med kalves indlæring af foderindtagelse fra deres mor eller et ældre dyr, er der på heden afprøvet effekten af at lade ungdyr af henholdsvis Jersey og Hereford afgræsse sammen med erfarne hede-græssere af Jydsk Kvæg. Der blev benyttet to folde til Jersey stude, henholdsvis med og uden tante, to folde til Hereford ungdyr, henholdsvis med og uden tante, samt en fold til ungdyr ar Jydsk Kvæg alene. Der blev indsamlet prøver til foderanalyse af blåtop, bølget bunke og bævreasp fire gange gennem sæsonen, og græsningstryk samt fødepræference blev vurderet i en række prøvefelter i alle foldene. Vejning af ungdyr viste en højere tilvækst hos dyr med tanter sammenlignet med samme type dyr uden tanter. Tilvæksten var ca. 50 % højere. Af de tre hold uden tanter var tilvæksten højest hos Jydsk Kvæg, der var opvokset på heden. Deres tilvækst lå lidt højere end for Jersey og Hereford med tanter. Foderkvaliteten blev lavere gennem sæsonen, mest for blåtop, medens bølget bunke holdt en mere stabil kvalitet. Der var en større andel af blåtop i dyrenes foder, end forventet. De indsamlede data for fødepræference viste en tendens til at ungdyr med tanter var bedre til at skifte foderemne efterhånden som kvaliteten ændrede sig gennem sæsonen. Side 1 af 10
2 Baggrund for projektet I Danmark har vi stadig en del hedearealer - ca ha. Heder har brug for at blive plejet, men på grund af den lave foderkvalitet kan det knibe med at skaffe græsningsdyr til dette plejearbejde. Derfor er der brug for at inddrage de driftsjusteringer, der kan være med til at forbedre græsningsforholdene. I udlandet er der arbejdet med betydningen af indlæring for hvilke foderemner dyrene foretrækker. Kalven lærer af sin mor, hvad den kan spise. Hvis den ikke opdrættes med sin mor kan den lære af et ældre dyr i flokken. Da der på de himmerlandske heder er gode erfaringer med græsning med Jydsk Kvæg er det i et MVJ-demonstrationsprojekt afprøvet om ungdyr, der ikke kender hederne på forhånd, kan have fordel af at græsse sammen med køer, der kender arealerne. Demonstrationsprojektets indhold Til projektet blev der benyttet Hereford/krydsninger, Jersey stude og Jydsk Kvæg. Dyrene blev inddelt i fem grupper som det fremgår af tabel 1, således at Hereford og Jersey, der ikke kendte arealerne på forhånd, græssede enten uden eller med tanter, hvilket var to køer af Jydsk Kvæg. En gruppe ungdyr af Jydsk Kvæg græssede også alene, men disse dyr var født og opvokset på heden. Ud fra de eksisterende folde på heden blev det vurderet at der skulle være ca. 5 ungdyr i grupperne uden tanter og ca. 10 ungdyr i grupperne med tanter. På kortet er vist foldenes placering på heden. Side 2 af 10
3 Tabel 1. Græsningsdyr i de forskellige indhegninger, der er vist på kortet. Grupper uden tanter: 1) Hereford/krydsninger 2) Jersey 3) Jydsk kvæg Tanter: To køer af Jydsk Kvæg. Grupper med tanter: 4) Hereford/krydsninger 5) Jersey Tilvækst hos de græssende dyr Dyrenes tilvækst er vist i figur 1. Som det fremgår, var der en højere daglig tilvækst hos Hereford og Jersey med tanter, ca. 50 %, sammenlignet med tilvækst hos dyr uden tanter. Af ungdyr uden tanter var den daglige tilvækst højest hos Jydsk Kvæg, der var opvokset på heden. Der er lidt forskel i græsningsperioder, idet indfangnings-fold og vægt skulle rotere mellem grupperne. Desuden var nogle dyr vanskeligere at indfange end andre. Tilvækst hos ungdyr gram per dag Jydsk kvæg født hede Jersey Hereford/krydsninger 0 Ungdyr alene Ungdyr med tanter Fig. 1. Tilvækst hos de græssende ungdyr. For Jersey studene var der tre vejninger. De viste at den daglige tilvækst var væsentligt højere i sidste del af sæsonen sammenlignet med første del af sæsonen. Dyrene skulle tilvænne sig de helt anderledes forhold på heden end fodring i stalden. Desuden blev de kastreret temmelig kort tid inden udbinding. Disse forhold synes at overskygge fald i foderkvalitet gennem sæsonen. Foderkvalitet af plantearter på heden Et af problemerne ved hedepleje er den relativt lave foderkvalitet af de planter, som de græssende dyr skal leve af. I dette projekt er det valgt at se på foderkvalitet af tre arter og Side 3 af 10
4 udtage prøver fire gange gennem sæsonen. De valgte arter er blåtop, bølget bunke og bævreasp. Arterne blev indsamlet indenfor samme delområde på hver af de fire datoer: 11. juni, 11. juli. 10. august og 13. september, Bølget bunke havde en højere fordøjelighed end blåtop og bævreasp gennem hele sæsonen, se figur 2. Der var generelt tendens til fald i fordøjelighed gennem sæsonen. Fordøjelighed af blåtop i Himmerland var højere end sammenlignelige data fra Skotland, figur Enkeltarter - fordøjelighed FK org. stof Dato Blåtop Bølget bunke Bævreasp Fig. 2. Fordøjelighed hos tre arter indsamlet på heden. Fordøjelighed af planter på heden Pct. fordøjeligt organisk stof Bølget bunke - Himmerland Blåtop - Himmerland Blåtop - Scotland Hedelyng - nye buske Hedelyng - gamle buske Tilstrækkeligt niveau Måned Fig. 3. Fordøjeligheden hos blåtop i Himmerland ligger højt i forhold til analyser fra Skotland. Ifølge de skotske undersøgelser fortsætter faldet i blåtops fordøjelighed hen over efteråret ned til omkring 20 og ligger således langt under den værdi på ca. 60, der angives som tilstrækkelig. For lyng er det kun ung lyng i sommermånederne, der har tilstrækkelig fordøjelighed i forhold til husdyrs behov. Side 4 af 10
5 25,0 Enkeltarter - råprotein Pct. af tørstof 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Dato Blåtop Bølget bunke Bævreasp Fig. 4. Råprotein hos de tre arter indsamlet på heden. Bævreasp og blåtop havde i juni et højere indhold af råprotein end bølget bunke, figur 4. Samlet set var der et fald gennem sæsonen, men hos bølget bunke findes den laveste værdi i forbindelse med blomstring og frøsætning. Indhold af råprotein stiger igen i takt med at der udvikles nye grønne blade. Det målte indholdet af råprotein i blåtop og bølget bunke ligger relativt højt i forhold til resultater fra andre steder i Danmark og i udlandet. Det kan evt. hænge sammen med at der var rigeligt med nedbør gennem hele vækstsæsonen. Indhold af råprotein i de tre arter er tilstrækkeligt i forhold til at dække dyrenes behov, bortset fra bølget bunke i august. 2,5 Enkeltarter - kg ts per fe kg ts per FE 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Dato Blåtop Bølget bunke Bævreasp Fig. 5. Kilo tørstof per foderenhed af de tre undersøgte arter. De tre arter var relativt ens i juni måned med hensyn til kg tørstof per foderenhed, men sidst på sæsonen var der væsentlig forskel, med bedst kvalitet for bølget bunke, figur 5. Side 5 af 10
6 Fiberindhold (målt som NDF) var gennem hele sæsonen relativt højt for blåtop (60-70 % af tørstof), og for bævreasp meget lavt (30-40 % af tstørstof). For alle tre arter var askeindhold på ca. 5 procent. Planternes tørstofindhold var højt sammenholdt med hvad græssende kvæg møder på andre græsgange. Ved de første to målinger var tørstofindhold på % og ved de sidste to målinger % af tørstof. Tabel 2. Mineralindhold i arterne blåtop og bølget bunke i juli og september. Dato Calcium Fosfor Magnesium Kalium Natrium Svovl Mangan Zink Kobber Jern Selen % % % % % % mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg ts Blåtop 0,13 0,11 0,08 1,20 <0,03 0, <0,03 Bølget bunke 0,12 0,12 0,08 1,60 <0,03 0, <3 47 <0, Blåtop 0,18 0,09 0,08 0,89 <0,03 0, <0,03 Bølget bunke 0,15 0,11 0,06 1,30 <0,03 0, <3 34 <0,03 Mineralindhold blev kun undersøgt i blåtop og bølget bunke på to datoer, som vist i tabel 2. Indholdet af P, Na, Ca, Mg og selen ligger både hos blåtop og bølget bunke under dyrenes behov, mens indholdet af kobber er på grænsen eller lidt under i forhold til kvægs behov. De målte værdier for næringsindhold gælder for den del af vegetationen, der er frisk og som bliver vedligeholdt i en forlænget vækstfase gennem græsningen. En meget stor del af den tilstedeværende plantevækst består af visne tuer og andet vissent plantemateriale, der har et meget lavere næringsindhold og derfor kun i begrænset omfang er tilgængeligt for dyrene som foder. Græsningstryk og fødepræference Vegetationens sammensætning, dyrenes valg af foder samt hvor stor en andel af den tilgængelige plantevækst, der blev ædt, blev registreret i 32 permanent udlagte prøvefelter i hver af de fem græsningsfolde. Felterne blev analyseret tre gange i juni, august og september. Disse data blev sammenholdt med observationer af dyrenes adfærd i øvrigt. Side 6 af 10
7 Græsningstrykket blev registreret efter en firedelt skala: 0: ingen synlige spor af græsning 1: let græsning 2: middel græsning 3: hård græsning, med fjernelse af hovedparten af den tilgængelige biomasse Det samlede græsningstryk var lavt i alle de fem folde med værdier på omkring eller under 1. Det optimale græsningstryk i forhold til målsætningen for heden ligger mellem 2 og 3, og der er således tale om en undergræsning. Det lave græsningstryk betyder at der akkumuleres førne (vissent plantemateriale), foderværdien reduceres og der er ikke tilstrækkelig foryngelse af hedevegetationen. Mangel på foryngelse er dog markant lavere i ugræssede folde, som det ses på foto af ugræsset område. Indhegning der ikke afgræsses i midten af billedet. Græsningstrykket blev vurderet på plantevæksten inddelt i kategorier: - Grove urter - Fine urter - Grove græsser - Fine græsser - Grove starer - Fine starer - Dværgbuske - Vedplanter - Mosser Og ud over de nævnte kategorier blev græsningstrykket registreret på en række enkelt arter, der indgik som et væsentligt element i plantevæksten på heden eller som har særlig bevaringsinteresse: Lyng-snerre, tormentil, guldblomme, lav skorzoner, djævelsbid, hvene arter, blåtop, bølget bunke, rapgræs arter, hedelyng, revling, tyttebær og gederams. Registreringen af græsningstrykket på den enkelte art blev sat i sammenhæng med artens udbredelse (% dække). Side 7 af 10
8 Tabel 3. Dækningsgrad af de forskellige arter og artsgrupper i de moniterede felter. Fold blåtop bølget b. andre gr. grov star/siv fin star gederams fin urt særlige urter hedelyng revling tyttbær , , , , Der er stor variation i vegetationen ud over det store hedeareal på cirka 115 ha. Revling, bølget bunke, hedelyng, blåtop og tyttebær var arter der udgjorde betydelige andele af vegetationen. Ser man på græsningstrykket i forhold til planternes forekomst er der nogle arter, der foretrækkes (dvs. de indgår som en større andel af foderet end deres forekomst), det gælder især blåtop, som græsses med op til en faktor 3-5 gange dens forekomst, men også bølget bunke, andre græsser og pille-star indtages i større omfang end forventet. Blandt urterne hører lyng-snerre trods sin ringe størrelse til blandt de foretrukne urter. Andre planter indtages i mindre grad i forhold til deres forekomst, det gælder f.eks. hedelyng og tyttebær eller vrages helt som revling. Hedelyng ædes i mindre grad end forventet. Det kan skyldes, at det meste af den tilstedeværende lyng består af ældre lyngbuske, og at der er rigeligt af andre foderemner. Der er en tydelig sæsonvariation i optagelsen specielt af dværgbuske, der kun ædes i en begrænset periode i august-september. Der er også en variation imellem de forskellige flokke af dyr, men på grund af variationen i foldenes vegetationssammensætning er det vanskeligt med de relativt få målinger at få et entydigt billede af forskellene. Konklusion og perspektiver For ungdyr uden erfaring med at græsse på heden var tilvæksten højere i de hold, hvor der var en erfaren tante, end når de græssede alene. Ungdyr med erfaring fra heden havde højere tilvækst end ungdyr uden erfaring fra heden, når de græssede uden tanter. Der var kun et enkelt hold af hver gruppe, og det var små hold, men resultaterne støtter hinanden. Vegetationens sammensætning varierer meget, og derfor skal der mange data til for at give endelige konklusioner på om fødeindtaget var forskellige i grupper med og uden tanter, men de indsamlede data tydede på at dyrene med tanter lærte at ændre fodersammensætning sidst på året samtidig med at næringsindholdet også ændrede sig i de forskellige plantearter. Desuden tillægges en positiv effekt ved den mindre uro, der er i en flok ungdyr med et par ældre dyr. Det var overraskende hvor vigtig blåtop var i dyrenes foder. På Randbøl hede er det således vanskeligt at få kvæget til at æde blåtop. Der var også en relativ høj foderkvalitet af de indsamlede arter, f.eks. var fordøjelighed af blåtop højere end målinger fra Skotland. En af grundende kan være, at der har været klimatisk gunstige forhold i Foderkvaliteten af de tre undersøgte arter, blåtop, bølget bunke og bævreasp gennem Side 8 af 10
9 sæsonen viste at blåtop især fik en dårlig kvalitet sidst på året, hvor bølget bunke var relativt god og bævreasp havde en mellemliggende værdi. Resultaterne viser at dyr, der opvokser på heden, har bedre mulighed for at klare sig på arealerne. De viser også, at et hold nye dyr med fordel kan græsse sammen med erfarne dyr. Da der er sundhedsmæssige hensyn ved at blande dyr fra forskellige besætninger, kan man også forestille sig at det er fordelagtigt med et system med stude, der græsser i to sæsoner, og at gruppen kan bestå af en blanding af to årgange. Eller man kan på en studebedrift holde sit eget tantehold. Forskellige racers egnethed til at udføre naturpleje af forskellig karakter har ligeledes brug for større bevågenhed, som et af midlerne til at opnå mere effektive plejesystemer. Tilsvarende kan udvikling af specialprodukter være en af vejene frem. Med hensyn til den aktuelle hedepleje er der brug for et højere græsningstryk. Der kan opnås en bedre start, hvis delområder slås af eller brændes af inden afgræsningen, således at der er et bedre foder på heden. Desuden vil tidlig udbinding og evt. et større dyrehold først på året give både bedre græsning og bedre hedepleje. På sigt kan der arbejdes med en rotationsdrift, hvor der undertiden græsses meget hårdt, så der bliver spirebede for ny lyng, og i herefter er græsningspause til de nye spirer er i gang. Fotos fra heden Blåtop i juni måned Plettet gøgeurt Lav skorzoner Side 9 af 10
10 Område med bævreasp i juni Bævreasp i september kun lidt løv tilbage Gyvel - skal helst ikke brede sig Træopvækst her røn holdes nede Områder med meget græs holdes nede Djævelsbid Lyng snerre Almindelig guldblomme (foto: biopix). Side 10 af 10
Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereStudielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater
Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereMineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs merePletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Læs mereJersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje
Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereKOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød
KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereSortbroget Jysk Malkerace (SJM) bevaring gennem udvikling. Naturpleje med SJM
Sortbroget Jysk Malkerace (SJM) bevaring gennem udvikling Naturpleje med SJM 1. Opsummering 2 2. Projektets aktiviteter med hensyn til naturpleje 3 3. En vurdering af om SJM er gode naturplejere 3 - Hede
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereHest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste
Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereSamensilering af roer og majshelsæd
Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereRÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001
KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,
Læs mereReferenceområder på Randbøl Hede.
Notat. Referenceområder på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. 1 Referenceområder. Det er velkendt, at heder skal plejes for at vedblive med at være heder,
Læs mereKnowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016
Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereUtraditionelle råvarer. Boghvede
Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereErfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne
Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.
Læs mereStrategi til forebyggelse af græsmarksparasitter
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereHUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereOplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune Afgræsningsregler Reglerne er beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ( 35 og 36) og husdyrgødningsbekendtgørelsen
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereRationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden
Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereKødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi
Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012
Læs mereECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger
ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereGARANETRET I HUNDEMADEN. Food for uniq dogs UNIQ KVALITET. Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten.
GARANETRET I HUNDEMADEN Food for uniq dogs UNIQ KVALITET Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten. UNIQ START er et super premium kvalitets hundefoder udviklet
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2011/2012
Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereSØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL
ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereMikrokløver på fairways
A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af
Læs mereReferat og drøftelser fra fælles besigtigelse d. 16. august 2018
Initialer: bendy Sag: 306-2013-62218 Dok.: 306-2018-179302 Oprettet: 20. august 2018 Deltagere: Benjamin Dyre og Lena Bau; Odsherred Kommune René og Janne fra Gyvelbugtens Grf. Carsten og Asger fra Klitrosebugten
Læs mereKød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer
Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer Nordlys Aurora Borealis Mad med merværdi Ny Nordisk Mad projekt afrapportering maj 2009 Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer, afrapportering maj
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereJernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen
Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen Formål med demonstrationen Demonstrere hvordan forskellige jerngødninger påvirker jordens indhold af jern og mangan Demonstrere
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereNovana-Pilotprojekt. Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt
Novana-Pilotprojekt Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt Ejstrup Klit og Egvands Bakker, 193 Nærmeste, større klitområde Let adgang via hovedvej gennem området Kortlægning af EF-Habitatområde
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereNaturpleje i praksis. vfl.dk
vfl.dk Indhold Pleje af naturarealer... 4 Afgræsningsbehov... 5 Græssende dyr... 6 Udbytteværdi fra forskellige naturtyper... 8 Egnede græsningslokaliteter... 10 Praktiske forhold omkring græssende dyr...
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereJeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereKVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs
KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har
Læs mereKan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereBANKERNE STRAMMER GREBET
BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mere