Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere

Transkript

1

2 Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere Energistyrelsen 23. juni 2014

3 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger

4 Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK), som sekretariatsfunktion for BedreBolig-ordningen om at gennemføre en evaluering blandt BedreBolig-rådgiverne. Formålet med evalueringen er todelt. Dels skal analysen tjene som nulpunktsmåling for, ved kampagnens afslutning, at kunne bidrage til at dokumentere ordningens effekt. Dels afdække hvilke udfordringer rådgiverne oplever ved ordningen og bruge denne viden til at optimere ordningen før national lancering.

5 Om undersøgelsen Evalueringen er gennemført som en online spørgeskemaundersøgelse udsendt pr. mail til 109 BedreBoligrådgivere. 52 heraf valgte at besvare spørgeskemaet. Flertallet af deltagerne har klassiske rådgivningsprofessioner som arkitekt, konstruktør eller bygningsingeniør. Et mere begrænset antal har håndværksmæssigbaggrund som fx elektriker, vvs er. Over halvdelen af de medvirkende er energikonsulenter. Halvdelen af de medvirkende er registrerede energivejledere.

6 Datagrundlaget Evalueringen viser, at det kun er mindretallet af de medvirkende BedreBolig-rådgivere, der på nuværende tidspunkt har konkrete erfaringer med at rådgive på baggrund af BedreBolig. Mange er endnu ikke i gang, og nogle har kun udført delvise BedreBolig-kortlægninger. Det afspejles i undersøgelsen fx ved rådgivernes begrænsede brug af aftaleskabeloner, tjeklister og beregnere. Anbefalingerne til optimering af disse materialer er derfor ikke blot baseret på ren data, men også på input fra undersøgelsens kommentarfelter samt øvrig dialog med BedreBolig rådgiverne.

7 Konklusioner - Energirenoveringer generelt - Om BedreBolig-ordningen og kvalitetssikring

8 1. Optimisme omkring energirenoveringer Hovedparten af rådgiverne mener, at boligejernes interesse i energirenoveringer, uafhængigt af BedreBolig, er høj, og mange forventer, at dette vil føre til en stigning i deres ordretilgang fremadrettet.

9 % 31,4 Cirka hver femte oplever en stigende ordretilgang af opgaver indenfor energirenoveringer procent vurderer, at boligejernes lyst til at igangsætte energirenoveringer er høj Knap 60 procent forventer, at ordretilgangen indenfor energirenoveringer fremover vil udvikle sig positivt

10 2. Få har lavet BedreBoligplaner på dette tidspunkt Cirka 20 procent har gennemført en fuld BedreBoligplan på nuværende tidspunkt, og ingen har endnu realiseret et projekt på baggrund af BedreBolig. Det fører til en vis skepsis overfor ordningen hos nogle af de adspurgte.

11 % 22,9 procent har lavet en 100 % BedreBoligkortlægning, 19 procent har lavet en delvis BedreBolig-kortlægning. 36 procent har ydet BedreBolig-rådgivning uden, at det har mundet ud i en BedreBolig-plan. Kun 4 procent af rådgiverne har oplevet, at BedreBoligrådgivningens Fase 1 har ført til en aftale om Fase 2.

12 3. Ikke mange tjek, men tilfredse boligejere Over halvdelen af de rådgivere, der har gennemført BedreBolig-kortlægninger, vurderer, at boligejerne er meget tilfredse eller tilfredse med den BedreBoligplan, de har fået udarbejdet (bemærk: lille base)

13 % 35,4 procent af rådgiverne mener, at boligejerne har været meget tilfredse med den udførte BedreBolig-plan. 29,4 procent af rådgiverne mener, at boligejerne har været tilfredse med den udførte BedreBolig-plan. Enkelte fremhæver dog, at planen indeholder mange elementer, som boligejeren skal forholde sig til, og som ofte er ny viden for mange.

14 4. Kommunernes effekt ses som begrænset Rådgiverne har endnu ikke oplevet den store effekt af kommunernes indsats i forhold til at sikre lokal forankring. Det skal dog bemærkes, at kun halvdelen af deltagerne i undersøgelsen bor i en testkommune.

15 % En tredjedel har så begrænset kendskab til kommunernes indsats, at de ikke vil/kan vurdere effekten af denne. Blandt de øvrige mener 42 procent, at kommunernes indsats har haft begrænset/ingen effekt ift. lokal forankring. 14 procent er uenige og mener, at kommunerne har meget stor/stor betydning for at skabe efterspørgsel efter ordningen.

16 5. Kontaktpunkters effekt ses som begrænset Rådgiverne har endnu ikke oplevet den store effekt af kontaktpunkternes indsats i forhold til at sikre lokal forankring. Flere nævner den manglende aktivitet fra kontaktpunkterne som en barriere for udrulning.

17 % Cirka 40 procent har så begrænset kendskab til kontaktpunkterne, at de ikke kan/vil vurdere effekten Blandt de øvrige mener 46 procent, at kontaktpunkternes indsats har haft begrænset/ingen effekt ift. lokal forankring. 2 procent er uenige og mener, at kontaktpunkterne har haft meget stor betydning for at skabe efterspørgsel.

18 6. Behov for at synliggøre værdien af lokalindsatsen Cirka en tredjedel af rådgiverne forventer, at den lokale forankring vil få meget stor betydning for ordningens succes, mens cirka en tredjedel er skeptiske. Værdien af lokalindsatsen bør synliggøres.

19 % Knap 25 procent svarer stadig ved ikke til spørgsmålet om betydningen af lokal forankring. Cirka 39 procent er optimistiske og forventer sig meget af, at BedreBolig støttes af kommunen og lokale kontaktpunkter. Cirka 33 procent er endnu ikke overbevist og forventer ikke, at den lokale indsats vil få den store betydning ift. skabe efterspørgsel.

20 7. KS er svært for flere Lidt under halvdelen af rådgiverne forventer ikke problemer med KS-systemet. Nogle af allerede godt i gang, mens andre forventer at tilpasse et eksisterende KS. Cirka hver femte står dog overfor at skulle i gang, og hver femte ser det som uoverskueligt..

21 % 34,7 procent af rådgiverne har allerede deres eget system og forventer at tilpasse dette til BedreBolig. Blandt de resterende er 10,2 procent godt i gang, mens 22,4 procent endnu ikke har startet processen. KS er dog ikke nemt for alle. 20,4 mener, at eksempler på BedreBolig.dk er uoverskueligt, og 12,2 procent ønsker hjælp til implementering.

22 8. Ikke alle vil satse på modul 2 i uddannelsen Cirka halvdelen af rådgiverne har gennemført begge undervisningsmoduler, mens cirka halvdelen kun af gennemført modul 1. Blandt disse forventer 1/3 at tage sidste modul, som flere anser for omfattende..

23 % 55,8 procent har gennemført begge uddannelsesmoduler, mens 44,2 procent kun har gennemført det første. Blandt de 44,2 procent, der har gennemført første modul, forventer en tredjedel også at tage andet modul. Blandt de, der har gennemført første modul, er en tredjedel stadig uklare på, om de ønsket andet modul. Og en tredjedel afviser det.

24 Konklusioner - Overordnet konklusioner på materialer/services - Evaluering af enkelt-materialer og services

25 9. Ikke mere materiale, men mere forretning De tilgængelige materialer har indtil nu været benyttet i mindre omfang, og der er derfor ikke umiddelbart efterspørgsel efter mere materiale, men i højere grad mere forretning/aktivitet fra boligejere.

26 % Jeg tror, at hjemmesiden bliver nyttig. Men har ingen anelse. Er vi overhovedet gået i gang? Der er ingen tvivl om, at jeg får behov for en aftale[skabelon], men jeg har ikke solgt BedreBolig endnu. Det er en fin materialepakke, men jeg har endnu ikke haft anledning til at bruge den.

27 10. Brug af website, vejledning og FAQ Stort set alle har besøgt hjemmesiden, og over halvdelen finder siden nyttig. Det kan blandt andet skyldes rådgivervejledningen, som ligger på siden. Denne er læst af knap 9 ud af 10. Heraf mener cirka halvdelen, at vejledningen er nyttig. FAQ er dog mindre anvendt. Cirka halvdelen har anvendt dette..

28 % 96 procent har besøgt BedreBolig.dk, og 56 procent finder hjemmesiden nyttig for dem som rådgivere. 88 procent har læst sitets vejledning. En tredjedel finder indholdet nyttigt. En tredjedel finder i mindre grad/ikke indholdet brugbart. Kun cirka halvdelen af rådgiverne har benyttet sig af sitets FAQ. Cirka en tredjedel finder slet ikke/i ringe grad FAQ brugbart.

29 11. Brug af Energy10 vejledning Over halvdelen af de medvirkende rådgivere kunne arbejde i Energy10, før de påbegyndte uddannelsen til BedreBolig-rådgivere. Flere har derfor heller ikke enten læst manualen eller fundet den nyttig. For cirka hver femte har vejledning dog været en hjælp..

30 % 59 procent kunne allerede arbejde i Energy10, før de påbegyndte uddannelsen. Langtfra alle har derfor haft behov for at bruge vejledningen. Cirka en femtedel har ikke læst vejledningen, og cirka 35 procent mener ikke/i mindre grad, at vejledningen har lært dem at arbejde i Energy10. Flere end hver femte mener dog i meget høj grad/høj grad, at vejledningen har bidraget til, at de kan arbejde i Energy 10.

31 12. Brug af værktøjskassens beregner Fire ud af fem har dannet sig visse erfaringer med beregneren. Heraf er en mindre gruppe negative og mener, at beregneren er et mindre godt/dårligt værktøj. Kommentarerne går især på en skepsis overfor priserne samt en oplevelse af, at beregneren er for tung/for mange forbehold. Langt størstedelen vurderer dog, at beregneren er et godt værktøj..

32 % Cirka 60 procent mener, at værktøjskassens beregner er et meget godt/godt værktøj i arbejdet med BedreBolig-planen. Cirka 15 procent mener derimod, at beregneren er et mindre godt/dårligt værktøj at arbejde med. En lille gruppe har endnu ingen erfaringer. Cirka 23 procent har endnu ikke gjort brug af beregneren og har derfor ingen holdning til den.

33 13. Brug af ENS aftaleskabeloner Aftaleskabelonerne er endnu ikke bredt udrullet blandt rådgiverne. Cirka halvdelen har (endnu) ikke anvendt skabelonerne, og omkring hver femte foretrækker at bruge deres egne aftaleskabeloner. Samtidig er der en gruppe rådgivere, som mener, at skabelonerne er svære at forstå. Både for dem selv og for boligejerne..

34 % 54 procent har endnu ikke anvendt aftaleskabeloner, og 20 procent har valgt at anvende egne skabeloner. Holdningerne er delte blandt de, der har anvendt skabelonerne. Cirka hver femte mener, at skabelonerne er et godt udgangspunkt. 14 procent mener dog, at skabelonerne kan være svære at gennemskue. Både for dem som rådgivere og for boligejerne.

35 14. Brug af ENS kommunikationsguide Kommunikationsguiden er et af de mindre anvendte/relevante værktøjer for rådgiverne. Flertallet har set kommunikationsguiden, men knap en tredjedel mener slet ikke, at guiden har gjort det nemmere at opnå en god dialog med boligejerne. Under hver tiende er positive overfor guiden..

36 % Cirka 8 procent af rådgiverne mener, at guiden i meget høj grad/høj grad har bidraget til at skabe en god dialog. Cirka 43 procent mener dog slet ikke/i mindre grad, at guiden er relevant i forhold til dialogen omkring BedreBolig. Under en femtedel har endnu ikke læst og/eller brugt kommunikationsguiden og har derfor ingen holdning til relevansen heraf.

37 14. Brug af tjeklisterne til BedreBolig Tjeklisterne er generelt set det mindst anvendte materiale, hvilket dog skal ses i sammenhæng med rådgivernes begrænsede erfaringer med BedreBolig. De mindst brugte lister er Byggeledelse, Energifagligt tilsyn og Aflevering af byggeri. Cirka halvdelen har dog orienteret sig i tjeklisten Screeninger, der er den mest brugte liste indtil nu..

38 % Gennemsnitligt er der cirka 60 procent, der ikke har brugt tjeklisterne. Den mindst anvendte er Aflevering af byggeri. De lister, som flest har læst er, Screeninger og Bygningskortlægninger som cirka 50 procent af rådgiverne har brugt. Der er dog ikke enighed om listernes værdi. Cirka hver femte mener slet ikke/i ringe grad, at de er brugbare. Cirka 12 procent er af den modsatte holdning.

39 15. Brug af markedsføringsmaterialerne De mest populære materialer er hhv. brochurer, annoncer og signaturer. Langt fra alle rådgivere er dog kommet i gang med at bruge materialerne. Det skyldes ikke nødvendigvis udbuddet af materialer, som hovedparten er tilfredse med. Enkelte fremhæver dog, at printomkostningerne bliver høje..

40 % Lidt under halvdelen af rådgiverne har brugt én eller flere af markedsføringsmaterialerne. Mest populært er E- mailsignatur (brugt af 20 procent), brochurer (20,4 procent) og annoncer (16,3 procent). Kun hver tiende rådgiver har ønsker om nyt/anderledes materiale her bl.a. banner/coverbillede til Facebook samt skabelon til visitkort og labels.

41 16. ENS, sekretariatet og servic s Langt størstedelen er tilfredse med den service og de informationer, de modtager fra ENS og BedreBoligsekretariatet. Der er dog også kritiske røster, der savner mere proaktivitet og hurtigere svartider ved henvendelser. Hovedparten både læser og er tilfredse med de ugentlige servic s..

42 % 74 procent oplever service og information fra ENS og sekretariatet som meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. Cirka hver tiende er dog ikke tilfredse med service og informationer fra ENS og sekretariatet. Blot 2 procent har endnu ikke læst de ugentlige servic s, og over 60 procent mener, at de i meget høj/høj grad er relevante.

43 Hovedkonklusioner Der er generel høj tiltro til boligejernes interesse i energirenoveringer, men endnu begrænset erfaringer med BedreBolig Fåtallet har bemærket en reel effekt af både kommuner og kontaktpunkters indsats ift. at skabe efterspørgsel Mange er godt i gang med KS, men kravet vil være en reel barriere for en udvalgt gruppe pga. kompleksiteten Generelt efterspørges ikke mere materiale. Behovet er i højere grad mere forretning og flere erfaringer m. ordningen Rådgiverne mest positive over beregneren, sekretariats-funktion og nyhedsbreve. Tjeklister er generelt mindst anvendt.

44 1. Anbefalinger Det er vigtigt at gøre en aktiv indsats for at fastholde rådgivernes engagement i BedreBolig og imødekomme deres skepsis over manglende forretning fx kommunikere ordningens konkrete fremskridt/resultater samt eksempler på rådgivere, som reelt har formået at lave en god forretning ud af BedreBolig.

45 2. Anbefalinger Det er afgørende, at værdien af den lokale forankring synliggøres overfor BedreBolig rådgiverne i endnu højere grad. Dels for at imødekomme den skepsis, nogle har overfor effekten heraf. Dels for at sikre, at rådgiverne er med til at drive forankringen i deres lokalområde.

46 3. Anbefalinger Fordele og ulemper ved de udviklede materialer viser sig reelt først, når rådgiverne har fået konkrete erfaringer med at bruge dem. Det anbefales derfor, at der ikke laves omfattende ændringer i materialet på nuværende tidspunkt, men at der i højere grad er tale om mindre tilpasninger/justeringer.

47 4. Anbefalinger Undersøgelsen peger på, at ENS med fordel kan prioritere at forenkle materialet, der forklarer KS på BedreBolig.dk samt generelt have for øje, at rådgiverne ikke ønsker for komplekst og omfangsrigt materiale. Dette gælder både i udformningen af BedreBolig-planerne samt aftaleskabelonerne.

48 5. Anbefalinger Undersøgelsen peger på, at rådgiverne især sætter pris på den mere direkte og personlige service (fx sekretariatet og servic s) og i mindre grad får anvendt materialer, de selv skal ind på et site og downloade. Den mere personlige servicering og information bør derfor fortsat prioriteres i den videre udrulning af ordningen.

49