Introduktion. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
|
|
- Erling Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CHAPTER 2 Sammenfatning Hans Jørgen Henriksen, GEUS Introduktion Anvendelighed af grafiske modeller (Bayesianske belief netværker BBNs) i vandressourceforvaltning i forbindelse med forebyggende grundvandsbeskyttelse blev undersøgt i et case studie for oplandet til Havelse kildeplads i Nordsjælland (figur 1.1). Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) var projektleder og Københavns Energi (CE) beslutningstager og slutbruger i relation til BBN case studiet. CE er det største vandforsynings-selskab i Danmark. CE forsyner rundt regnet en million indbyggere i det Storkøbenhavnske område med drikkevand hver dag. CE driver Havelse kildeplads sammen med 55 øvrige store kildepladser på Nordøstsjælland. Tre forskellige indsatsområder er blevet analyseret ved opstilling af BBNs: 1) frivillige dyrkningsaftaler, 2) skovrejsning og 3) etablering af vådområder. For hver problemstilling blev der med fuld involvering af såvel en professionel interessentgruppe som en borgergruppe konstrueret og evalueret et BBN. Muligheder og problemer tilknyttet frivillige fem-ti-årige dyrkningsaftaler der foreskriver nul pesticidanvendelse til gengæld for kompensationsbetaling blev specielt analyseret. Opgaven var ikke konkret at implementere sådanne zoner, men blot at analysere hvad der krævedes i betalingsniveau, såfremt sådanne beskyttelseszoner skulle kunne implementeres med et omfang og i en skala, der kunne medføre at de bidrog effektivt til forbedret grundvandsbeskyttelse. Derudover var hensigten at klargøre, hvilke konsekvenser implementeringen af sådanne nul-pesticid aftaler måtte have på arealanvendelse, driftsøkonomi (i landbruget), grundvandskvalitet, biodiversitet og det akvatiske miljø. Information, konsultation og aktiv involvering af professionelle interessenter og offentligheden (lokale borgere) blev gennemført ved hjælp af annoncer, faciliteret offentligt møde, arbejdsgruppe møder, nyhedsbreve, hjemmeside, og en joint arbejdsgruppe. Agenda 21 Center i Frederikssund var udpeget som facilitator for det offentlige møde og arbejdsgruppemøderne (borgergruppen). Desuden deltog eksterne eksperter i driftsøkonomi (Svend Rasmussen, KVL) og værdisætning af biodiversitet mm. (Jesper Sølver Schou, NERI). GEUS 19
2 Formål De specifikke formål med det danske MERIT case studie var: 1. At konstruere et BBN test studie område i Danmark med fokus på forebyggende grundvandsbeskyttelse (innovative løsninger) i forhold til pesticider i grundvandet 2. At undersøge i hvilket omfang bayesianske belief net (BBNs) var anvendelige som beslutningsstøttesystem i vandressourceforvaltningen for en kildeplads beliggende i nedstrøms del af et vandløbsopland 3. At udvikle metoder der opmuntrede til og gav mulighed for aktiv involvering af interessenter ved konstruktionen af BBNs. Denne sidste men kritiske komponent skulle bidrage til en evaluering af effektive værktøjer til involvering af interessentgrupper i beslutningsprocessen Resultater af det danske MERIT case studie Formål 1 Konstruktion af BBN test studie område. Projektet gav en utvetydig tilbagemelding til regionale myndigheder og større vandværker i Danmark om at vejen frem ikke går via frivillige dyrkningsaftaler som forhandles individuelt med landmænd. Indsatsplaner baseret på individuelle dyrkningsaftaler er et område med et betydeligt potentiale, men når det kommer til implementering af sådanne aftaler, er de ikke brugbare i praksis. Det er meget mere hensigtsmæssigt for CE enten at kigge sig om efter egnede skovrejsningsområder eller at opkøbe jord i oplandet til en kildeplads, hvor der er et særligt behov herfor som følge af særligt sårbare arealer (altså i stedet basere grundvandsbeskyttelsen på ekspropriation). Formål 2 Test af BBNs som beslutningsstøtte system. Resultaterne af undersøgelsen af BBNs for Havelse kildepladsopland viste et paradoks. På den ene side kunne BBNs skabe et rum for en åben dialog (hvor resultatet ikke var givet på forhånd) med interessenter på grund af den fleksibilitet som dette beslutningsstøtte system har. Derved kunne styrende faktorer (knudepunkter/variable), sammenhænge (kanter/links) og sandsynlighedstabeller tilhørende den grafiske model justeres, rekonstrueres og valideres gennem hele processen og på basis an inputs fra involverede interessenter og eksperter. Det vil sige, at BBNs var stærke når det gjalt integration af data og viden fra forskellige domæne eksperter og tilmed var i stand til at håndtere usikkerhed på en praktisk og let forståelig måde. Konstruktionen af den kvalitative del af et BBN (variable og links) var, om end tidskrævende, lige ud af landevejen og eksperter syntes ikke at have væsentlige problemer med denne del. Det var relativt let at kommunikere med interessenterne vedrørende denne del af BBNs. På den anden side, var det en krævende opgave at få interessenter, borgere og eksperter til at forstå og acceptere den tilgrundliggende idé bag BBNs anvendt som beslutningsstøtte værktøj. Specielt var det svært for interessenterne at forstå og acceptere de nødvendige sandsynlighedstabeller. Selv domæne eksperter havde svært ved at formulere disse sandsynligheder numerisk, noget de ofte var tilbageholdende med at gøre. Det vil sige den kvantitative del, de betingede sandsynlighedstabellerne, gav problemer. GEUS 20
3 Men BBNs vurderedes på trods heraf fortsat at være et brugbart værktøj for såvel vandressource -forskere og forvaltere, der står overfor komplekse problemstillinger. BBNs muliggjorde indbygning af ekspertviden som et praktisk alternativ til hårde data (fra modeller eller monitering), og tillod samtidig udbygning af beslutningsstøtte systemet til også at kunne belyse økologiske og socio-økonomisk konsekvenser. Dette førte os frem til følgende konklusion vedrørende BBNs som beslutningsstøtte værktøj. BBNs fremviste adskillige fordele sammenlignet med traditionelle metoder. BBNs gav mulighed for lokalt baserede beslutningsstøtte systemer (mere end øvrige metoder). BBNs muliggjorde bedre lokal accept af beslutninger og forbedrede dialogen mellem vandselskab, lokale interessenter og myndigheder. BBNs opmuntrede til at anskue problemstillingen udfra forskellige synsvinkler og var på den måde med til at identificere forhold og problemstillinger man ikke var opmærksom på. De tillod en bedre og mere helhedsorienteret evaluering af problemerne. De gjorde brug af lokal viden (input fra borgere) som myndighederne ikke havde kendskab til. Svagheden ved BBNs som beslutningsstøtte system var at processen med konstruktion og evaluering tog lang tid, og at udførelsen af processen tilmed forudsatte en nøje planlægning og organisering. Det vil sige, at hvis der var mangel på ressourcer (tid, penge, bemanding), spilleregler for processen (f.eks. deltagelse og opgaver for arbejdsgrupperne), myndighedsinvolvering, instruktion i BBN værktøjet og professionel supervision af interessentinvolverings processen, så resulterede det til spørgsmål fra interessenter og borgere til troværdigheden af de konstruerede BBNs. Formål 3 Teknikker der opmuntrede til og gav mulighed for aktiv involvering af interessenter: Med hensyn til involvering af interessenter og offentlighed (borgere) i udviklingen af BBNs gjorde vi følgende observationer i det danske case studie: Interessenterne havde indflydelse på udviklingen af BBNs (både på variable, links og sandsynlighedstabeller, eksempelvis perception af sårbarhed og adfærd af landmænd i forhold til størrelse af kompensationsbetaling) Evaluering med input fra interessenter og borgere var et nødvendigt trin i brugen af BBNs i integreret vandressource forvaltning På de tidlige, kvalitative trin i processen, gav sammensatte professionelle interessentgrupper og borgerinvolvering relevante inputs til udviklingen af BBNs På de senere, mere kvantitative trin i processen, viste det sig at være mere optimalt at konsultere interessenter og repræsentanter for borgerne på individuelle møder, eller i grupper der fokuserede på en mindre del af det samlede BBN, som havde denne gruppes særlige interesse, bl.a. fordi interessenterne var tilbageholdende med at give kvantitative input når de deltog i den tværgående professionelle interessentgruppe Deltagelse af eksperter var en nødvendighed med henblik på kvantitative input til BBNs. I case studiet, deltog to eksperter med speciale i driftsøkonomi (landbrug) og socioøkonomi (værdisætning af miljø, skov, biodiversitet mv.) udover de geologiske og hydrologiske domæne eksperter der deltog fra såvel GEUS som CE. Det ville have været en fordel hvis der også havde været deltagelse af eksperter på områderne biodiversitet (terrestrisk økologi) samt akvatisk miljø (vandløbsøkologi) hvor specielt konsekvenser af pesticider var svagt belyst i MERIT projektet Præsentation af resultater af BBNs skal indeholde en detaljeret beskrivelse af parametre (variable, tilstande, links og sandsynlighedstabeller) og en dokumentation GEUS 21
4 for hvordan disse er fremkommet, samt en beskrivelse af resultaterne og konsekvenser heraf med henblik på at gøre BBNs så gennemsigtige som muligt. Det er alt for risikabelt, at lade politikere eller embedsmænd tage beslutninger ud fra de nøgne data. Så lad hellere interessenter og borgere blive mere involveret. Det var vigtigt at præsentere let forståelige forklaringer af resultaterne for brugerne, idet tal ikke nødvendigvis gav de bedste muligheder. Her var verbal kommunikation et godt alternativ. Desuden kunne en eksperts vurderinger være biased, f.eks. ved at en ekspert hele tiden angav sandsynligheder som var enten systematisk højere eller lavere end de faktiske sandsynligheder. For at opnå et troværdigt BBN var det nødvendigt at engagere interessentgrupper i valideringen af BBNs. Det var de absolut afgørende forudsætning for brugen af BBNs og kan være en ret krævende opgave. Som konklusion, så overskred brugen af BBNs de traditionelle grænser for information og konsultation, og forudsætte aktiv involvering af interessenter både med hensyn til konstruktionen og evalueringen af BBNs. Fordelen heraf var en reduceret risiko for manglende opbakning til indsatsplanen i selve implementeringsfasen fra interessenterne. Fordelen ved brug af BBNs var størst når der var en høj grad af samarbejde og interaktion mellem forskere, brugere, vandressource forvaltere, interessenter og offentlighed / borger. Evaluering På trods af at interessenter og borgere generelt udtrykte skuffelse (frustration) med deltagelsen i processen og i arbejdsgrupperne, også med hensyn til GEUS s, CE s og Agenda 21 centerets roller, så gav de fleste interessenter og borgere samtidig udtryk for at de følte de havde haft indflydelse på udviklingen af BBNs. Udvalgte kommentarer hertil: Projektstyringen var åben og positiv overfor en diskussion af elementerne CE og GEUS fandt ud af at dyrkningsaftaler ikke er en anvendelig metode (i praksis) De lyttede til forslag Interessenter og borgere tilkendegav at de mente at BBNs største fordele var: Anvendt korrekt et godt værktøj for integration Klart overblik Et godt værktøj for dialog Borgerne kan godt forstå BBNs hvis de forklares ordentligt af specialisterne De største begrænsninger ved BBNs var: Forudsætter indsigt og forståelse (af metoden) Du kan få de svar som du ønsker Ikke brugbare for grundvandsbeskyttelse Udvælgelse af præcise data er en forudsætning Der stilles spørgsmål ved korrektheden af information Et komplekst værktøj hvis største styrke er som værktøj for kommunikation Antallet af variable må ikke være for stort så mister man overblik og sammenhænge bliver mindre tydelige GEUS 22
5 Anbefalinger til vejledning i brug af BBNs På basis af det danske case studie og tilhørende analyser blev følgende retningslinier identificeret som input til MERIT vejledning (guidelines): Formål 1 Konstruktion af BBN test studie område En protokol for udviklingen af BBNs anbefales. En sådan protokol kunne bestå af 7 trin: 1) definer kontekst, 2) identificer faktorer, indsatser og indikatorer, 3) konstruer et pilot BBN, 4) indsaml data, 5) definer tilstande (for indgående variable i BBN), 6) konstruer betingede sandsynlighedstabeller og 7) indsaml feedback fra interessenter og offentlighed (borgere) Strukturel læring og læring af betingede sandsynlighedstabeller direkte udfra data (structural learning and EM-learning) bør så vidt muligt anvendes hvis det er muligt med henblik på at bygge bro mellem data og BBN model og øge forståelsen af BBNs. Formål 2 Test af BBNs som beslutningsstøtte system BBNs er et stærkt værktøj til integration af forskellige domæner, f.eks. fysiske (naturvidenskabelige), sociale, økonomiske og økologiske, i de tidlige trin i arbejdet med forberedelsen af vandhandlingsplaner med involvering af interessentgrupper og offentlighed (borgere) Et ekspertpanel er værdifuldt der kan dække samtlige indgående domæner, med henblik på korrekt input/review af resultater af BBN udviklingen Formål 3 Teknikker der opmuntrede til og gav mulighed for aktiv involvering af interesenter: Klare spilleregler for involveringen er vigtige: det er nødvendigt at udarbejde en interessent involveringsplan (stakeholder involvement plan) der beskriver hvordan interessenter og offentlighed / borgere skal involveres der er afbalanceret i forhold til afgrænsning af opgave og beslutningsstøtte værktøj der anvendes til planlægning / eller implementering af opgaven Det er bedre at involvere interessenter og borgere i midlertidige grupper eller på individuelle møder når der skal indsamles direkte input (kvantitative), specielt ved indsamling af data til BBNs, feedback til valgte tilstande (variable), links og betingede sandsynlighedstabeller (CPTs) end det er at køre processen med tværgående, permanente arbejdsgrupper af interessenter og borgere Vær ikke bange for at involvere borgere og offentlighed: men vær omhyggelig med at informere og give en ordentlig forklaring på hvilke opgaver og mål der sigtes på i gruppearbejdet, og sørg for at der altid er åbnet op overfor muligheder for feedback og kommentarer til BBN udviklingsprocessen gennem præsentation af den grafiske model og letforståelige beskrivelser og resultater Hvis repræsentanter for offentligheden (borgerne) er involveret, så vær sikker på at der er afsat tilstrækkelig tid og penge til at køre processen til enden i henhold til den udarbejdede interessent involveringsplan GEUS 23
6 GEUS 24
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin
Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDen 4. november MERVÆRDI LAB
Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien
Læs mereDen 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.
FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereLokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab
Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab Frivillighed, civilsamfund og AAK CFTF kerneopgaver, forebyggelse og tværfaglighed Frivillige, De frivilliges hus Integrationsråd, helhedsplaner, boligsociale
Læs mereProjektlederens roller og kompetencer. Cases til Projektlederens roller og kompetencer
Cases til Projektlederens roller og kompetencer Palle Ragn 1/9 Bibliografiske oplysninger Kursus: Lokalitet: Afgangsprojekt, Diplom uddannelsen i ledelse JCVU, Århus, Danmark Forfatter: Palle Ragn, 160364
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereCase til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.
Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har
Læs mereHVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?
HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereConsumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereOm muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte
Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereByrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereUdviklingen af Personas og en bedre digital service
Udviklingen af Personas og en bedre digital service Om Snitkergroup: Brug brugerne! Idéfase: find idéen Hvem er brugerne og hvad er deres behov? Workshops Feltstudier Konceptfase: test konceptet VIL brugerne
Læs mereDet kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden
Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan
Læs mereDato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.
Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat
Læs merePolitiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Læs mereEnvinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014
Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Carsten Christiansen Køge Kommune. Køge Kommune Kommunale målsætninger Kommunale målsætninger - Behov for målsætninger og visioner - En proces
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs mereSkolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet
Skolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet Gerbrandskolen, Birgit Jordansen Præmisser for arbejdet hos os Ingen
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereTid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?
Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereMålhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009
Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereSammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)
Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereDigital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering
Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner
Læs mereSAMARBEJDE I VANDRÅDENE
SAMARBEJDE I VANDRÅDENE Morten Graversgaard, Ph.d.-studerende Institut for Agroøkologi, Foulum. PROGRAM FOR MILJØ SESSION 39. VANDRÅD - HVAD LÆRTE VI? Del 1 Samarbejde i vandrådene. v/ Morten Graversgaard
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereReferat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015
Referat torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelpolitik
Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Cykler uden Grænser. Den er udarbejdet i samarbejde med de 6 deltagende kommuner,
Læs mereSamskabelse med borgerne
Samskabelse med borgerne Sundhedspolitik i Holstebro Kommune Vibeke Juul Dalengaard Udvikling og Strategi Holstebro Kommune Indledning og baggrund Sundhedspolitik vedtaget 21. marts 2017 af Holstebro Byråd
Læs mereProcedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem
PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereVedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereGruppestøtte. Social- og Psykiatriafdelingen Vejle kommune. KL Konference
Gruppestøtte Social- og Psykiatriafdelingen Vejle kommune 2006 opgør med evighedsstøtten i 85. Kulturændring hen mod: Fra individuelt kontaktpersonarbejde til team organisering Fra årelang støtte til forløb
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereDelaftale 3 Pap-, papir-, glas-, metal- og træaffald
Miljøstyrelsens Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand Bilag 1: Kravspecifikation og anvendelsesområde Delaftale 3 Pap-, papir-, glas-, metal- og træaffald Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSagsnr. 2013083548 4488 9344
Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereStrategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed
Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereMålopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459
Pkt.nr. 23 Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereKOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED
KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereInformation til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange
:\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mere