Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet
|
|
- Karl Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FØRSTE MØDEGANG 1.1 Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet (VARIGHED: 2 1/ 2 TIME) Forslag til disposition Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Præsentation af rygestopcirklen (ca. 10 min.) Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Den første mødegang skal du introducere både dig selv og kurset over for deltagerne. En grundig introduktion vil få kurset godt fra start, så deltagerne har et klart indtryk af dig som rådgiver og af formålet med kurset. Krav til deltagerne (ca. 5 min.) Pause (ca. 10 min.) Etablering af god gruppeadfærd (ca. 5 min.) Afklaring af motivation (ca. 25 min.) Afklaring af rygeprofil (ca. 10 min.) Pause (ca. 10 min.) Helbred og rygning (ca. 10 min.) Planlæg fællesrygestopdato (ca. 5 min.) Opsamling og hjemmeopgaver (ca. 15 min.) PRÆSENTATION AF RÅDGIVER Start med at fortælle hvad du hedder, hvor du er ansat og hvilke arbejdserfaringer du har. Fortæl dernæst kort om dit eget forhold til rygning og rygestop. Når du har fortalt om dine egne erfaringer med rygning, rygestop eller måske manglende erfaringer, skal du rette fokus tilbage på deltagerne. Hvis du selv er stoppet for nylig, er du måske stadig meget optaget af din egen proces, men husk, at det er deltagerne på holdet og deres proces, der skal være i centrum under resten af kurset. Vi anbefaler, at der går mindst tre måneder fra eget rygestop, til man begynder at arbejde som rådgiver. Deltagerne er som regel nysgerrige efter at vide, om du selv har prøvet at ryge. Nogle rygere har en forestilling om, at det er vigtigt at være eksryger for at være en god rådgiver. De frygter måske, at du vil være uvidende eller uforstående, hvis du ikke selv har prøvet at ryge. I så fald er det vigtigt, at du fortæller hele holdet, at du forstår deres bekymringer med hensyn til, om du kan hjælpe dem, men at du har et solidt kendskab til rygestopprocessen og til de vanskeligheder, der kan opstå, og at du ved, hvordan du kan hjælpe dem trin for trin gennem processen. Du kan også fortælle, at du har hjulpet andre godt igennem processen, hvis du har det. Det vil berolige de rygere, som er usikre, og det vil øge deres håb om at lykkes med deres rygestop. Jeg har aldrig selv røget. Efter at jeg er blevet uddannet rygestoprådgiver, er jeg blevet klar over, hvor utrolig svært det kan være for nogen at stoppe også
2 1.2 selv om de virkelig gerne vil. Derfor er jeg glad for, at jeg aldrig er begyndt. Jeg har taget uddannelsen til rygestoprådgiver, fordi jeg gerne vil hjælpe folk med at komme ud af deres afhængighed. Når I skal i gang med jeres rygestop, så vil jeg spørge en hel masse til jeres oplevelser med at være ryger for at forstå, hvad det er, I kan lide ved at ryge, og hvad det er, I gerne vil slippe for. Jeg vil sammen med jer prøve at finde ud af, hvad der er de største forhindringer for, at I kan stoppe. Det kan nemlig være meget forskelligt fra person til person. Når jeg kender jeres historie med rygning bedre, kan jeg hjælpe jer med at finde løsninger på de problemer, der opstår undervejs, når I stopper. Eller alternativt: Jeg har selv været røgfri de sidste 3 år. Jeg har prøvet på at stoppe flere gange på forskellige måder. Jeg har både prøvet at trappe ned og at tage en kold tyrker. Det, der virkede bedst for mig, var at tage en kold tyrker. Men alle mennesker er forskellige, og det, der er vigtigt, er, at I hver især finder den måde at stoppe på, som passer bedst til jer. I løbet af i dag og næste gang skal I hver især finde den stopmetode, som I tror, vil være bedst for jer. PRÆSENTATION AF ARBEJDSMETODEN Gør det klart for deltagerne, at et rygestop er en proces, man skal igennem, og at din rolle er at vise dem forskellige veje igennem processen. Du kan give råd og vejledning undervejs, men de skal selv tage ansvaret for at blive røgfri. Måske er der nogen af jer, som lige nu i jeres stille sind håber, at jeg kan få jer til at stoppe med at ryge. Det kan jeg ikke. Det er kun jer selv, der kan stoppe. At stoppe med at ryge er en proces, som tager nogle måneder, og som er fuld af udfordringer. Jeg kan hjælpe jer med at tage et skridt ad gangen og vise jer, hvordan I kan overvinde de barrierer, I har. Men jeg kan ikke gøre arbejdet for jer. Det skal I selv gøre. Jeg vil hjælpe jer ved at stille spørgsmål, lytte og give jer nogle små opgaver undervejs. Jeg sørger også for at styre tiden, og jeg vil sørge for, at alle får mulighed for at sige noget. Gruppen som helhed kommer til at fungere bedst muligt, når I hjælper hinanden til at holde op med at ryge ved at støtte hinanden her på holdet. I besidder en masse viden om og erfaringer med rygning og rygestop, og I har en masse at give hinanden. Selv om I alle er forskellige, skal I prøve at lytte til hinanden og bruge hinandens erfaringer på en god måde. KORT PRÆSENTATION AF KURSUS- FORLØBET Som rådgiver har du selv et godt overblik over indholdet af kurset. Deltagerne på holdet har ikke dette overblik, og nogen har måske aldrig tidligere modtaget rådgivning. Selv om deltagerne eventuelt har fået en oversigt over kursusindholdet inden kursets start, har de alligevel brug for at høre dig fortælle om kurset og om, hvad der skal ske nu hvor det virkelig gælder. Det er vigtigt, at alle deltagerne er forberedte på, hvad de skal igennem, og hvad du forventer af dem. Fortæl om antallet af mødegange, temaerne til hver mødegang og strukturen på møderne. Brug overheaden med planen over kurset (se Plan over kurset - o1). Plan over kurset 1. UGE: 2 1 /2 time: Start på forberedelsen 2. UGE: 2 1 /2 time: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: ca. 2 timer: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: ca. 2 timer: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: ca. 2 timer: Hjælp til fremtiden Der er i alt fem mødegange inkl. mødet i dag. I dag og næste gang har vi to en halv time. Efter selve rygestoppet mødes vi tre gange ca. to timer hver gang. Der står ca. to timer, fordi det godt kan være, at vi flekser lidt afhængigt af behovet. Tredje gang får vi måske brug for lidt længere tid end de to timer, mens vi den sidste gang måske bruger lidt kortere tid. Forenklet kan man sige, at de to første mødegange består i at forberede rygestoppet. De tre sidste mødegange består i at fastholde rygestoppet. Allerede i dag aftaler vi den fælles stopdato, som kommer til at ligge mellem anden og tredje mødegang. Fra stopdatoen holder I helt op med at ryge. Læg også mærke til, at der er to uger mellem det fjerde og det sidste møde. Du kan evt. skrive mødedatoerne op på tavlen.
3 1.3 Om indholdet på møderne kan du sige: Undervejs skal I gå i dybden med nogle af de temaer, som man erfaringsmæssigt ved er vigtige. I dag skal I bl.a. slå jeres beslutning ordentligt fast og finde frem til jeres personlige rygeprofil. Næste gang handler om konkret at forberede selve rygestoppet. I skal forberede de første svære risikosituationer og vælge, om I vil bruge nikotinprodukter og hvilke produkter. Tredje gang vi mødes, er I holdt op med at ryge, og vi vil bruge meget tid på at snakke om jeres konkrete vanskeligheder med at holde jer røgfri. Fjerde gang skal vi gå mere i dybden med, hvordan motion kan støtte et rygestop, og vi skal se lidt på, hvordan man kan takle stress. Den sidste gang skal vi snakke om, hvad man gør på længere sigt for at vedligeholde sit rygestop. Vi skal også snakke lidt mere uddybende om, hvordan man undgår at tage for meget på, og endeligt skal vi tale om, hvordan man nedtrapper sin brug af nikotinerstatning. Deltagerrunden (ca. 35 min.) Fortæl, at der på hver mødegang bliver en deltagerrunde. Du kan evt. starte med at bruge tre minutter på, at deltagerne udfylder arket Deltageroplysninger (eller evt. Rygestopbasens registreringsskema), hvis dette ikke er gjort inden kurset (se Deltageroplysninger - ø4). INTRODUKTION TIL KULILTEMÅLING Hvis du har mulighed for at gøre kuliltemåling til en fast del af deltagerrunden, kan du lige så godt introducere kuliltemåling, inden deltagerrunden går i gang (se øvelsesvejledning: Kuliltemåling - ø5). Du kan evt. uddele et kopiark om kuliltetestens resultater (se Kuliltetest - ø6), og du kan vise overheaden om kuliltetallet (se Kuliltetallet - o2). Fordelen ved at måle kulilte under deltagerrunden er, at apparatet kan kalibrere, mens deltagerne har taletid. På den måde undgår du, at der bliver ventetid mellem målingerne, hvor deltagerne ellers nemt kan komme til at kede sig. Hvis kulilteapparatet følger den deltager, der har tur i deltagerrunden, kan videregivelsen af apparatet desuden fungere som en markering af, at man er færdig med at tale. Dette kan medvirke til at skabe struktur på deltagerrunden, sådan at alle lytter til hinanden og nøjes med at tale, når det er deres tur. Lad deltagerne vide, at der ikke er tale om kontrol, når kulilten måles, og at de derfor gerne må vælge det fra. Kulilten måles alene, for at man kan følge med, når tallet bevæger sig nedad. Der kan ofte opstå konkurrence i gruppen om at have det laveste kuliltetal. For nogle kan konkurrencen fremme deres rygestop, for andre kan det hæmme rygestoppet. Du kan gøre det let for hver enkelt deltager at finde ud af, om konkurrence gavner deres rygestop. Overvej med jer selv om det øger eller mindsker jeres motivation at sammenligne jeres kuliltetal med andres. For nogle kan konkurrence få dem til at lægge sig i selen, mens det for andre kan have en negativ indvirkning. Er I til konkurrence, kan I sammenligne jeres kuliltetal. Hvis ikke, kan I lade være. DELTAGERNES RYGEHISTORIE, GRUNDE TIL AT STOPPE SAMT RYGESTOPHISTORIE Temaerne til deltagerrunden er kursisternes rygehistorie, deres motivation for at stoppe og deres tidligere erfaringer med rygestop. Deltagerne vil som regel gerne tale om deres erfaringer med rygning og om deres planer for at holde op. De vil ofte kunne genkende sig selv i de andres historier, og åbenheden om erfaringer og ønsker for fremtiden kan skabe en spirende fællesskabsfølelse i gruppen. Kortlægningen af deltagernes forskellige baggrunde er desuden et godt udgangspunkt for den videre rådgivning. Praktisk forberedelse Du kan evt. skrive hovedemnerne op på en flipover, blank overhead eller på tavlen og gøre plads til, at du kan tage noter undervejs. Hovedemnerne for dine spørgsmål til deltagerne er: Din rygehistorie Dine grunde til at stoppe Din rygestophistorie Eks. på uddybende og igangsættende spørgsmål: Rygehistorie Hvor længe har du røget? Hvornår/hvordan startede du? Hvornår blev du afhængig? Hvor meget ryger du dagligt? (cigaretter, pibe, cerutter, mærke) Er der særlige tidspunkter, hvor du især har brug for at ryge?
4 1.4 Grunde til at stoppe Hvordan kan det være, du ønsker at holde op? Hvem er særligt interesseret i, at du holder op med at ryge? Hvilke forventninger har du til dit rygestop? (det bedste, der kan ske/det værste, der kan ske) Rygestophistorie Hvor mange tidligere stopforsøg har du? (hvis mange eller utallige hvor mange var helhjertede, hvor du virkelig prøvede for alvor?) Hvor lang tid varede de? Hvad lærte du af dit stopforsøg? Hvordan bar du dig egentlig ad med at holde i så lang tid? (spørgsmålet kan bruges til at skifte synsmåde, hvis deltageren selv er skuffet over, at rygestoppet ikke varede i længere tid). Hvad er det, der har gjort, at du ikke har givet op endnu? (spørgsmålet kan følges op med at anerkende indsatsen og er velegnet til at skifte synsmåde, hvis deltageren skammer sig over at have mange mislykkede stopforsøg). Som alternativ til at påbegynde runden direkte kan kursisterne starte med en lille opvarmningsøvelse (se øvelsesvejledning: Opvarmning til deltagerrunde - ø7 ). Kursisterne skal her interviewe hinanden to og to inden den fælles præsentationsrunde (se Goddag til sidemanden - o3). Fordelen er, at deltagerne hurtigt får en personlig kontakt til et andet gruppemedlem, og at der hurtigere skabes tryghed og en god stemning i gruppen. Kursisterne kan også nå at overveje, hvad de senere vil sige i den fælles store gruppe. Det kan dog tage længere tid alt i alt, hvis du ikke styrer den fælles runde efter den tid, som er til rådighed. Der er mange af jer, som er startet med at ryge meget tidligt og mange af jer er storrygere. Nogle af jer har erfaringer med rygestop. I har måske brugt forskellige stopmetoder og har prøvet at være røgfri i kortere eller længere perioder. For X af jer er det første gang, du/i overhovedet skal prøve at være røgfri, siden du/i startede med at ryge. X af jer er allerede røgfri, og du/i skal bruge kurset til at vedligeholde rygestoppet. Fælles for jer alle sammen er, at I gerne vil bruge det her kursus til at blive røgfri og skal finde de metoder, som virker bedst for jer hver i sær. Præsentation af rygestopcirklen (ca. 10 min.) For at understrege, at det er en proces at holde op med at ryge, og at det er normalt at have flere rygestop bag sig, kan du vise overheaden om rygestopprocessen (se Rygestopprocessen - o4). Gennemgå faserne én for én (du kan evt. lade dig inspirere af vidensbank: Rygestopprocessen - v1). Fortæl, at det her kursus handler om at tage skridt fra ét sted i spiralen til det næste. Mange skal igennem rygestopcirklen flere gange, inden de bliver endelig røgfri. Men hvis man får et tilbagefald, skal man ikke starte helt forfra, når man går i gang med et nyt rygestop. Man har fået nogle erfaringer med at være røgfri og med at bruge forskellige strategier. Det gør, at man er bedre klædt på til at klare skærene næste gang, man prøver. Alle kan blive røgfri, hvis de øver sig og bliver ved med at prøve, indtil det lykkes. Efter gennemgangen af rygestopprocessen kan du bede deltagerne om at placere sig selv i cirklen. OPSUMMERING PÅ DELTAGER- RUNDEN Du kan som rådgiver opsummere det, som er blevet sagt i runden ved at fortælle om de ligheder og forskelle, du har set i gruppen. En understregning af lighederne gør, at deltagerne kan identificere sig med hinanden og føle, at de har noget til fælles. Når du fremhæver forskellene, oplever deltagerne, at de kan være sig selv, og at deres særlige erfaringer er værdifulde for de andre, fordi de kan lære noget af dem. Som I kan se, er der forskellige faser i rygestopprocessen, hvor man er mere eller mindre parat til at stoppe med at ryge. De fleste af jer har meldt jer til dette kursus, fordi I har besluttet jer for et rygestop og er klar til at forberede rygestoppet. Men nogle af jer er måske kommet, selv om I er på grænsen til at være i førovervejelsesfasen. Det kan være, fordi I er blevet sendt herhen af jeres læge, jeres partner eller en ven. Det kan også være, at I egentligt slet ikke har lyst til hverken at være her eller at holde op med at ryge. Der kan også være nogen af jer, som har til-
5 1.5 meldt jer kurset i et optimistisk øjeblik, men som måske halvvejs har fortrudt siden da. Det kan være, at I stadig overvejer frem og tilbage, og ikke helt har besluttet jer endnu. Der er en ærlig sag, hvis I er i tvivl, og hvis I ikke rigtigt ved, om I vil holde op med at ryge, skal I bruge tiden her i dag til at beslutte jer til, om I har lyst til at gennemføre kurset. Vil I fortælle, hvor I vil placere jer selv i figuren, og om der er andre, som har haft indflydelse på, at I er kommet i dag? Du kan herefter gå raden rundt og høre meget kortfattet, hvor deltagerne placerer sig, og om der er nogen, som har sendt dem til rygestop. Dette er blot en afklarende runde, og der skal ikke gives kritik eller ros af kursisterne. Hvis nogle af deltagerne placerer sig selv i førovervejelsesfasen eller i starten af overvejelsesfasen, kan du kort gentage, at det er i orden at være alle steder i rygestopcirklen, og at det er tilladt at være i tvivl om, hvad man vil. De fleste rygere har jo på et eller andet tidspunkt befundet sig i førovervejelsesfasen, og de, der stadig er i før-overvejelsesfasen, har i dag mulighed for at overveje, om de virkelig ønsker at gennemføre et rygestop nu. Hvis deltagerne undervejs i samtalen spørger til, hvor mange rygere, der er i Danmark, kan du evt. lægge overheaden Andel voksne dagligrygere - o5 på. Husk, at det ikke er for at overtale deltagerne. Krav til deltagerne (ca. 5 min.) Fortæl deltagerne, at formålet med kurset er, at alle på holdet arbejder seriøst på at holde sig røgfri fra den fælles stopdag, og indtil kurset slutter. Man behøver altså ikke at sige ja til aldrig mere at skulle ryge. De deltagere, som er afklarede med, at de gerne vil være varigt røgfri fremover, har selvfølgelig et endeligt rygestop som deres målsætning med kurset og det vil normalt være de fleste deltagere. Men der kan være deltagere, som er mere eller mindre i tvivl, om de ønsker et permanent rygestop. Du behøver ikke presse disse deltagere til at skulle sige ja til et endeligt rygestop. Men de skal sige ja til at gøre et seriøst forsøg på at holde sig røgfri fra den fælles stopdato og frem til kurset slutter. Minimumskravet for at deltage på kurset er nemlig, at man holder op med at ryge i denne periode, og det gælder for alle. Denne dagsorden må ikke skride. Hvis der er nogle deltagere, som ikke har besluttet sig til et endeligt rygestop, skal du derfor understrege kravet om, at alle skal deltage i selve rygestoppet for at kunne deltage i gruppen. Hvis det viser sig, at der er nogen i gruppen, som er i tvivl om deres beslutning, kan du f.eks. sige: For jer, som er i tvivl, vil rygestoppet her være et vigtigt eksperiment, som giver jer en erfaring med at være røgfri. Den erfaring kan I så efter kurset bruge i jeres videre overvejelser over, om I har lyst til at blive ved med at være røgfri på længere sigt. Inden vi når til rygestopdatoen, vil I alle sammen have mulighed for at forberede jer grundigt på rygestoppet, og I vil undervejs få masser af støtte, råd og vejledning til, hvordan I kan holde jer røgfri. Hvis der er nogen af jer, som nu ved, at I ikke ønsker at eksperimentere med at være røgfri i de tre sidste uger af dette kursus, så er det bedst, at I springer fra, når vi er færdige med mødet i dag. Ellers kan det skabe frustrationer både for jer selv og for de andre på holdet senere i forløbet. Det er selvfølgelig muligt at have en svipser undervejs i processen det kan ske for nogen. Men I skal være parate til at gøre jeres bedste for at holde jer røgfri i de tre til fire uger. Hvem ved med sig selv, at de ønsker et endeligt rygestop nu? Hvem ved med sig selv, at dette rygestop er et eksperimenterende rygestop? Og er der nogen af jer, som allerede nu ved med jer selv, at I slet ikke vil holde op med at ryge på dette kursus? Kig på hver enkelt deltager, og vis at du hører, hvad deres målsætning for dette kursus er. Opsummér evt. undervejs, hvem som ønsker henholdsvis et endeligt og et eksperimenterende rygestop. Der er ikke tale om, at noget er bedre end andet men om, at I i fællesskab aftaler, hvad rådgivningsopgaven handler om. Hvis der er en enkelt eller to på holdet, som ønsker at springe fra, så gør dem opmærksom på, at de kan lytte med resten af tiden i dag. De er også meget velkomne til at melde sig til et nyt hold, hvis de senere føler sig mere parate, men de skal ikke komme næste gang. Inden du siger farvel, kan du spørge, om de sta-
6 1.6 dig ikke har lyst til at eksperimentere med et rygestop. Har de ikke det, så er de stadig velkomne til senere at melde sig til et nyt kursus. Hvis de har fået mod på et rygestop, så gør dem opmærksom på, at de skal være villige til at gøre et helhjertet forsøg på at holde sig røgfri i tre uger fra stopdagen. Husk, at der ikke er tale om en afstraffelse eller en moralisering, men blot om en afklaring af kursets formål og af, om deltagerne passer ind i kurset. Du skal derfor være venlig, neutral og undersøgende, når du laver aftaler med kursisterne. Pause (ca. 10 min.) Hvis der må ryges et sted i nærheden af, hvor kurset afholdes, så lad pausen vare ti til femten minutter. Husk, at det tager cirka syv minutter at ryge en cigaret. Pauserne er vigtige, fordi de binder gruppens medlemmer sammen - måske især, hvis du ikke er med. Ved de første to mødegange er pausen også en rygepause, hvor rygerne kan nyde fællesskabet som rygere, hvis de stadig vil det. De kan også vælge allerede nu at eksperimentere med ikke at ryge det er helt frivilligt. Efter stopdagen er pausen selvfølgelig røgfri, hvilket markerer, at rygerne nu skal til at nyde pauser på en anden måde end tidligere. De skal til at lære at slappe af og have social kontakt uden at bruge cigaretterne som hjælperedskab. Etablering af god gruppeadfærd (ca. 5 min.) Mange års erfaringer har vist, at gruppen kommer til at fungere bedst, hvis man følger nedenstående fire opfordringer (se Vær med til at skabe en god gruppe - o6). Vær med til at skabe en god gruppe: Kom hver gang så får du mest ud af det, og det styrker sammenholdet Lyt til de andre du kan lære af dem, og de kan lære af dig Hold tavshedspligten det gør det trygt at være i gruppen Kom alligevel, hvis du ryger efter stopdatoen så kan vi afklare, hvordan du kommer videre Uddybning af overhead Lad dig inspirere af nedenstående ideer til at uddybe overheaden. Til Kom hver gang! kan du sige: Det er bedst, at I kommer hver gang. Så bliver gruppen stabil, og I lærer hinanden godt at kende. Når I kender hinanden, så ved I lidt mere om, hvad hinanden har brug for, og så kan I bedre støtte hinanden. Hvis I alligevel bliver forhindret i at komme en enkelt gang, så ring til mig eller læg besked på min telefonsvarer. Så ved jeg, hvor mange der kommer, og så behøver resten af holdet ikke at spekulere på, om I har fået et tilbagefald, er droppet ud eller bare er forsinket. Til Lyt til de andre! kan du sige: Hvis I deler jeres erfaringer med hinanden, kan I blive mange erfaringer klogere på kort tid. I kommer til at få en masse idéer og gode råd. Nogle af dem vil I kunne bruge andre kan I bare lade ligge. I ved selv bedst, hvad der vil virke for jer. Der er, som sagt, ikke kun én rigtig måde at holde op med at ryge på, men mange. Til Hold tavshedspligten! kan du sige: I må selvfølgelig gerne fortælle andre om, hvad I oplever her på holdet. Men det er vigtigt, at I ikke nævner nogen ved navn eller snakker om medkursister på måder som gør, at de kan genkendes. Prøv at nøjes med at fortælle om det, som I selv oplever. Det skal være sådan, at I føler, I kan tale frit, når I er her, og I har lyst til at være åbne om jeres rygning og de besværligheder, der kan være ved at holde op. Til Kom alligevel! kan du sige: Hvis én af jer kommer til at ryge efter stopdatoen, så kom alligevel. Det er en proces at holde op med at ryge, og når I kommer på mødet, kan vi sammen afklare, hvorfor det er svipset og finde ud af, hvad der skal til, for at I kan komme videre. Det er også rart for de andre på holdet at vide, hvad der er sket. Som regel kan alle lære noget, hvis der er én, som har haft et tilbagefald. Hvis det skulle vise sig, at én af jer er meget usikker på, om han eller hun ønsker at fortsætte, kan vi på tomandshånd bruge nogle ekstra minutter efter den fælles tid på mødet til at afklare beslutningen om at genoptage rygestoppet eller evt. om at afbryde forløbet.
7 1.7 Afklaring af motivation (ca. 25 min.) Formålet med denne samtale er at afklare og styrke motivationen. AT STYRKE MOTIVATIONEN Det er en god idé at tale med deltagerne om at tage ansvar for rygestoppet. Hvis rygestoppet skal gennemføres, er der vigtigt, at den enkelte ryger er parat til selv at tage ansvar for at gennemføre de handlinger, som er nødvendige for at opnå en forandring. Der er størst mulighed for succes, hvis deltageren har taget en helhjertet beslutning om at ville stoppe. Hvis beslutningen kun er halvhjertet, betyder det som regel, at en side af ham gerne vil stoppe, men at rygestoppet helst ikke må have nogen bestemte omkostninger. Det må f.eks. ikke blive ubehageligt, besværligt, gå ud over andre aktiviteter eller koste noget økonomisk. Når den halvhjertede deltager støder ind i bestemte vanskeligheder, er han tilbøjelig til at ryge igen. På kurset håber han måske at finde det andet halve hjerte hos dig, som så skal gøre ham motiveret eller fjerne besværet. Han håber, at du kan udøve mirakler, som gør, at rygestoppet ikke bliver ubehageligt eller besværligt for ham. Men det kan du ikke. Han skal selv finde sine personlige og tilstrækkelige grunde til at gennemføre et rygestop. Øvelse til afklaringen af overvejelserne bag beslutningen (ca. 15 min.) Først kan du informere om, at det er normalt, at man har modsatrettede følelser overfor rygningen på den måde, at man både vil fortsætte og vil holde op. Det er normalt at være ambivalent. Det er normalt, at man veksler imellem på den ene side at ønske røgfrihed og på den anden side at ville holde fast i de fordele, som rygningen giver. Dette skift mellem at ville stoppe og ikke at ville stoppe kan opleves meget forvirrende og stressende. Er der nogen af jer, som kan genkende det? Det er vigtigt, at man hele tiden styrker sin egen beslutning og styrker den side af sig selv, som ser fordelene ved at holde op og ulemperne ved at blive ved. Men det er også nødvendigt at acceptere, at der bliver ved med at være nogle fordele ved at ryge, som man altså siger nej tak til og måske kommer til at savne. Du kan nu sætte kursisterne i gang med at lave en øvelse, hvor de skal afklare og styrke formålet med deres beslutning (se Derfor ikke-ryger - ø8) ( Rygestop-guiden kan evt. bruges som alternativ til kopiarket. Her kan man også skrive sine grunde til rygestoppet). Da mennesker lærer på forskellig måde, kan det være en fordel at lave øvelsen i tre trin: 1. Først sidder deltagerne for sig selv med kopiarket Derfor ikke-ryger - ø8 og tænker over de grunde, de har (ca. 5 min.). 2. Dernæst taler de med hinanden to og to (ca. 5 min.). 3.Til sidst samler du op på deres grunde til at holde op med at ryge op på en flipover, tavle eller overhead (ca. 5 min.). Du kan f.eks. introducere øvelsen således: I skal nu bruge fem minutter på at tænke jeres beslutning igennem hver især. I får dette kopiark til hjælp. I må meget gerne skrive nogle stikord ned på papiret. Det vil være et godt papir at gemme til senere, fordi I i fremtiden kan få behov for at huske på jeres beslutning. Som I kan se, er der plads til at skrive jeres overvejelser ned. I skal overveje de fordele, I gerne vil opnå ved at være røgfri - altså det i vil hen til. I skal også overveje de sider ved rygningen, som I gerne vil undgå eller væk fra. Endelig er der plads til at skrive de sider ved rygningen ned, som I vil komme til at savne. Som rådgiver er din opgave i opsamlingsrunden at støtte deltagerne i deres beslutning om at holde op med ryge og at bidrage til at afklare en evt. ambivalens. Det gør du ved både at anerkende det, de oplever som fordele ved et rygestop, og det, de vil savne ved deres rygning. Det er vigtigt, at du ikke begynder at diskutere med deltagerne, selvom du måske synes, at nogle af deres overvejelser for eller imod rygning er ulogiske eller svære at forstå. Du kan altid stille afklarende spørgsmål og bede dem om at blive mere konkrete, hvis noget virker uklart. Det vil øge deltagernes bevidsthed om deres motivation for at stoppe, og om hvad deres savn består i. Det er ikke din opgave at løse deltagernes ambivalens, hvis de stadig er uafklarede. Det skal de selv gøre. Dette er især vigtigt, hvis der er andre i deltagernes omverden, som på rygerens vegne har intentioner om, at han skal være røgfri.
8 1.8 Om besvær med at læse og skrive ved øvelser Da dette er den første øvelse, hvor deltagerne skal bruge et kopiark til skrive på, kan det være nødvendigt at hjælpe eventuelle deltagere med læse/skrivevanskeligheder på vej. Du kan f.eks. sige efter introduktionen til øvelsen: I skal altså skrive nogle stikord ned på et papir i denne her øvelse, og der vil komme flere øvelser på kurset, hvor i skal skrive noget ned. Hvis I har vanskeligheder med at læse og skrive, eller hvis I bare ikke forstår, det som står på arket, skal I ikke fortvivle. I skal bare kalde på mig, så kommer jeg rundt og hjælper med forståelsen. I skal ikke vise jeres ark til andre end jer selv, så det behøver ikke være helt korrekt, det I laver. I skal bare skrive det, som virker for jer. Hvis I slet ikke skriver, så kan I lave nogle sætninger inde i hovedet i stedet for, som I kan prøve at huske. Øvelse til afklaring af beslutningsgraden og paratheden (ca. 10 min.) Du kan evt. afslutte undersøgelsen af deltagernes beslutning med en selvtest som samler op på beslutningsgraden. Øvelsen består i tre skalaspørgsmål på et kopiark, som du uddeler til deltagerne (se Vigtighed, tiltro og parathed - ø9). Du skal starte med at introducere hvert spørgsmål mundtligt for gruppen. Spørgsmålene stilles som skalaspørgsmål, som er gode til at undersøge motivation og til at skabe forandringstale. Du skal bede deltagerne om at vurdere sig selv på en skala fra et til ti. Herefter sætter deltagerne et kryds på skalaen på kopiarket. Hovedspørgsmålene er: På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavt og 10 er højt, hvor vigtigt, vil du så sige, at det er for dig at holde op med at ryge? På en skala fra 1 til 10, hvor stor er din tro så på, at du kan gennemføre at holde op med at ryge? På en skala fra 1 til 10, hvor parat vil du sige, at du er til at springe ud i et rygestop om 10 dage? Til slut taler gruppen sammen om spørgsmålene og deres svar. Du kan følge op med uddybende spørgsmål. De har til formål at få deltagerne til at tænke på ønsket om at holde op og tro på, at det kan lade sig gøre. Du kan tilføje, at man får mest ud af at være så ærlig som muligt over for sig selv. Uddybende spørgsmål er f.eks.: Hvor har du placeret dig? Hvad er det, som gør, at du ligger over (tallet x)? Hvorfor ligger du ikke lavere? Hvad er det, som gør, at du er så parat? Ved du allerede nu noget om, hvad der kunne gøre, at paratheden steg til x? Hvis nogen af kursisterne har scoret sig selv meget lavt, er det meget vigtigt, at du ikke lyder rystet, ubehageligt overrasket eller anklagende. Det vigtige er, at kursisterne får en erkendelse af deres egen beslutningsgrad og bliver hjulpet til at se muligheden for forandring. Selve kurset er jo en mulighed for at flytte sin motivation og tro på, at det kan lade sig gøre. Din attitude skal være neutral, konstaterende og optimistisk i forhold til, at man sagtens kan gå i gang med et rygestop alligevel, og at der er mange muligheder for, at man kan flytte sig længere op ad skalaen. Det kan også være vigtigt at huske deltagerne på, at man sjældent er top-motiveret hele tiden. Det er normalt, at man hele tiden flytter sig inde på skalaen. Se i øvrigt også punktet Krav til deltagerne ovenfor. Afklaring af rygeprofil (ca. 10 min.) Deltagerne skal nu i gang med at score sig selv på rygeprofiltesten 13 motiver for at ryge (se 13 motiver for at ryge - ø10). Rygeprofiltesten kan give deltagerne en større indsigt i deres personlige motiver for at ryge og en bedre forståelse af, på hvilken måde de er afhængige af rygning. Deltagerne skal ud fra testen finde deres tre mest dominerende motiver for at ryge. Næste gang skal de arbejde videre med testen og have råd og vejledning til, hvordan de videre forbereder deres rygestop på baggrund af resultaterne fra testen (se evt. øvelsesvejledning: Slip dine motiver for at ryge - ø14). Du kan introducere testen således: I får nu en test, som I skal udfylde. Testen hedder 13 motiver for at ryge, og det er en test, som kan vise, hvilken rygeprofil I har hver især. Altså hvad der får jer til at ryge. I dag skal I bare udfylde testen. Næste gang vil vi så bruge testen som udgangspunkt for at finde ud af, hvordan I hver især bedst forbereder selve rygestoppet og dagene efter. Testen giver deltagerne mulighed for at se og imødegå konkrete vanskeligheder ved rygeophøret, fordi de
9 1.9 bliver klar over, hvilken afhængighed, som er mest dominerende hos dem, og hvordan de kan slippe den. Det er vigtigt, at deltagerne har testen ved næste mødegang. Derfor er det praktisk, at du samler testene sammen og gemmer dem til næste gang. Hvis du har adgang til en kopimaskine, kan du evt. give interesserede kursister en kopi af testen med hjem. Pause (ca. 10 minutter) Helbred og rygning (ca. 10 min.) For en del deltagere vil deres beslutning og motivation hænge sammen med de helbredsmæssige ulemper ved rygning og med fordelene ved rygestoppet. Du kan derfor hjælpe deltagerne ved at afklare, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser betyder for deres beslutning om rygestop (du kan evt. lade dig inspirere af vidensbank: Sygdom og rygning - v2 og Sundhed og rygestop - v3). Mange af deltagerne vil kende til nogen af de sundhedsmæssige konsekvenser i forvejen. Men det kan være godt at få styr på alle fordelene ved et rygestop og få svar på eventuelle spørgsmål. Når du giver information, så tag gerne udgangspunkt i den viden, som deltagerne allerede har om sammenhængen mellem rygning og helbred, og brug kursisternes egne helbredsmæssige erfaringer fra sig selv eller fra nærtstående. Måske har hele holdet under gruppesamtalen vist et godt kendskab til kræftrisikoen. Så kan du eventuelt supplere lidt og derefter bruge mere tid på et emne, som holdet ved mindre om eller har stor interesse for. Det kan f.eks. være blodpropper. Tag først og fremmest det op, som er relevant for din gruppe. Du kan også bruge de to overheads Sygdom og rygning og Sundhed og rygestop som inspiration til de temaer, som kunne være relevante (se Sygdom og rygning - o7 og Sundhed og rygestop - o8). Prøv at fremlægge informationen så sagligt som muligt, når du præsenterer de sundhedsmæssige fordele ved at holde op med at ryge. Brug kun statistiske oplysninger, hvis det bidrager til erkendelsen af farlighed og sætter graden af helbredsskader i perspektiv. Pas på med at overdocere den statistiske viden og undgå lange foredrag for kursisterne. Giv dem derimod tilstrækkeligt med information til, at de styrkes i deres ønske om røgfrihed. Det er vigtigt, at deltagerne ikke føler, at informationen er et forsøg på at overtale dem til at blive røgfri. Du skal derfor ikke udtømme emnet, men øge opmærksomheden på fordelene ved at stoppe. Spørg eventuelt kursisterne, hvad de har behov for at få at vide. På fjerde mødegang bliver der desuden lejlighed til at gentage og fastholde fokus på de gavnlige virkninger af et rygestop. Du kan evt. supplere med oplysninger om den statistiske overdødelighed på grund af rygning, hvis der er behov for på denne måde at illustrere alvorligheden og fortælle, at der er alvorlige gifte i røgen (se Dødsfald forårsaget af rygning - o9 og Røgens indhold - o10). Planlæg fælles rygestopdato (ca. 5 min.) Det vigtigste på hele rygestopkurset er naturligvis at stoppe med at ryge. Derfor indtager stopdatoen en særlig plads i rygernes bevidsthed. Hvis man planlægger en fælles stopdato for alle deltagerne, kan man skabe holdgejst, og deltagerne føler en større forpligtelse overfor hinanden. Du kan foreslå en dag til gruppen og tale for ideen om en fælles stopdag. Det kan være en fordel, hvis stopdagen ligger sådan, at det næste møde falder på tredjedagen efter stoppet. Stoptidspunktet kan f.eks. være kl. 24. Min erfaring er, at det kan være en støtte for jer at vide, at I alle sammen holder op på samme tidspunkt. Så ved I, at I er fælles om det, og at I følges ad. Jeg vil derfor foreslå, at I holder op søndag kl. 24. Så har I weekenden til at ryge færdige i, og så kan vi mødes onsdag kl. x. Hvis det er for svært for nogle af deltagerne at finde en fælles dag, kan de evt. fastsætte den dato imellem andet og tredje møde, som passer bedst ind i deres liv. Opsamling og hjemmeopgaver (ca. 15 min.) FORSLAG TIL HJEMMEOPGAVER, DER AFKLARER OG BRYDER RYGE- VANER Hvis den enkelte deltager har lyst, kan han tage nogle opgaver med hjem. Opgaverne kan hjælpe ham til at blive bevidst om sit rygemønster og bryde nogle af rygningens rutiner inden selve stoppet. Målet med at undersøge og bryde rutinerne er, at deltagerne bliver
10 1.10 klar over, hvordan cigaretterne bruges, så det senere bliver lettere at gennemføre rygestoppet ved f.eks. at erstatte vanecigaretterne med andre aktiviteter. Opgaver der afklarer og bryder rygevaner Rygemønsterundersøgelse. Hvis man ønsker at blive mere klar over, hvordan man bruger cigaretterne i sin hverdag, kan man registrere sit rygemønster (se øvelsesvejledning: Undersøg dit rygemønster - ø11) (se Undersøg dit rygemønster - ø12) ( Rygestopguiden kan evt. bruges som alternativ). Anbefal dette til kursisterne. Det er frivilligt, om man vil registrere sit rygemønster Bryd rygevaner. I øvelsen Råd til forberedelse derhjemme får deltageren gode råd til, hvordan han bryder sine rygevaner, inden han står helt uden cigaretter (se Råd til forberedelse derhjemme - ø13) ( Rygestopguiden kan evt. bruges som alternativ). Planlæg social støtte. Tal med gruppen om netværkets betydning. Hvis der er tid, kan du undersøge muligheden for, at deltagerne selv gør noget for at få mere social støtte. Du kan f.eks. tale med dem om, hvordan de kan få støtte af venner, kolleger eller ægtefælle også selvom de ryger. Brug evt. visualiserings og afspændings-cd er, som kan købes hos boghandlere mv. OPSAMLING At holde tiden er en opgave! Det er vigtigt ikke at afslutte brat, men at afrunde med en kort opsummering af de væsentlige punkter fra mødet. Vi har talt om kursets form og indhold, om jeres egne erfaringer og forventninger og om rygningens mulige følger. I har fået materiale og øvelser, som I kan bruge hjemme, og vi har fastsat en mødedato d Efter opsummeringen kan det være godt at spørge, om alle er klar over, hvad de næste skridt er, eller om der er nogen, som er i tvivl om noget. Deltagerne skal herefter have mulighed for at stille korte afklarende spørgsmål. Hvis enkelte kursister virker, som om de har brug for en indgående personlig rådgivning, kan det være en god idé at henvise til telefonrådgivning på STOP-linjens rådgivning. Jeg kan høre, at du er meget engageret og har mange flere spørgsmål. Det er rigtig godt, for det er et tegn på, at du tager dit rygestop alvorligt, og så har du også gode chancer for at gennemføre det. Men tiden er desværre begrænset nu. Jeg kan derfor anbefale dig at tale videre med en telefonrådgiver på STOP-linjen. Det er en telefonisk rådgivning. Du kan f.eks. tilføje: Det kan være, at nogen af jer oven i købet kunne tænke jer at hjælpe hinanden uden for mødegangene. Det kan I jo overveje til næste gang og spørge hinanden, hvis I har lyst. Understreg, at der er tale om frivillige opgaver. Nogle synes, det er dejligt at gøre noget aktivt selv, mens andre vil opleve det som et ekstra krav og en ekstra byrde i en travl hverdag. Udlever evt. visitkort til STOP-linien. INTRODUKTION AF NÆSTE GANG Fortæl deltagerne om, hvad der sker næste gang, og sig så farvel. DELTAGERE, DER VIL BRUGE ZYBAN, SKAL BESTILLE LÆGETID Det er meget vigtigt, at Zyban introduceres på den første mødegang. Deltagerne skal kort informeres om, hvad Zyban er, hvordan det virker, samt at det er nødvendigt at gå til egen læge og starte evt. behandling ti dage før rygestoppet (du kan evt. lade dig inspirere af vidensbank: Zyban - v4).
11 1.11 I denne disposition henvises til følgende redskaber: Plan over kurset - o1 Kuliltetallet - o2 Goddag til sidemanden - o3 Rygestopprocessen - o4 Andel voksne dagligrygere - o5 Vær med til at skabe en god gruppe - o6 Sygdom og rygning - o7 Sundhed og rygestop - o8 Dødsfald forårsaget af rygning - o9 Røgens indhold - o10 Deltageroplysninger - ø4 øvelsesvejledning: Kuliltemåling - ø5 Kuliltetest - ø6 øvelsesvejledning: Opvarmning til deltagerrunde - ø7 Derfor ikke-ryger - ø8 Vigtighed, tiltro og parathed - ø9 13 motiver for at ryge - ø10 øvelsesvejledning: Slip dine motiver for at ryge - ø14 øvelsesvejledning: Undersøg dit rygemønster - ø11 Undersøg dit rygemønster - ø12 Råd til forberedelse derhjemme - ø13 vidensbank: Rygestopprocessen - v1 vidensbank: Sygdom og rygning - v2 vidensbank: Sundhed og rygestop - v3 vidensbank: Zyban - v4 Sundhedsstyrelsens folder: Rygestop-guide Listen indeholder samtlige redskabsark, som nævnes i dispositionen. Det betyder imidlertid ikke, at du skal anvende samtlige ark i løbet af mødet. Du skal passe på ikke at overdocere deltagerne med overheads og kopiark. Du kan læse i dispositionen hvilke ark, som er vigtigst at bruge. Når du forbereder dig, kan du dele arkene op i dem, du helt sikkert vil bruge, og dem, som du evt. vil tage frem efter behov.
12 12
13 13
beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Læs mereTema: Introduktion til kurset og forberedelse af rygestoppet
F Ø R S T E M Ø D E G A N G Tema: Introduktion til kurset og forberedelse af rygestoppet Forslag til disposition Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Deltagerrunde (ca. 30 min.) Præsentation af rygestopcirklen
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereTema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen
TREDJE MØDEGANG 3.1 Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen (VARIGHED: 2 1/ 4 TIME) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Pause (ca.
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereForslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.
FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereTilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012
Tilbagemeldinger fra kurset Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 6 7 timer på et kursus lørdag er noget af en mundfuld, men tiden blev udnyttet på en fornuftig
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereRygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende
Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har
Læs mereAktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereLean giver tid til børnene
Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mere2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.
1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereIndsamlerevaluering 2012
Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereSådan byder vi nye medarbejdere velkommen
Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen 1. Selve ansættelsen 2. Forbered modtagelsen 3. Den første dag 4. De første 3 måneder Drejebog for ansættelse og modtagelse af nye medarbejdere Yes! Sådan tænker
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereDe unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem
Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereDIALOGMØDEMETODER A-E
DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereGUIDE. til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK. Dine evner bestemmer, hvad DU kan gøre.
GUIDE til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK Dine evner bestemmer, hvad DU kan gøre. Din motivation bestemmer, hvad DU gør. Din attitude bestemmer, hvor godt DU gør
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mere