Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Transkript

1 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange sager har været fremlagt i rehabiliteringsteamet? Hvordan har aldersfordelingen set ud (+/- 40 år)? Hvilke forsørgelsestyper har der været tale om? Hvilke indsatser har rehabiliteringsteamet indstillet til? Hvor mange er indstillet til et ressourceforløb? Og i hvor mange af disse ressourceforløb indgår en virksomhedsindsats inden for de første 6 mdr.? Desuden bygger status på 1 indsamlede eksempler fra 4 af de 8 kommuner på rehabiliteringsplaner for borgere, som skal i ressourceforløb (se bilag a til l). I 7 af planerne indgår en virksomhedsindsats inden for en overskuelig tidshorisont (de første 6 mdr.), mens det ikke er tilfældet i de resterende 5 planer. De 5 af eksempler rummer såvel forberedende skema, indstilling som indsatsplanen, mens det i de resterende 7 kun er indsatsplanen. Gennemgående tendenser i de 8 kommuner Tendenserne skitseres her på baggrund af opgørelserne suppleret med information fra møder i de 8 kommuners indsatsgrupper, hvor der sidder ledere/medarbejdere, der også har sæde i REHAB teamet sammen med ledere/medarbejdere med ansvar for virksomhedscentrene. Der har været 363 sager i Rehab teamet i de 8 kommuner og lavet indstillinger i 91 af sagerne 80 % af borgerne, der har haft deres sag i Rehab teamet, er over 40 år 63 % kommer fra sygedagpenge, 6 % fra kontanthjælp Rehab teamet indstiller til fleksjob, hvis der er et umiddelbart arbejdsmarkedsperspektiv I gennemsnit er knap halvdelen af Rehab teamets indstillinger til fleksjob i alt 1 fleksjob Ressourceforløb er indtil videre tildelt i sager, hvor der forventes langvarige forløb frem mod en arbejdsmarkedstilknytning I gennemsnit er knap en fjerdedel af Rehab teamets indstillinger til ressourceforløb i alt 67 ressourceforløb I godt en tredjedel forløb indgår en virksomhedsindsats indenfor de første 6 mdr. i alt 3 forløb For nogle ressourceforløb er det langsigtede mål defineret som fleksjob Kommunerne forventer generelt, at der vil komme flere sager i Rehab teamet fra kontanthjælp efterhånden. Og at det kan betyde, at der også vil komme forholdsvist flere ressourceforløb. De sager, som Rehab teamet tilbagevisiterer, er ofte mangelfuldt belyst. Disse sager kommer derfor typisk op på Rehab møde igen, når yderligere dokumentation foreligger. Det kan forventes, at antallet af tilbagevisiterede sager vil falde over tid, når der er skabt en mere stabil praksis for, hvilke sager der bringes op i Rehab teamet. 1

2 Ressourceforløbene Omkring ressourceforløbene kan planerne kategoriseres i to hovedtyper. 1. Planer, hvori der indgår en virksomhedsindsats inden for en overskuelig tidshorisont Disse udgør godt 1/3 af alle de hidtil bevilgede ressourceforløb set på tværs af de 8 kommuner. I planerne indgår virksomhedspraktik - evt. i et virksomhedscenter - inden for de første 6 mdr. af ressourceforløbet. Vi kan måske forvente, at billedet vil ændre sig, når der kommer flere sager i Rehab fra kontanthjælpsområdet - fx elever fra STU (som før reformen ville have fået føp.). Og at der således vil blive en større andel, hvor praktik indgår tidligt i ressourceforløb. Der er her medtaget 7 planer, hvori virksomhedspraktik indgår tidligt i forløbet. 3 eksempler med såvel forberedelsesskema, indstilling som indsatsplan, samt 4 eksempler kun med indsatsplanen. 1.1 Af de første 3 planer og fremgår det, at der er tale om en yngre mand (bilag a - 1, og 3) og to kvinder (bilag b og c) - alle sygedagpengemodtagere med intakt arbejdsidentitet på trods af store fysiske eller psykiske barrierer. Helbredsbeskrivelser og de deraf følgende indskrænkninger i funktionsevnen fylder ret meget i det forberedende skema. De to kvinder har mellemlang uddannelse og mange års joberfaring, den unge mand flere afbrudte uddannelser og begrænset joberfaring. Alle tre har en del erfaring fra frivilligt arbejde. Den unge mand har en psykiatrisk dobbeltdiagnose med store konsekvenser ifht. at kunne begå sig socialt. Han ønsker job på jern & metal - eller træområdet. Begrundelsen er, at der her er helt faste procedurer for, hvordan de ansatte skal bearbejde produkterne, samt klare instrukser og certificeringsprotokoller. Af indstillingen fra Rehab teamet fremgår det, at ressourceforløbet skal være længerevarende med mulighed for at afprøve flere fagområder og evt. ny uddannelse, før et endeligt beskæftigelsesmål fastsættes. Den unge mand er også selv positiv over for en uddannelse forud for et job. Den første virksomhedspraktik etableres ret hurtigt i et af kommunens. generations virksomhedscentre - en stor vindues- og dørproducent. De øvrige indsatser, som jf. planen igangsættes før praktik påbegyndes, er bostøtte for at understøtte økonomiske forhold, sikre struktur og mere socialt samvær i hverdagen samt afklaring af fortsat behandling. Virksomhedsmentorens opgave er at opnå mødestabilitet og fastholdelse i praktikken. Det fremhæves, at der skal være plads til behandlingstiltag parallelt med virksomhedspraktik. Den ene af kvinde ønsker at vende tilbage til sit jobområde, mens den anden af helbredsmæssige årsager ønsker mere servicebetonede og knapt så ansvarstunge opgaver. Målet er, jf. de to kvinders planer, at de i første omgang 1-årige ressourceforløb skal føre til fleksjob med få ugentlige timer som udgangspunkt. Begge kvinder har tidligere været i virksomhedspraktik. Den ene ønsker selv at få sin virksomhedspraktik i et beskyttet værksted forlænget, mens den anden skal i en ny praktik på et plejecenter. Det fremgår ikke, om der er tale om virksomhedscentre. På arbejdspladsen tilknyttes en mentor for at sikre, at de nødvendige skånehensyn (fx arbejde i eget tempo med vekslende arbejdsstillinger og indlagte pauser) overholdes. De øvrige indsatser, som jf. planen igangsættes, er fx smertehåndterings- og mestringsforløb samt fysisk træning og aflastning i hjemmet. Fælles for de planer er, at den videre opfølgning løbende skal have blik for, om den samlede belastning bliver for stor, ligesom sagerne skal forelægges Rehab teamet igen om 1 år. 1. Iflg. de 4 øvrige indsatsplaner med virksomhedspraktik (bilag c, d, e og f) er beskæftigelsesmålet hos de tre et fleksjob, og hos den sidste at påbegynde en uddannelse. Jf. alle 4 planer skal praktikken foregå i et virksomhedscenter. De typiske delmål med virksomhedspraktikken er jf. planerne at opnå generel viden om

3 arbejdsmarkedet, oplæring i faglige og praktiske gøremål, udvikling af sociale og sproglige færdigheder og/eller at styrke troen på egne evner. Parallelt til virksomhedspraktikken planlægges fx danskundervisning, gældsrådgivning, smertehåndtering, mindfulness og/eller fysisk træning sidstnævnte evt. som en integreret del af virksomhedspraktikken. Sidst, men ikke mindst er mentorstøtten beskrevet. Både i virksomhedspraktik mhp. at understøtte opgaveløsning og progression - og ifht. privatsfæren og det offentlige.. Planer, hvor der ikke indgår virksomhedspraktik eller anden beskæftigelsesindsats Disse udgør knap /3 af alle de hidtil bevilgede ressourceforløb set på tværs i de 8 kommuner. Jf. planerne kan der ikke p.t. arbejdes aktivt med arbejdsmarkedsperspektivet i form af en beskæftigelsesindsats fx praktik. I denne status er medtaget 5 eksempler på denne type planer..1. I de første eksempler indgår hele planen (se bilag h 1+ og i). De planlagte ressourceforløb er i disse eksempler væsentligt længere hhv. og 3 år. Det er sygemeldte borgere på ledighedsydelse med uddannelse og flere års joberfaring, bl.a. i fleksjob. I den ene indstilling angives, at der skal ske en afklaring gennem ressourceforløbet og arbejdes hen mod støttet beskæftigelse. I den anden angives genoptagelse af fleksjobbet, og her skal virksomhedspraktik indgå i det sidste ½ år af forløbet. Jf. planerne har borgerne meget begrænset eller ingen motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet - i modsætning til i de førnævnte ressourceforløb med en virksomhedsindsats. Igen fylder de helbredsmæssige forhold meget i det forberedende skema. Hos en af borgerne er der et stærkt ønske om førtidspension. Af et af eksemplerne fremgår det, at der er tale om arbejdsudløst depression, hvilket ikke øger motivationen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Her går anbefalingerne på, at der skal ske yderligere afklaring, før beskæftigelsesmål og evt. praktik kan komme på tale. I det andet tilfælde er det vurderingen, at det i højere grad er borgeren selv, der er fastlåst i smerteproblematikken, og at der skal arbejdes med denne udfordring i psykologsamtaler, før arbejdsevnen yderligere kan afprøves. Jf. planerne er borgerne lige nu så sygdomsramte, at man må afvente resultater af indsatser som fx psykologsamtaler, hvor det bl.a. skal vurderes, om den negative selvforståelse kan brydes, og om tilknytning af mentor vil kunne gøre en forskel. Eller man må afvente resultaterne af fysisk træning mhp. at bedre det fysiske helbred eller konsultationer hos en mangeårig tilknyttet psykiater... I de 3 øvrige indsatsplaner uden virksomhedspraktik (se bilag j, k og l) er beskæftigelsesmål også fraværende eller forsigtigt beskrevet: en borger ser førtidspension som den bedste løsning, en anden har svært ved at se sig selv i job. I den tredje plan fremgår fleksjob som et optimalt slutmål. De indsatser, som planlægges igangsat i de første 6 mdr. af ressourceforløbet, er ikke målrettet klargøring til virksomhedspraktik men mere til at opnå generel større livskvalitet og bedre funktionsniveau. Fx ved at arbejde med et mere stabilt fremmøde og mindre frustration under samtalerne hos den koordinerende sagsbehandler. Eller ved gennem motion at øge trivsel og en sundere livsstil. Ligesom helbredsmæssig afklaring og behandling hos psykiater og på smerteklinik indgår. Der er her i modsætning til planer, hvor virksomhedspraktik indgår, ikke eksempler på brug af mentorer heller ikke sociale mentorer. 3

4 Tabel 1. Fra januar maj/juni 013. Rehabiliteringsteamets indstillinger Kommune Total på 8 kommuner Sager fremlagt i Rehab 363 Heraf 7 tilbagevisiteret=0 % Forsørgelse 30 SDP 94 kontanthjælp 17 LY 17 anden forsørgelse Rehab teamets indstilling 91 føp =31 % 1 fleksjob=46 % 67 ressourceforløb=3 % Borgere under 40 år* Borgere over 40 år* 7 9 Brøndby Holstebro Ultimo maj 013 Horsens Medio maj13 Kalundborg Ultimo maj13 Lyngby-Taarbæk Middelfart Vejle Ultimo maj 013 Vesthimmerland Medio juni 13 Indstilling i sygedagpenge 4 kontanthjælp 1 selvforsørgelse *Horsens har ikke oplyst aldersfordeling sygedagpenge 7 kontanthjælp 3 ledighedsydelse 3 andet sygedagpenge 7 kontanthjælp ledighedsydelse 4 uden forsørgelse revalidering 49 8 sygedagpenge 0 kontanthjælp sygedagpenge 0 kontanthjælp 6 ledighedsydelse 7 sygedagpenge 3 kontanthjælp 3 anden forsørgelse 8 16 sygedagpenge 8 kontanthjælp 4 ledighedsydelse 38 9 sygedagpenge 6 kontanthjælp 1 integration 1 revalidering 6 føp 7 ressourceforløb fleksjob 1 tilbagevisiteret 17 føp 53 fleksjob 0 ressourceforløb 18 tilbagevisiteret 10 føp 36 fleksjob 9 ressourceforløb 3 tilbagevisiteret 16 føp 8 fleksjob 8 ressourceforløb 17 tilbagevisiteret 16 føp 13 fleks 10 ressourceforløb 8 tilbagevisiteret 5 føp 4 fleks 3 ressourceforløb tilbagevisiteret 6 føp 5 fleks 4 ressourceforløb 13 tilbagevisiteret 15 førtidspension 1 fleksjob 7 ressourceforløb 4 tilbagevisiteret

5 Tabel. Ressourceforløb, herunder forløb med planlagt virksomhedsindsats inden for de første 6 mdr. Kommune Ressource- Forløb Forsørgelse Total fra sygedagpenge 17 fra kontanthjælp 10 fra ledighedsydelse 1 fra selvforsørgelse 1 fra revalidering Brøndby 7 5 fra sygedagpenge 1 fra selvforsørgelse Holstebro Ultimo maj 013 Horsens Kalundborg Lyngby - Taarbæk Middelfart Vejle Vesthimmerland Medio juni fra sygedagpenge 5 fra kontanthjælp fra ledighedsydelse 9 5 fra sygedagpenge 3 fra kontanthjælp 7 4 fra sygedagpenge 1 fra revalidering 10 3 fra sygedagpenge 5 fra kontanthjælp fra ledighedsydelse 3 1 fra sygedagpenge 4 fra sygedagpenge fra ledighedsydelse 7 5 fra sygedagpenge % fordeling forsørgelse ,5 1, Ressourceforløb m/ virksomhedsindsats