SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING
|
|
- Børge Madsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING FORÆLDRES SKÆRMBRUG KAN FORSINKE BARNETS UDVIKLING Forældres brug af skærm kan stå i vejen for interaktioner, samvær og rutiner, der fremmer barnets udvikling, faglige kunnen og resiliens (robusthed) (2). SELVREGULERING Forskere kæder et stort skærmforbrug hos 2-årige børn sammen med en nedsat evne til selvregulering, når børnene er 4 år målt på hyperaktivitet, ihærdighed, opmærksomhed og impulsivitet. Forskerne påviser denne sammenhæng, men påpeger, at den er svag. Når børnene fylder 6 år, er sammenhængen mellem skærmbrug og manglende selvregulering dog ikke længere at spore (14). MOTORIK, KOMMUNIKATION OG SOCIALT SAMSPIL Forskere kæder et stort, tidligt skærmforbrug sammen med forsinket udvikling af børns motorik samt evner til kommunikation, problemløsning og socialt samspil i 3- og 5 års alderen (15). KONCENTRATIONSEVNE Jo større skærmforbrug, jo sværere har 3-5-årige børn ved at koncentrere sig (17) Foto: Alexander Dummer
2 SAMMENHÆNG MELLEM BØRN OG FORÆLDRES SKÆRMVANER FORÆLDRE MED REGLER, BRUGER MINDRE SKÆRM Forældre, der er negativt stemt over for børns skærmtid og definerer regler for børns skærmbrug, har ofte selv et mindre forbrug af skærme (18). SKÆRMREGLER VIRKER Småbørn af forældre, der rammesætter skærmbrug i familien, bruger mindre skærm end børn i hjem uden regler (2, 21, 22) FORÆLDRES SKÆRMTID HAR BETYDNING Når mødre og fædre bruger meget tid på skærmen, udvikler børnene lignende vaner (9,19). Når forældre til småbørn skærer ned på eget skærmforbrug, bruger børnene også mindre tid på skærmen det viser en gennemgang af studier på området (20). Foto: Alexander Dummer
3 SKÆRM, SPISEVANER OG OVERVÆGT HOS BØRN PASSIV SKÆRMTID KAN ØGE BØRNS LYST TIL SØDT Forskere kæder førskole- og skolebørns TV-kiggeri sammen med indtag af usund kost og kariesfremkaldende mad eller slik (23). Børn, der bevæger sig mere end 3 timer og ser skærm mindre end 1 time om dagen, spiser sundere end børn, der bevæger sig mindre og bruger mere tid på skærmen dagligt (24). BØRN KOPIERER FORÆLDRES MAD- OG SKÆRMVANER Både forældres skærmvaner og usunde spisevaner har betydning for deres 5-årige børns kost og skærmbrug (25). SAMMENHÆNG MELLEM SKÆRMTID OG OVERVÆGT Forskere finder en sammenhæng mellem skærmtid og forekomsten af overvægt hos børn og unge. Det er fortsat ikke dokumenteret om skærmforbrug er årsagen til eller en reaktion på overvægt (26). Foto: Mitch Bennet
4 SKÆRM, PASSIV ADFÆRD OG FYSISK AKTIVITET BØRNS SKÆRMBRUG OG LAV AKTIVITET Børn i alderen 5-16 år med et stort forbrug af skærm har en lavere sandsynlighed for at være tilstrækkeligt fysisk aktive (27). Skærmbrug er ikke eneårsag til børns udbredte passivitet. 7-årige børns tendens til stillesiddende adfærd skyldes ikke kun skærmvaner ofte dyrker børnene nemlig andre stillesiddende aktiviteter, der ikke involverer en skærm (28). SKÆRMREGLER HAR BETYDNING FOR FYSISK AKTIVITET Når forældre begrænser og holder opsyn med deres børns skærmtid, så er børnene også oftere mere fysisk aktive (29). BØRN ER MERE PASSIVE OG PÅ SKÆRMEN I WEEKENDEN 4-årige børn er mere aktive og bruger mindre skærm på hverdage sammenlignet med i weekenden (30). MØDRE OG FÆDRE SOM ROLLEMODELLER FOR BØRN Mødres deltagelse i blandt andet sport og udendørsaktiviteter har større indflydelse på børns fysiske aktivitetsniveau, sammenlignet med fædres deltagelse. Omvendt har både mødre og fædres skærmvaner indflydelse på, hvor meget deres børn bruger skærm (19). Foto: Nadine Doerle
5 SKÆRM OG BØRNS SØVN TABLET OG SMARTPHONE UDFORDRER BØRNS SØVN Børn i alderen 0-17 år, der tilbringer mange timer om dagen foran en skærm, får ikke nok søvn. Særligt brugen af bærbare, individuelle skærme udfordrer søvnlængden hos små og større børn (31). SKÆMTID KAN GIVE SMÅBØRN SØVNUNDERSKUD 60% af børn mellem 0-1 år, der dagligt udsættes for 3 timers skærm eller mere, får ikke den søvn, de har brug for. Til sammenligning er det kun 15% af de jævnaldrende børn, der ikke udsættes for skærm, der får for lidt søvn (31). 10-årige børn, der sover mindre end 9 timer pr. nat har større sandsynlighed for at være overvægtige og have et stort forbrug af skærm. Det er fortsat uvist, om skærmbrug er årsag til eller en reaktion på søvnunderskud og overvægt (32). Men et stort nyt review finder dog, at der kun er svag evidens for en sammenhæng mellem skærmtid og dårlig søvn hos børn og unge (33). Foto: Clint McKoy
6 SKÆRM OG BØRNS MENTALE TRIVSEL FORSKERE ER UENIGE OM SKÆRMBRUG ER SKADELIGT Ét forskerhold finder ikke belæg for, at hverken 1 eller 2 timers daglig skærmtid kan skade de 2-5 åriges udvikling og trivsel - målt på tilknytning, resiliens (robusthed) og nysgerrighed (34). Et andet forskerhold finder, at flere timers daglig skærmbrug kan skade 2-17 åriges trivsel - herunder barnets nysgerrighed, selvkontrol, evne til at få venner og til at gennemføre opgaver - denne sammenhæng er stærkest hos de større børn (35). SAMMENHÆNG MELLEM SKÆRM OG MENTAL SUNDHED Der er evidens for, at børn og unges omfattende forbrug af skærm hænger sammen med deres mentale sundhed, herunder depressive symptomer og ringere livskvalitet. Det er uvist, om børn og unge får flere depressive synptomer af at være på skærm, eller om børn der er meget på skærm oftere har depressive symptomer (33). SKÆRMBRUG, HYPERAKTIVITET OG UOPMÆRKSOMHED Stort forbrug af skærm er associeret med hyperaktivitet/uopmærksomhed og internaliserende adfærd samt lavere mental trivsel og livskvalitet hos skolebørn og unge. Studiet viser dog ikke tydelig sammenhæng mellem børns skærmtid og depression, selvværd, spiseforstyrrelse og angst (36). FORSKERE ER UENIGE OM SKÆRM TRIGGER AGGRESSION Et forskerhold finder ingen sammenhæng mellem børns skærmbrug og tendenser til aggressiv adfærd hos 3-5-årige børn (17). Et andet hold af forskere finder dog, at børn og unge kan blive aggressive af at spille voldelige spil på skærmen (37).
7 SKÆRM, LEG OG LÆRING SKÆRM I BAGGRUNDEN FORSTYRRER BØRNS LEG Skærme, der kører i baggrunden (f.eks. TV), ser ud til at mindske længden, kvaliteten og kompleksiteten af børns leg samt kvaliteten af samspillet mellem børn og forældre. Forskere ser også en sammenhæng mellem at TV et kører i baggrunden og småbørns forsinkede sproglige, kognitive og adfærdsmæssige udvikling (38). Småbørn kan godt lære af at se TV og tablet, men ofte er der et såkaldt transfer-underskud på op til 50% sammenlignet med læring i samspil med andre. Blandt andet har børn på 1-2 år sværere ved at forstå en instruks, når den gives på en skærm frem for af en fysisk tilstedeværende person (38). Børns lærer mere fra fjernsyn, tablet eller video-chat, hvis de bruger disse medier sammen med andre (38). SKÆRMBRUG MED FORÆLDRE ØGER SMÅBØRNS LÆRING Når forældre involverer sig i deres småbørns skærmbrug, f.eks. ved at sidde sammen med barnet og forklare eller stille spørgsmål til indholdet, så skaber det bedre forudsætninger for barnets læring (2, 38, 40). MØDRE MEST ENGAGEREDE I FÆLLES LEG MED TABLET Mødre er mere følelsesmæssigt engagerede, når de spiller et fælles spil på tablet med deres 2-årige børn, sammenlignet med, når de leger med traditionelt legetøj eller ser børnefjernsyn med barnet (4). Foto: Kelly Sikkema
8 SKÆRM OG SMÅBØRNS SPROG FORSKERNE ER UENIGE OM HVAD SKÆRMBRUG BETYDER FOR SMÅBØRNS SPROGUDVIKLING: TABLETS KAN STYRKE SMÅBØRNS SPROGUDVIKLING Forskning tyder på, at tabletten især kan styrke småbørns læring, især den sproglige udvikling (41). SKÆRM KAN FORSINKE SPROGUDVIKLING Andre forskere finder dog en sammenhæng mellem småbørns eksponering for bærbare skærme og forældres rapportering om forsinket sproglig udvikling, når barnet er 18 måneder (42). SMÅBØRN LÆRER MERE, NÅR FORÆLDRENE ER MED TV-programmer og interaktive medier med lødigt indhold kan bidrage til børns læring inden skolealderen, men for børn under 2 år kræver det, at forældrene involverer sig og bruger skærmen sammen med børnene (2, 40). HØJTLÆSNING FRA SKÆRM GIVER FÆRRE SAMTALER Forældre og småbørn taler mindre sammen, når der læses højt fra e-bøger, sammenlignet med oplæsning fra papir-bøger (43). Foto: Jelleke Vanooteghem
9 SKÆRMENS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN BØRN I UDSATTE FAMILIER BRUGER MERE SKÆRM Børn, der vokser op i udsatte familier, bruger mere tid foran skærmen. Riskofaktorerne er forældre med kort uddannelse, etnisk minoritetsbaggrund, arbejdsløse, eneforsørgere eller forældre ramt af depression (2, 44). HØJTUDDANNEDE FORÆLDRE HAR FLERE SKÆRMREGLER Forældre med længerevarende uddannelse finder det vigtigere at begrænse børns skærmtid og bruger sjældnere skærm foran deres børn sammenlignet med forældre med kort eller mellemlang uddannelse (10, 11). FAMILIER VIL GERNE, MEN KAN IKKE STYRE SKÆRMBRUG I familier med kort uddannelsesniveau og et meget stort skærmforbrug ses det ofte, at forældrene har et negativt syn på skærmene, men at de har svært ved at begrænse børnenes forbrug. Disse børn bruger oftest skærmen til underholdning sjældent til læringsbaseret indhold (9). SKÆRM SOM AFLEDNING OG TRØST Forældre med lav indkomst eller forældre til børn med adfærdsmæssige udfordringer er mere tilbøjelige til at give deres børn en skærm, når barnet er udadreagerende eller ked af det (2). SKÆRM KAN ØGE BØRNS LÆRING I UDSATTE FAMILIER Børn fra hjem med ressourceknaphed kan have et større kognitivt udbytte af at se læringsorienteret fjersyn, sammenlignet med børn fra ressourcestærke hjem (38). Foto: Bruce Mars
10 TEKNOFERENS NÅR SKÆRMEN FORSTYRRER RELATIONER HVAD ER TEKNOFERENS? Begrebet technoference er en sammentrækning af technology og interference. Det bruges om tidspunkter, hvor digitale medier afbryder eller forstyrrer relationer mellem mennesker (16). SKÆRMEN TAGER OPMÆRKSOMHED FRA DET LILLE BARN Forældre, der bruger deres telefoner, mens de er sammen med deres børn, er mindre sensitive og mindre tilbøjelige til at reagere, når barnet søger forælderens opmærksomhed (5, 2). Nybagte norske mødre udtrykker en stor ambivalens i forhold til deres smartphone de betragter telefonen som et praktisk hjælpemiddel under barslen, men også som en tidsrøver, der tager deres opmærksomhed fra barnet (6). SMÅBØRN KÆMPER OM FORÆLDRENES OPMÆRKSOMHED Børn kaster sig ud i mere risikofyldt adfærd for at få deres forældres opmærksomhed, når forældrene er digitalt distraherede (5). Forældre, der ofte bruger smartphone i måltidssituationer, kommunikerer mindre med deres børn og er mindre tilbøjelige til at få børnene til at smage på nye ting (5). VELINFORMEREDE FORÆLDRE BRUGER MINDRE SKÆRM Når førstegangsforældre bliver gjort opmærksomme på vigtigheden af nærhed og begrænsning af skærme, mens barnet et helt lille, så bruger de mindre skærm i hjemmet (45). Foto: Monika Rams
HVEM HAR SVARET PÅ UNDERSØGELSEN?
HVEM HAR SVARET PÅ UNDERSØGELSEN? 45 r 12 Pædagoger 10 Dagplejere 6 Jordemødre 3 Psykologer 3 Ledere 3 Specialpædagoger 2 Sygeplejersker 2 Ergoterapeuter 2 Familiebehandlere i Undersøgelsen er baseret
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs mereLæs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager
Læs mereVanebrydernes anbefalinger
Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereDe Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år
De Utrolige År Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Programserie Forældreprogram Institutions- og Skoleprogram Børneprogram 0 1 år 1-6 år 7 12 år Formålet med
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereUdfordringer i arbejdet med fædre. Oplæg d. 12. marts 2019 Ida Storm og Julie Ellesøe Jespersen Center for Børneliv
Udfordringer i arbejdet med fædre Oplæg d. 12. marts 2019 Ida Storm og Julie Ellesøe Jespersen Center for Børneliv Hvad er Center for Børneliv? Skabt af praksis - til praksis Formidler forskning om børn
Læs mereFormål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereAT GENKENDE ADHD SYMPTOMER
AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER Følgende viser, hvilken adfærd, man kan møde hos børn. Der er tale om ADHD og også om et antal relaterede tilstande. Hvorfor er det vigtigt at kende symptomerne på ADHD? ADHD
Læs mereFamilieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi
Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID
Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1sid6er Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID Få kontrol over børnenes tablet-tid INDHOLD: Min bedste ven tablet...
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereBetydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt
Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt Peter Lund Kristensen (PhD) Associate professor Department of Sports Science and Clinical Biomechanics Research unit for Exercise Epidemiology
Læs mereROBUSTHED. Specialkonsulent Charlotte Frese og Marie Arnbjørn
ROBUSTHED Specialkonsulent Charlotte Frese og Marie Arnbjørn Program 10.00 10.30 10.30 11.15 11.15 11.30 11.30 12.30 12.30 13.15 13.15 14.00 14.00 14.45 14.45 15.00 15.00 15.20 15.20 16.00 Walk & Talk
Læs mereGenerel viden om søvn 6 12 år
Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereVelkommen til store og små
Velkommen til store og små ForældreRum: Skærmtid i dit lille barns nærvær Torsdag d. 5 september 2019 Sammen stopper vi svigt Den digitale opmærksomhedsrøver ForældreRum den 5. september, 2019 Mette Kim
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereGode digitale vaner i småbørnsfamilier. Præsentation, formål og projektplan
Gode digitale vaner i småbørnsfamilier Præsentation, formål og projektplan Baggrund uddrag fra fondsansøgningen Danske børn bruger mere skærm end de fleste børn i Europa (kilde 1,2) og 91% af forældrene
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereInformation. og Concerta
Information om ADHD og Concerta Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD forekommer hos 2-5 % af alle danske
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereINFORMATION OM ADHD OG CONCERTA
DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereProjekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost
1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs mereHvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereFjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag
Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag
Læs mereEt sundt og aktivt børneliv
Et sundt og aktivt børneliv Bevægelsesstrategi for dagtilbud 0-6 år 2017-2018 Et sundt og aktivt børneliv Et sundt børneliv er et aktivt børneliv med gode muligheder for bevægelse. Gennem bevægelse styrker
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereChris MacDonald: Husk, dit barn skal sove
Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove Søvn er lige så vigtig som mad og bevægelse, og dit barn skal have rigeligt af den Af Chris MacDonald, oktober 2012 03 Husk, dit barn har et stort søvnbehov 06
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs merePAS PÅ DIT BARNS ØJNE
Værd at vide om børn og syn PAS PÅ DIT BARNS ØJNE MOTORIK- OG KONCENTRATIONS- BESVÆR? DET KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN Et velfungerende syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen, til sport og
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereGENERELT. Idéen bag Boblberg. Om Boblberg. Boblberg skaber sundhedsfremmende rammer
GENERELT Idéen bag Boblberg Boblberg er udviklet i samarbejde med tre kommuner, 2.500 borgere fra hele landet og et stort udsnit af organisationer, som har berøring med kultur, fritid, sundhed og det frivillige.
Læs mereSkilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel
Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel De fleste børn fødes i en kernefamilie, men i 19-års-alderen er hvert tredje blevet skilsmissebarn. Forskning viser, at hvert femte skilte
Læs mereSUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM. Gode råd til forældre med 0-18 årige børn
SUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM Gode råd til forældre med 0-18 årige børn GODE SÆTTER GRÆNSER, SÅ VI VED, HVORDAN VI SKAL OPFØRE OS, NÅR VI BLIVER VOKSNE ELEV I 5. KLASSE Digitale medier herunder
Læs mereEvidensbaserede erfaringer med tidlig indsats
Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereDigitalisering og unges mentale sundhed eller: skidt og kanel i skærmdebatten
Digitalisering og unges mentale sundhed eller: skidt og kanel i skærmdebatten Andreas Lieberoth Assistant professor, Ph.d. Aarhus University Interacting Minds Center Dept of Educational Psychology School
Læs mereSUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM. Gode råd til forældre med 0-18 årige børn
SUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM Gode råd til forældre med 0-18 årige børn GODE SÆTTER GRÆNSER, SÅ VI VED, HVORDAN VI SKAL OPFØRE OS, NÅR VI BLIVER VOKSNE ELEV I 5. KLASSE Digitale medier herunder
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Jeg kan selv Periode: Feb./marts 2019 Tema: Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Mellemgr. Vi finder det værdifuldt at børnene opfattes som individuelle
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereCopyright 2019 by Marianne Geoffroy
Copyright 2019 by Marianne Geoffroy All rights reserved. This book or any portion thereofmay not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the publisher except
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereEn certificering i bæredygtig skærmpolitik Til skoler og institutioner
En certificering i bæredygtig skærmpolitik Til skoler og institutioner Dabeco tror på, at et liv med afbalanceret skærmforbrug, er den bedste kilde til et liv i trivsel Dabeco tilbyder institutioner, at
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereFælles forældremøde for kommende SFO skolebørn i Frederikssund syd. d kl
Fælles forældremøde for kommende SFO skolebørn i Frederikssund syd. d. 15.1.2014 kl.19-21.00 Program Velkomst v/lone Oplæg: Hvad vil det sige at være SFO og skolepart v/mette Oplæg: Pædagogiske redskaber
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereFokusgruppe om ensomhed
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereHvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.
Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. J U N I 2 0 1 2 Hvad er særligt ved naturen? Naturen Har ingen iboende
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mere