HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: Dato: , Version 2 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Evaluering af resultater/indsats i handlingsplan for Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Særlige indsatsområder i Indsatsområde 1 - SPS 2011 (videreførelse af initiativerne fra 2009 og 2010) Beskrivelse af problemstillingen: Målgrupper Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen: Varighed: Effekt: Evaluering: Indsatsområde 2 Læsevejledning Beskrivelse af problemstillingen: Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen: Varighed: Effekt: Evaluering: Ekstra indsatsområde Uddannelsespsykologisk Rådgivning Beskrivelse af problemstillingen: Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen: Varighed: Effekt Evaluering Regnskab for ekstra indsatsområde

3 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsa1t i skabelonen det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2010) og resultatet for er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal , ,5 11, ,5 7,0 Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 10,0 9,5 Frivillig 7,0 6,5 Frivillig 3

4 Tabel 3. SOSU Opnåede resultater i (fremtidige mål skrives i tabel 1.) Anvendes til vurdering af målopfyldelse: Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat måltal 2010 resultat Sosu - grundforløb 19 18,5 12 Sosu - hjælper 7 14,5 6 Sosu - assistent 12 11,5 11,4 Pgu/Pau 7 6,5 0 4

5 2. Evaluering af resultater/indsats i handlingsplan for 2010 I 2010 har skolen haft særligt fokus på at gøre en indsats på ungeområdet og i forhold til de elever, der er særligt udfordrede med hensyn til deres læsning og skrivning. Målet var at nedbringe afbrudsprocenten på grundforløbet fra 19 til 18,5 %. Dette lykkes og procenten er i denne periode nået helt ned til 12%. De beskrevne indsatser har virket bedre end, vi estimerede. Målet var at få en afbrudsprocent på hjælperuddannelsen på 14,5. Dette lykkes og i denne periode er procenten nået helt ned til 6 %. De beskrevne indsatser har virket bedre end, vi estimerede. Målet var at få en afbrudsprocent på assistentuddannelsen på 11,5. Dette lykkes og procenten er i denne periode nået helt ned til 11 %. De beskrevne indsatser har virket bedre end, vi estimerede. Målet var at få en afbrudsprocent på PAUuddannelsen på 6,5 %. Dette lykkes og procenten er i denne periode nået helt ned til 0%. De beskrevne indsatser har virket bedre end, vi estimerede. Indsatsområderne I 2010 var 1) Ungeindsats hvor den gennemførte indsats bestod af videre udvikling af ungekoordinators funktion og arbejdet med et øget beredskab i forhold til denne gruppe, herunder udvikling og implementering af en særlig type mentorordning (Caretakers) og et pilotprojekt (Forrykt Skole) med afsæt i skoleprojektet Krop i læring rettet mod netop denne elevgruppes udfordringer og behov. Effekten har været et bedre og øget beredskab i forhold til gruppen af elever med behov for socialpsykologisk støtte og erfaringen har vist, at særligt indsatser, der forbedrer fællesskabet, virker positivt på fastholdelsen af eleverne, men at deltagelsen i disse for nogle elever er en udfordring. Fremover vil erfaringerne fra ovenstående arbejde blive implementeret i den daglige undervisning og i højere grad varetaget af underviserne som en del af arbejde med øget gennemførelse. I 2010 har ungekoordinatorerne på skolen haft særlig kontakt (telefonisk, samtaler og samarbejde med undervisere) med ca. 35 % af elever ud af den samlede elevgruppe på grundforløbet. Ud af de 35% var målet i 2010, at frafaldsprocenten skulle holdes under 30%. Dette er lykkes, da frafaldsprocenten her er på ca. 25%. 5

6 2) SPS-indsats - hvor den gennemførte indsats bestod af: a. At udvikle erfaringsgrundlag og handleberedskab med hensyn til frafaldstruede elever i målgruppen, gennem blandt andet uddannelse af 10 eksamenscoaches og 2 læsevejledere b. At styrke læringsmiljøet gennem støtte og vejledning til skolens undervisere og praktikkens vejledere c. At tilbyde støttende undervisning/vejledning i lektiecafe, sprogcafe og i uddannelsen generelt Effekten af a) har været at flere SPS-elever nu bliver fundet tidligt i uddannelsen og en mere omfattende indsats iværksættes. Elever med behov for eksamensberoligelse har haft mulighed for at søge støtte og har fået den. Effekten af b) har været, at underviserne nu selv formår at identificere og støtte SPS-eleverne i egen undervisning. Praktikkens vejledere formår nu at vejlede SPS-eleverne med hensyntagen til deres særlige behov, hvilket direkte påvirker gennemførelsen af praktikuddannelsen positivt. Effekten af c) har været, at elever har modtaget særlig støtte to gange ugentligt og ligeledes har eleverne modtaget individuelt studie-/faglig støtte. Erfaringen har vist, at identificeringen af SPS-eleverne og indsatsen omkring deres behov virker, men at en del elever ikke tager imod hjælpen, da det kræver tid udover den almindelige skolegang og forudsætter en motivation og tro på, at det faglige udbytte kan øges. I det videre arbejde med øget gennemførelse vil fokus være på en stadig forbedring af kompetencerne hos undervisere og vejledere i praktikken i forhold til vejledning og støtte. Desuden vil der være øget opmærksomhed på både de rent organisatoriske, men også de psykosociale barrierer, der kan forhindre, at eleverne tager imod den tilbudte støtte. 6

7 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen har i flere år været optaget af fastholdelse af elever, og der er på forskellig vis udviklet indsatsområder til øget gennemførelse f.eks. mentorordninger, kontaktlærerfunktion, forbedring af undervisningsmiljøet, specialpædagogisk indsats med en række værksteder for at støtte elever med særlige vanskeligheder. Mangfoldigheden af elever på Social- og Sundhedsskolen er stor. Spændvidden går fra den meget målrettede elev, der går gennem et uddannelsesforløb uden ekstra støtte, til den elev, der kræver ekstra opbakning og støtte fra mange forskellige sider. Dette kan være i form af kontaktlærer, læsevejledere, mentorer eller uddannelsesvejledere. Derfor er det vigtigt, at skolen har redskaber til at identificere de elever, der har særlig brug for støtte, og at der er forskellige indsatsmuligheder på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet. At alle tænker kreative løsningsforslag til fastholdelse, og at de enkelte ansatte kontinuerligt er optaget af pædagogik, undervisningsmiljø, støttemuligheder som fastholdelsesmidler. Skolens udfordringer kan i overskrifter beskrives som: Elever med ingen eller meget lille erfaring med arbejdsmarkedet Elever med svage skolemæssige forudsætninger Elever med psykosociale problemstillinger og/eller lavt selvværd Elever med anden etnisk baggrund Elever med fysiske helbredsproblemer Skolens udfordringer analyseres her i forhold til, hvilket forløb eleverne deltager i: Grundforløbet De store udfordringer med at fastholde og gennemføre et uddannelsesforløb på grundforløbet beror på flere faktorer. For nogles vedkommende er det vanskeligheder indenfor det faglige felt. Og for en stadig større gruppe af vores elever, handler det om manglende selvværd, svag social baggrund, dårlige oplevelser fra folkeskolen på det sociale område samt personlige problemer. Som følge af det har de ikke den tro på sig selv, som gør, at de kan mobilisere den kampgejst og det engagement, som en ungdomsuddannelse kræver. Derimod opgiver de meget let ved modstand. En stor del af det stigende antal elever, vi har til grundforløbet er i varierende grad uafklarede i forhold til uddannelsesønske/-valg. For 7

8 mange gælder det faktum, at de har meget lidt eller intet kendskab til arbejdsområdet indenfor Social og sundhedsområdet. De har ligeledes stort set ingen berøringsflade haft med arbejdsmarkedet, hvilket gør det svært for dem at have realistiske forestillinger om, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse. I stadig stigende grad oplever vi, at vores helt unge elever har meget store udfordringer på det psykosociale felt. Det udfordrer dem, når de starter på en ungdomsuddannelse, der for mange opleves meget anderledes end det at være folkeskoleelev. Ligeledes har mange af de unge elever meget store faglige udfordringer på helt basale faglige færdigheder. Mange har svære læse-staveproblemer og en del har ligeledes problemer med matematik. Hovedopgaven på grundforløbet er: at støtte elevernes afklaring at motivere til deltagelse i undervisningen at støtte udviklingen af personlige og faglige kompetencer at motivere til videre uddannelse Typiske årsager til frafaldet på grundforløbet: Elever, der meget hurtigt finder ud af, at de har valgt 'forkert' Elever, der af forskellige årsager har stort fravær Elever med store udfordringer på det psykosociale felt, der gør det svært ved at indgå i klasseundervisningen Elever, der har svært ved at honorere og imødekomme krav om at tage ansvar, komme til tiden og deltage i undervisningen hele dagen. Social og sundhedshjælperuddannelsen På dette trin er der meget stor spændvidde i elevsammensætningen og elevforudsætningerne. Der er stor aldersforskel på eleverne, de har meget forskellig erhvervs- og uddannelseserfaring. Mange af eleverne, særligt gruppen, der er over 25, har svært ved grundfagene, i særdeleshed naturfag og dansk. Der er ligeledes et stort antal elever på dette uddannelsestrin, der har problemer med læsning/stavning. Typiske årsager til frafaldet på hjælperniveauet: stort fravær på grund af sygdom, der er ofte en psykosocial baggrund for fraværet for store faglige krav, gældende både for områdefag og grundfag for store krav, både faglige og personlige i forbindelse med praktik Hovedopgaven på hjælpertrinnet er: 8

9 at støtte udviklingen af såvel de faglige som de personlige kompetencer at støtte læse-stave svage elever at støtte eleverne med de personlige udfordringer en del af dem oplever med at få skoleliv og privatliv til at hænge sammen Social og sundhedsassistentuddannelsen Gruppen af social- og sundhedsassistentelever er en gruppe elever, der spænder bredt. Der er store forskelle i alder, livserfaring og erhvervserfaring. Det medfører, at i de tilfælde, hvor eleverne bliver særlig udfordret, er eleven ofte udfordret af at mestre at være i den uddannelsesmæssige og private situation. De har ikke de redskaber, der skal til. Frafaldet på dette trin ses særligt i forbindelse med praktikken. Hovedopgaven på assistenttrinnet er: at støtte udviklingen af såvel de faglige, som de personlige kompetencer at støtte læse-stave svage elever at støtte eleverne med de personlige udfordringer, som en del af dem oplever med at få skoleliv og privatliv til at hænge sammen Typiske årsager til frafaldet på assistentniveauet: sygdom, der giver anledning til for stort fravær personlige problemstillinger, der ikke kan forenes med uddannelse på dette trin økonomiske problemer store faglige krav, der ikke kan honoreres Elever med anden etnisk baggrund Til gruppen af elever med anden etnisk baggrund knytter der sig særlige udfordringer af både faglig, personlig og kulturel karakter. De har ofte svært ved at indgå sprogligt i det faglige fællesskab, både på skolen og på praktikpladsen. Eleverne har i varieret grad brug for støtte til såvel den faglige som den kulturelle integration. I mange tilfælde har eleven brug for en tæt kontakt til en mentor, samt længere tid til at tilegne sig de faglige og personlige kompetencer. Mønstrene for frafald kan således meget overordnet skitseres som: For stort fravær, Vanskeligheder generelt ved at indgå i et uddannelsesforløb grundet psykologiske og sociale problemer Vanskeligheder med at honorere de faglige krav på skolen og i praktikken grundet dårlige skolemæssige forudsætninger. 9

10 I 2010 var fokusområderne en bred ungeindsats med fokus på det relationelle og kommunikative, samt en indsats for alle skolens læseog stavesvage elever med fokus på at støtte op om deres faglighed. Indsatserne er vellykkede og velfungerende og er implementeret på de relevante områder i organisationen. Næste naturlige skridt vil derfor være, udover at fortsætte arbejdet med fokusområderne at sætte fokus på den væsentligt større gruppe af elever, der ikke er berettiget til SPS-støtte, men som alligevel opleves som havende vanskeligt ved at tilegne sig faglig viden grundet manglende skolemæssige forudsætninger, samt den væsentligt store gruppe, der ikke er (kun) er unge, men som alligevel opleves som havende vanskeligt ved at holde fokus på uddannelsen grundet store personlige og psykiske problemer. Det vil således give mening at brede de gode erfaringer fra 2010 med faglig støtte og personlig støtte videre ud i nogle tiltag der kan anvendes for alle skolens elever bredt set. Tabel 4. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

11 4. Særlige indsatsområder i 2011 Som nævnt er skolens konstaterede udfordringer, der knytter sig til frafaldet, for stort fravær, vanskeligheder generelt ved at indgå i et uddannelsesforløb grundet psykologiske og sociale problemer, og vanskeligheder med at honorere de faglige krav på skolen og i praktikken grundet dårlige skolemæssige forudsætninger. Derfor er indsatsområderne for SOSU-STV I ) SPS-indsats (videreførelse af initiativer fra 2009/2010) 2) Læseindsats 3) Uddannelsespsykologisk Rådgivning (ekstra indsatsområde) Hvor fokus i handlingsplanen for 2010 var særligt rettet mod grundforløbet, rettes fokus nu i 2011 mod hovedforløbene. 4.1 Indsatsområde 1 - SPS 2011 (videreførelse af initiativerne fra 2009 og 2010) Beskrivelse af problemstillingen: I 2009 og 2010 var fokus for SPS-indsatsen det store antal elever, der havde behov for kompenserende hjælpemidler og anden specialpædagogisk støtte. Indsatsen bestod da i, at man fra skolens side etablerede tiltag, der skulle støtte den enkelte elev i anvendelsen af hjælpemidlerne og i at tilegne sig gode læse- og skrivestrategier. I 2011 er fokus for SPS-indsatsen at brugen af hjælpemidlerne integreres i den faglige undervisning og at denne integration videre føres ud i praktikdelen af uddannelsen Målgrupper: - Elever, der er diagnosticeret som ordblinde - Elever, der er berettiget til SPS-støtte - Tosprogede elever, der har læse- og/eller skrivevanskeligheder Initiativer/redskaber: - Underviserne instrueres i brugen af specialpædagogiske hjælpemidler med henblik på at kunne støtte eleverne i deres undervisning og på denne måde opfylde målgruppens behov for konkret og relevant her og nu støtte. 11

12 - SPS-støttetimer anvendes efter behov til vejledere i praktikken - Samarbejde med praktikken vedrørende SPS-elevers individuelle forudsætninger for læring Målet med indsatsen: - Opkvalificering af undervisere i brug af hjælpemidler og støtte til eleverne i klasserummet - Opkvalificering af praktikvejledere i brug af hjælpemidler og støtte til eleverne i klasserummet Varighed: Indsatsområdet startes op og afsluttes Effekt: - At elever diagnosticeret som ordblinde og/eller berettigede til SPS-støtte, samt to-sprogede med læsevanskeligheder møder undervisere og praktikvejledere, der har viden om og kan støtte deres særlige behov, så flere fastholdes og gennemfører uddannelse Evaluering: Evalueringen kommer til at foregå som - Kvalitative målinger af elevernes oplevelse af støtte og vejledning i forhold til deres særlige behov, herunder brug af hjælpemidler i undervisningen og praktikken - Kvantitative målinger af fastholdelsen af målgruppen 4.2 Indsatsområde 2 Læsevejledning Beskrivelse af problemstillingen: Mange elever, som ikke er berettigede til SPS-støtte, har svært ved at tilegne sig den faglige viden på et tilstrækkeligt højt niveau, da deres skolebaggrund ofte er præget af lave karakterer, kort skolegang og manglende interesse og støtte m.m. Dette betyder, at mange har svært ved at tilegne sig fagteksterne på det nødvendige niveau, hvilket har betydning for deres indlæring af uddannelsens fagstof og dermed kvaliteten af deres uddannelse. Dette kommer til udtryk ved manglende aktiv deltagelse i undervisningen, manglende 12

13 forberedelse til både undervisning og eksamen. Undervisningen tilrettelægges ofte efter, at eleverne ikke har læst og forstået stoffet, når de kommer til undervisningen. Holdundervisningens kvalitet kan således falde og skolen har en formodning om, at dette forhold også kan have en negativt afsmittende effekt på gennemførelsen og være en af de faktorer, der spiller ind, når eleverne falder fra uddannelserne. Derfor ønsker man at lave en læseindsats, der højner kvaliteten af uddannelserne og fagligheden, og som dermed understøtter elevernes muligheder for at gennemføre deres uddannelser Målgruppe: Målgruppen er den gruppe af elever, som ikke er berettigede til at modtage SPS-støtte, men som trods dette har funktionelle læseog/eller skrivevanskeligheder (inklusiv tosprogede elever) Initiativer/redskaber: - Udvikling af en samlet strategi for læseindsatsen på SOSU- STV - Kompetenceudviklingsprojekt for undervisere på SOSU-STV, herunder udvikling af metoder til læseudviklende fagundervisning. - Generel inspiration og motivation af underviserne til deltagelse i og udførelse af læseindsatsen Målet med indsatsen: - At skolens undervisere opnår forståelse for, viden om, samt praktiske pædagogiske færdigheder i, hvordan elever med funktionelle læsevanskeligheder kan støttes i den daglige undervisning - At elever med funktionelle læsevanskeligheder tænkes ind ved indkøb og produktion af undervisningsmaterialer Varighed: Indsatsen forventes at vare fra til

14 4.2.6 Effekt: - At elever med læsevanskeligheder bliver mere aktivt deltagende, får større glæde ved og derved et øget fagligt udbytte af den faglige undervisning. - Øget fastholdelse af elever med læsevanskeligheder Evaluering: Evalueringen kommer til at foregå som - Kvalitative målinger af elevernes aktivitetsniveau, glæde og udbytte af undervisningen - Kvantitative målinger i forhold til målgruppens faglige udbytte - Kvantitative målinger af frafaldet hos målgruppen 4.3 Ekstra indsatsområde Uddannelsespsykologisk Rådgivning Man har på SOSU-STV konstateret, at der blandt de elever, der falder fra er en stor del, der lider af personlige problemer og psykisk har brug for støtte og vejledning ud over den almindelige vejledning, der tilbydes af kontaktlærere og unge/praktikkoordinatorer Beskrivelse af problemstillingen: Det kan ofte være svært både for fagpersoner og eleven selv at vurdere om, eleven er uddannelsesparat og i stand til at gennemføre uddannelse, hvis der er psykologiske problemer som stress, angst, depression eller andre tilstande, der fylder for eleven og fjerner fokus fra undervisningen. Problemet kan være at nå til bunds i, hvad der er personligt og hvorvidt det kan løses, enten ved samtale/psykoedukation mm, henvisning til andre fagpersoner og tiltag, eller om eleven er så psykisk presset, at det er mest meningsfuldt at vente med at gå i uddannelse til, der er realistiske chancer for gennemførsel. På SOSU-STV har man i de sidste to år kørt et projekt, projekt Ondt i Livet, tilegnet de særligt svage elever på grundforløbet med personlige/psykologiske problemstillinger med henblik på dels at undersøge denne gruppes vanskeligheder og behov, og dels at etablere en indsats, der kunne afhjælpe denne gruppes problemstillinger og hindringer i forbindelse med gennemførelsen af 14

15 deres uddannelse. Man har undervejs i projektet fundet, at der i høj grad er behov for en indsats og en særlig opmærksomhed på denne elevgruppe, da de, hvis de ikke opdages og støttes, ofte ikke formår at gennemføre uddannelsen. Den indsats, som projektet repræsenterer, ønsker man at udvide til at være et fast etableret tilbud til alle skolens elever Målgruppe: Målgruppen for dette indsatsområde er således de elever, der har vanskeligt ved at gennemføre uddannelse på grund af et ekstra behov for støtte og hjælp til at klare deres personlige og psykiske problemestillinger. Gruppen finder man på alle uddannelser og uddannelsestrin, dog særligt grundforløbet, hvor problematikken både viser sig i manglende gennemførsel, men også i overgangen fra grundforløb til hovedforløbet Initiativer/redskaber: På SOSU-STV ønsker man at arbejde med frafaldet i denne målgruppe ved at tilbyde uddannelsespsykologisk rådgivning i form af tilbud om samtaler med en psykolog ansat på skolen om de personlige problemstillinger og psykiske vanskeligheder, som eleven oplever ligger til hindring for at eleven kan deltage i og gennemføre sin uddannelse Målet med indsatsen: Målet med indsatsen er, at elever, der tidligere faldt fra på grund af den overvældende påvirkning af psykiske og personlige problemer, får mulighed for at få hjælp og støtte til håndtering af disse problemer, i det omfang den valgte ramme tillader det, således at eleven støttes i at opnå en højere trivsel, og dermed få bedre betingelser for at genoptage og gennemføre uddannelsen Varighed: Indsatsområdet startes op og afsluttes Effekt - Virkningen af indsatsområdet forventes at være, at målgruppens trivsel under uddannelsen øges og mulighederne for gennemførsel ligeledes øges. 15

16 - Det vurderes, at frafaldet vil kunne reduceres fra 12% i 2010 til 9,5 % i 2012 på Grundforløbet og fra 7,8% til 6,5 % på hovedforløbet med gennemførelsen af dette indsatsområde Evaluering Evalueringen her kommer til at foregå som: - Kvalitative målinger af elevernes udbytte af den uddannelsespsykologiske rådgivning foretages både i forbindelse med afbrudt uddannelse og ved gennemførelse - Kvantitative målinger af frafaldet hos målgruppen Regnskab for ekstra indsatsområde Udviklingen af den Uddannelses Psykologiske Rådgivning vil bestå af følgende aktiviteter: Fase 1 Analysefase Fase 2 Implementeringsfase Fase 3 Evalueringsfase Budget: 1)Arbejdsgruppemøder med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. 2)Videnskabelig undersøgelse tilknyttet Ålborg Universitet af elevgruppe og dennes behov. 3)Oprettelse og implementering af psykologfunktion Skønnet udgift i 3 år kr. Skolens tidsforbrug i forbindelse med uddannelse, sparring, coaching og videndeling samt opbygning af beskrivelser og rutiner er egenfinansiering. 16