Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Transkript

1 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet Indeværende notat er en orientering om indholdet i den nye sygdagpengereform første del trådte i kraft 1. juli 2014 og anden del træder i kraft 1. januar samt en orientering om implementering og økonomiske konsekvenser i Assens kommune. Baggrund 18. december 2013 indgik regeringen og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en politisk aftale om reform af sygedagpengesystemet. Det efterfølgende lovforslag blev vedtaget den 11. juni Baggrunden for reformen er et ønske om, at gøre op med varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, da mange sygemeldte hvert år falder for varighedsbegrænsningen uden at være blevet raske op mod 9000 i hele landet. Sygemeldte berettiget til sygedagpenge skal i stedet være sikret et forsørgelsesgrundlag i hele deres sygeperiode. Desuden ønskes det at styrke den aktive og tidlige indsats for sygemeldte borgere samt den virksomhedsvendte indsats, hvor virksomhederne inddrages så meget som muligt i forløbet. 18. juni 2014 Kontaktperson: Julie Tang jutan@assens.dk Dir. tlf.: Udviklingen på sygedagpengeområdet i Assens Antallet af sygedagpengemodtagere i Assens har været faldende siden Ligeledes er varigheden på sygedagpenge generelt faldet i perioden, som det ses nedenstående: Sygedagpengemodtagere fordelt efter varighed Antal Antal Under 5 mdr mdr. Over 12 mdr. Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens, 2014

2 Nyt i reformen Sygedagpengereformen indeholder en række nye elementer, som hhv. trådte i kraft 1. juli og træder i kraft 1. januar 2015: Indsatsen for sygemeldte borgere (juli 2014) Et af hovedelementerne i reformen er, at sygedagpengemodtagere skal have en tidlig, aktiv, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med et klart virksomhedsrettet sigte og med henblik på, at den enkelte kan opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet via en arbejdspladsbaseret indsats. Der kan gives andre tilbud med henblik på, at understøtte tilbagevenden til arbejde. Det kan være tilbud indenfor både arbejdsmarkedsområdet, socialområdet eller sundhedsområdet alt efter behovet hos den enkelte sygemeldte. Revurderingstidspunktet (juli 2014) Revurderingstidspunktet bliver med reformens ikrafttræden ændret til 5 måneder. Tidligere var der varighedsbegrænsning efter 12 måneder. Efter revurderingen ophører retten til sygedagpenge med udgangen af måneden med mindre borgeren kan forlænges efter forlængelsesreglerne eller vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig og dermed har ret til at overgå til et Jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Dermed ændres også arbejdsgivers ret til refusion. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt ansat, der overgår til et jobafklaringsforløb, er berettiget til refusion af jobafklaringsforløbet. Nye forlængelsesregler (juli 2014) Jf. 27 i lov om sygedagpenge er der 7 forlængelsesmuligheder for sygemeldte borgere. Flere af forlængelsesreglerne er blevet ændret som følge af reformen: Stk. 1: Revalidering er overvejende sandsynligt... o Uændret Stk. 2: Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger mhp. at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger. o Perioden forlænges fra 39 til 69 uger. Stk. 3: Den sygemeldte er under/venter på lægebehandling og efter lægelig vurdering skønnes sygemeldte at kunne genoptage arbejde indenfor 134 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden. o Perioden er ændret fra 2x52 uger til 134 uger Stk. 4: Kommunen har påbegyndt en sag, der skal behandles hurtigst muligt i rehabiliteringsteamet mhp. at afklare, om sygemeldte er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb. o Formuleringen er ændret som følge af reform af førtidspension og fleksjob Side 2 af 6

3 Stk. 5: En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. o Formuleringen er ændret. Stk. 6: Der er rejst sag om arbejdsskadeerstatning o Uændret Stk. 7: Der er modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag. o Formuleringen er ændret. Jobafklaringsforløb (juli 2014) Sygedagpengemodtagere, der efter 22 uger ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne, overgår til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse og får en koordinerende sagsbehandler. Jobafklaringsforløbet består, ligesom ressourceforløb, af en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen hos den enkelte. Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling vedr. indholdet i Jobafklaringsforløbet, som kan have en varighed af 2 år af gangen, hvorefter Rehabiliteringsteamet på ny skal vurdere sagen. Indførelsen af Jobafklaringsforløb medfører behov for en øget mødekadence i rehabiliteringsteamet, da det skal behandle flere sager, samt at flere sagsbehandlere skal varetage rollen som koordinerende sagsbehandler. Afvisning af lægelig behandling (juli 2014) I en to-årig forsøgsperiode får borgeren mulighed for at afvise at deltage i lægelig behandling uden, at det får betydning for borgerens sygedagpengesag eller evt. indstilling til fleksjob eller førtidspension. Genoptjening af sygedagpengeretten (juli 2014) Tidligere kunne en borger, efter at have nået varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, genoptjene retten til sygedagpenge ved 13 ugers beskæftigelse. Det var endvidere et krav, at en af betingelserne om forlængelse var opfyldt. Denne bestemmelse er med reformen blevet ophævet. Det betyder, at for at være berettiget til sygedagpenge er det en forudsætning, at borgeren ikke har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger indenfor de seneste 9 måneder. En borger som har nået varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal opfylde det almindelige beskæftigelseskrav for igen at være berettiget til sygedagpenge. For lønmodtagere vil det sige 26 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet og min. 240 timers beskæftigelse. For selvstændige vil det sige at der indenfor de sidste 12 måneder skal være udøvet selvstændig virksomhed i min. 6 måneder. Ny visitering og opfølgningsmodel (januar 2015) Med reformen indføres der en ny opfølgningsmodel til januar 2015, hvor borgere visiteres efter 3 nye kategorier: Side 3 af 6

4 Kategori 1: Forventet raskmelding indenfor 8 uger fra første fraværsdag. For sygemeldte i kategori gælder, at de skal have en minimal indsats, hvor Jobcentret selv tilrettelægger og bestemmer opfølgningen. Dette vil ske ud fra et konkret individuelt behov hos sygemeldte. Kategori 2: Forventet sygemelding i over 8 uger, men med et klart og forudsigeligt behandlingsforløb. Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på tilbagevenden til job. Indsatsen skal ske ud fra en trappemodel, som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte sygemeldte i gradvis tilbagevenden til job/arbejdsmarkedet. Indsatsen i trappemodellen skal være tilpasset den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Den arbejdspladsbaserede indsats medfører et øget behov for samarbejde med virksomheder omkring praktikker, delvise raskmeldinger mv. Jobcentret skal afholde 1. opfølgningssamtale senest efter 8 ugers sygemelding og herefter opfølgning hver 4. uge. Kategori 3: Borgere visiteres til kategori 3 ved uafklaret sygemeldingsperiode, diffus, uafklaret sygdom og/eller udfordringer ud over sygdommen. Borgere i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Jobcentret skal afholde 1. opfølgningssamtale senest efter 8 ugers sygemelding. Derudover skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter endelig visitation og der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan. Fast-track for virksomheder (januar 2015) Virksomheder kan fra januar 2015 anmode Jobcentret om fast-track, hvis de har en medarbejder der forventes sygemeldt i over 8 uger. I så fald skal Jobcentret opstarte opfølgning senest 2 uger efter virksomheden har henvendt sig. Den pågældende medarbejder kan dog afvise fast-track. Beskæftigelseskravet og timefortjenesten pba. eindkomst (januar 2015) Beskæftigelseskravet for lønmodtagere skal fra januar 2015 opgøres ud fra oplysninger i eindkomst. Kravet om 26 ugers uafbrudt beskæftigelse og mindst 240 timer erstattes af et krav om, at lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse og skal have 240 timers beskæftigelse indberettet i eindkomst inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder. Beskæftigelsen skal være fordelt så der i mindst 5 af de 6 måneder er mindst 240 timers beskæftigelse. Ligeledes skal timefortjenesten for lønmodtagere opgøres ud fra oplysninger i eindkomst. Side 4 af 6

5 Reformens konsekvenser i Assens I dette afsnit beskrives reformens forventede økonomiske konsekvenser samt mængdeudviklingen på sygedagpenge i Assens. Nedestående tabel viser reformens konsekvenser på landsplan: Før reformens ikrafttræden Ca modtager sygedagpenge om året Ca er fortsat sygemeldte efter 12 mdr. Ca fortsætter på sygedagpenge Ca falder for varighedsbegrænsningen står efterfølgende uden indkomst Efter reformen er trådt i kraft Ca modtager sygedagpenge om året Ca er fortsat sygemeldte efter 5 mdr. Ca fortsætter på sygedagpenge Ca fortsætter på en anden offentlig forsørgelse Ca fortsætter på jobafklaring Lokalt i Assens er der en forventning om, at reformen vil medføre, at ca. 120 borgere årligt vil være berettiget til et Jobafklaringsforløb: Sygedagpengereformen berørte personer i Assens Ca. 16,8% eller 520 er stadig på sygedagpenge efter 5 måneder Ca personer berøres af sygedagpenge om året i Assens Ca. 67% eller 350 fortsætter på sygedagpenge efter forlængelsesreglerne Ca. 10% eller 54 overgår til anden offentlig forsørgelse Ca. 23% eller 120 påbegynder et Jobafklaringsforløb Revurdering efter 5 mdr. Revurdering efter 12 mdr. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Nedenstående skema viser de økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen i Assens: I kr Sygedagpenge Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb Revalideringsydelse Ledighedsydelse Side 5 af 6

6 Fleksjob Kontanthjælp Arbejdsløshedsdagpenge Førtidspension Driftsudgifter ved aktivering af modtagere af jobafklaringsydelse Driftsudgifter under rådighedsbeløb (BG) Mentor Samtaler Lægeerklæring Administration (ydelsesafdeling) I alt Side 6 af 6