Tal om får og geder 2000

Transkript

1 Tal om får og geder 2000 Rapport nr. 94 Forfattere Thomas Andersen Steen Kobberøe Annette Holmenlund Jette Lauridsen Redaktion Korrektur Opsætning Steen Kobberøe Anette R. Kristensen Chr. E. Christensen Landsudvalget for Kvæg April

2 2

3 Forord Tal om Får og Geder udsendes fremover til alle besætninger, der er med i Fåre- og Gederegistreringen. Rapporten indeholder de nyeste oplysninger om avl og produktion af får og geder i Danmark. Tallene i rapporten er opgjort på grundlag af indberetninger til Fåre- og Gederegistreringen samt Ydelseskontrollen. Udover indberetningerne fra de registrerede fåre- og gedebesætninger, stammer tallene fra kåring, besætningsscanning, fibertest og slagtning. Tallene er opgjort racevis bortset fra kåringstallene, hvor der er tradition for at offentliggøre resultater på enkeltdyr. Tal om Får og Geder 2000 kan med fordel anvendes til planlægning af avl og produktion i de enkelte besætninger. For at forbedre mulighederne for at gøre det, har vi udbygget kapitlerne med afsnit, som viser hvordan man kan bruge materialet i rapporten. Der er en stigende interesse for får og geder i Danmark. Denne interesse ses også i et stigende antal registrerede besætninger. Det er glædeligt, da Fåre- og Gederegistreringen danner grundlaget for avlsarbejdet med de danske fåre- og gederacer, et arbejde som bl.a. udføres af de mange race- og avlsforeninger. Det er Landskontoret for Kvægs håb, at Tal om Får og Geder 2000 kan være med til gøre arbejdet i race- og avlsforeningerne bedre og at rapporten kan være det fælles fundament, som er nødvendigt for en fortsat positiv udvikling i fåre- og gedeholdet. Skejby, april 2001 Henrik Nygaard 3

4 Indhold Forord... 3 Indhold... 4 Sammendrag... 5 Summary Indledning Fåreregistrering Avlsforanstaltninger - får Avl og indeksberegning - får Gederegistreringen Avlsforanstaltninger -geder Avl og indeksberegning - mohairgeder Ydelseskontrollen Medlemsfortegnelse - Fåreregistrering Medlemsfortegnelse - Gederegistrering Medlemsfortegnelse - Ydelseskontrol Adressefortegnelse over konsulenter i Fåre- og Gederegistreringen Tidligere udgivelser i rapportserien

5 Sammendrag Af sektionsleder Thomas Andersen, Landskontoret for Kvæg Tal om Får og Geder 2000 indeholder en opgørelse over produktionsresultater for fåre- og gederacerne i Danmark i perioden fra 1. juli 1999 til 30. juni Desuden indeholder Tal om Får og Geder 2000 en beskrivelse af avlsforanstaltninger og avlsværdiberegninger, samt råd og vejledning til forbedring af avlsarbejde og produktionsresultater i danske fåre- og gedebesætninger. Datamaterialet til rapporten kommer fra Fåre- og Gederegistreringen, der er et værktøj til styring af avl- og produktion i fåre og gedebesætninger. Fåre- og Gederegistreringen er samtidig officiel stambog for de danske fåre- og gederacer. Der er 22 racer registreret i Fåreregistreringen. Texel, Shropshire, Oxforddown, Suffolk og Dorset er de meste udbredte og omfatter ca. 73% af besætningerne og ca. 79% af de renracede moderfår. Der er registreret 7 gederacer i Gederegistreringen. Mohair og Boer er de mest udbredte og 73% af gedebesætningerne har mohair- og/ eller boergeder på bedriften. Antalsmæssigt udgør Mohair og Boer 83% af de renracede modergeder i Gederegistreringen. I Fåreregistreringen er det racerne Finuld, Østfrisiske Malkefår og Rygja, der har opnået den højeste kuldstørrelse med henholdvis 2,5, 1,9 og 1,9 lam pr. får i gennemsnit for alle læmninger i perioden. Racerne Såne, Islandsk og Gotlandsk Pels har en høj livskraft med over 94% levende lam 2 måneder efter læmning. Oxforddown har den højeste tilvækst med 332 g/dag i de første 60 dage efter læmning. Racerne Lacaune, Østfrisiske Malkefår, Texel, Schwarzkopf, Dorset, Leicester og Suffolk har dog alle en gennemsnitlig tilvækst på over 300 g/dag de første 60 dage efter læmning. Texel og Dorset klassificerer over 10 i gennemsnit og præsenterer således de pæneste slagteresultater. I Gederegistreringen er det racerne Boer og Mohair af typen Texas, som er mest frugtbare med 1,9 kid pr. læmning. Når Texastypen i år har så høj en frugtbarhed skyldes det, at der kun er indberettet læmninger på få geder og at ingen af gederne var 1. gangs læmmere. Livskraften blandt gederne er størst hos Dværgged og Nubisk, når man ser bort fra Saanen og Mohair af typen Texas, der kun har ganske få indberetninger. Tilvæksten blandt gederne er højest hos Boer og Nubisk, der har en tilvækst på henholdvis 188 og 181 g/dag de første 60 dage efter læmning. Spredningen i resultaterne inden for de enkelte fåre- og gederacer viser, at produktionen kan forbedres gennem avl og management. Faktorer som valg af vædder/buk, fodring, staldforhold og forebyggelse af sygdomme kan således forbedre resultatet på den enkelte bedrift. Fåreracerne har en avlsfremgang på mellem 0 og 1,1 S-indeksenhed pr. år. Den største fremgang har Texel, Shropshire, Leicester og Dorset med en fremgang på over 0,9 S-indeksenhed pr. år. For alle racer kan avlsfremgangen øges, hvis raceforeninger, avlsudvalg og avlere øger indsatsen med at udvælge og bruge de bedste væddere mere. Tiltag som avlsplanlægning, vædderauktion, inseminering, væddersamarbejde, afprøvning og udstillinger kan være med til stimulere avlsarbejdet for de enkelte racer. Kun ved et fortsat fælles avlsarbejde inden for racen kan racen forbedres. For Mohair har der været en avlsfremgang på 2,1 S-indeksenheder. Det er især egenskaberne for mohairkvalitet, som er forbedret. Den store forbedring i mohairkvaliteten skyldes i høj grad et seriøst arbejde med fibertest og brug af mohairtyperne Texas og Sydafrikansk. 5

6 Summary By Thomas Andersen, Head of Section, The National Department of Cattle Husbandry Tal om Får og Geder 2000" (in English: Figures about sheep and goats 2000) lists the production results of the Danish sheep and goat breeds in the period 1 July 1999 to 30 June The publication also describes breeding initiatives, the calculation of breeding values, advice and guidance to improve breeding work and the production results of Danish sheep and goat herds. The data used in this report originate from the Danish sheep and goat registration system which is a tool designed to control breeding and production in sheep and goat herds. The registration system is also the official herdbook for the Danish sheep and goat breeds. A total of 22 breeds are registered in the sheep registration system. Texel, Shropshire, Oxforddown, Suffolk and Dorset are the most widespread breeds, making up about 73% of the herds and about 79% of the purebred ewes. A total of 7 goat breeds are registered in the goat registration system. Angora and Boer goats are the most widespread breeds and 73% of the goat herds have Angora and/or Boer goats. By numbers Angora and Boer make up 83% of the purebred does in the goat registration system. The sheep breeds Finnish Landrace, East Friesian and Rygja produced most lambs per ewe, averaging 2.5, 1.9 and 1.9 lambs, respectively, per ewe of all lambings in the above period. The breeds Saane, Icelandic and Gotland Pelt are characterised by high vitality with more than 94% live lambs 2 months after lambing. Oxforddown has the highest growth rate with 332 g per day for lambs aged 0-60 days. The breeds Lacaune, East Friesian Milk Sheep, Texel, Schwarzkopf, Dorset, Leicester and Suffolk all have daily weight gains of more than 300 g per day for lambs aged 0-60 days. Texel and Dorset have average classification scores above 10 and have thus the best slaughter results. The goat breeds Boer and Angora of the Texan type are the most fertile goat breeds with 1.9 kids per lambing. The high fertility of the Texan type is due to the fact that only few lambing reports have been received on only few goats and none of these goats lambed for the first time. The highest vitality is recorded in Dwarf goats and Nubian goats if not taking into account Saanen and the Texan-type Angoras with only very few reported data. The highest growth rates are recorded in Boer and Nubian goats with 188 and 181 g per day, respectively, for kids aged 0-60 days. The variations within the individual sheep and goat breeds show that production can be improved through breeding and management measures. Factors like choice of ram/ buck, feeding, housing and prevention of diseases can improve the result of the individual herd. The sheep breeds have made breeding progress corresponding to between 0 and 1.1 S-index units per year. Most progress was made by Texel, Shropshire, Leicester and Dorset with more than 0.9 S-index units per year. Breeding progress can be improved in all breeds if the breed societies, breeding committees and breeders increase their efforts as regards selecting and using the best rams. Initiatives like breeding planning, ram auction, AI, cooperative ram keeping, testing and exhibitions may stimulate breeding work in the individual breeds. A breed can be improved only through continuous joint breeding activities within the breed. The breeding progress of the Angoras corresponds to 2.1 S-index units, especially due to improved mohair quality traits. The great improvement in mohair quality is extensively caused by serious efforts concerned with fibre test and by the use of Texan and South African Angora types. 6