LO- og FTF-forslag til temaer i anden fase af Carsten Koch-udvalgets arbejde
|
|
- Marianne Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LO-sagsnr FTF-sagsnr Den 11. april 2014 LO- og FTF-forslag til temaer i anden fase af Carsten Koch-udvalgets arbejde Carsten Koch-udvalget afleverede ultimo februar 2014 sine anbefalinger vedr. indsatsen for de forsikrede arbejdsløse til beskæftigelsesministeren. Med færdiggørelsen af den første fase af ekspertudvalgets arbejde, bliver anden fase nu igangsat. Ifølge kommissoriet er målgruppen for ekspertgruppens arbejde de ikkearbejdsmarkedsparate. LO og FTF forventer dog, at de arbejdsmarkedsparate ikkeforsikrede også inddrages i arbejdet, da denne gruppe ikke var omfattet af den første rapport. LO og FTF er enige med regeringen i, at den aktive beskæftigelsesindsats skal styrke de arbejdsløses forudsætninger for at komme i beskæftigelse. For de der kan, skal endemålet for indsatsen være varig ordinær beskæftigelse. Få at nå dette mål, er det altafgørende, at beskæftigelsessystemet evner at styrke de ikke-arbejdsmarkedsparates sociale og faglige kompetencer. I nærværende papir peger LO og FTF derfor på en række temaer, som vi mener med fordel kan indgå i ekspertgruppens arbejde. LO og FTF anbefaler, at følgende temaer indgår i analysearbejdet: 1. Indsatsen for de arbejdsmarkedsparate personer, der har mistet dagpengeretten 2. Nytteindsats 3. Indsatsen for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp 4. De selvforsørgede der ikke kan få en ydelse 5. Begrebsramme for beskæftigelsesrettet rehabilitering 6. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb 7. Sygedagpenge og jobafklaringsforløb for sygemeldte 8. Revalidering 9. Ikke-arbejdsmarkedsparate med ikke-vestlig baggrund 10. Socialøkonomiske virksomheder. 1. Indsats for personer, der har mistet dagpengeretten Beskæftigelsessystemet er udfordret af en stor gruppe arbejdsløse, som er blevet ramt af forkortelsen af dagpengeperioden. Når arbejdsmarkedsydelsen udløber pr. 1. juli 2016, skal gruppen håndteres i kontanthjælpssystemet. I 2013 mistede dagpengeretten. Blandt de personer der mistede dagpengeretten i marts var kun 9 pct. kommet i beskæftigelse efter 9 måneder.
2 Disse personer har ikke umiddelbart andre problemer end arbejdsløshed. På trods af at de har gjort rigtig meget for at komme i beskæftigelse, har personerne dog formentlig andre karakteristika, som gør, at det ikke er lykkedes for dem. En LO-analyse viser, at der i gruppen af personer, der har mistet dagpengeretten, er en overrepræsentation af arbejdsløse på 55 år og derover, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dårligere helbred. Andre tal viser, at blandt de personer, der har mistet dagpengeretten, er der en relativt stor gruppe, som stadig er arbejdsløse, men som ikke modtager nogen ydelse. Dette er særligt bekymrende, da disse personer slet ikke er i kontakt med beskæftigelsessystemet. De er derfor i risiko for at bevæge sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. LO og FTF anbefaler, at ekspertgruppen undersøger, hvordan beskæftigelsessystemet bedst muligt kan tage hånd om denne gruppe i fremtiden, herunder: Hvad der sker med de personer, som har mistet dagpengeretten og hverken har fundet job eller får en ydelse (de selvforsørgede)? Hvad der karakteriserer de arbejdsløse, der henholdsvis har fundet job og ikke har hverken job eller ydelse hvad forklarer sammenhængen? Hvad effekterne af uddannelsesordningen er? Hvad effekterne af arbejdsmarkedsydelsen er? Sammenligne kommunernes indsats med henblik på at finde best-practice i indsatsen over for personer, der har mistet dagpengeretten. Evaluere kommunernes indsats over for de udfaldstruede, og de, der har mistet dagpengeretten. 2. Nytteindsats Nytteindsats er et nyt redskab, som blev etableret i forbindelse med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet. Nytteindsatsen bevæger sig på kanten af det ordinære og det ikke-ordinære arbejdsmarked. Der har været flere eksempler på, at kommunerne har brugt redskabet uhensigtsmæssigt og dermed udfordrer balancen mellem det ordinære og det støttede arbejdsmarked. LO og FTF anbefaler, at nytteindsatsen i fremtiden bruges med den hensigt at bringe de arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet og opfordrer ekspertgruppen til at undersøge, hvordan nytteindsatsen bruges i kommunerne: Hvordan nytteindsatsen har påvirket brugen af de øvrige virksomhedsrettede tilbud? Vælger kommunerne fx nytteindsats før virksomhedspraktik? Fortrænger nytteindsatsen ordinært beskæftigede? Hvordan ordningen om nytteindsats bruges i forhold til de forskellige grupper i beskæftigelsessystemet (unge uddannelsesparate, arbejdsmarkedsparate over 30 år m.v.)? Indsamle erfaringer med virkningen af nytteindsats. 2
3 3. Kontanthjælp Kontanthjælpsgruppen er en gruppe med forskellige behov og problemstillinger. Der er i dag ca personer, der modtager kontanthjælp. Mere end af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år. Over 90 procent har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse og 75 procent har højst gennemført folkeskolen. Det er vigtigt, at ekspertudvalget vurderer den beskæftigelsespolitiske indsats ud fra de arbejdsløses forskellige problemstillinger. Overordnet er LO og FTF positiv over for de elementer i kontanthjælpsreformen, der lægger op til at få folk i arbejde eller i uddannelse. Det er vigtigt, at de unge med uddannelsespåbud oplever en god overgang til uddannelsessystemet. Og de unge skal være reelt uddannelsesparate, ellers vil det blot føre til øget frafald fra skolerne. Ligeledes er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne er i stand til at modtage de ekstra personer der følger af reformen. Det gælder også selv om denne nye gruppe måske har behov for særlig støtte og opmærksomhed i den første periode på uddannelsen. De, der ikke er uddannelsesparate, men som kan blive det, bør påkalde sig særlig opmærksomhed. Denne gruppe er helt afhængig af, at hjælpen og indsatsen, der skal gøre dem parate til at begynde på en uddannelse, er håndholdt og rettet mod den enkeltes særlige vanskeligheder. De nye kontanthjælpsregler indebærer, at aldersgrænsen for unge, der skal have uddannelsespålæg, hæves til 29 år. Uddannelsessystemet opererer imidlertid med en aldersgrænse på 24 år for visse uddannelser, hvilket ikke altid er en logisk opdeling i samspillet mellem beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet. Kontanthjælpsmodtagere med komplicerede og sammensatte problemer, der udgør en barriere i forhold til arbejdsmarkedet, skal tilbydes en særlig indsats. En stor del af dem fik tidligere tilkendt førtidspension. Det gør de ikke mere. Men de får tilsyneladende heller ikke den bedre indsats i form af et ressourceforløb, der blev lovet dem med reformen. En evalueringsrapport fra mploy viser, at kontanthjælpsmodtagere bliver holdt uden for ressourceforløb 1. Der tegner sig et billede af, at de dårligste kontanthjælpsmodtagere bliver fastholdt på kontanthjælp frem for at blive tilbudt ressourceforløb. Selv korte erhvervsrettede kurser kan være et uopnåeligt mål for en del af gruppen. Uddannelsesmulighederne for gruppen som er fyldt 25 år og som har særlige vanskeligheder i forhold til uddannelse, er ikke tilstrækkelige i det nuværende system. For denne gruppe bør man derfor også tilbyde aktivering, som sigter på kompetenceudvikling og på at afhjælpe de andre problemer, personen eventuelt har udover arbejdsløshed. Mulighederne for at tilbyde den enkelte et fleksibelt uddannelsestilbud, der tager hensyn til individuelle forhold, er ikke altid til stede i det nuværende system. Uddannelsesindsatsen skal derfor kunne rumme en kombination af såvel formel som uformel undervisning, der styrker den enkelte uddannelsesmæssigt, socialt og personligt samtidig. 1 Jf. mploy: Status på kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobområdet. 3
4 Som led i kontanthjælpsreformen blev det indført, at kommunen ikke længere får refusion de første ni måneder for udgifter til tilbud om ordinær uddannelse, bortset fra regne-, læseog stavekurser og ordblindeundervisning. Og de første 24 måneder vil kommunen ikke kunne få refusion for udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. LO og FTF anbefaler, at ekspertgruppen undersøger, hvordan indsatsen kan målrettes og udvikles, herunder ser på følgende: Visitationen af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Samspillet mellem kommunernes pålæg af uddannelse og uddannelsesinstitutionerne. Om den nuværende indsats i form af uddannelsesafklarende og understøttende tilbud er tilstrækkelig. Om den manglende refusion af udgifter til vejledning og opkvalificering har ført til et fald i denne type opkvalificerende aktivering. Hvordan der i aktiveringssystemet bliver mulighed for at tilbyde opkvalificering og vejledning til dem, der har behov. Om indsatsen over for de over 30-årige jobparate er tilstrækkelig, med henblik på at sikre en velgennemtænkt og tilstrækkelig indsats for denne gruppe. Samspillet mellem uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet i relation til aldersgrænserne for ungeindsatsen og uddannelsespålæg. Afdækker, hvorfor personerne i kontanthjælpssystemet bliver holdt uden for det ressourceforløb, som regeringen har indført som erstatning for førtidspension. Erfaringerne fra de kommuner, som har oprettet særskilte ungeenheder i kommunen. 4. De selvforsørgede, der ikke kan få en ydelse Med en toårig dagpengeperiode og kontanthjælpsmodtageres gensidige forsørgerpligt vil der fremover være langt flere, der udelukkes fra at få en forsørgelsesydelse af det offentlige. Målgruppen består af borgere, der uforskyldt bliver udelukket fra en række indsatser, tilbud, hjælp og støtte til at finde et job. LO og FTF anbefaler ekspertgruppen at undersøge, hvordan målgruppen bedst kan komme i beskæftigelse, herunder se på: I hvilken udstrækning de selvforsørgede får tilbudt en beskæftigelsesrettet indsats, herunder tidligere sygemeldte, som har fået stoppet sygedagpengene som følge af 7 i sygedagpengeloven (raskmeldte i følge kommunens vurdering). Hvordan antallet af selvforsørgede der omfattes af en beskæftigelsesindsats kan øges. 4
5 5. Begrebsramme for beskæftigelsesrettet rehabilitering De senest gennemførte reformer for de ikke-arbejdsmarkedsparate bærer præg af ønsket om et større fokus på den enkeltes ressourcer og på udvikling af arbejdsevne i stedet for afprøvning af arbejdsevnen. Indsatsen i jobcentrene skal være tidlig, helhedsorienteret, sammenhængende, tværfaglig og individuelt tilrettelagt. LO og FTF er enige i reformernes sigte om øget tværfagligt samarbejde. Udfordringerne i den nye tværgående og helhedsorienterede indsats er imidlertid store, og tankegangen i de rigtige intentioner har også vist sig vanskeligt at implementere i praksis. Når indsatsen skal være tværfaglig og helhedsorienteret inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet, lægger det op til, at de tværsektorielle aktører har nogenlunde den samme opfattelse af menneskets samlede livssituation og at de handler derefter. Det forudsætter imidlertid, at alle teams, tilknyttede koordinatorer, sagsbehandlere og sundhedsfaglige aktører arbejder efter den samme forståelses- og begrebsramme på tværs af sektorer, faggrupper m.v. Erfaringer fra praksis og den første evaluering af reformen af fleksjob og førtidspension viser dog, at der er meget ringe forståelse for fælles mål og værdier blandt de tværfaglige aktører. Derudover mangler der tværfagligt og tværsektorielt ejerskab til reformen. Det skyldes formentlig, at lovgivningen primært er implementeret på beskæftigelsesområdet. LO og FTF anbefaler, at ekspertgruppen undersøger, hvordan den tværfaglige og helhedsorienterede indsats bedst kan realiseres, herunder: Mulighederne for at udvikle en fælles overordnet begrebsramme om beskæftigelsesrettet rehabilitering, der kan indskrives i formålsbestemmelserne i de tværgående lovkomplekser, herunder en definition af begrebet rehabilitering (sundhedsloven, LAB-loven, serviceloven samt sygedagpengeloven). Om der er lovgivningsmæssige barrierer, som kan være hæmmende for en koordineret og helhedsorienteret indsats for de ikke-arbejdsmarkedsparate (nedbrydning af siloer i den kommunale forvaltning). Hvor der skal justeres i de forskellige ressortlovgivninger, så der kan arbejdes bredt rehabiliterende. Bl.a. skal det sikres, at processer tidsfrister, aldersgrænser m.v. i en lov, ikke kolliderer med andre love. 6. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb Med reformen af førtidspension og fleksjob blev der indført ressourceforløb til personer, der har komplekse problemer ud over arbejdsløshed. Intentionen med ressourceforløb er at sammensætte en koordineret indsats, der kan bestå af både uddannelses- og beskæftigelsestilbud, sociale og sundhedsmæssige tilbud, der kan kombineres og koordineres på tværs. Evalueringen af reformen (mploy) viser bl.a., at der fortsat er store udfordringer i forhold til at opnå den kvalitet i ressourceforløb, der er nødvendigt for, at disse forløb giver mening. Det er fx problematisk, at der kun i ¼ af indstillinger fra rehabiliteringsteams nævnes, at borgeren har et udviklingspotentiale. Og kun et mindretal af kommunerne har sat mål og delmål for indsatsen. Endeligt er der for lang ventetid for borgeren fra møde i rehabiliteringsteamet og til der er udarbejdet en indsatsplan. 5
6 En anden tilstødende problemstilling er, at den enkelte borger i dag kan blive udsat for at skulle følge flere handlingsplaner på samme tid, og som kører i hvert sit parallelle spor. Det kan være en sundhedsplan, genoptræningsplan, handleplan for løsning af sociale problemer, rehabiliteringsplan m.fl. Dette medfører, at den såkaldte helhedsorienterede og tværfaglige indsats ikke altid er samordnet. Både borger og sagsbehandler kan derved miste både engagement og overblik over, hvad der er igangsat. Endelig har LO og FTF noteret, at antallet af oprettede ressourceforløb er betydeligt lavere end forventet ved lovens vedtagelse, idet der blot var oprettet forløb i februar LO og FTF anbefaler ekspertgruppen, at: Tage afsæt i de kritikpunkter, der er fremført i ovennævnte evalueringsrapport med henblik på at vurdere nye centrale tiltag, der kan løfte kvaliteten i rehabiliteringsteams og indstillinger til indsats i ressourceforløb. Analysere, hvor mange forskellige handlingsplaner den enkelte borger med komplicerede problemer kan have på samme tid. Overveje, hvorledes handleplaner for det sociale, sundheds-, uddannelses-, beskæftigelsesmæssige område m.fl. kan samordnes. Målet er, at borgeren i et igangsat forløb kun har én samlet og samordnet/koordineret handlingsplan, der indeholder både langsigtede og kortsigtede mål for indsatsen på tværs af forskellige sektorer og fagområder. Undersøger indholdet i rehabiliteringsplanerne. Undersøger effekten af sagsbehandlernes koordinatorrolle i ressourceforløbene. 7. Sygedagpenge og jobafklaringsforløb for sygemeldte I august 2013 var personer på sygedagpenge, hvilket svarede til fuldtidspersoner. Der er tale om en meget sammensat gruppe, der både indeholder beskæftigede, arbejdsløse, korttidssyge, langtidssyge og forskellige diagnoser. Den nye sygedagpengereform med jobafklaringsforløb efter fem måneders sygefravær byder på store udfordringer, der bør løses i regi af ekspertudvalgets arbejde og anbefalinger. Reformen betyder, at sygedagpengemodtagere, der ikke kan omfattes af forlængelsesmulighederne, bliver overført til et jobafklaringsforløb på den meget lavere ressourceforløbsydelse. Økonomiske problemer kombineret med sygdom er en dårlig cocktail, der ikke fremmer en hurtig forbedring af arbejdsevnen. Det kan derimod risikere at udvikle psykiske problemer som stress og angst, der vil forværre helbredssituationen. Det står hen i det uvisse, om sundhedsvæsenet kan klare at udrede de syge på langt kortere tid, end det sker i dag. Hvis ikke sundhedsvæsenet kan fremrykke den samlede udredningstid for patienterne, vil det betyde, at flere borgere alene på grund af ventetid i sundhedsvæsenet, mister deres sygedagpenge efter fem måneder. Det er desuden tvivlsomt, hvorvidt jobcentrene og sundhedsvæsenet allerede på det tidspunkt er i stand til at foretage en socialfaglig vurdering af, om sygedagpengemodtageren på dette tidlige tidspunkt er omfattet af en af forlængelsesmulighederne. 6
7 LO og FTF anbefaler, at ekspertgruppen: Undersøger om prioriteten i indsatsen for sygedagpengemodtagere som ønsket har fokus på en tidlig og hurtig diagnosticering, behandling og genoptræning. Udreder ventetid på diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet, i klinisk praksis og i kommunerne, regnet fra første konsultation hos egen læge til revurderingstidspunktet i sygedagpengeloven. Kortere ventetider er én af de afgørende faktorer med indflydelse på, hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Undersøger kommunernes skønsmæssige fortolkning af sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed, herunder afdækker på hvilket tidspunkt i sygeforløbet 7 anvendes, hvilke borgere, der rammes, og om 7 særligt anvendes over for faglærte/ufaglærte, lang eller kortuddannede m.m. 8. Revalidering Brugen af revalidering har de seneste 10 år været kraftigt faldende og er reduceret med mere end 50 pct. Det synes bemærkelsesværdigt i en periode, hvor antallet af personer visiteret til fleksjob og ledighedsydelse samtidig er næsten fordoblet. Revalidering er først og fremmest til ikke-arbejdsmarkedsparate med henblik på beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet og på fuld tid. Undersøgelser har vist, at revalidering har bedre effekt end aktivering m.v. Tilkendelseskriterierne for retten til revalidering har givet anledning til uklarhed efter udsendelse af en ny principafgørelse i oktober Faginvaliditet er i sig selv ikke grundlag for berettigelse til revalidering, men der er heller ikke i revalideringsbestemmelsen grundlag for generelt at reducere behovsvurderingen til et spørgsmål, om personen kan klare et lettere piccolinejob, job som billetsælger eller lignende. 2 At en person kan udføre denne type job, udelukker ikke, at personen er berettiget til revalidering. Behovet for revalidering skal afgøres ud fra en bredere vurdering af, hvorvidt revalidering er nødvendigt for at opnå, bevare eller genetablere en helbredsmæssig, erhvervsmæssigt eller trivselsmæssigt acceptabel situation sådan som behovskriteriet oprindeligt er beskrevet. Et behov for revalidering afslås dog ofte med en generel henvisning til, at personen kan benytte sig af tilbud og vejledning fra sin a-kasse, eller at der er en række muligheder for hjælp efter lov om beskæftigelsesindsats med sigte på at komme tilbage til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv. Det er dog ofte ganske usikkert, om pågældende faktisk kan få den angivne hjælp, og om denne kan sikre, at pågældende kan blive fastholdt eller kan komme ind på arbejdsmarkedet, og varigt vil kunne klare sig selv, idet revalideringsbehovet her refererer til en prognose for pågældendes arbejdsmarkedstilknytning. 2 FTF Dokumentation/revalidering. Notat til belysning af nogle retlige problemstillinger ved vurderingen af, om en person er berettiget til revalidering og ved udmålingen af revalidering. Oktober John Klausen, cand.jur., ph.d. 7
8 For de ikke-arbejdsmarkedsparate, herunder sygedagpengemodtagere, der ikke kan vende tilbage til det hidtidige beskæftigelsesområde, vil revalidering til andet beskæftigelsesområde, dels kunne nedbringe sygefraværet dels medvirke til en mere varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Revalideringsinstrumentet bør derfor have høj prioritet i ekspertudvalgets arbejde. LO og FTF opfordrer ekspertgruppen til at undersøge, om der kan ske ændringer i revalideringsbestemmelserne, der kan medføre, at flere kan få tilkendt revalidering og dermed få en indsats, der i højere grad sikrer en varig og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. 9. Ikke-arbejdsmarkedsparate med ikke-vestlig baggrund Kontanthjælpssystemet er udfordret af en stor overrepræsentation af personer med ikkevestlig baggrund. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at gruppen af personer med en ikke-vestlig baggrund i kontanthjælpssystemet er en meget differentieret gruppe. Gruppen rummer alt fra nyankomne flygtninge til personer, der har været i kontanthjælpssystemet i mere end 10 år. Tal viser, at 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har en ikke-vestlig baggrund. Dette tal skal sættes op mod, at personer med ikke-vestlig baggrund udgør 7 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år. Samtidig udgør ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp 7,2 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere mellem 16 og 64 år. Det tilsvarende tal for personer med dansk baggrund er 2 pct. Der er fire hovedårsager til, at personer fra ikke-vestlige lande fastholdes i kontanthjælpssystemet: Socialfaglige problemer (misbrug, psykiske problemer, sociale forhold etc.), som kan være identiske med problemer for personer med dansk herkomst. Mangel på kompetencer, der modsvarer efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Sproglig barriere; både mundtlige og skriftlige danskkundskaber er for ringe til fx at gennemføre en ansættelsessamtale. Kulturel barriere; fx forståelse af og indsigt i det danske uddannelsessystem. En undersøgelse fra AE-rådet viser, at hvis en person med ikke-vestlig baggrund er fyldt 25 år og ikke har afsluttet en kompetencegivende uddannelse, så er sandsynligheden for, at vedkommende får en uddannelse 2,5 gange mindre end for en person med dansk baggrund. Den netop offentliggjorte profilmodel fra Undervisningsministeriet viser, at det forventes, at 19 pct. af indvandrere og efterkommere, der har afsluttet 9. klasse i 2012, ikke vil få en kompetencegivende uddannelse, og dermed har stor risiko for at hænge fast i kontanthjælpssystemet. LO og FTF anbefaler ekspertgruppen, med udgangspunkt i den sammensatte gruppe, som personer med ikke-vestlig baggrund udgør i kontanthjælpssystemet, at: 8
9 Vurdere en evt. effekt af, at jobcentrene inddeler den samlede gruppe af indvandrere i en række mere præcise delmålgrupper med hver deres mål for en beskæftigelsesindsats, som foreslået af regeringens Task Force om integration. Analysere, hvad der virker og ikke virker i den nuværende indsats, herunder generelle vejledningsforløb, virksomhedsnære forløb, opkvalificering i kombination med virksomhedspraktik. Beskrive en sammenhængende og målrettet indsat, der omfatter et håndholdt forløb for gruppen af indvandrere og efterkommere. Vurdere de kulturelle og sproglige barriere, der måtte være for mange indvandrere og flygtninge i bestræbelserne på at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskrive en sammenhængende og målrettet indsats, der omfatter et håndholdt forløb for gruppen af indvandrere og efterkommere. 10. Socialøkonomiske virksomheder LO og FTF finder det vigtigt, at der eksisterer områder på arbejdsmarkedet, hvorigennem de allersvageste kan opnå en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er til gavn for rummeligheden på arbejdsmarkedet, for de ansattes livskvalitet og for arbejdsudbuddet. Socialøkonomiske virksomheder kunne være ét af disse områder, da disse virksomheder i mindre grad er underlagt konkurrencehensyn, krav til profitten etc. Socialøkonomiske virksomheder løser opgaverne på en anden måde end andre private firmaer, og derfor kan socialøkonomiske virksomheder bidrage til udviklingen af det rummelige arbejdsmarked på en ny og anderledes måde. I forbindelse med de kommende ressourceforløb/jobafklaringsforløb m.v. er det vigtigt, at socialøkonomiske virksomheder ikke blot benyttes til at løse opgaver for det offentlige, men også benyttes til aktivt at fremme målet om en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Regeringen nedsatte i februar 2013 et hurtigt arbejdende udvalg, der undersøgte barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Ifølge udvalget eksisterer der i dag kun 292 socialøkonomiske virksomheder. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder afleverede sin anbefalingsrapport i begyndelsen af september 2013 til den daværende social-, børne-, og integrationsminister. Rapporten indeholdt en række anbefalinger der lemper barriererne for socialøkonomiske virksomheder. Kun ganske få af disse anbefalinger blevet adresseret efterfølgende. LO og FTF anbefaler ekspertgruppen at: Finde inspiration i de anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, der kan øge omfanget af socialøkonomiske virksomheder i Danmark under hensyntagen til risikoen for fortrængning og konkurrenceforvridning. 9
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereKvalitetsstandard for ressourceforløb
Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra
Læs mereMålgruppe for beskæftigelsesindsatsen
Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereDet fremtidige arbejde med ressourceforløb
R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereNotat om: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse
Notat om: pr. ultimo december - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 19. januar 2016 J. nr.: 16/000536-002 pr. ultimo december Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives
Læs mereBeskæftigelsesstrategi
Beskæftigelsesstrategi Sønderborg Kommune 2016-2018 0 Forord Ingen kan være i tvivl om, at beskæftigelsesområdet er og har været præget af store forandringer og skift særligt gennem de seneste år. Der
Læs mereNorddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1
Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereVi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer
Det vil vi i 2015 I Randers Kommune er hovedopgaven på arbejdsmarkedsområdet at få nedbragt antallet af borgere på offentlig ydelse og øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det betyder at vi skal
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereBeskæftigelsesplan 2015
Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension
Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Læs mereØkonomi og Analyse. Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 - Beskæftigelsesudvalget
Notat om: pr. ultimo juni - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 15. juli Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo juni Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et overblik
Læs mereReformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform
Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereLokal udmøntning af LBR-strategien. for nytteindsats
Lokal udmøntning af LBR-strategien for nytteindsats Indholdsfortegnelse sidetal 1. Formål 3 2. Målgrupper 4 3. Varighed og tilbud 5 4. LBR s opgave og arbejde med nytteindsatsen 6 5. Tillidsrepræsentanternes
Læs mereÆndringer i reglerne for seniorførtidspension
Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereStatus på beskæftigelsesreformerne
Status på beskæftigelsesreformerne - en undersøgelse blandt socialrådgivere på jobcentre oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Introduktion og baggrund s. 3 Resume af undersøgelsens resultater s. 4 Metode
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereDen Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012
Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken
Læs mereNotat vedr. reform af sygedagpengesystemet
Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet
Læs mereAMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt
Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereOrientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb
Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereMinistermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats.
2. Budgetmål i 2016 Afsnittet er en samlet beskrivelse af målsætningerne for beskæftigelsesområdet og dækker derfor også indsatsområder under bevillingsområde 3.2 og 3.3. Randers kommunes beskæftigelsesmål
Læs mereStatus på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland
Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereFremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til
Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereÅben. ERHVERVS-, VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2
Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 5. februar 2014 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Medlemmer Fra forvaltningen Jens Bruhn (A), Kenneth Birkholm (C),
Læs mereAMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereSYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg
SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob betyder en ændret tilgang i det beskæftigelsesrettede arbejde, både i forhold til metoder og redskaber.
Notat Sagsnr.: 2012/0009182 Dato: 13. januar 2013 Titel: Orientering om reform af førtidspension og fleksjob Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Reform af førtidspension og fleksjob træder
Læs mereJobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015
Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Indhold Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse... 2 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med. November 2015
1 Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med November 2015 2 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner. Faldet
Læs mereHvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.
Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 8. april 2014 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereTil samtlige kommuner, a-kasser m.fl.
Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 A DK-2300 København S T +45 72 14 20 00 E star@star.dk www.star.dk www.borger.dk 30. juni 2014 J.nr. 2014-0019696
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus
Læs mereAftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer
Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,
Læs mereAMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016. Randers Kommune
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Randers Kommune 1 1. Beskæftigelsespolitikken 2016 1.1 Reformer og indsats Målsætningen i den nationale beskæftigelsespolitik er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse
Læs mereLO/FTF-konkretisering af anbefalinger til beskæftigelsesindsats. for de ikke-arbejdsmarkedsparate.
LO-sagsnr. 14-983 FTF-sagsnr. 14-0402 Den 17. september 2014 Ekspertgruppen til udredning af beskæftigelsesindsatsen Carsten Koch-udvalgets fase II LO/FTF-konkretisering af anbefalinger til beskæftigelsesindsats
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereHvilke kommuner er bedst?
08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereEn intensiv indsats omkring alle unge, så flest mulige unge påbegynder og afslutter en uddannelse
Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplan 2016 er i sin form og i sit indhold reduceret i forhold til tidligere år. I planen fokuseres der i år alene på 3 udvalgte indsatsområder, som Jobcentret
Læs mereVejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension og fleksjob
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 19 Offentligt O V E R S I G T Vejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension
Læs mereHalvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget
Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereFællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser
Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)
Læs mereIndarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018
Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018 Overførselsområdet - Version 1-1.474-1.474-1.474-1.474 ØU 3.6.14: Drøftet. 1500
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereUddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.
Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.
Læs mereOrientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57
Læs mereOpsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune
Opsamlingsnotat Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune 7. februar 2011 Indledning Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereResultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild
Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det
Læs mereFrom:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen
From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen Fra: Ulla Christensen [mailto:uch@star.dk] På vegne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Sendt: 5.
Læs mereMinistermål nr. 1 2013
Ministermål nr. 1 2013 type: Fagområde Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. lavt uddannelsesniveau
Læs mereHalsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast
Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er
Læs mereUddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget
Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Drift 763,8 758,9 744,1 738,1 737,8 737,6 Arbejdsmarked ramme
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016 for KALUNDBORG KOMMUNE
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 for KALUNDBORG KOMMUNE BP 16 - KALUNDBORG Side - 1 - AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. - 3 - STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE OG VIRKSOMHEDSRETTEDE
Læs mereOpfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2013 om indsatsen
Læs mereStatus et øjebliksbillede i maj/juni 2013
Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange
Læs mereDet Lokale Beskæftigelsesråd. Dagsorden
Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: 17. december 2009 Lokale: Restaurant Hedelund i Brønderslev Tidspunkt: Kl. 15:30 Jytte Thisted, Formand Carsten Jespersgaard Jørgen Kruse Jensen Hanne Christensen
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereEkspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mere