Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune
|
|
- Klaus Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1
2 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den biologiske mangfoldighed skal værnes og styrkes. Dette skal bl.a. ske ved at værdifulde naturområder og landskaber sikres, og der skabes sammenhæng i naturen. Kommunen har igennem årene etableret mere end 100 nye vandhuller, især til gavn for løvfrøer. For at fastholde eksisterende naturområder, udføres der naturpleje i udvalgte gadekær, vandhuller og andre biotoper. Denne forbedring af naturkvaliteten kommer kommunens borgere til glæde gennem bedre naturoplevelser og rekreative muligheder. Århus Kommune ønsker med denne folder at oplyse om de padder, der findes i kommunen. Som du kan læse i folderen, rummer paddernes liv spændende naturhistorier, og hvis man går på opdagelse i det åbne land, eller i den bynære natur, kan padderne opleves på tæt hold ved vandhuller, søer og gadekær, og i enge og moser. Folderen giver en gennemgang af de enkelte arters kendetegn, fortæller om paddernes biologi, og kommer med bud på hvad man kan gøre for at forbedre paddernes levevilkår. Institutioner og skoler der ønsker at inddrage padder og vandhuller i undervisningen kan kontakte Natur og Miljøs naturvejledere. Her kan træffes aftale om besøg ved vandhuller eller lån af udstyr til undervisningsformål. Hvis du har forslag og ideer til etablering af vandhuller, er du velkommen til at sende dem til: Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8000 Århus C. Folderen findes også elektronisk på: Tekst i denne folder: Biolog Elisabeth Jensen 2
3 Hvad er padder? Padder kaldes også amfibier, hvilket betyder med to liv og henviser til, at padderne har et liv i vand som haletudser eller larver og et liv på land som voksne padder. Padderne inddeles i tre grupper: ormepadder, halepadder og springpadder. Ormepadderne findes kun i Amerika, Afrika og Asien, mens vi i Danmark har 3 arter af halepadder (salamandre) og 11 arter af springpadder (frøer og tudser). Padder kendes på deres tynde, bløde og fugtige hud, som er gennemtrængelig for vand, og kan desuden kendes på, at de har fire tæer på forfoden og fem tæer på bagfoden. Padder er hvirveldyr med en rygrad og et indre skelet. De er exoterme, hvilket betyder, at deres kropstemperatur varierer med omgivelsernes temperatur; de er derfor kun aktive når omgivelsernes temperatur når over en vis grænse. Vidste du, at padder kan trække vejret på 4 forskellige måder? Haletudserne/larverne ånder ved hjælp af gæller, mens de voksne padder kan ånde vha. lunger, mundhule og igennem huden! Det ideelle paddevandhul (læs mere side 6). Illustration: Bjarne Golles 3
4 Fødenet Illustration: Bjarne Golles Føde Voksne padder og salamanderlarver er rovdyr og æder alle slags smådyr. Byttet sluges helt og kan være overraskende stort. Skrubtudsen kan fx æde snogeunger. Haletudser lever af alger og bakterier. Fjender Padder bliver ædt af mange forskellige dyr fra biller og mus til ænder og grævling. Haletudser har mange fjender, og klarer sig dårligt sammen med fisk. 4
5 Fra æg til padde Paddernes livscyklus omfatter 3 stadier: æg, haletudse/larve og voksen padde. Hos frøer og tudser sker der en forvandling kaldet metamorfose, hvor de vandlevende haletudser forvandler sig til lungeåndende landlevende voksne. Hos salamandre sker forvandlingen mere gradvist, og larverne ligner mere de voksne ved klækning. nylagte æg 85 dage 4 dage 80 dage 10 dage 60 dage 30 dage Illustration: Bjarne Golles Hos frøer og tudser sker parringen ved, at hannen griber fat i en hun og klamrer sig fast til hendes ryg. Hunnen begynder derefter at lægge æg, som befrugtes direkte i vandet. Efter nogle dage eller uger klækker æggene til små larver, som udvikler sig til haletudser. Efter en til flere måneder forvandler haletudserne sig til små kopier af voksne frøer og vandrer op på land. Hos salamandrene udvikler hannerne i parringstiden en særlig parringsdragt med finnebræmmer på ryggen og halen. Før parring afsætter hannen en sædpakke på bunden. Herefter begynder han at opføre en slags parringsdans, for at få hunnen til at anbringe sig lige over sædpakken, så hun kan optage pakken i sin kloak. Æggene befrugtes når hunnen begynder at lægge dem. Ved klækningen er larverne mere veludviklede og ligner de voksne efter ca. 2-3 uger; de har blot store fjerformede gæller. 5
6 Paddelokaliteter Den ideelle paddelokalitet er et rent vandhul uden fisk og ænder, med mange byttedyr og med sol på vandfladen. Hvis vandhullet ligger på en mark, bør det være omgivet af en udyrket bræmme, som kan beskytte mod udsivning af næringsstoffer og sprøjtemidler. De fleste padder forlader ynglevandhullet efter æglægningen, og begiver sig til sommeropholdsstedet. Den grønne frø bliver dog i eller ved ynglevandhullet. Det ideelle sommeropholdssted er skove, moser og enge, men steder som haver, grøfter og levende hegn kan også bruges. Permanente græsningsarealer i omgivelserne er godt for padderne, for at unge padder kan vandre fra vandhullet til overvintringssteder, og finde nye ynglevandhuller næste år. Alle padder i Danmark er fredet! Det betyder, at de ikke må indsamles eller slås ihjel. Det er dog tilladt i begrænset omfang at indsamle æg og larver, men kun af de mest almindelige padder som Lille vandsalamander, Skrubtudse og Butsnudet frø. Når ynglen er forvandlet til voksenindivider, skal de genudsættes på indsamlingsstedet! Bilag 4-arter: Løvfrø, Spidssnudet frø samt Stor vandsalamander er listet på EF-Habitatdirektivets bilag IV. Det betyder, at arterne kræver streng beskyttelse, og at vi har pligt til at beskytte deres levesteder. Vandhuller, enge og moser er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af levestederne uden dispensation fra kommunen. I Århus Kommune har vi 7 paddearter. Det drejer sig om Stor vandsalamander, Lille vandsalamander, Skrubtudse, Butsnudet frø, Løvfrø, Spidssnudet frø og Grøn frø. 6
7 Lille vandsalamander (Triturus vulgaris) Foto: Nicholas John Bell Kendetegn: 6-10 cm lang; huden er glat el. svagt kornet; ryggen er brunlig med gråsorte pletter el. prikker, mens bugen er orange med mørke pletter; bugfarven bliver gradvist lysere ud mod siderne. Kendes på de mørke længdestriber på hovedet. Hannen har i yngletiden en rygkam med bløde, afrundede takker. Levested: Yngler ofte i meget små, lavvandede eller tilgroede vandhuller på under 100 m 2. Der skal være sol på mindst halvdelen af vandfladen, og der skal helst ikke være ænder og hundestejler til stede. Voksne kan ses i vandhullerne fra marts til juni-juli, unger går på land i juli-sept. Føde: Både larver og voksne lever af dyreplankton og myggelarver, mens de voksne også æder andre smådyr som fx biller, myrer, edderkopper, snegle og haletudser. Æg: Lægger op til 700 æg, som afsættes enkeltvis på vandplanter; bladets kant foldes som regel ind over ægget for at beskytte det. Larver: Gullige ofte intensivt citrongule - med mørke længdebånd; halen jævnt tilspidset, uden tråd i enden; har korte tæer. Fjender: Har mange fjender. Larverne ædes af vandinsekter, fisk, fugle og stor vandsalamander, mens de voksne ædes af stor vandkalv, større fisk, stor vandsalamander, fugle osv. 7
8 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Foto: Nicholas John Bell Kendetegn: cm; huden er vortet; ryggen er mørkegrå eller sort; maven er svovlgul med sorte pletter. Hannen har i yngletiden en høj rygkam med savtakket omrids. Kan kendes fra lille vandsalamander på, at den er større og ikke har mørke længdestriber på hovedet. Levested: Vandhuller af meget forskellig størrelse, men hullerne er ofte små, under 100 m2; der skal være sol på næsten hele vandfladen; den yngler normalt ikke i vandhuller med fisk og er mere rentvandskrævende end lille vandsalamander. Kan ses i vandhullerne fra marts-april til sidst i juli-begyndelsen af september. Føde: Larver og voksne lever af dafnier, insektlarver osv. mens de voksne også æder snegle og æg og hale tudser af andre padder. Æg: Lægger æg som afsættes enkeltvis på vandplanter; æggene er lidt større end hos Lille vandsalamander, ca. 2 mm, blege, grønliggullige. Larver: Gullige eller lyst olivenfarvede med mørke længdebånd; halen er jævnt tilspidset og ender i en trådformet spids; med lange tæer. Fjender: Larverne ædes af vandinsekter og fisk; de nyforvandlede unger ædes b.la. af spidsmus og store løbebiller, mens de voksne kun ædes af få dyr som gedder, storke og tamænder, da deres hud indeholder ildesmagende og giftige stoffer. 8
9 Løvfrø (Hyla aborea) Foto: Aqua Consult Kendetegn: Mindste frø i Danmark, og den eneste danske frø, der klatrer i træer; 3,3-5 cm; klar, stærk grøn; mørk stribe langs siden fra snuden til lysken; har hæfteskiver på tæerne. Hannen har én kvækkepose i yngletiden. Levested: Varme, solbeskinnede vandhuller med rent vand og uden fisk; foretrækker lavvandede vandhuller i enge og græsmarker eller vandhuller, der tørrer ud i sensommeren; opholder sig i buske og træer om dagen, går først i vandet om aftenen. Kan ses i/ved vandhullet fra maj-juni til midt i september-oktober. Føde: Haletudserne lever af især grønalger, mens de voksne lever af alle mulige slags insekter som tæger, biller, fluer, myg osv. Æg: Lægges i små kompakte klumper med højst 130 æg i hver. Klumperne fæstnes til vandplanter lidt under vandoverfladen. Kan kendes fra andre æg på at ægklumpen kan løftes op uden den går i stykker. Haletudser: Bred halebræmme, der starter lige ved øjnene; har små gæller, som er svære at se ved klækning, og som hurtigt bliver dækket af gællelåg. Fjender: Haletudserne ædes især af larver af stor vandkalv og af stor vandsalamander, mens de voksne har få fjender, (fx fasaner og snog) pga. deres gode camouflage. 9
10 Skrubtudse (Bufo bufo) 10 Foto: Casper Katborg Kendetegn: 5-12 cm; tør, vortet, næsten ensfarvet mørk brunlig hud; korte bagben, der gør at den kravler mere end den hopper; øjnene er gyldenbrune med vandrette pupiller; hannerne har ingen kvækkepose. Levested: Sø eller større vandhul gerne med fisk og tagrør; kan yngle i brakvand; gemmer sig om dagen i et hul (under en træstub eller flise). Levesteder på land kan være meget forskellige: skove, haver, dyrkede marker, heder, klitter, moser. Ses i vandhullerne fra marts-april til omkring 1. maj. Føde: Haletudserne æder fritsvømmende alger, mens de voksne lever af f.eks. myrer, bladlus, edderkopper, biller, snegle, tusindben og bænkebidere. Æg: Lægges i lange strenge, som er op til 5 m lange og vikles omkring visne plantestængler, græstuer og lignende. Haletudser: Lille, sort, lidt lysere på bugen; munden og især overlæben er bred; halebræmme smal, ret mørk og afrundet bagtil; gællerne er små; er giftige og ildesmagende for fisk. Fjender: Stor vandsalamander, flodkrebs, ørred, grævling, pindsvin, musvåge, kragefugle, snog.
11 Grøn frø (Rana esculenta) Foto: Nicholas John Bell Kendetegn: 5,5-11 cm, grøn med sorte pletter, stor, kraftig, lang snude, smal lys rygstribe. Øjnene sidder tæt sammen oven på hovedet. Hannen har to ydre kvækkeposer i yngletiden. Levested: Meget solbeskinnede vandhuller med rent vand og mange vandplanter. Foretrækker vandhuller uden fisk. Kan klare sig i brakvand. Kan ses i vandhullerne hele året, hvis der er skov i nærheden. Den går i vinterdvale i september både på land og i vand. Føde: Haletudser lever af bakterier, alger og dyreplankton, mens de voksne frøer er altædende. De kan æde alt fra små insekter til andre frøer. Æg: Lægger ægklumper bestående af æg på vandplanter lidt under vandoverfladen. Haletudser: Gul til olivenbrun, halen oftest 1,5-2 gange kroppens længde, afstand mellem øjne højst dobbelt så stor som afstand mellem næsebor. Fjender: Æg og haletudser ædes af de samme dyr, som æder yngel af butsnudet frø. Haletudserne er dog bedre til at undgå fjender. De voksne ædes af snog, fiskehejre, grævling, ilder og odder. 11
12 Butsnudet frø (Rana temporaria) 12 Foto: Casper Katborg Kendetegn: 5-11 cm; brun med mørke tegninger og en mørk maske bag øjnene. Ryggens farve og pletter varierer meget; ofte brune tværstriber på benene; ligner meget spidssnudet frø og kan kun med sikkerhed kendes fra denne på størrelsen af fodrodsknuden. Hannen har to indre kvækkeposer i yngletiden. Levested: Store og små, overskyggede el. fuldstændigt lysåbne vandhuller og ved bredden af store søer; findes kun i vandhuller med fisk, hvis der er en tæt sumpvegetation. Ses i vandhullerne fra sidst i martsførst i april til ca. midt i oktober. Føde: Alt hvad der bevæger sig og er småt nok, så som regnorme, snegle og sommerfuglelarver; kan også æde mindre frøer af sin egen art. Æg: Lægger 500 til æg i én klump (ofte i oversvømmet græsvegetation på meget lavt vand), som ofte lægges sammen med andre klumper. På den måde opstår store ægplamager, der kan dække 1 m2 af vandoverfladen eller mere. Haletudser: Hale højst dobbelt så lang som kroppen og afrundet bagtil; gæller er først korte, men er efter første dag meget lange og stærkt forgrenede. Fjender: Haletudser ædes af mange vandinsekter, vandkalve, fisk og vandsalamandere, mens de voksne ædes af gedder, snoge, pindsvin osv.
13 Spidssnudet frø (Rana arvalis) Foto: Aqua Consult Kendetegn: 3,5-7,5 cm; oftest gulbrun med mørke tegninger og en mørk maske bag øjnene; varierer meget i farver fra ensfarvet til plettet; ligner meget ofte butsnudet frø, men har normalt en mere spids snude og bliver typisk ikke så stor som denne. Det eneste sikre kendetegn fra butsnudet frø er at fodrodsknuden er højere og mere sammentrykt, og at den er længere end længden af det inderste led på indertåen. Hannen har i yngletiden to indre kvækkeposer. Levested: Som butsnudet frø. Ses i vandhullerne fra april til november. Føde: Æder flere små, livlige dyr end butsnudet frø fx edderkopper og biller, og mange flyvende insekter som sommerfugle, fluer og myg. Æg: Lægger mellem 500 og æg i en kuglerund æg-klump, et sted, hvor den kan hænge fast i undervandsvegetationen; kendes fra æg fra butsnudet frø på at ægklumpen bliver på bunden. Haletudser: Hale kun lidt over 1,5 gange kroppens længde; afstand mellem øjne kun lidt større end afstand mellem næsebor; gællerne er fjerformet forgrenet. Fjender: Som butsnudet frø. 13
14 Butsnudet eller spidssnudet frø? Det eneste sikre kendetegn til adskillelse af spidssnudet og butsnudet frø er fodrodsknuden på bagbenene. Den er højere og mere sammentrykt hos spidssnudet frø, og er også hårdere at føle på. Foto:Biopix Spidssnudet frø 14 Foto:Biopix Butsnudet frø
15 Bestemmelsesnøgle Æg Art Gå til 1a Æg ovale, enkeltvis på vandplanter salamandre pkt. 2 1b Æg i snore eller klumber frøer og pkt. 3 tudser 2a Æg ca. 2 mm, uden slim, blege, grønlig-gullighvide Stor vandsalamander 2b Æg ca. 1,5 mm, uden slim, brunhvide Lille vandsalamander 3a Æg i snore Skrubtudse 3b Æg i klumper pkt. 4 4a Små kompakte ægklumper, Løvfrø gullighvide æg i hver klump 4b Store geléagtige ægklumper, æg pkt. 5 oftest brunlig til sorte 5a Æglægning i maj-juni, ofte æg af forskellige størrelser i samme klump. Grøn frø 5b 1a 1b 2a Æglægning i marts-april, ægklumper aflægges ofte på oversvømmet græs Butsnudet frø eller spidssnudet frø (kan ikke adskilles sikkert på æg alene) Larver Art Gå til Langstrakte, slanke dyr m. store Salamandre pkt.2 fjerformede gæller Haletudse m. sammentrykt svømmehale Frøer og pkt. 3 tudser Hale ender i trådformet spids, lange tæer Stor vandsalamander 2b Hale uden tråd i enden, korte tæer Lille vandsalamander 3a Bred halebræmme der starter lige Løvfrø ved øjnene, gullig 3b Smal halebræmme, der starter midt på kroppen el. længere bagude 4a Halebræmme afrundet bagtil, ofte Skrubtudse sort, ofte fladtrykt fortil 4b Hale mere el. mindre tilspidset, oval til ægformet krop 5a 5b 5c Afstand mellem øjne kun lidt større end afstand mellem næsebor Afstand mellem øjne 1,5 gange afstanden mellem næseborene Afstand mellem øjne højst dobl. så stor som afstand mellem næsebor Spidssnudet frø Butsnudet frø Grøn frø pkt. 4 pkt. 5 15
16 Hjælp padderne! Undlad at udsætte fisk og ænder i vandhullerne Undgå at forstyrre vandhullerne i paddernes yngletid (1. marts - 1. oktober) Undlad at dræne vådområder Undlad at tilføre vandhullerne næringsberiget vand Oprethold udyrkede bræmmer omkring vandhullerne Afgræs enge og græsmarker, så vegetationen omkring vandhullet holdes nede Oprens vandhullerne, så det næringsrige slam fjernes * Bevar dødt ved på skovbunden; det vil sikre, at der findes mange egnede overvintringssteder Grav nye vandhuller, helst flere i nærheden af hinanden, som er omgivet af eng eller græs * * Kræver tilladelse fra kommunen, kontakt Natur og Miljø for nærmere information. Yderligere oplysninger om padder i Danmark: F.eks. Nordens padder og krybdyr af Kåre Fog et al. 2001, Gads Forlag. Danmarks padder af Jan Kjærgaard Jensen, Natur og Museum 29. årgang nr. 2, 1990, Naturhistorisk Museum, Århus. Skov-og Naturstyrelsen: Nordisk Herpetologisk Forening: alle illustrationer og fotos 16 Natur og Miljø Valdemarsgade 18, 8000 Århus C. Tlf.: Fax: nm@aarhus.dk
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2009
Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereTrine Gregers, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereDispensation til oprensning af 3 sø
Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereTeknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen
Læs mereEdderkopper - symmetri
Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereProjektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune
Naturplejeprojekt for Klokkefrø ved NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0100 Formål: Det er naturplejeprojektets formål at forbedre naturforholdene og skabe særlige levesteder for klokkefrø og andre padder og krybdyr
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereTegn og mal padder og krybdyr - fra skoven
t o te Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven Almindeligt firben Bjergsalamander Bjergsalamander Butsnudet frø Hugorm Lille vandsalamander Lille vandsalamander Løvfrø Skrubtudse Snog Spidssnudet frø
Læs mereKan n. natur. Padder. krybdyr
o Kan n natur Padder & krybdyr Titel: Kanon Natur Padder & krybdyr Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2012 Tekst: Ole Laursen, Susie Langebæk Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Kirsten Hjørne,
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereKolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen
v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereAQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2017
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereMartin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereBESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2008
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereHaletudsen. info og aktiviteter
Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller
Læs mereCharlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereHalvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide
Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort
Læs mereFisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND
ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Savannen i Afrika - dyrene og deres føde Middel (4. - 6. klasse) Savanneudstillingen i kælderen Jan Larsen, Naturhistorisk Museum Trine
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2011
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereMøns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard
Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang
Læs mereMusene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus
Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2015
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.
Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen
Læs mereDansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter.
Dansk fugleedderkop Latinsk navn: Atypus affinis Engelsk navn: Purse-web Spider Klasse: Spindlere Orden: Edderkopper Familie: Fugleedderkopper Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark.
Læs mereHolstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 2500 m 2 på ejendommen matr. nr. 1a Lindholt Gde, Tvis.
Side 1/5 Kristian Harald Halgaard Lindholtvej 2 7500 Holstebro Dato: 24-06-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-65-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs merePeter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereTypebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg
Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereSprogspil ud i naturen
S P R O G S P I L - U D I N A T U R E N 10891 DK Sprogspil ud i naturen Anbefalet alder: 4 år + Udviklingsmuligheder: Udfordre barnets naturlige nysgerrighed. Observere og beskrive de forskellige miljøer.
Læs mereTilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou
Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.
Læs mereLBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse
Læs mereHabitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag).
Bilag 2 Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Udbredelse i Danmark: Den store vandsalamander er almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden i
Læs mereNyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013
Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Så blev det endelig forår for fuld udblæsning! Skoven er sprunget ud, græsset står højt og grønt og mælkebøtterne blomstrer. Snart lugter det af sol og sommer I dette
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereTil Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com
Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereNye metoder til undesøgelse af vandhuller www.amphiconsult.dk
Nye metoder til undesøgelse af vandhuller Amphi Consult Naturstyrelsen nye metode til bilag II arter i N2000. Eksempel på andre metoder Novana-metoden Nye metoder under udvikling Hvad betyder fund af bilag
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mereDispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,
Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2015
Overvågning af padder Randers kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereGiftfri bekæmpelse af dræbersneglen
Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem
Læs mereDato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR
Frederikssund Golf Klub Sendt pr. e-mail til Bestyrelsesmedlem Henrik Helt hhelt@mail.dk og greeenkeeper Karl Andersen greenkeeper@fgkgolf.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2016
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs merePaddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012
Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
Læs mereRødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997
Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997 Storstrøms Amt - Teknik- og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ISBN nr. 87-89754-26-3 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997 Storstrøms
Læs mereNaturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune
Etablering af yngledamme for stor vandsalamander, løvfrø, springfrø og spidssnudet frø NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0099 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Næstved Kommune i samarbejde med Natur- Erhvervstyrelsen,
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2017
Overvågning af padder Randers kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereden levende legeplads
RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereTrærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.
Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal
Læs mereHavens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år
Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Her præsenteres de mest almindelige bassinfisk og nogle af de mere specielle arter, så der skulle være mulighed for at finde passende fisk til alle bassin størrelser.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mere