TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1
|
|
- Emma Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Digitale afstemninger og netværk Blok 1
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse Beskrivelse Rammer og praktiske forhold Mål og faglige begreber Forløbsnær del Introfase: Forforståelse og kompetencer Udfordrings- og konstruktionsfase Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer Perspektivering Progression Differentieringsmuligheder og særlige opmærksomhedspunkter
3 1. Forløbsbeskrivelse Forløbet er bygget op over det didaktiske format for prototyperne med en introducerende del (fase 1), en mere undersøgende/eksperimenterende del (fase 2 og 3) og en outro-del med fremlæggelse, opsamlinger og evalueringer, se figur 1. Figur 1: Didaktisk prototypeformat 1.1 Beskrivelse Gennem eksperimenter og leg med sms er, afstemninger og programmering samt med videoer eller læreroplæg om det faglige stof, fokuseres der på, at eleverne opnår viden og forståelse for principperne bag afsendelse af mobilbeskeder via mobile netværk og brug af trådløs kommunikation på micro:bit. Der arbejdes hen imod, at eleverne får viden om datas bevægelse i digitale netværk, og om tjenester og metoder til udveksling af indhold i netværk, samt at eleverne kan udveksle indhold i digitale netværk. Endvidere drøftes digitale afstemningers perspektiver og konsekvenser i demokratiske fællesskaber. Produkt: Lege og programmer I denne blok er lege og eksperimenter omdrejningspunkterne for undervisningsaktiviteterne. Der programmeres til micro:bit og noteres i logbøger. 3
4 1.2 Rammer og praktiske forhold Varighed Blokken varer 4 lektioner. Det anbefales, at blokken afvikles i sammenhæng, men det er også muligt at dele op i enkeltlektioner Materialer Computere micro:bit Projektor Mobiltelefoner med simkort Til forløbene findes en filmappe med lærerressourcer til forløbet. Desuden er alle micro:bit-programmer lagt i mappen HEX-filer, der kan downloades direkte til micro:bit, hvis ikke eleverne skal lave dem selv Lokaler Der arbejdes i, men også uden for klasselokalet. 4
5 2. Mål og faglige begreber KOMPETENCEOMRÅDE Kompetencemål (efter 6. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) TEKNOLOGISK HANDLEEVNE Eleven kan, med udgangspunkt i viden om digitale teknologiers sprog og principper, handle med overblik med digitale teknologier i konkrete situationer. Netværk Eleven kan udveksle indhold i digitale netværk Eleven har viden om datas bevægelse i digitale netværk og om tjenester og metoder til udveksling af indhold i netværk. 5
6 3. Forløbsnær del 3.1 Introfase: Forforståelse og kompetencer Kort rids I denne lektion, som introducerer til blokkene om digitale afstemninger og mobilnetværk, tages udgangspunkt i at vække elevernes undren over, hvordan man sender beskeder hurtigt over lange afstande, hvilke muligheder det giver blandt andet for hurtige, hemmelige afstemninger. Lektionen afsluttes i et fagligt læreroplæg om mobilnetværk og sms er Varighed 1 lektion a 45 minutter Komplekst problemfelt Der fokuseres i dette forløb ikke på noget komplekst problemfelt, men snarere på en konkret problemstilling om, hvordan mobilnetværk virker og understøtter digital kommunikation Problemstilling Hvordan virker mobilnetværk, og hvad kan de bruges til? Iscenesættelse/scenarie Del 1 Der indledes med en fælles samtale i klassen om spørgsmålene: Hvordan sender man en sms? Hvor lang tid tager en sms om at nå frem? Hvor er en sms mellem afsendelse og modtagelsen? Kan man sende sms er overalt i verden? Kan man sende beskeder fra månen? Del 2: netværk Hold kort oplæg for eleverne om netværk. I mappen med lærerressourcer findes: Præsentationsmateriale: Til OPLÆG om mobilnetværk Baggrundsmateriale: Til læreren - om mobilnetværk Del 3: Tag tid på modtagelse af sms er 6
7 Inddel eleverne i 3 grupper: En afsendergruppe (læreren og elever med fri sms) En modtagergruppe (elever med mobiltelefoner) En tidtagningsgruppe. Dan nye 3-mandsgrupper, hvor alle (afsender-, modtager, og tidtagningspersoner) er repræsenterede. Lad eleverne tage tid udendørs, indenfor, i nærheden af træer, på tværs af etager, osv. Noter tid, bygningsforhold, afstand, teleselskab osv. Feedback-loop Fremlæg for klassen og diskuter resultaterne. 3.2 Udfordrings- og konstruktionsfase Varighed 2 lektioner a 45 minutter Kort rids Afstemninger i forsamlinger kan fx foregå ved håndsoprækning eller ved afgivelse af stemmer på sedler og indsamling af sedler. Afstemning i Folketingssalen sker ved tryk på knapper i et afstemningssystem, og resultatet vises på en stor elektronisk tavle. Dansepar sendes videre i Vild med dans med smsafstemninger blandt seerne, og meningsmålinger kan indsamles via tjenester på internettet. Ideen i de to lektioner er, at eleverne afprøver og eksperimenterer med forskellige former for afstemningssystemer fra håndsoprækning i klassen, over sms-afstemning i klassen til et digitalt afstemningssystem realiseret ved hjælp af et netværk af micro:bit enheder. Disse spørgsmål behandles i timerne. Hvad er en afstemning? Hvor foretages afstemninger? Hvordan stemmes der, og hvordan indsamles resultatet af en afstemning? Hvordan kan den foregå helt anonymt? Konkret udfordring I: Afstemning i klasse med simple Ja/Nej svar Find ud af, hvad skal der skal stemmes om (fx Cyklede du til skole i dag? ) og lav afstemninger i klassen Med håndsoprækning først. Snak om: Hvordan indsamles resultatet af en afstemning? 7
8 Lav dernæst afstemning med afgivelse af stemmer på sedler. (Fx Synes du, det er sjovt at spille fodbold? ) Hvordan indsamles resultatet af en afstemning med sedler? Feedback-loop Analyser hvordan de to afstemningsformer er forskellige, fx i forhold til at foretage en hemmelig afstemning. Hvordan sikres det i de to former, at hver elev afgiver sin stemme én og kun en gang? Hvordan kan en elev vide, om hans/hendes stemme er talt med i resultatet? Konkret udfordring II: Sms-afstemning i klassen med simple Ja/Nej afstemninger Find ud af, hvad skal der skal stemmes om (fx Synes du, heste er de sødeste dyr i verden? ) og lav smsafstemninger i klassen med mobiltelefoner. Fagligt loop Diskuter først fælles: Hvordan kan mobiltelefonerne bruges til at lave en sms-afstemning? Hvordan skal afstemningen foregå, og hvordan skal resultatet indsamles? Hvordan sikres det, at hver elev afgiver sin stemme en og kun en gang? Hvordan kan en elev vide, om hans/hendes stemme er talt med i resultatet? Er afstemningen hemmelig? Konkret udfordring III: Programmering af simplet afstemningssystm Et afstemningssystem baseret på en micro:bit for hver elev, som eleven bruger til at stemme, og en micro:bit til at indsamle resultatet og vise resultatet efter afstemning, kan være struktureret sådan her: 8
9 Pdf af strukturen micro-bit afstemning - til udprint eller visning på projektor ligger i mappen med lærerressourcer. Hver elev kan afgive sin Ja/Nej stemme ved at trykke på en af knapperne A eller B og micro:bitprogrammet StemmeAfgiver vil så sende en trådløs radiobesked med teksten Ja eller teksten Nej. En micro:bit med programmet SimpelStemmeIndsamler kan modtage trådløse radiobeskeder som indeholder tekst og lave en sammentælling af modtagne Ja og Nej tekster. Antallene, altså resultatet af en afstemning, vises i de 25 lysdioder på micro:bit en ved at trykke på knappen A. Feedback-loop Sammenlign med sms-afstemningen og undersøg micro:bit afstemningssystemet. Diskuter fx igen: Hvordan skal afstemningen foregå, og hvornår skal resultatet vises? Hvordan sikrer det, at hver elev afgiver sin stemme en og kun en gang? Hvordan kan en elev vide om hans/hendes stemme er talt med i resultatet? Er afstemningen hemmelig? Fagligt loop: Visning af resultat I micro:bit programmet SimpelStemmeIndsamler vises resultatet af en afstemning som to tal i de 25 lysdioder på micro:bit en - micro:bit ens display. Det sker ved tryk på knap A: 9
10 De 25 lysdioder i micro:bit ens display kan altså bruges til at vise tal. Men display et kan også vise tekster, ikoner og mønstre, og hver enkelt lysdiode (LED) kan tændes, slukkes eller vises med forskellig lysstyrke ved at bruge (x, y) talparrene, som vist her: 10
11 Foreslå andre måder at vise resultatet af en afstemning i micro:bit ens display end med blot to tal som ovenfor. Eksperimenter eventuelt med, hvordan det vil se ud. 3.3 Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer Varighed 1 lektion a 45 minutter Kort rids I denne lektion afsluttes første blok ud af et længere forløb om digitale afstemninger og mobilnetværk. Forløb om digitale netværk fortsætter i blok 2 og 3. Blok 1 afsluttes her i outrofasen med det sidste programmeringseksperiment, og de spørgsmål, der har været drøftet løbende, samles op og perspektiveres i overvejelser over demokrati og hemmelige afstemninger Fagligt loop VI: Undersøgelse af alternativt afstemningssystem I det simple afstemningssystem, der afprøvedes ovenfor, kan hver elev stemme flere gange. Hvis det skal undgås, skal det program, som indsamler resultaterne have mulighed for at få oplysning om, at nu har en elev brugt sin stemme. Ganske som ved sms-afstemninger. 11
12 På en micro:bit kan et program sende oplysning om, hvilken micro:bit, som har sendt en besked. Det sker ved at ændre starten af micro:bit programmet StemmeAfgiver til: Den sidste blok - radio indstil serienummer - sørger for, at alle beskeder, der sendes, indeholder afsender micro:bit ens entydige serienummer. Den oplysning kan opsamlingsprogrammet bruge til at sikre, at hver elev kun kan afgive sin stemme netop en gang. Start med at ændre i programmet StemmeAfgiver som vist ovenfor og lav en afstemning, hvor programmet StemmeIndsamler indsamler data og viser resultatet på micro:bit ens display. Afprøv det alternative afstemningssystem i klassen. Feedback-loop Diskuter om der med nogen af afstemningseksperimenterne sikredes, at hver elev afgav sin stemme en og kun en gang? Kunne en elev være sikker på, at hans/hendes stemme var talt med i resultatet her? Var afstemningen hemmelig i nogen af programmerne/eksperimenterne? Lad eleverne forklare, hvordan det sikredes i netop det alternative afstemningssystem. Drøft videre om afstemninger i et demokrati, fx med udgangspunkt i spørgsmålene: Er det vigtigt, at afstemninger kan foregå hemmeligt? Hvornår er det vigtigt, at en afstemning kan foregå anonymt/hemmeligt? 12
13 Vi har jo altid hemmelige valg til Folketing, kommune og Europaparlamentet, men også ved folkeafstemninger. Hvorfor skal de være hemmelige? Hvordan sikres, at man kun stemmer en gang? Bliver afstemninger mon digitale i fremtiden? Evaluering Afslut med at lade eleverne skrive forklaringer på billedet af afsendelse af sms-beskeder, og evaluer om flere af fagbegreberne om mobilnetværk tages i brug. I mappen med lærerressourcer findes: Sms-beskeder øvelse, som kan printes ud. Sms-beskeder forslag til facit 13
14 4. Perspektivering Efter dette forløb fortsættes med blok 2, som arbejder videre med digitale netværk. 4.1 Progression Programmeringsaktiviteterne i denne blok 1 bliver vanskeligere, som forløbet skrider frem, og refleksionerne over sms-teknologi og digitale teknologiers bidrag til hemmeligholdelse af valghandlinger bliver mere komplekse. 4.2 Differentieringsmuligheder og særlige opmærksomhedspunkter Det er nødvendigt, at læreren orienterer sig i forberedelsesmaterialet om mobilnetværk og sms er på forhånd, ligesom det er nødvendigt, at læreren og eleverne har arbejdet med micro:bit tidligere. Ellers må et introduktionsforløb hertil anvendes i klassen inden opstart. Det forløb tager ca. 4-6 lektioner, hvis det gennemføres med fuldt fokus. Afhængigt af klassens erfaringer med micro:bit kan forløbet være længere eller kortere end her skitseret. Enkelte af variationerne over afstemning vil kunne springes over i praksis. 14
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Hvordan finder din mail vej på nettet? Kommunikation og netværk Blok 2+3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Spioner, overvågning og sikkerhed. Blok 5+6
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Spioner, overvågning og sikkerhed Blok 5+6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2.
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Blindecenter bruger Beacons. Blok 4
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Blindecenter bruger Beacons Blok 4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (2:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (2:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereMATEMATIK 7. KLASSE. Web 3
MATEMATIK 7. KLASSE Web 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Resumé: WEB 3.0... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 7 3.1 Introfase:
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Legeværkstedet. Blok
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Legeværkstedet Blok 8+9+10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 3 2. Mål og faglige
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE. Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber...
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (1:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (1:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE. Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber...
Læs mereFYSIK/KEMI 7. KLASSE. Måling af acceleration på vandraket
FYSIK/KEMI 7. KLASSE Måling af acceleration på vandraket INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereMATEMATIK 4. KLASSE. Robotter og banestreger
MATEMATIK 4. KLASSE Robotter og banestreger INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær del...
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Interaktion med bevægelse. Blok 7
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Interaktion med bevægelse Blok 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE. Multimodalt design med scratchjr
NATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE Multimodalt design med scratchjr INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN MATEMATIK 5. KLASSE. Næste skridt med micro:bit
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN MATEMATIK 5. KLASSE Næste skridt med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (1:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (1:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereMATEMATIK 1. KLASSE. Hvad kan en robot?
MATEMATIK 1. KLASSE Hvad kan en robot? INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær del... 8 3.1
Læs mereFYSIK/KEMI 8. KLASSE. Klimaforandringer klog på CO 2
FYSIK/KEMI 8. KLASSE Klimaforandringer klog på CO 2 1. Forløbsbeskrivelse Forløbet er bygget op over det didaktiske format for prototyperne med en introducerende del, en mere undersøgende/eksperimenterende
Læs mereMATEMATIK 1. KLASSE. Hvad kan en robot?
MATEMATIK 1. KLASSE Hvad kan en robot? INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 7 3.1
Læs mereSamfundsfag. Når Greta går viralt - den politiske influencer. 8. klasse - forår. - et forløb om digital aktivisme og politisk deltagelse.
Samfundsfag 8. klasse - forår Når Greta går viralt - den politiske influencer - et forløb om digital aktivisme og politisk deltagelse Side 1 af 13 Forløbsbeskrivelse: 3 Resume: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE. Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden
NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (2:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (2:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE. Bee-bot en og biernes sprog
NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE Bee-bot en og biernes sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereAt deltage i projekt teknologiforståelse!!!
At deltage i projekt teknologiforståelse!!! Lis Zacho Matematiklærer Matematikvejleder PD Cand pæd IT-didaktisk design Coding Pirates Blogger Folkeskolen.dk Rådgivningsgruppen til teknologi i undervisningen
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE. Bee-bot en og biernes sprog
NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE Bee-bot en og biernes sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRINNET 5. KLASSE. Kan man være ven med en robot?
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRINNET 5. KLASSE Kan man være ven med en robot? Opdateret den 10. september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer og praktiske forhold...
Læs mereIntroduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse
Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDerfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.
Til underviseren Velkommen til ultra:bit Åben Skole Din klasse indgår allerede i det stort anlagte DR projekt ultra:bit og er forhåbentlig kommet godt i gang med at bruge jeres micro:bit. I vil forhåbentlig
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereBILLEDKUNST 1. KLASSE. Mønster og form
BILLEDKUNST 1. KLASSE Mønster og form INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 6 3.1
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereDIDAKTISKE PROTOTYPER FORMAT OG VEJLEDNING (APRIL 2019)
DIDAKTISKE PROTOTYPER FORMAT OG VEJLEDNING (APRIL 2019) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion til formatet... 3 1.1 Kort om de didaktiske designprincipper... 3 1.2 Kort om loop-pakkerne... 4 1.3 Kort om
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs mereUNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE
LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE Lærervejledning Samfundsfag Undervisningsforløb: Uge 40,41 & 43 1 Undervisningsmaterialet til Danmarks største valgmøde for unge er udarbejdet af en samfundslærer,
Læs mereLærervejledning Digital arkitekturtegning
Lærervejledning Digital arkitekturtegning Rum til at lære Billedkunst og Håndværk og Design 4.- 6. klassetrin Undervisningsforløbet Digital Arkitekturtegning rum til at lære sætter fokus på et af arkitektens
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereTeknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereFaglig inspiration, innovation i idræt
Faglig inspiration, innovation i idræt Fag Klassetrin Kompetenceområde Idræt 8.-9.klasse Idrætskultur og relationer Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereFormat og vejledning til de didaktiske prototyper
Format og vejledning til de didaktiske prototyper 1. Introduktion til formatet Formatet indeholder tre ressourcer til planlægning af forløb: 1. Didaktiske designprincipper 2. Loop-pakker 3. Forløbsmodel
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereDit liv på nettet - Forforståelse
Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren
Læs mereMatematik. 2. klasse. Design klassens nye ur
Matematik 2. klasse Design klassens nye ur Indholdsfortegnelse Forløbsbeskrivelse - overordnet: 3 Resume: 3 Titel: 3 Produkt: 3 Beskrivelse: 3 Rammer og praktiske forhold: 4 Varighed: 4 Materialer: 4 Mål
Læs mereFor god ordens skyld har vi valgt at bibeholde årsplanerne fra sidste skoleår, så I fortsat vil kunne bruge disse.
Årsplaner De seneste årsplaner findes i en udgave med og uden GeometriFessor. Årsplanerne tager udgangspunkt i årsplaner, men vi tilføjer det materiale, så årsplanerne nu indeholder flere perioder med
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereSe virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.
Månestenen #20 Opgaveark Dansk: 1.-2. klasse Dansk og N/T: 3.-5. klasse Omfang: 60 minutter Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Opgave til Dansk
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereIdræt, 1. klasse længere forløb
Idræt, 1. klasse længere forløb Planlægning af tema Fag: Idræt Undring? Klasse: 1.b i april måned Forløb over 4 gange 2 lektioner Hvad er 1. maj en forandring fra og til? Hvad er det spændende ved at komme
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereTilføjelse til læseplan i fysik/kemi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i fysik/kemi Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i naturfag
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereBørnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender
Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE UDSKOLINGEN 8. KLASSE. Statistikker med bias
TEKNOLOGIFORSTÅELSE UDSKOLINGEN 8. KLASSE Statistikker med bias INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold:... 4 2. Mål og faglige begreber... 6
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereGuide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Læs mereFællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling
Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 7 MODUL 7 Aktiviteter Læreroplæg: Tanker, følelser, handlinger og deres sammenhæng. Samtale på klassen: En situation fra jeres eget liv. Læreroplæg: Om modtanker.
Læs mereKommunikation og teknologi
Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereFørste lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet
Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereGenerelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Læs mereDit liv på nettet - Forforståelse
Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn & Mariagerfjord 2016 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at
Læs mereIndskoling. Børn i verden
Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereMATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven
SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION
Læs mereBørnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender
Månestenen #29 Opgaveark Dansk, 1.-5. klasse Omfang: 2-8 lektioner Børnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender Her får du tips til, hvordan I arbejder bedst med værktøjet til den digitale
Læs mere