Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Transkript

1 Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes sundhed, trivsel og læringsparathed kan øges ved at tilbyde dem gratis morgenmad, frugt og frisk koldt vand. Dette er sket ved et forsøg over to år på Skovvangskolen og Vorrevangskolen i skoleårene og Midler til forsøget blev afsat ved budgetforliget 2008 i Aarhus Byråd. I forsøget har alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen hver dag fået frugt og tilbud om morgenmad, og koldtvandsautomater er blevet stillet op. Skolernes ledelse og pædagogiske personale har fået kompetenceudvikling på det sundhedspædagogiske felt - Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab (Fælles Mål, Faghæfte 21) 2. Børn og Unge har udviklet og evalueret forsøget i samarbejde med skolerne, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark (UCSyd). Den overordnede planlægning og styring af forsøget er foregået i Børn og Unge. Skovvangskolen og Vorrevangskolen har, med sparring fra Børn og Unge, stået for den interne planlægning, organisering og implementering. Kompetenceudvikling på det sundhedspædagogiske felt for ledelse og pædagogisk personale er tilrettelagt i samarbejde mellem Børn og Unge, skolerne og DPU/UCSyd. Forsøget er nu afsluttet, og evalueringen konstaterer, at dets indsatser har bidraget til at øge elevernes sundhed, trivsel og læringsparathed. 1 Forsøgsordningen er forankret i Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Pædagogisk Afdeling; Sundhed og Trivsel (ST) 2 1

2 Evaluering af forsøgsordningen Metode Data til evalueringen er fremkommet ved nulpunktsundersøgelser i 2009, midtvejsevaluering i 2010 samt slutevaluering i efteråret Metoden til dataindsamling er primært semistrukturerede interview med elever, personale og ledelse på skolerne. Evalueringen har undersøgt hvordan implementeringen af forsøget er forløbet på de to skoler hvilke effekter forsøget har genereret om der er sammenhæng mellem indsatser og effekter. Antagelserne bag forsøget er, at der er sammenhæng mellem indsatser og resultater, - en årsagsvirknings-sammenhæng: Skolerne implementerer forsøgsordningen, og dette medfører øget sundhed, trivsel og læringsparathed hos eleverne. Dette kan illustreres i en programteori jf. Figur 1. Evalueringen bekræfter ikke, at der er en årsags-virknings-sammenhæng mellem forsøgsordningens indsatser og de opnåede resultater. Evalueringen kan konstatere, at der er tale om en positiv samvariation mellem indsatser og resultater, idet der er observeret positive effekter både ved midtvejs- og slutevalueringen. Disse effekter kan dels tilskrives forsøgsordningen, dels andre faktorer og dels kontekstuelle faktorer. 2

3 Figur 1. Forsøgets programteori. Sammenhæng mellem indsatser og resultater. RESSOURCER Eksterne ressourcer; nøglepersoner og medarbejdere til drift af forsøg; øvrige ansatte; elever og forældre; skolens sundhedspolitik og sundhedsundervisning AKTIVITETER Information til elever; forældre og bestyrelse; fortløbende drøftelser i skolens fora; aftale med ekstern leverandør af frugt; kompetenceudvikling; samspil mellem skolerne og Børn og Unge PRÆSTATIONER Etablering af vandautomater og udlevering af drikkedunke til eleverne, etablering og drift af morgenmadscafe, logistik til sikring af distribution af frugt, elevinddragelse, udvikling af skolens sundhedsundervisning VIRKNINGER KORTSIGTET Øget indtagelse af frugt og grønt; alle elever spiser morgenmad; bedre sundhed og trivsel i skolen; øget læringsparathed hos elever VIRKNINGER LANGSIGTET Sunde spise- og drikkevaner; sund livsstil generelt; bedre sundhed og trivsel i og uden for skolen, øget lighed i sundhed KONTEKSTUELLE FAKTORER Skolens struktur (fx opgaver, koordination og arbejdsdeling); skolens kultur (fx samarbejdskultur, didaktisk kultur); skolens miljøer (fx det fysiske og psykosociale); aktørernes køn, alder, ressourcer, klassetilhørsforhold, værdier, normer, præferencer og prioriteringer vedrørende sundhed og trivsel m.m. 3

4 Konklusioner Elevernes sundhed, trivsel og læringsparathed Forsøgsordningen har til en vis grad bidraget til at styrke elevernes sociale kapital og dermed psykosociale trivsel. Evaluering kan dog ikke sige noget om, i hvilken grad og i hvilket omfang, det har været tilfældet. Elevernes bevidsthed om sundhed er blevet øget i forsøgsperioden, og der er genereret positive effekter i form af bedre sundhed og positive bieffekter i form af øget læringsparathed. Reduktion af ulighed i sundhed Forsøget har bidraget til reduktion af ulighed i sundhed. Det er til en vis grad elever med størst behov, der har benyttet sig af morgenmadstilbuddet. Skolens sundhedspolitik Skolernes politikker og handleplaner har understøttet forsøgsordningen, og forsøgsordningen har bidraget til en kulturændring, hvor restriktive regler erstattes af fleksible regler og en praksis, der skal tilgodese alle elever. Ledelse på skolen Ledelsen har fungeret understøttende forhold til at skaffe eksterne ressourcer og at mobilisere interne ressourcer. Implementering Alle forsøgets planlagte aktiviteter er blevet realiseret på begge skoler. Implementeringsprocessen er kompleks for skolerne. Et spændingsfelt har bl.a. været det at tage hensyn til hhv. skolens kerneydelse, undervisning, og ressourceforbruget til forsøgets drift og dermed lærernes og pædagogernes tidsforbrug. Planlægning, gennemførelse og evaluering af forsøgsordningens elementer er påvirket af den dominerende samarbejdskultur på skolerne. Morgenmadstilbuddet har været implementeret som et pædagogisk projekt, hvor måltidets æstetiske, sociale og dannende aspekter har haft en høj prioritet, og styrkelse af fællesskaber i den enkelte klasse og på tværs af klasser har haft prioritet. Skolens sundhedsundervisning Skolernes didaktiske kultur er i nogen grad blevet forandret i forsøgsperioden. Sundhed forstået som en omsorgsdiskurs, hvor det pædagogiske personale tager vare på elevernes sundhed og trivsel, og sundhed forstået som en aktivitetsdiskurs, hvor det pædagogiske personale tilrettelægger sunde tilbud/aktiviteter for eleverne, er markant øget. Sundhed som en læringsdiskurs forankret i handlekompetencebegrebet, jf. Faghæfte 21, er ikke øget. 4

5 Anbefalinger At gøre frisk koldt drikkevand tilgængeligt for alle på skolen At tilbyde frisk frugt til alle på skolen At gøre morgenmad tilgængeligt på skolen At fremme muligheden for at øge elevernes handlekompetence i forhold til egen og andres sundhed ved sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i skolen. Dette skal ske ved en kobling til de faglige synsvinkler, der beskrives i Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (Faghæfte 21) At alle i skolens organisation sammen handler for fremme elevernes sundhed positivt. 5