Kvalitetsrapport Borup Skole

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan... 7 Læsetest 1. 4.klasse... 9 Læsetest 6. og 8. klasse Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjemsamarbej-det Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog Resultater Folkeskolens afgangsprøver (FSA) 9. klasse Skolens kommentarer til resultaterne: Overgang til ungdomsuddannelser Læsetest Rammebetingelser Klassetrin og elever Nøgletal Planlagte timer (timefordeling) Oplysninger om lærernes uddannelse

3 1. Indledning er i dag rammen omkring 690 børns skoleliv med undervisning og skolefritidsaktiviteter. udgør således en meget væsentlig del af rigtigt mange børneliv i Borup og omegn. Dette har vi stor respekt for, og dette giver os et stort ansvar i dagligdagen! Heldigvis viser vores undersøgelser, at de allerfleste børn på er glade for at gå i skole og er trygge ved at komme på skolen og i SFO. Skolens samlede personale udgør ca. 95 personer. er således rammen omkring en væsentlig del af rigtigt mange voksenliv nemlig arbejdslivet! Dette aftvinger også respekt, og byder på et stort ansvar. Heldigvis foregår s dagligdag under indtryk af, at der findes et godt arbejdsmiljø på skolen, med mange glade medarbejdere, som får passende udfordringer i hverdagen. arbejder med et fælles værdigrundlag for børn, børns forældre og ansatte på skolen. Værdigrundlaget bygger på tre nøglebegreber: Fællesskab som et gennemgående tema. Ordentlighed i kommunikation og daglig drift. Innovation og kreativ virksomhed med vægt på fornyelse. Faglighed som omdrejningspunkt. Vores fællesskab, vores samvær, vores trivsel, vores udvikling, er båret af et stærkt ønske om, at alle kan opnå størst mulig læring. Læring er mange ting! f.eks.: Indholdet i alle skolens fag. Læring om samvær, demokrati, respekt, selvværd og ansvar. Læring om tolerance, rummelighed, inklusion, mangfoldighed og svære situationer. Som man kan læse i denne kvalitetsrapport og i kvalitetsrapporterne fra tidligere år samt i skolens virksomhedsplaner, arbejdes der på mangfoldige måder for at opnå den bedste læring for alle børn. For tiden er særligt interesseret i at have fokus på læring i forhold til skolens fagrække, men alle aspekter udgør en værdi på. ønsker også i de(t) kommende år at udbygge dialogen med forældrene på skolen således, at vi i fællesskab kan udvikle børnenes læring. I 2012 er færdigrenoveret og vil herefter fremstå som en flot og moderne folkeskole. Det glæder vi os til! Velkommen til. Jakob Dalgas Rasmussen November 3

4 2. Udvalgte kommunale indsatsområder - Rummelighed og inklusion - Faglighed - Styrkelse af den pædagogiske ledelse - Andre indsatsområder f.eks. trivsel, sundhed og kost. Arbejdet omkring børn med særlige behov er blevet struktureret og kvalitetsforbedret gennem arbejdet i specialcentret. har et godt samarbejde med PPR i denne forbindelse. Uddannelse af læsevejledere, matematikvejledere samt andre særlige uddannelser er foregået med henblik på at styrke fagligheden. har uddannet vejledere gennem de seneste år, men desværre har to af disse forladt skolen til fordel for andre jobs. Vi mangler stadig at se konkrete målbare resultater af vejlederindsatsen. har generelt særligt fokus på fagligheden i hverdagen. Dette er et område, hvor skolen håber at kunne skabe bedre målbare resultater indenfor de nærmeste år. Ansættelse af administrative afdelingsledere har frigivet mere tid til pædagogik ledelse. Medarbejdere og ledelse giver udtryk for, at den nye ledelsesstruktur har været en styrkelse af den samlede ledelse. En række tiltag er blevet hverdag på indenfor sundhed: En god og konsekvent rygepolitik. Morgenløbeture i flere afdelinger. Temauger omkring sundhed og bevægelse. Der arbejdes til stadighed ihærdigt med at forbedre og kvalificere samarbejdet mellem undervisningen og SFO. Faglighed og inklusion Ingen inklusion uden faglighed, ingen faglighed uden inklusion Fokus i dette skoleudviklingsprojekt har efter s vurdering i høj grad været koncentreret omkring rummelighed og inklusion. Indsatsen omkring læsehandleplan og uddannelse af læsevejledere har dog haft fokus på at styrke fagligheden. I skolens daglige arbejde i almenundervisningen og i specialundervisningen har rummelighed og inklusion således været et gennemgående tema de sidste par år. Det er dog vanskeligt at se, om vi har opnået målbare resultater på området. Er vi blevet mere rummelige og inkluderende? Ligeledes er det nok for tidligt at sige om indsatsen har gavnet fagligheden på. Noget tyder på, at har udviklingsmuligheder på dette område. har jævnligt evalueret og forbedret organiseringen og indholdet i Specialpædagogisk Forum (specialcentret) og 4

5 dermed indsatsen omkring rådgivning, vejledning og den konsultative bistand til lærere og pædagoger, forhold til børn med særlige behov. Særligt omkring AKT-indsatsen: Generel målsætning om, at AKT arbejdet skal medvirke til at elever med adfærds, kontakt eller trivselsproblemer kan hjælpes til at få en ordentlig hverdag på. AKT indsatsen har endvidere den målsætning, at den skal hjælpe lærere og pædagoger med redskaber og metoder til at udvikle undervisningen og de pædagogiske aktiviteter således, at børn med AKT problemer kan inkluderes i dagligdagen. bruger ca. 1,2 lærerstilling til AKT AKT arbejdet varetages af to lærere. Alle indsatser aftales i Specialpædagogisk Forum (specialcentret) og følges løbende op i konkrete handleplaner. Indsatsen tilrettelægges så fleksibelt som muligt. SFO har en medarbejder med særlig tilknytning til AKT teamet på skolen har stor glæde af AKT indsatsen. Partnerskab om folkeskolen Resultatet af 2. runde har været gennemgået på lærermøde. Resultatet har ikke været anvendt systematisk af den enkelte lærer og det enkelte lærerteam. Ledelsen særligt skolelederen har været særdeles opmærksom på undersøgelsens besvarelser, og har inkluderet disse i den daglige praksis. Udvalgte resultater fra undersøgelsen: 88 % af eleverne svarer, at de er trygge i klassen. 7,6 % svarer hverken-eller. 89 % af eleverne svarer at de er glade for deres kammerater. 9,2 % svarer hverken-eller. Skolen konkluderer derfor, at vi via arbejdet i den sociale læseplan er vi lykkedes med at skabe et godt trivsels- og undervisningsmiljø 100 % af lærerne svarer i de tre øverste kategorier ved spørgsmålet: Skolen har ambitiøse mål, og en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever Skolens ledelse ser dette som et særdeles tilfredsstillende resultat, hvor vi er lykkedes med vores indsats. Lærerne giver generelt udtryk for at de har godt kendskab til ledelsens forventninger og beskriver samtidigt at ledelsen sætter dagsordenen for den pædagogiske udvikling på skolen. Dette budskab er interessant idet lærerne samtidigt beskriver, at ledelsen meget sjældent er til stede i undervisningen? Hvordan kan dette være? Er det ene nødvendigvis en betingelse for det andet? 5

6 Undersøgelsen har en meget lav svarprocent fra skolens forældre. Besvarelserne fra disse få forældre tyder dog på, at der er en række områder som trænger til en nærmere analyse. Trivsel og livsglæde Den generelle målsætning: Generelt ønskes selvfølgelig at alle elever trives på. s værdigrundlag beskriver ordentlighed i kommunikation og et miljø baseret på refleksion, evaluering og gode relationer som basis for trivsel på. bruger programmet Godskole på klassetrin specifikt som testanalyseapparat i denne forbindelse. Resultaterne af disse test indgår også i skolens undervisningsmiljøvurdering. Trivsel indgår som et fast punkt på teammøder og klassekonferencer Det er endnu ikke afklaret om skolen fortsat vil benytte Godskole Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Status på arbejdet: Skoleleder, pædagogisk afdelingsleder samt to ledere fra SFO har deltaget i konference om SFO pædagogik herunder mål- og indholdsbeskrivelser i oktober. Umiddelbart efter denne konference udfærdiger denne arbejdsgruppe forslag til mål- og indholdsbeskrivelser for Borup SFO. Beskrivelserne behandles blandt medarbejderne og i skolebestyrelsen i løbet af november. De færdige beskrivelser (version 1) forventes færdige til offentliggørelse 1.december. Opfølgning på handleplan for læsning behandles særskilt i afsnit 3. Forvaltningens vurdering og anbefaling: Det er forvaltningens vurdering, at skolens arbejde med AKT-området er i en god proces med udvikling af konsultativt arbejde. Forvaltningen anbefaler, at skolen arbejder målrettet med at vurdere effekten af projektet faglighed og inklusion på, mhp. at skabe større tydelighed omkring begreberne, i relation til den daglige undervisningsindsats og effekterne heraf. Forvaltningen anbefaler, at arbejdet med faglighed bliver et væsentligt element i skolens fortsatte udvikling af en fælles evalueringskultur. 6

7 3. Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan s læsehandleplan indeholder beskrivelser af: Læseløft, læseprojekt, læsebånd for hele skolen, læsevejledere, test og faglig læsning på mellemtrinnet. Læsehandleplanen sætter særligt fokus på den faglige læsning for de større elever. Vedr. 1.klassetrin Med 85 % hurtige og sikre læsere i 2008 scorer meget fint. har scoret godt på dette klassetrin gennem flere år. Tallet fra viser dog en mindre tilbagegang til ca. 81 % hurtige og sikre. Dette trods alt pæne resultat må tilskrives indsatsen i børnehaveklassen samt den forebyggende læseindsats ved f.eks. læseløftet og læseprojekt på dette alderstrin. Vedr. 2. klassetrin Med 92 % hurtige og sikre læsere i 2008 har et særdeles flot resultat på denne årgang. Tallet for viser en mindre tilbagegang til ca. 85 % hurtige og sikre med lidt flere usikre læsere. Generelt et godt læseresultat, men opmærksomheden skal koncentreres om de usikre læsere. Vedr. 4. klassetrin Med 79 % hurtige og sikre læsere i 2008 på dette klassetrin er skolens resultat tilfredsstillende med plads til forbedring. Årgangen har forøget sin andel af hurtige og sikre læsere fra 77 % i 2006 til 79 % i På dette klassetrin er der en fremgang til ca. 82 % hurtige og sikre læsere i. Skolens læseresultater for og 4. klassetrin er således tilfredsstillende. har en udfordring i forhold til at fastholde et godt fagligt resultat for de større elever. Såvel i læsetest på klassetrin som ved folkeskolens afgangsprøve er der plads til forbedringer i det faglige niveau forstået som score i testresultater. Vi vil bl.a. fokusere på større faglighed i undervisningen samt arbejde målrettet med implementering af Fælles Mål 2. Den ene Læsevejleder er fast tilknyttet skolens specialcenter og forestår i den forbindelse testning, rådgivning og vejledning i forhold til elever i læsevanskeligheder. Skolens læsevejledere har i samarbejde med skolens ledelse udarbejdet skolens læsehandleplan og læsestrategi. Forvaltningens vurdering og anbefaling: Forvaltningen anbefaler, at skolen arbejder videre med udvikling af tiltag, som kan styrke den generelle læseundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. 7

8 Forvaltningen anbefaler, at arbejdet med fælles mål, samt fokus på større faglighed i undervisningen, kobles med læsevejledernes arbejde med at udvikle læseundervisning inden for almenundervisningen. 8

9 Læsetest 1. 4.klasse Læsetest 1. klasse 100% 80% 60% 40% 20% 0% Køge Læsetest 2. klasse 100% 80% 60% Stavetest 1. klasse 100% 80% 60% 40% 20% 0% Køge Stavetest 2. klasse 100% 80% 60% 40% c 40% 20% 20% 0% Køge % Køge Læsetest 4. klasse 100% 80% 60% 40% 20% 0% Køge Symbolforklaring: Læsetest: Hurtig og sikker Langsom og sikker Usikker Stavetest: Sikker Opmærksomhedskrævende Usikker Kilde: PUC, læsetest 9

10 Læsetest 6. og 8. klasse Læsetest i 6. og 8. klasse består af tekstlæsning af 3. typer tekster; en faglig tekst (for 8. klasses vedkommende en avisartikel), en ældre skønlitterær tekst samt punktlæsning med særligt formål (fra en informationspjece). Derudover gennemføres der i 6. klasse en ordlæseprøve, der består af læsning af almindeligt forekommende enkeltstående ord (ordlæs 1), samt læsning af enkeltstående almindelige låne- og fremmedord (ordlæs 2). Tekstlæsning 6. klasse Ordlæseprøve 6. klasse 100% Fagtekst Skønlitt. Punktlæsn. Ordlæs 1 Ordlæs 2 100% 80% 80% 60% 60% 40% 40% 20% 20% 0% 2008 Køge gns Køge gns. Tekstlæsning 8. klasse 2008 Køge gns 0% 2008 Køge gns Køge gns. 100% Fagtekst Skønlitt. Punktlæsn Symbolforklaring: Tekstlæsning Godt læsetempo og sikre resultater 80% Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Godt læsetempo og noget svingende læseresultater 60% Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater 40% Ordlæsning Højt niveau 20% Middel niveau Lavt niveau 0% 2008 Køge gns Køge gns Køge gns Kilde: PUC, læsetest 10

11 4. Pædagogiske processer Beskrivelse af tilrettelæggelsen af specifikke pædagogiske processer jf. Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter mv. af 22. februar Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Testmaterialer: Indskoling: OS 64, OS 120 samt staveprøve Mellemtrin: SL 40 og TL1 i dansk. RM prøver i matematik i særlige tilfælde Udskoling: TL 1 og TL 3 i dansk. RM prøver i matematik i særlige tilfælde I mange undervisningsmaterialer findes diverse test som bruges af læreren til kvalitetssikring af undervisningen. I forbindelse med evaluering af elevernes trivsel bruges programmet Godskole i klasse Øvrige evalueringsværktøjer: Klassekonferencer Teammøder/teamsamtaler Afdelingsmøder Elevplanen Elevsamtaler som finder sted 2 til 3 gange årligt. Arbejdet i de selvstyrende årgangsteam. Evalueringssamarbejdet med SFO I 0.-3.klasse deltager SFO primærpædagoger i klassekonferencer. I klasse deltager SFO medarbejdere kun i sager om enkeltelever. Fokuspunkter: Hvad kan vi gøre for at forbedre skolens resultater ved afgangsprøverne? Hvordan bruger vi i øvrigt summative og formative evalueringer til at forbedre vores pædagogiske praksis. I forbindelse med udarbejdelse af mål- og indholdsbekrivelser for SFO, vil udviklingen af en evalueringskultur blive et væsentligt element. 11

12 Skole-hjemsamarbejdet Skolebestyrelsen har ikke endnu vedtaget egentlige principper på dette område. Et udvalg under skolebestyrelsen arbejder med dette tema med henblik på at udarbejde egentlige principper. Et særligt tema i dette arbejde er spørgsmålet om, hvordan forældrene aktivt kan inddrages i udviklingen af et godt fagligt og socialt miljø i klassen. Skole-hjem samarbejdet skoleåret -2010: Indskoling: To forældremøder pr. klasse med tre medarbejdere 20 minutter pr. elev 2 gange årligt med tre medarbejdere Sociale arrangementer for hele skolen og i den enkelte klasse Mellemtrin: To forældremøder pr. klasse med to lærere. Én skole-hjem samtale a 15 minutter pr. elev. Sociale arrangementer for hele skolen og for den enkelte klasse Udskoling: To forældremøder pr. år. En skole-hjem samtale a 15 minutter med klassens Teamlærere. En skole-hjemsamtale af ca. 30 minutter med Faglærerne. Sociale arrangementer for hele skolen og den enkelte klasse. Den enkelte klasses undervisningsmiljø er en stigende udfordring. Hvordan kan vi samarbejde med forældregruppen omkring klassens trivsel i forbindelse med inkludering af børn med særlige behov? Hvordan kan skole og forældre i fællesskab leve op til kommunens indsatsområde om en inkluderende og rummelig skole? Elevplanen er ofte et væsentligt element i skolehjemsamtalerne. Der beskrives, at elevplanen skaber klarhed og fungerer som et væsentligt element i skole-hjemsamtalerne. Elevplanens indhold drøftes altid med eleven i elevsamtaler med henblik på at inddrage elevens synspunkter. Specialpædagogisk bistand Specialundervisning varetages af specialundervisningsuddannede lærere eller lærere med særlige kompetencer indenfor dette område, som er tilknyttet et centralt specialundervisningsteam. Den daglige koordinering af arbejdet i dette team varetages af specialundervisningskoordinatoren. Faste aktiviteter: Indskoling: Holdbaseret læseprojekt og individuelt læseløft og AKT Mellemtrin: Holdbaseret læsekursus og individuel specialundervisning samt AKT og IT. Udskoling: AKT, IT og individuel specialundervisning. Indsatserne i specialundervisningen bestemmes i Special Pædagogisk Forum (SPF) (også kaldet specialcentret) hvor skoleleder, 12

13 PPR psykolog og specialcenterkoordinator har fast sæde. SPF mødes fast tre timer hver uge og varetager rådgivning, vejledning og konsultativ bistand i forhold til forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt prioriterer skolens midler på dette område. Forældre deltager altid i møder i SPF. Specialundervisningsindsatsen udgør 3,0 lærerstilling AKT indsatsen udgør herudover 1,2 lærerstilling Den samlede specialpædagogiske indsats forbruger ca. 10 % af skolens samlede lærerpersonaleramme. Alle individuelle indsatser (såvel AKT som faglig specialundervisning) dokumenteres i individuelle handleplaner, hvor faglige test udgør et væsentligt element. Lærerne er specialundervisningsuddannede eller har faglig erfaring og/eller kompetencer indenfor dette felt. Behovet er stigende og midlerne er vigende. Klassekvotienterne på er stærk stigende, hvilket gør den inkluderende indsats for den enkelte lærer vanskelig. Det udvidede specialcenter bruges kun i særlige tilfælde omkring enkelte børnesager. En lang række af indsatserne på Borup Skole har tværfaglige bidrag idet medarbejdere fra familieafdelingen og PPR deltager, uden at det nødvendigvis kaldes det udvidede specialcenter. Undervisning i dansk som andetsprog I skoleåret varetog en enkelt lærer undervisningen i dansk som andetsprog. Denne lærer varetog også koordinering og kvalitetssikring af indsatsen. I skoleåret lektioner pr. uge I skoleåret er indsatsen reduceret til det minimale ca. 1 lektion pr. uge I nogle tilfælde har eleverne profiteret meget af indsatsen. I nogle tilfælde ser vi ingen effekt af indsatsen. Temaet behandles i teamsamtaler. SFO har i samarbejde med SSP haft en lokal indsatsgruppe i forbindelse med en gruppe tosprogede børns hele liv. Indsatsen er dog ikke direkte sprogligt orienteret, men mere fokuseret på social trivsel. Forvaltningens vurdering og anbefaling: Den løbende evaluering af undervisningen og inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen: Forvaltningen anbefaler, at skolen fortsat udvikler evalueringsmetoder, der kan bidrage til øget undervisningsdifferentiering og inddragelse af eleven i formuleringen af fremadrettede 13

14 læringsmål for eleven, samt at der sker en systematisk videndeling og erfaringsudveksling af dette mellem teamene. Specialpædagogisk bistand: Forvaltningen vurderer, at der er gode strukturerede tiltag og procedurer i forhold til indsatser, som er målrettet elever i vanskeligheder, samtidig opleves en udfordring for almenundervisningen i at inkludere elever i vanskeligheder. Forvaltningen anbefaler, at organiseringen af den specialpædagogiske bistand i forhold til elever i vanskeligheder revurderes med henblik på at understøtte almenundervisningens udfordringer. Dansk som andet sprog: Forvaltningen anbefaler, at skolen afdækker, hvorfor nogle af eleverne profiterer af indsatsen, og hvorfor andre ikke gør. 14

15 5. Resultater Folkeskolens afgangsprøver (FSA) 9. klasse Køge Hele År Kommune landet Dansk mundtlig 7,3 5,9 6,4 6,9 Dansk læsning 6,8 5,6 4,6 6,6 Dansk retskrivning 4,9 5,4 4,6 5,6 Dansk skriftlig fremstilling 6,8 5,5 5,4 6,5 Dansk orden 6,6 4,3 5,6 6,3 Matematiske færdigheder 6,5 6,6 6,9 6,8 Matematisk problemløsning 5,5 6,8 6,2 6,0 Fysik/Kemi 5,9 5,5 4,6 5,6 Engelsk mundtlig 7,3 7,1 6,3 6,8 Projektopgaven i.o 6,7 7,0 i.o Skolens kommentarer til resultaterne: Resultatet i ligger lidt over gennemsnittet i Køge og lidt under landsgennemsnittet. Gennemsnittet i dansk orden, er bestemt ikke noget at prale med! Resultatet beskriver en tilbagegang i forhold til afgangsprøverne Resultatet betragtes som tilfredsstillende med gode muligheder for forbedringer. Overgang til ungdomsuddannelser 9. klasse klasse klasse Udd. Ønske Antal Pct Antal Pct Antal Pct 10. klasse % % % Erhvervsuddannelser 2 6 % 3 7 % 8 20 % Gymnasiale uddannelser 4 13 % % % Andet * 0 0 % 0 0 % 1 2 % Total % % % * individuelle uddannelser, produktionsskole, ophold i udlandet, går ikke direkte i uddannelse Kilde: UUV Køge Bugt, Tal på vejen Læsetest Resultaterne fra læse- og stavetest fremgår af afsnit 3. Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan. 15

16 6. Rammebetingelser Oplysningerne under dette afsnit tager udgangspunkt i kravene i 7 i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter mv. Klassetrin og elever tilbyder klassetrin. Der er 3 spor på hvert klassetrin, dog 2 på 6. og 9. årgang. Der er desuden placeret tre specialklasser (læseklasser) med i alt 28 elever på skolen. havde pr. 5. september elever. Klassekvotient september 2008 Andel elever i SFO % 100% 97% 100% 94% 87% 80% 72% 67% 60% 15 40% kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 20% 0% 9% 0% 0% 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl Nøgletal 2007/ /09 Antal elever Heraf tosprogede Heraf elever i specialklasser Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Antal elever pr. klasse i gennemsnit 22,3 22,8 Antal elever pr. lærer (ekskl. bh-klasse) 12,0 13,1 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 37,3 % 38,5 % Antal elever pr. nyere computer (under 5 år m. netadgang) 5,2 10,0 Afholdte udgifter regnskab 2008 i mio. kr. 30,4 29,9 Gennemsnitlige udgifter pr. elev i kr Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i % 4,9 % 6,0 % - Heraf sygdom 2,6 % 2,4 % - Heraf ekstraordinær frihed 1,2 % 1,5 % - Heraf ulovligt fravær 1,2 % 1,0 % Andel af planlagte timer, der bliver gennemført 99 % 97 % Gns. timer pr. lærer anvendt til udd. og kompetenceudvikling Skolens kommentarer til antallet af aflyste timer: 16

17 s bestyrelse har vedtaget principper for vikardækning. Disse tager selvfølgelig hensyn til mulighederne i skolens budget. I skoleåret har det af denne årsag været nødvendigt at aflyse flere timer. Planlagte timer (timefordeling) Timefordelingsplan Klassetrin: Årsnormer - klokketimer Humanistiske Minimumstimetal fag Faktisk på skolen Dansk Engelsk Faktiske timetal Tysk/Fransk Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Minimumstimetal Faktisk på skolen Matematik Natur/Teknik Faktiske timetal Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/musiske Minimumstimetal fag Faktisk på skolen Faktiske timetal Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Valgfag Klassens tid Minimumstimetal Faktisk på skolen Faktisk timetal Klassens tid Samlet minimumstimetal Faktisk samlet timetal på skolen Minimum basistimetal pr. årgang Faktisk basistimetal på skolen Minimumstimetal dansk (1.-3. kl.) 900 Faktisk timetal dansk ( kl.) på skolen 915 Minimumstimetal matematik (1.-3. kl.) 450 Faktisk timetal matematik ( kl.) på skolen 450 Opgørelsen af undervisningstimetallet følger Undervisningsministeriets model for opgørelse af minimumstimetal inden for de enkelte faggrupper. Der regnes i klokketimer, hvor én lektion i 40 uger giver 30 timer. Minimumstimetallet inden for de humanistiske fag (den blå gruppe) i Indskolingen (1. 3. klasse) er således klokketimer. Skolen planlægger med timer. Minimumstimetallene opgøres ikke for de enkelte fag med undtagelse af dansk og matematik i Indskolingen. Her er minimumstimetallene henholdsvis 900 og 450 timer i alt. 17

18 Der er i Køge Kommune fastsat særlige basistimetal i Indskolingen. Her skal der planlægges med mindst 750 timer. Samlet set fra 1. til og med 9. klasse planlægger med timers undervisning. Det lovpligtige minimumstimetal er timer, og Undervisningsministeriets vejledende timetal er timer. Skolen overholder for alle fag og årgange minimumstimetallet. Oplysninger om lærernes uddannelse Antal lærere der underviser i specialpædagogik i.o heraf med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetence - 25% 83% Antal lærere der underviser i dansk som andetsprog i.o heraf med linjefag i dansk som andetsprog eller tilsv. kompetence - 0% - Antal AKT vejledere Antal læsevejledere Antal praktiklærere Oplysninger om linjefagsdækningen i udvalgte fag fremgår af hovedrapporten for Skolevæsenet i Køge Kommune. 18