Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
|
|
- Arthur Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde
3 Indledning Ishøj Kommune har deltaget i projektet ICDP Sund i en fireårig periode fra 2011 til og med Fem daginstitutioner samt sundhedsplejen har været involveret i projektet. Forkortelsen ICDP står for international child development programme, og er et program, der er rettet imod børns omsorgsgivere. ICDP understøtter og fremmer psykosociale omsorgskompetencer hos de personer, der har ansvaret for børns omsorg. ICDP-Sund projektet er etableret af Sundhedsstyrelsen med deltagelse af fire kommuner, herunder Ishøj Kommune. De øvrige kommuner, der har medvirket er Kolding, Esbjerg og Holbæk kommuner. Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med Rambøll en samlet evaluering af projektet. Ishøj Kommune har i denne sammenhæng udarbejdet en omfattende delevaluering og sendt til Rambøll og Sundhedsstyrelsen, som går i dybden med processen og resultaterne i forbindelse med ICDP projektet. Kommunerne under ICDP-Sund er desuden blevet bedt om at udarbejde en egen-evaluering. Hvad der konkret følges op på i egen-evalueringen er ikke defineret, men er op til den enkelte kommune at beslutte. I Ishøj Kommune har styregruppen for ICDP-projektet drøftet sig frem til, at man ønsker fokus på følgende punkter i egen-evalueringen: ICDP uddannelsen hvilke kompetencer har den givet pædagoger og sundhedsplejersker Arbejdet med sundhed og trivsel hvilke muligheder og udfordringer har der været for fagpersonerne ved at arbejde med den anden faggruppes kerneopgave? Det tværfaglige samarbejde hvordan har ICDP påvirket det. Denne evaluering følger op på disse tre punkter. Udbyttet af ICDP uddannelsen I forlængelse af ICDP-projektet er der blevet uddannet 14 fagpersoner: En daginstitutionsleder, 10 daginstitutionspædagoger og tre sundhedsplejersker. Alle ICDP-vejledere i kommunen har gennemgået ICDP-uddannelsen. For at sikre sig, at vejlederne har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at kunne gennemføre indsatsen er ICDP grundbogen og andre anbefalede materialer indkøbt til vejlederne. Herudover har der været undervisningsaktiviteter og supervision af både interne og eksterne samarbejdspartnere. Aktiviteterne har haft ICDPundervisningen som omdrejningspunkt. Der har været fokus på det tværfaglige samarbejde og relevante emner og begreber i forhold til det forebyggende sundhedsarbejde. ICDP-uddannelsesforløbene var af meget forskelligartet karakter. Dele af undervisningen var ikke tilstrækkelig til at give vejlederne mulighed for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer. Andre undervisningsforløb var af høj kvalitet og her formåede underviserne at inspirere vejlederne og at sætte stoffet ind i en kontekst som fremstod relevant for ICDP-vejlederne. Som konsekvens af, at nogle af underviserne havde fået en mangelfuld uddannelse, iværksatte Ishøj Kommune undervisning internt i kommunen af en ekstern underviser og supervisor. ICDP-vejlederne har været yderst tilfredse med denne supervision og mange har givet udtryk 3
4 for, at det var i forbindelse med supervisionen de først fik ICDP rigtigt ind under huden og for alvor forstod metoden. ICDP-vejledere formulerer det blandt andet således: - Der lærte vi noget! Hun fik vendt og drejet tingene, så der kom en aha-oplevelse: Nå det var sådan! - Supervisionen fik vi noget ud af. Han (red. supervisoren) var SÅ dygtig. Det hele handler om kontakt! Der gik et lys op for mig. Supervisionen blev gennemført to gange årligt af en ICDP-underviser fra 2012 og frem. I forbindelse med supervisionen blev der brugt video som læringsredskab. Det var både ICDPvejlederne, der filmede deres ICDP-vejledning og forældrene, der deltog i ICDP-forløbene, som filmede situationer, som kunne være udfordrende for dem at håndtere. ICDP-vejlederne giver over en bred kam udtryk for, at video som læringsredskab var ekstremt værdifuldt og har hjulpet dem til at se sig selv ude fra og blive mere bevidste om, hvad de skal gøre. Også i forhold til familierne havde video en rigtig god effekt til at sensitivere forældrene i forhold til at forstå deres barn. Både ICDP-vejledere og deres ledere giver over en bred kam udtryk for, at ICDP har givet dem nogle gode værktøjer, som også fremover vil blive anvendt. Disse værktøjer bruges allerede og vil også fremtiden aktivt bruges i dagligdagen til at tackle samtaler med forældrene og vil dermed være en integreret del af arbejdet. Mange fremhæver, at ICDP hjælper dem til at stille spørgsmål til forældrene og få en åben dialog, hvor forældrene kommer på banen på en positiv måde, frem for at starte med at se et problem og give gode råd med det samme. ICDP har således givet fagpersonerne et godt værktøj i forhold til at stille spørgsmål og fokusere på ressourcerne i familierne. ICDP-vejlederne giver udtryk for, at de med ICDP har fået teknikker til at få forældrene til at få en dybere forståelse for deres barn. ICDP vil dog ikke stå alene, men vil være et redskab, man har i værktøjskassen blandt flere, der kan bringes i anvendelse generelt i forhold til samtaler og samarbejdet med forældre og børn. En ICDP-vejleder forklarer det således: - Man tager alt det bedste. Så tager vi noget ICDP og så tager vi noget coaching og i andre tilfælde noget andet. I den konkrete situation vurderer man, hvad der vil være bedst. Hvis man er dygtig nok vil man kunne switche under samtalen og vide hvornår jeg gør hvad. I sundhedsplejen er alle blevet uddannet i ICDP (på nær én der er uddannet i Marte meo), da man i det hele taget ønsker at bruge ICDP som et redskab i samspillet med familierne. I sundhedsplejen er der således truffet et valg om at fortsætte med at anvende ICDP-metoden som en fælles referenceramme og et fælles sprog, der danner grundlag for arbejdet med familierne og dermed den fremtidige drift i sundhedsplejen. Blandt daginstitutionsledere fremhæves det, at der ikke fremover vil være ressourcer til at køre ICDP-kursusforløb fast i en struktur a la den, der har været under ICDP-projektet. Når dette er sagt er der imidlertid stor opbakning til ad hoc at etablere et ICDP. En daginstitutionsleder formulerer det således: 4
5 - I specielle tilfælde så vil jeg gerne sætte timer af til det, selvom det som sådan ikke er noget vi formelt har timer til. Det vil ikke blive lange aftenforløb, men vi vil gerne hjælpe nogle familier videre i livet. I de daginstitutioner, der har deltaget i ICDP projektet, er der dog opmærksomhed omkring at fortsætte med at uddanne nye fagpersoner, så der fortsat vil være medarbejdere med ICDPuddannelse. Arbejdet med sundhed og trivsel Både pædagoger og sundhedsplejersker, der har været tilknyttet projektet, giver over en bred kam udtryk for, at det har været spændende at få et større indblik i den anden personalegruppes fagområde. Pædagogerne der har stået for rekrutteringen af familier til ICDP projektet giver imidlertid udtryk for at de ikke har følt sig klædt godt nok på, i forhold til at italesætte sundhedsproblematikker med familierne. Når ICDP-vejlederne forsøgte at rekruttere familier hvor der kunne være udfordringer med kost og fysisk aktivitet oplevede mange, at familierne ikke ønskede, at man blandede sig. Hertil kommer, at pædagogerne i daginstitutionerne ikke følte sig fagligt klædt på i forhold til det sundhedsfaglige. ICDP-vejlederne savnede at have nogle helt konkrete fakta at gå til familierne med, når de skulle italesætte problematikker om kost og motionsvaner. ICDP-vejlederne var grundlæggende i tvivl om, hvordan de skulle vurdere om et barn var problematisk overvægtig og om udviklingen var alderssvarende. I denne forbindelse hjalp afrikaturen, som blev udviklet i Ishøj kommune og introduceret det sidste år af ICDP-projektet. Her screenede man de 4 til 4½-årige børn, hvilket foregik i et samarbejde mellem sundhedspleje og pædagog. Børnene skulle her løse forskellige udfordringer og blev også målt og vejet. Børnene blev vurderet i forhold til motorik, socialkompetence og BMI. Dette gav pædagogerne nogle konkrete data, som var blevet sundhedsfagligt vurderet af en sundhedsplejerske. Pædagogerne fik hermed et godt udgangspunkt for en samtale med forældre til børn, hvor der var blevet vurderet at være en problematik. Det tværfaglige samarbejde Tværfagligheden har været gennemgående for hele indsatsen omkring ICDP i Ishøj Kommune. Projektorganiseringen inddrager to søjler i centerstrukturen i Ishøj Kommune (Familiecentret og Center for Børn og Undervisning). Indsatsen er desuden tværfaglig, da den udføres af daginstitutionspædagoger og sundhedsplejersker i et formaliseret samarbejde. I forbindelse med evalueringen af ICDP-projektet er der sendt spørgeskema ud til alle ICDPvejlederne og deres ledere. Af svarene fremgår det tydeligt, at samarbejdsrelationen mellem sundhedspleje og pædagoger er påvirket som følge af ICDP-projektet. Hele 91% angiver, at ICDP-projektet i høj grad har påvirket samarbejdet mellem sundhedspleje og daginstitution. De sidste 9% svarer i denne undersøgelse at det har påvirket samarbejdet i nogen grad. Langt de fleste har oplevet samarbejdet som positivt. Af nedenstående figur fremgår det, at 64% af ICDP-vejlederne giver udtryk for, at de oplever at samarbejdet mellem sundhedspleje 5
6 og daginstitutioner i høj grad har fungeret tilfredsstillende og 27,3% mener at det i nogen grad har fungeret tilfredsstillende og 9% har oplevet at samarbejdet har fungeret dårligt. Har samarbejdet ml. sundhedspleje og daginstitutionen fungeret tilfredsstillende 9% 27% 64% Ja i høj grad Ja i nogen grad I mindre grad Dårligt Langt de fleste ICDP-vejledere giver udtryk for, at er kommet et meget bedre samarbejde mellem institutioner og sundhedspleje som følge af ICDP. En pædagog formulerer det således: - Samarbejdet med sundhedsplejerskerne har været noget af det bedste. Godt samarbejde og god supplering af hinanden. Sundhedsplejerskerne har vidst rigtig meget om sundhed og ernæring, hvor pædagogerne vidste meget om de pædagogiske sider. Vi har suppleret hinanden rigtig godt og været meget ligeværdige. Med ICDP er der kommet en lang større indsigt i, hvad den anden faggruppe har af kompetencer og det er blevet lettere at tage kontakt til hinanden og bringe de to faggruppers kompetencer i spil om konkrete sager. En sundhedsplejerske har følgende beskrivelse: - Et større kendskab til hinandens brede kompetencepalet. Vi ser på hinanden med nye øjne. Vil hurtigere kontakte hinanden til "svær" eller forebyggende samtale i institution og planlægge det sammen. Vi arbejder sammen med hinanden og opdager noget nyt kommer i spil, i og med vi ser forskellige ting. En fælles metodisk tænkning ICDP har styrket det. Der er desuden kommet et betydeligt større personligt kendskab på tværs af de to faggrupper. Mange fremhæver, at de nu ser på den anden faggruppe som en mere direkte kollega, som de har et personligt forhold til og en personlig respekt for: - Jeg betragter pædagogerne som mine kolleger, jeg oplever at kende dem godt både fagligt og personligt. Vi respekterer hinanden personligt/fagligt. Flere ICDP-vejledere fortæller, at man nu har fået et fælles udgangspunkt, et fælles sprog at tale om børnene ud fra. Én sundhedsplejersker giver i denne sammenhæng udtryk for at samarbejdet nu tager afsæt i de to faggruppers ressourcer: - Vi har fået et fælles sprog og et fælles blik på det relationelle/samspillet imellem forældre/barn, hvorfor det er blevet et ressourceorienteret samarbejde, hvor det før var problemorienteret. 6
7 Det gode samarbejde der er kommet på tværs af sundhedspleje og daginstitutioner er opbygget over tid og var der ikke fra start. I opstartsfasen oplevede man således nogle opstartsvanskeligheder. Disse udfordringer i det tværfaglige samarbejde havde rod i et manglende kendskab til og forståelse for hinandens arbejdsbetingelser: - Det var ikke nemt at starte det samarbejde op. Det er forskellige måder at arbejde på. Det er simpelthen to vidt forskellige måder vi møder forældrene på. Pædagogerne er hele tiden opmærksomme på, at vi har en hverdag med forældrene. Vi skal se forældrene igen i morgen. Hvor sundhedsplejerskerne møder dem af længere tid til nogle samtaler, men der er jo langt mellemrum imellem og de har ikke en hverdag med forældrene. Det har været en udfordring at pædagoger og sundhedsplejersker har haft forskellige traditioner og overenskomster, hvad angår arbejdstider og muligheden for at arbejde om aftenen eller sidst på eftermiddagen, hvor der i institutionerne er tradition for at mødes med forældrene. Det har vanskeliggjort organiseringen af tidspunktet for ICDP-undervisningen og gjort indsatsen mere sårbar pga. sygefravær og uforudsete hændelser i institutionen som ICDPvejlederen har risikeret at måtte tage sig af frem for at deltage i den planlagte undervisning, hvis det ikke har været muligt at indhente vikar. Pædagogerne fremhæver, at man kunne have rekrutteret flere familier til ICDP, hvis det havde været muligt at lægge møder i de sene eftermiddagstimer og/eller i aftentimerne. En ICDP-vejleder formulerer konsekvenserne således: - Det betyder, at vi ikke når ud til en tilstrækkeligt stor målgruppe, da tilbuddet f.eks. ikke fremstår som relevant for folk i arbejde. Vi har f.eks. oplevet, at forældre er sprunget fra, når de hører tidspunktet. På trods af at projektlederen tog det op i styregruppen, der vedtog, at forældre ikke må blive forhindret i at deltage i et ICDP-forløb pga. tidspunkt, har det i praksis ikke medført at ICDPforløb blev planlagt til at ligge i de sene eftermiddags/aftentimer. Om end det tværfaglige samarbejde har mødt udfordringer i forhold til forskellige overenskomster og traditioner på tværs af faggrupperne, har ICDP-projektet styrket det tværfaglige samarbejde og givet mulighed for læring blandt fagpersonerne, såvel som en bedre service til udsatte borgere. Det fremtidige tværfaglige samarbejde ICDP-indsatsen har som nævnt været et tværfagligt projekt, der har været forankret i forskellige centre i den kommunale organisation (Familiecentret og Center for Børn og Undervisning). En konsekvens heraf er, at der er to forskellige ledelser med forskellige udgangspunkter, som har skullet træffe beslutninger i forhold til arbejdet med ICDP. Der er i denne forbindelse lagt forskellige strategier for arbejdet med ICDP afhængigt af hvilken del af centerstrukturen der er tale om. Hvad angår daginstitutionsområdet er der ikke truffet nogen overordnet beslutning om at ICDP er noget, der skal arbejdes med i institutionerne fremover. Hvorvidt daginstitutionerne arbejder med ICDP i fremtiden vil afhænge af den enkelte institutionsleder. Blandt daginsti- 7
8 tutionerne er der institutioner, hvor alle pædagoger er ICDP-uddannede og der er andre institutioner, der ikke har arbejdet med det. Blandt de institutionsledere, der har været en del af ICDP-projektet giver flere udtryk for, at man vil bruge ICDPs metoder i det videre arbejde med familierne i fremtiden. De giver imidlertid også udtryk for, at økonomi og pres på den daglige drift vil begrænse mulighederne for at iværksætte især længere ICDP-forløb. De giver nærmere udtryk for at der kan trækkes på metoder fra ICDP i forbindelse med de forældresamtaler, man alligevel vil have og her drage nytte af at kunne mestre nye spørgeteknikker mm. der kan styrke forældresamarbejdet. Strategien er imidlertid anderledes inden for sundhedsplejen, der hører under et andet center end daginstitutionerne. For sundhedsplejen er der truffet en beslutning om, at hele gruppen skal arbejde aktivt med ICDP som en integreret del af det sundhedsfremmende arbejde i sundhedsplejen. Det har resulteret i at selvom alle sundhedsplejersker ikke var en del af ICDP-projektet, så har man uddannet samtlige (på nær en der allerede havde en Marte meo uddannelse), sundhedsplejersker i ICDP. Sundhedsplejen har desuden fået bevilget ekstra midler, der blandt andet kommer til at gå på ICDP-forløb og afrikature, samt til at bruge ICDP som metode i forbindelse med nogle behovsbesøg, der omhandler relation og samspil mellem forældre og barn. Dette indikerer, at der i fremtiden vil være forskellige vilkår for sundhedspleje og daginstitutioner i forhold til at arbejde med ICDP. På trods af at der blandt mange af de pædagoger og ledere, der har deltaget i ICDP-projektet, er interesse for fortsat at kunne arbejde med ICDP, vil økonomi, travlhed og pres på den daglige drift betyde, at det kan blive vanskeligt for pædagoger at afsætte tid til at afvikle i ICDP-forløb. I det omfang den lokale fagleder vælger at prioritere det vil der formentlig ikke kunne være tale om langstrakte forløb som i ICDPprojektet. I modsætning hertil har alle på nær en medarbejder i sundhedsplejen fået kompetencer og der er tildelt ekstra midler, som betyder at ICDP kan blive en betydeligt mere integreret del af arbejdet. Afledt af ovenstående lægges der i daginstitutionerne op til at metoderne fra ICDP i fremtiden primært vil blive anvendt i forbindelse med de samtaler personalet alligevel har med familierne. ICDP har i denne forbindelse givet dem nogle gode brugbare værktøjer, der vil være et værktøj blandt flere i værktøjskassen, som man kan switche imellem afhængig af den konkrete situation. Der lægges således i op til at man i fremtiden vil bruge ICDP ad hoc og vurdere fra gang til gang, hvilken metode der er behov for. I det omfang at ICDP vælges, vil der yderligere blive taget stilling til hvor langt forløbet skal være og om det er én eller flere fagpersoner, der skal stå for det, samt om det skal være et samarbejde imellem sundhedspleje og daginstitution eller kun én af parterne. På tværs af de to faggrupper er ligeledes en opbakning til, at man skal fortsætte arbejdet med afrikature. Begge faggrupper oplevede, at det tværfaglige samarbejde her gik op i en højere enhed, hvor sundhedsplejersker og pædagoger for alvor kunne supplere hinanden. Afrikatu- 8
9 ren skal potentielt videreudvikles og potentielt screene yngre børn end de fireårige. Der skal desuden besluttes, hvad der fremover mere præcist screenes for i forbindelse med afrikaturen, nu hvor ICDP-projektet ikke er der mere. I hvilket omfang afrikaturen skal anvendes til at rekruttere børn til et specifikt forløb eller om der skal tages individuelt stilling fra gang til gang er drøftelser der kommer til at foregå i den kommende tid. 9
ICDP PROJEKTETS SPOR 21. april 2015
ICDP PROJEKTETS SPOR 21. april 2015 Hvilke spor har ICDP sat? Styrket samarbejde på tværs af fag og centre ICDP integreres i forskellig grad i organisationen Video og supervison fortsætter som vigtige
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs merex Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereGrib Chancen til et lettere liv
Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereGenerelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.
Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Nærvær er for os, evnen til at være tilstede/have kontakt her
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereDagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang
Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE UDDANNELSESPLAN FOR DAGINSTITUTIONEN
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE OG UDDANNELSESPLAN FOR DAGINSTITUTIONEN Daginstitutionen Grøftekanten Vesterfælledvej 17-19 9690 Fjerritslev Tlf. 72578390 e-mail: wis@jammerbugt.dk Hjemmeside: www.jammerbugt.dk/groeftekanten
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereKerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.
Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal
Læs mereTrivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...
Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereUdvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.
Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Kursusmanual 1 Indhold Baggrund... 3 Formål og succeskriterier for de udbudte kurser...
Læs mereProjekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard
Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2 Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Dato: 24. maj 2011 1.0. Generel del Projektets formål er en tidligere
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereStøttepædagoger/pædagogisk vejledning
Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem
Læs mereDe Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mere2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud
2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereSOS Demens Samspil om Sygdom Demens. Projektleder - Michael Sorgenfri H. Pedersen
SOS Demens Samspil om Sygdom Demens Før man starter et projekt - Skal man sørge for, at der er ressourcer nok! Økonomi: Tid: Det har vi 1.000.000 kr. årligt + midler fra Socialministeriets pulje for Udvikling
Læs mereICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...
ICDP i forældrepartnerskabet Instituttet i samarbejde med... Projektet Hvorfor Kvaliteten af det enkelte dagtilbud og forældreinddragelse er afgørende elementer i arbejdet med at skabe lige mulighed for
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereTjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen
Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning
Læs mereSundt arbejdsliv sundt liv
Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereUanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereBeskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde
Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereSammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov
Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereDu skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.
En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereSkoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereEtablering af national database om børns sundhed.
Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning
Læs mere3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang
3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereUanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereByrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereMiddelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010
Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 1. oktober 2008, anmeldt tilsyn på Plejecenter
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for
Læs mereIndledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd
Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs mereDe gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereInformation om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.
Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereTil botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Roar Andersen Social & Arbejdsmarked D 4646 4725 E rlan@lejre.dk Tilsynsbesøg 2011 på det private botilbud Søholm
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mere