Den fjerde og sidste del af skemaet indeholder en liste over særlige symptomer og adfærdsmøstrer, der kan karakteriseres som stressindikatorer.
|
|
- Birthe Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse af hundes livsbetingelser og symptomer på stress. Oversættelse af afsnit fra bogen Stress bei Hunden af Martin Nagel og Clarissa v. Reinhardt, Animal Learn Verlag, 3. Indledning til undersøgelsen. Spørgeskemaet Skemaet indeholder 4 spørgsmål vedrørende hundens dagligdag og mulige symptomer på stress. Det blev fordelt til interesserede hundeejere i venne-, kundekreds og gjort tilgængeligt via Internettet. Der blev returneret 224 udfyldte skemaer, som indgår i undersøgelsen. Ved gennemgangen af skemaerne fremgår det at deltagerne har beskæftiget sig mere med hunde end den gennemsnitlige hundeejer, idet de selv arbejder med hundetræning eller sundhed. De 4 spørgsmål er inddelt i forskellige afsnit. Det første afsnit indeholder generelle oplysninger om hunden. Bl.a. bliver der spurgt om race, alder og køn. I andet afsnit følger hundens livsbetingelser. Hvor opholder hunden sig om dagen? Hvor ofte og hvor langt går man tur med hunden? Hvor tit har den mulighed for at løbe frit og mulighed for at træffe andre hunde? Og hvor lang tid hunden hviler? Den tredje del indeholder spørgsmål om eventuelle sygdomme. Den fjerde og sidste del af skemaet indeholder en liste over særlige symptomer og adfærdsmøstrer, der kan karakteriseres som stressindikatorer. Metode til beregning af stressniveau. Spørgeskemaet indeholder 15 mulige stressindikatorer. Deltagerne blev bedt om at angive, hvor ofte den enkelte indikator optrådte. De kunne vælge mellem: Aldrig Sjældent Ofte Meget tit For at kunne bearbejde svarene statistisk blev der givet point for hvert spørgsmål. For de første to spørgsmål (uro, hyperaktivitet): Aldrig = point, sjældent = 5 point, af og til point, ofte = point For alle øvrige spørgsmål: Aldrig = point, sjældent = 1 point, af og til 5 point, ofte = point Til slut blev summen for hver enkelt hund beregnet. Analyse af stressniveau. For at kunne sammenligne alle besvarelserne blev der først beregnet en gennemsnitsværdi for de 224 hunde. Alle stresspointene blev lagt sammen og delt med antallet af besvarelser. På den måde nåede man frem til det gennemsnitlige stressniveau for alle hundene på 22,85. Hvis en analyse af en bestemt gruppe viser et betydeligt højere eller lavere tal end 22,85 point kan man gå ud fra at stressbelastningen for denne gruppe er væsentligt højere eller lavere end gennemsnittet. Side 1/
2 Undersøgelsens resultat RACER Det første spørgsmål var om racen. Besvarelserne blev inddelt i grupper, det gennemsnitlige stressniveau for den enkelte gruppe blev beregnet og grupperne blev sammenlignet med hinanden. Race Antal (procent) Gennemsnitlige stresspoint 1 Blandingshunde 71 (31,7 %) 22,4 2 Brugshunde* 36 (16,1 %) 3,2 3 Hyrdehunde (især Border Collie) 35 (15,6 %) 24,4 4 Hyrde-, vagthunde 18 (8, %) 13,9 5 Pudler og andre selskabshunde 17 (7,6 %) 21,4 6 Terrier 14 (6,2 %) 15,9 7 Retrievere 13 (5,8 %),8 8 Jagthunde 12 (5,4 %) 23,1 9 Mynder 4 (1,8 %) 15,5 Nordiske hunde 4 (1,8 %) 29,5 *Med brugshunde menes racer der traditionelt anvendes i brugshundesporten så som Schæferhund, Riesenschnauzer, Boxer, Dobermann, Rottweiler, Hovawart, Airedale Terrier, Bouvier og Malinois. 3 Blandingshunde Brugshunde Hyrdehunde Hyrde-, vagthunde Selskabshunde Terrier Retrievere Jagthunde Mynder Nordiske hunde Efter denne analyse har gruppen af brugshunde det højeste stressniveau. Årsagen til dette kan ikke alene henføres til hundesporten, da et af de følgende spørgsmål vil vise at udøvelsen af hundesport ikke ubetinget har en indflydelse på hundens stressniveau. Det kommer mere an på hvordan og hvor ofte der bliver trænet. En grund til analysens resultat kunne også være at disse racer oftest har en lavere tærskelværdi end andre racer, hvilket let kan føre til stress og hunden derfor vil overreagere oftere. I denne sammenhæng kan en sammenligning med hyrde-, vagthundene være interessant, da netop disse er kendt for deres høje tærskelværdi. Gennemsnittet for hyrde-, vagthundene er kun 13,9 og ligger dermed tydeligt lavere end det samlede gennemsnit på 22,85. Side 2/
3 KØN Spørgsmålet om hundens køn gav følgende svar: Antal hunde Gennemsnitlige stresspoint Hanhunde 7 24,55 Heraf kastrerede hanhunde 36 (33,6 % af hanhundene) 27, Tæver 9 21,44 Heraf neutraliserede tæver 59 (54,1 % af tæverne) 23,88 Af de 224 hunde, 7 hanhunde og 9 tæver, er der 8 deltagere, der ikke har svaret på spørgsmålet. Sammenlignet med totalen for hanhunde og tæver viser både de kastrerede hanhunde og de neutraliserede tæver et højere gennemsnitligt stresspointtal. Forklaringen der oftest gives på dette er, at de andre hundes ændrede adfærd overfor de kastrerede hunde giver dette øgede stressniveau. Det bliver således tit påstået at ukastrerede hanhunde ikke behandler deres kastrerede kønsfæller som hanhunde men nærmest som velduftende tæver og derfor oftere rider på dem. Men det er nok mere sandsynligt at alle mulige adfærdsproblemer ofte bliver forsøgt løst ved kastration. Dette betyder, at mange hunde nok allerede har haft et forhøjet før kastrationen og at kastrationen kun sjældent egner sig til at løse dette problem. De falder også i øjnene at hanhunde generelt har et højere stressniveau end tæver. Sammenfatning af andre spørgsmål 137 hunde (61,2 %) kom til ejeren i hvalpealderen. 35 hunde (15,6 %) var under 1 år gamle da de kom til deres ejer. 49 hunde (21,9 %) var voksne da de blev overtaget. 4 af 224 hunde (91,1 %) opholdt sig i huset om dagen. 157 hunde (7,1 %) måtte komme i soveværelset om natten. 4 hunde (1,8 %) boede i hundegård. Side 3/
4 HVILETID Der blev spurgt om hvor længe hunde sov eller hvilede sig i løbet af dagen. Den følgende tabel viser svarene: Antal timer hunden hviler sig Antal hunde Indtil timer 23 (,3 %) 27, 11 til 13 timer 28 (12,5 %) 25, 14 til 16 timer 78 (34,8 %) 24,4 17 til 19 timer 72 (21,6 %) 21,6 timer eller mere 23 (,3 %) 14,7 3 Indtil timer 11 til 13 timer 14 til 16 timer 17 til 19 timer timer eller mere Hunde, der sover eller hviler sig under 17 timer om dagen har et tydeligt højere antal stresspoint end gennemsnittet. Der bør heraf udledes at alle hunde bør have mulighed for at sove eller hvile sig i mindst 17 timer pr. dag. Da antallet af stresspoint stiger i forhold til de timer sove-, hviletiden mindskes, kan man betragte det som en stressindikator, hvis hunden ikke kan finde hvile. Med andre ord. Hvis hundeejeren fordrer for megen aktivitet af sin hund kan dette give hunden stressproblemer. Derfor bør enhver hundeejer sørge for, at dage med stor aktivitet bliver efterfulgt af dage, hvor hunden kan få tilstrækkelig med ro og hvile. ALENE HJEMME Det næste punkt i analysen drejer sig om hvor længe hunden er alene. Er hunden regelmæssigt alene hjemme? Og hvis ja, i hvor mange timer? Antal timer som hunden regelmæssigt er alene. Antal hunde Gennemsnitlige stresspoint timer 76 (34,4 %) 22,1 1 time 3 (13,4 %) 23,2 2 til 3 timer 37 (16,5 %) 22,6 4 til 5 timer 46 (,8 %) 21,4 6 eller flere timer 35 (15,6 %) 26,3 Side 4/
5 3 timer 1 time 2 til 3 timer 4 til 5 timer 6 eller flere timer Hvis hunden er alene hjemme i mindre end 5 timer om dagen ligger det gennemsnitlige stresspointtal meget tæt på total gennemsnittet på 22,85. Den laveste værdi finder man i gruppen som må være alene i 4 til 5 timer. En sandsynlig forklaring på dette kunne være at disse hunde får tilstrækkelig søvn og hvile. Dette har jo vist sig at være vigtigt. Det er naturligvis en forudsætning, at hunden gradvist er blevet vænnet til at være alene hjemme og hverken er bange eller går i panik så snart mennesket forlader hjemmet. En følge af at værdien for gruppen, som er alene i mere end 6 timer, tydeligt er højere 26,3 end gennemsnittet, må være at det er for længe at være alene hjemme for en hund. GÅTURER De næste spørgsmål drejede sig om de fælles gåture. I første af disse spørgsmål skulle det angives hvor længe hunden i alt var på tur i løbet af en dag. Den følgende tabel angiver besvarelsen. Antal timer Antal hunde Indtil 2 timer 116 (51,8 %) 21,8 3 timer 82 (36,6 %) 23,1 Over 3 timer 26 (11,6 %) 26,9 Gennemsnittet for de hunde, der i alt går tur ca. 3 timer om dagen, er med 23,1 point kun lidt højere end den gennemsnitlige totalværdi. Værdien for de hunde, der går tur i mere end 3 timer om dagen er betydeligt højere med 26,9 point. Det er nærliggende at formode at mange hunde bliver overaktiveret, når de i så høj grad bliver gået tur med (og taget med over alt). I følge disse svar må der altså skulle findes en balance mellem tilstrækkelig med søvn- og hvileperioder og fælles aktivitet for et underskud af søvn- og hvileperioder fører til stress på samme måde som for lidt eller for megen aktivitet. 3 Indtil 2 timer 3 timer Over 3 timer Side 5/
6 SNOR OG HUNDEKONTAKT De næste spørgsmål omhandler hundes mulighed for at løbe uden snor og have kontakt med andre hunde. Må hunden løbe uden snor Har hunden kontakt Antal hunde med andre hunde Ja Ja ,4 Ja Nej 43 26,3 Nej Ja 23,6 Nej Nej 35 23,4 Gennemsnitlige stresspoint Denne tabel viser at hunde, der regelmæssigt får mulighed for at møde andre hunde uden snor viser det laveste antal stresspoint. Hvilket næppe er overraskende. Det andet yderpunkt er de hunde, der på trods af muligheden ved at løbe uden snor aldrig møder andre hunde. Her er værdien 26,3 betydelig højere end i den første gruppe. De hunde, der altid er i snor viser et højere pointtal end de frit løbende hunde med kontakt til andre hunde. En sammenfatning på dette spørgsmål må være at det åbenbart er af essentiel betydning er at kunne løbe frit og møde sine artsfæller for det så løbeglade og sociale væsen som hunden er. TRUSLER Det næste spørgsmål går på de situationer som hunden opfatter faretruende, så den viser angst eller en aggressiv adfærd. Den efterfølgende tabel viser resultatet. Hunden føler sig truet Antal hunde Aldrig eller sjældent 157 (7,1 %) 18,5 ofte eller meget tit 67 (29,9 %) 33,1 3 Aldrig eller sjældent Ofte eller meget tit Den gennemsnitlige værdi for hunde der ofte eller meget tit føler sig truet er 33,1. Det er næsten 5 % højere end den gennemsnitlige totalværdi. Det viser at følelsen af hyppige trusler, at være bange og eventuelt skulle reagere aggressivt på trusler giver disse hunde et stort problem og øger deres stressniveau. Side 6/
7 LEG Det første spørgsmål i dette afsnit var om ejeren regelmæssigt legede med sin hund. Det næste spørgsmål er om børn under 12 år regelmæssigt leger med hunden. Tabellen viser resultatet. Regelmæssig leg med hunden Antal hunde Ja 193 (86,1 %) 23,7 Nej 31 (13,9 %) 17,8 Børn leger også med hunden 38 (17, %) 23, Ja Nej Børn leger også med hunden Gennemsnitsværdien for hunde, der regelmæssigt bliver leget med ligger lidt over gennemsnitsværdien. Det var overraskende at det sandsynligvis ikke betød noget om det var børn eller voksne der legede. Man må her huske på at de fleste deltagere i undersøgelsen var erfarne hundeejere som formodentligt både vejleder og holder øje med børnene, når disse leger med hunden. Analysens forfatter sætter det som et ufravigeligt krav at børn kun leger med hunde under kyndig vejledning og opsyn. I bogen er refereret en historie om hunden Mona, der kan understøtte dette krav. Når man sammenligner gruppen af hunde, der bliver leget med, med den gruppe der ikke bliver leget med er der en tydelig forskel til det lave niveau, 17,8, hos de ikke legende hunde. Det er tydeligt at regelmæssig leg kan være med til at øge hundens stressniveau. Naturligvis afhænger dette også af hvor ofte, hvordan og hvor længe der bliver leget. HUNDESPORT Det næste spørgsmål beskæftiger sig med hvor mange forskellige hundesportsgrene hunden træner. Den følgende tabel viser resultatet. Antal sportsgrene Antal hunde Ingen 115 (51,3 %) 22,5 1 eller 2 85 (37,9 %) 22,4 3 eller flere 23 (,3 %) 24,9 Side 7/
8 Ingen 1 eller 2 3 eller flere Resultatet viser at det åbenbart ikke har den store indflydelse på stressværdien om hunden går til træning eller ikke. Heller ikke om det er til et par stykker. Først når det drejer sig om 3 eller flere forskellige discipliner øges stressværdien. Her synes det vanskeligt ikke at overbelaste hunden med for megen og for intensiv træning. Det er altså igen et spørgsmål om hvor ofte, med hvile metoder og ikke mindst på hvilket ambitionsniveau der bliver trænet. Det kan derfor anbefales at holde øje med indikatorer på stress og om nødvendigt at nedsætte træningsmængden og stille mindre krav til hunden. SYGDOMME De næste spørgsmål beskæftiger sig med sygdomme. Der bliver stillet fire spørgsmål, hvoraf det første er om hunden ofte er syg. I de næste tre spørgsmål forsøges det at identificere sygdommene. Der bliver spurgt efter allergier, hudsygdomme og mave-, tarmsygdomme så som diarré. Den efterfølgende tabel angiver svarene. Sygdomme Antal hunde Aldrig eller sjældent syg (89,3 %) 21,9 Ofte eller meget tit syg 24 (,7 %) 3,8 Hunden lider af allergi 3 (13,4 %) 23,7 Hunden har hudproblemer 18 (8, %) 26,3 Hunden har mave-/tarmproblemer 26 (11,6 %) 35, Aldrig eller sjældent syg Ofte eller meget tit syg Hunden lider af allergi Hunden har hudproblemer Hunden har mave- /tarmproblemer Side 8/
9 Det er jo meget glædeligt at næsten 9 % af hundeejerne svarer at deres hund ikke har nogen sundhedsproblemer. Gennemsnitsværdien for hunde der ofte er syge er med 3,8 meget høj i forhold til totalgennemsnittet på 22,85. Dette bør dog ikke undre nogen, da enhver sygdom virker stressende på det syge individ. Gruppen af hunde med mave-/tarm-problemer har et ekstremt højt gennemsnit. Det er med 35,5 point det højest målte pointtal i hele undersøgelsen. Man må deraf slutte at mave-/tarm-problemer og diarré har en stor sammenhæng med stress og kan bruges som stress indikator. Blandt dyrlæger og i hundeskoler fortælles også meget om hunde, der får problemer med maven ved belastende situationer. For nøjere at undersøge sammenhængen mellem stress og mave-/tarm-problemer blev denne gruppe af hunde analyseret nøjere. Ud af de 26 hunde med mave-/tarm-problemer udviste 18 (69,2 %) et højere stresspointtal end gennemsnittet. Mere end to tredjedele af disse hunde blev også udsat for en højere stressbelastning end gennemsnittet. Det blev derfor, for disse 18 hunde undersøgt, hvilke af de angivne stressudløsende faktorer de var udsat for. I den efterfølgende tabel er der for hver hund angivet om den sover/hviler i mindre end 17 timer, er alene i mere end 5 timer, går tur i 3 timer eller mere eller ofte føler sig truet. Nr. Mindre end 17 timers søvn/hvile Mere end 5 timer alene om dagen Gå ture på 3 timer eller mere Hunden føler sig ofte truet 1 Nej Nej Ja Nej 2 Ja Nej Ja Ja 3 Nej Ja Nej Nej 4 Ja Ja Ja Nej 5 Ja Nej Nej Ja 6 Ja Ja Ja Nej 7 Ja Ja Ja Ja 8 Ja Nej Nej Nej 9 Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja 11 Nej Nej Ja Nej 12 Ja Nej Nej Nej 13 Ja Nej Nej Ja 14 Nej Ja Nej Ja 15 Ja Nej Nej Ja 16 Ja Nej Ja Ja 17 Ja Ja Ja Ja 18 Ja Ja Ja Ja 77,8 % 38,9 % 61,1 % 55,6 % Det er i øjne faldende at alle er påvirket af mindst en af disse stressudløsende faktorer. Sammenfattende sover eller hviler 77,8 % af disse hunde i mindre end 17 timer pr. dag. 38,9 % er mere end 5 timer alene og 61,1 % går tur i 3 timer eller mere om dagen. For af disse hunde (55,6 %) angiver ejeren at hunden ofte føler sig truet. Alle disse data viser tydeligt at: hos en hund der har mave-/tarm-problemer må man overveje stress som en udløsende faktor. Især hvis dyrlægen ikke kan finde en organisk grund til problemet. Det kan derfor anbefales at undersøge hundens livsbetingelser grundigt og især at lægge mærke til stressudløsende faktorer. Side 9/
10 STATISTIK OVER DE ENKELTE STRESSINDIKATORER Den sidste del af spørgeskemaet omhandler en liste med 15 mulige stressindikatorer. Deltagerne blev bedt om at afkrydse hvor tit de havde observeret den enkelte adfærd hos deres hund. Tabellen viser hvor mange der havde sat kryds i rubrikken Ofte eller Meget tit Stressindikator Antal hunde I procent Rastløshed 31 13,8 % Hyperaktivitet 35 15,6 % Viser ofte dæmpende signaler 87 38,8 % Aggressiv eller ængstelig adfærd 49 21,9 % Adfærds stereotypier 17 7,6 % Overspringshandlinger 36 16,1 % Koncentrationsbesvær 42 18,8 % Hunden virker fraværende 24,7 % Muskelsitren eller hårde muskler 12 5,4 % Gisper uden tidligere anstrengelse eller varme 25 11,1 % Vejer for lidt 13 5,8 % Overdreven kropspleje 17 7,6 % Destruktiv adfærd 11 4,9 % Hyppig gøen eller piben 64 28,6 % Tisser meget ofte 35 15,6 % Afsluttende Bemærkninger Det er helt sikkert vigtigt og ville være interessant at efterprøve resultaterne af denne undersøgelse med et større antal deltagere og flere spørgsmål. For med kun 224 deltagere er det ikke sikkert at alle aspekter er blevet tilstrækkeligt belyst. Der var fx kun 4 repræsentanter for de nordiske racer. Disse 4 svar viste sig godt nok at være ens på mange punkter, men et så lille antal er ikke nok til at kunne udtale sig om de nordiske racer i almindelighed.. Vi mener alligevel at undersøgelsen er god til at få forstand af. Noget havde vi forventet som fx den overordentlig store indflydelse som tilstrækkelig med søvn og hvile, muligheden for at løbe frit og til social kontakt har på hundens fysiske og mentale ligevægt. Den direkte sammenhæng mellem stress og forskellige sygdomme kendte vi også i forvejen. Der er andet som har overrasket os. Fx at så mange svarer at deres hund er sund og rask. Vi formoder at dette svar er pyntet på af ejernes subjektive følelser. Dvs. at nogen af dem ikke længere er opmærksom på hundens sygdomme da de har vænnet sig til sygdommens symptomer. Mange hundeejere opfatter det således som helt normalt at deres hund ofte har diarré det er nu alligevel et sygdomstegn. Det overrasker os også, at mange hunde åbenbart kan være alene i mere end 5 timer uden at det giver problemer. Det er trods alt separationsangsten og den deraf følgende ødelæggelse af inventaret eller timelange gøen som er hovedårsagen til at folk igen skiller sig af med hunden. I det følgende finder de det spørgeskema som er blevet anvendt ved undersøgelsen. Det er blevet fremstillet, udsendt og opgjort af Martina Nagel i forbindelse med et efteruddannelseskursus. Der skal rettes en særlig tak til de der gjorde sig den ulejlighed at udfylde skemaet og sende det tilbage til os. Side /
Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereFlyball. www.atelier.dk. Flyball. Komplet træningshåndbog. Ursula Jud A T E L I E R U R S U L A J U D F L Y B A L L
Fællesaktiviteter menneske og hund glæder begge og giver den firbenede et større velbefindende. Du giver hunden større selvtillid og styrker båndet mellem dig og din hund. Du undgår samtidig alle de alvorlige
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 15. oktober 2010 Følgende emner indgår i resultatvisn: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre hjælper,
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereVær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.
Livshjulet? Livshjulet er et stykke selvudviklingsværktøj som har eksisteret i mange, mange år. Livshjulet er et meget simpelt stykke værktøj, som kan give dig en god ide om, hvordan dit liv fungerer lige
Læs mereVil hunde tage magten?
Vil hunde tage magten? Sofaen i dag - verden i morgen! Eller? Der har gennem alt for mange år været en udbredt holdning om, at hunden prøver at tage magten fra os. Hunde er opportunister og gør hvad der
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 11. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 29. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 25. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Rammer 2, Sikkerhed, Helbred og velbefindende Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Mørkhøj Skole
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 6. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereSpørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. december 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 20. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 18. september 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereFAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.
FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereHvis hunden er aggressiv
Hvis hunden er aggressiv 1 Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereDansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1
Regler for Dansk Ruhår Klub's Jagtegnethedstest JET1 Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's jagtegnethedstest træder i kraft den 01.01.2016 REGLER FORDANSK RUHÅR KLUB's Jagtegnethedstest JET1 DANSK RUHÅR
Læs mereLegetøj Personalet sørger for at legetøjet i vuggestuen er tilladt for børn under 3 år.
Sikkerhedspolitik for institutionen Georgs Æske Denne Børne-sikkerhedspolitik udstikker retningslinjer for, hvordan vi ruster os bedst muligt til at tage vare på børnenes sikkerhed i forskellige sammenhænge.
Læs mereRAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson
Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereForældres muligheder for at passe syge børn
19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF
Læs mereEvaluering. Opland Netværkssted og mentorordning
Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereTekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%
Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereResumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS
1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 10 Er du glad for at gå i skole? 42 / 84%, ikke rigtigt Hvordan
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereDialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.
Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 Bilag 18 Offentligt (02)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 Bilag 18 Offentligt (02) SEJLIVEDE MYTER & FEJLFORTOLKNINGER Der er især i de senere år gennem forskning i hundens adfærd dokumenteret banebrydende
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereKategori 2 Selskabshunde
Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereOpdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den.
Opdraget Foranlediget af artikel fremsendt af formanden for kreds 32, Ringkøbing Gordon Steffensen, som blandt andet omhandler emnet, bedømmelser, dommere og krav mv. inden for vores prøvesystem er denne
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereNår hunden er aggressiv
Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder
Læs mereVurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.
Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Læs mereSundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed
Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs mereDommervejledning. for. Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klubs. Tollerjagtprøve
Dommervejledning for Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klubs Tollerjagtprøve Indholdsfortegnelse Skema til dommervejledning... 3 Tabel 1: Vejledende skema for bedømmelse af fejl og mangler i hundearbejdet
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mere