Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Transkript

1 Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens kompetencebehov, samt hvordan institutionerne arbejder med at bringe denne viden ind i uddannelserne. Analysen laves på baggrund af akkrediteringer, hvor der er truffet afgørelse i Gennem konkrete eksempler gives inspiration til, hvordan institutionerne kan udvikle arbejdet med at fastholde og eventuelt forbedre matchet mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. Kommissoriets formål er kort at beskrive analyseprojektet om institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov for tidligt at afstemme overordnede rammer og forventninger. Baggrund Et af de fem kriterier, som nye og eksisterende uddannelser bliver vurderet på i akkrediteringssammenhænge, omhandler uddannelsens relevans. På nye uddannelser vurderes det, om uddannelsesinstitutionen har involveret relevante aftagere i at kortlægge behovet for oprettelsen af uddannelsen og i udviklingen af uddannelsens profil og indhold. På eksisterende uddannelser vurderes det blandt andet, om der er en løbende dialog med aftagere og dimittender, om institutionen anvender dialogen til udvikling af uddannelsen og til styrkelse af dimittendernes muligheder for at opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet (en, notat, feb. 2014). Også i den uddannelsespolitiske debat har der været stor fokus på relevansbegrebet. Selvom debatten særligt har drejet sig om bestemte fagretninger eller uddannelsesområder, så er der blevet rettet en generel opmærksomhed mod at højne uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans. Samtidig sker der store ændringer på arbejdsmarkedet i disse år, der betyder, at nye kompetencer efterspørges. Der er også stor fokus på, hvordan man gennem uddannelsespolitikken aktivt kan sikre et tilstrækkeligt udbud af de rette kompetencer til at matche den lokale og nationale efterspørgsel fremadrettet. Denne opmærksomhed eksisterer både politisk, men også hos de institutioner, der uddanner til det danske arbejdsmarked. 20. marts 2015 Bredgade København K Tel Fax Mail [email protected] Web CVR-nr Sagsbehandlere Ditte Strandbygaard Mia Holm Andreasen Kristian Klausen Tel Mail [email protected] Ref.-nr. Dokument nr. I forbindelse med akkreditering af både nye og eksisterende uddannelser, er det et krav, at uddannelsesinstitutionerne arbejder med eksempelvis uddannelsernes kompetenceprofiler og samlede mål for læringsudbytte gennem blandt andet aftagerpaneler og uddannelsesudvalg. I dette arbejde er der både fokus på at udvikle uddannelser og udbud i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel her og nu, men også i forhold til den mere langsigtede efterspørgsel; hvilke kompetencer skal fremtidens medarbejdere inden for velfærdsområderne have, og hvilke udfordringer skal fremtidens medarbejdere i de private virksomheder kunne håndtere? Til det arbejde har institutionerne brug for input og erfaringer fra arbejdsgivere og andre relevante aktører med viden om udviklingen på det danske arbejdsmarked. I de akkrediteringer som AI har gennemført, fremgår det, at de videregående uddannelsesinstitutioner anvender en række forskellige videnkilder til at sikre uddannelsernes relevans. Det fremgår samtidigt, at der er flere forskellige måder at Side 1/6

2 indhente viden om fremtidens kompetencebehov på, også på tværs af de enkelte uddannelser og sektorer. Det er centralt for projektet at undersøge, hvordan institutionernes sikring af relevans bliver en integreret del af kvalitetsarbejdet, dvs. både ift. hvilke videnkilder institutionerne bruger, og hvordan disse videnkilder bliver anvendt i udvikling og tilrettelæggelse af de videregående uddannelser. Det er dog også tydeligt, at institutionerne bruger en række innovative og mindre formelle metoder til at udvikle uddannelsernes kompetenceprofiler. Metoder, der ikke fremgår af det standardiserede koncept for uddannelsesakkreditering. I denne forbindelse træffer institutionerne en række valg i forhold til, hvilke metoder der passer bedst under den enkelte institutions og enkelte uddannelses unikke omstændigheder. Analyseprojektet ønsker at understøtte disse processer ved at beskrive og inspirere til lokale løsninger på lokale problemstillinger. Denne tilgang stemmer også overens med institutionsakkrediteringernes intention om at kvalitetsarbejdet på institutionerne skal tage udgangspunkt i de pågældende vilkår og udfordringer. Projektet tager bredt udgangspunkt i de videregående uddannelser og ser på tværs af udviklingsarbejdet på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, som er de tre største videregående uddannelsessektorer i Danmark. Projektet er tænkt at give overblik og inspiration til institutionerne og andre relevante interessenter i forhold til at finde relevant viden, der kan anvendes til at fastholde eller fremme matchet mellem de færdiguddannedes kompetencer og fremtidens arbejdsmarked. Datagrundlag Ca. 200 akkrediteringsrapporter på eksisterende og nye uddannelser i perioden samt prækvalifikationsansøgninger ved ansøgning om nye uddannelser og udbud fra Akkrediteringsrapporter for nye og eksisterende uddannelser indeholder information, der vil være direkte brugbar i analysen. Informationerne giver input til analysen af, hvilke typer af videnkilder som institutionerne anvender, samt et sammenligneligt grundlag på tværs af uddannelserne. Et antal kvalitative interviews på udvalgte uddannelsesinstitutioner - Disse interviews vil delvis foregå en-til-en og via telefonen, og her tages der udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Derved kan sammenlignelige data indsamles på tværs af uddannelserne, mens der samtidig gives plads til open-ended spørgsmål til brug ved perspektivering og kortlægning af forskellige perspektiver på uddannelsernes praksis. Desk-research af eksisterende analyser og undersøgelser om fremtidens kompetencebehov - Kortlægning af forskellige videnkilder vil skabe et overblik over, hvem der beskæftiger sig med arbejdsmarkedets kompetencebehov og vil bestå af en desk-research af eksisterende kilder og deres metodiske tilgange. Projektets indhold og metode Projektet vil forventeligt have størst fokus på punkt 1 og 2. Projektet vil indeholde følgende delelementer: Side 2/6

3 1. Hvilken viden anvender uddannelsesinstitutionerne til at designe og etablere nye uddannelser og udbud? Med udgangspunkt i akkrediteringsrapporter har denne del af projektet til formål at afdække og analysere, hvilke videnkilder institutionerne bruger til at indhente information om fremtidens kompetencebehov, når de opretter nye uddannelser, med hvilken begrundelse og hvordan de forskellige videnkilder bliver brugt. Videnkilderne vil forventeligt inkludere analyser, såsom aftagerundersøgelser og behovsanalyser, samt via uformel afdækning og ad hoc præget dialog, som mange institutioner løbende har med forskellige arbejdsmarkedsparter. Der vil også være en særskilt fokus på, hvorfra selve ideen til den nye uddannelse opstår. Niveauet for kortlægningen vil være på uddannelsesniveau. Metode: Læsning af akkrediteringsrapporter og prækvalifikationsansøgninger - kvantificerbar kodning og kvalitative eksempler Indhold: Kvantificerbart overblik over de forskellige videnkilder ud fra en gennemlæsning af akkrediteringsrapporter og prækvalifikationsansøgninger for nye uddannelser og udbud (eksempelvis: hvor mange uddannelser bruger aftagerpaneler/uddannelsesudvalg, hvor mange institutioner har indhentet dialog om uddannelsens indhold gennem en aftagerundersøgelse, hvem har anvendt viden fra interesse/arbejdsgiverorganisationer osv). Kvalitative eksempler på typer af forskellige videnkilder (eksempelvis: hvad definerer en aftagerundersøgelse/behovsanalyse, hvem er blevet spurgt og hvorfor, hvordan er de blevet spurgt, hvordan er der fulgt op på undersøgelserne osv). Interview med et mindre antal repræsentanter for institutionerne med henblik på at uddybe overvejelser og anvendelse af de forskellige videnkilder, hvorfra ideen til den nye uddannelse er opstået og hvordan uddannelsen er udviklet (fire udvalgte eksempler). 2. Hvilken viden anvender uddannelsesinstitutionerne, når de udvikler og tilrettelægger uddannelser? Denne del af projektet har til formål at afdække og analysere, hvilke videnkilder institutionerne bruger til at indhente information om fremtidens kompetencebehov, når de udvikler eksisterende uddannelser, med hvilken begrundelse og hvordan de forskellige videnkilder bliver brugt. Videnkilderne vil forventeligt inkludere dialog med aftagerpaneler, uddannelsesudvalg, dimittendundersøgelser og den mere uformelle og ad hoc prægede dialog, som mange institutioner har med arbejdsmarkedet m.m. Niveauet for kortlægningen og analyserne vil både være på lokalt plan (lokale tilpasninger af studieordninger på de enkelte uddannelser og udbud) og nationalt plan (ændringer i de nationale studieordninger i erhvervs- og professionsrettede uddannelser). Side 3/6

4 Metode: Læsning af akkrediteringsrapporter: Kvantificerbar kodning og kvalitative eksempler Indhold: Kvantificerbart overblik over de forskellige videnkilder ud fra en gennemlæsning af akkrediteringsrapporter for eksisterende uddannelser (for eksempel: hvor mange uddannelser bruger aftagerpaneler/uddannelsesudvalg, hvor mange institutioner har en løbende dialog med dimittenderne osv.). Kvalitative eksempler på de forskellige videnkilder (for eksempel: hvad definerer en aftagerundersøgelse, hvem er blevet spurgt og hvorfor, hvordan er de blevet spurgt, hvordan er der fulgt op på undersøgelserne osv.). Interviews med et mindre antal repræsentanter for institutionerne med henblik på at uddybe overvejelser og anvendelse af de forskellige videnkilder. Interviews med repræsentanter fra det erhvervsrettede område, der har deltaget i den nationale udvikling af eksisterende uddannelser. 3. Inspirationskatalog: Forskellige perspektiver på kilder til viden om relevans Med baggrund i delelement 1 og 2 gives en række eksempler på videnkilder. Videnkilderneer udvalgt ud fra en vurdering af, om aktiviteten eller videnkilden bidrager til et anderledes perspektiv i sikringen af uddannelsernes relevans end de hyppigst anvendte (såsom uddannelsesudvalg). Fokus vil være på at fremlægge en variation i måden at anvende viden på, der kan være til inspiration for andre. Dog skal disse ikke forstås som en endelig opskrift eller svar i arbejdet med at sikre uddannelsernes relevans. Der lægges altså vægt på lokale løsninger på lokale problemstillinger. Niveauet for beskrivelserne kan både være uddannelses- og institutionsniveau. Metode: Udvælgelse af varierende perspektiver og måder at indsamle og anvende viden om fremtidige kompetencebehov på baggrund af ens akkrediteringsrapporter. Evt. supplerende med interviews af udvalgte repræsentanter fra enkelte uddannelser. 4. Desk research af eksisterende kilder om fremtidens kompetencebehov på arbejdsmarkedet og indblik i metoderne bag undersøgelserne Afsnittets formål er at lave en kort baggrundsanalyse af eksisterende analyser, fremskrivninger og undersøgelser, der findes om fremtidens kompetencebehov på arbejdsmarkedet for dimittender med en videregående uddannelse samt et overblik over de forskellige metoder, der ligger til grund for analyserne. Afsnittet kan tjene som inspiration til uddannelsesinstitutionerne om, hvor man kan finde eksisterende viden på området, der kan være relevant i udviklingen af de videregående uddannelser. Samtidig kan det give institutionerne indblik i de for- Side 4/6

5 skellige metoder, der på nuværende tidspunkt anvendes til at definere fremtidens kompetencebehov. En drøftelse af de forskellige metoders anvendelighed kan forhåbentligt bidrage til institutionernes egne overvejelser om, hvilke kilder der er de mest relevante i deres praksis. 5. Et bud på et nyt analyseværktøj, der potentielt kan bruges til at skabe viden om matchet mellem uddannelse og arbejdsmarkedsbehov Formålet med dette afsnit er at give et eksempel på en potentiel videnkilde i form af analyser af jobopslag, som eventuelt kan anvendes som en supplerende kilde til vurderingen af uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov enten centralt eller på institutionsniveau. Der er i høj grad tale om et metodeudviklingsafsnit og altså ikke en direkte vurdering af eksisterende uddannelsers relevans. Dette afsnit udarbejdes i samarbejde med analysefirmaet Damvad. Caseudvælgelse I forbindelse med analysen i afsnit 1 og 2 udvælges en række cases, der i dybden kan belyse, hvordan uddannelsesinstitutionerne arbejder med at tilpasse uddannelserne til fremtidens kompetencebehov. Cases udvælges efter følgende principper: Der vælges i alt ca cases. Disse er fordelt på nye og eksisterende uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler samt et tilsvarende antal uddannelser på universiteterne. Udvælgelsen af cases sker på baggrund af en læsning af akkrediteringsrapporter og ansøgninger til prækvalifikation for uddannelser behandlet i 2013 og 2014 samt AI s institutionelle hukommelse. Udvælgelsen vil ske med udgangspunkt i et ønske om geografisk spredning og forskellige størrelser af uddannelser (så vidt muligt). I forbindelse med udvælgelsen af nye uddannelser vil fokus forventeligt være på uddannelser, der er udviklet på baggrund af (1) arbejdsmarkedsbehov identificeret i forbindelse med analyser eller fremskrivninger (se afsnit 1 og 2), (2) institutionens dialog med relevante aftagere, (3) et fagligt miljø på institutionen (f.eks. forsknings- og udviklingsaktiviteter), (4) internationale erfaringer, etc. I forbindelse med udvælgelsen af eksisterende uddannelser, så fokuseres på uddannelser, der har gennemgået en større revisionsproces. o For universitetsuddannelser defineres det som uddannelser, der har gennemført en revision af studieordningen med fokus på uddannelsens kompetenceprofil o For uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler defineres det som uddannelser, der (1) har gennemgået en revision af den nationale studieordning, eller (2) har lavet omfattende lokale tilpasninger i forhold til den nationale studieordning. Side 5/6

6 Ønskede resultater Der er først og fremmest et ønske om, at projektet skal være udviklingsorienteret og give institutionerne inspiration (og muligvis konkrete værktøjer) til at arbejde med uddannelsernes relevans og fremtidige kompetenceprofiler. Institutionerne skal kunne genkende sig selv og deres virkelighed i de beskrevne cases, den virkelighed og de problemstillinger, som projektet formidler. Institutionerne skal kunne forstå og anerkende de perspektiver, som projektet formidler i deres specifikke institutionelle kontekst. Eksterne interessenter skal anerkende projektets konklusioner om relevante videnkilder og aktiviteter. Til sidst er der et ønske om at kunne bidrage med unik viden til ens arrangementer ved Folkemødet Det gælder særligt fredagens arrangement, der har arbejdstitlen De videregående uddannelsers match med arbejdsmarkedet. Begrænsninger Projektet har ikke til formål at lave en fuldstændig afdækning af de forskellige videnkilder, som institutionerne anvender til at sikre et match mellem de studerendes kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Projektet kan således ikke bruges til at konkludere generelt om institutionernes brug af videnkilder. Projektet afgrænser sig i tid ved kun at inddrage akkrediteringsrapporter ved vurderinger, der er max to år gamle (dvs. ved afgørelser truffet i ). Projektet retter sig også som udgangspunkt mod uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, hvorfor de kunstneriske og maritime uddannelser i denne omgang ikke indgår i analysen. Målgruppe og andre interessenter Projektets målgruppe er først og fremmest institutionerne selv. Andre relevante interessenter kunne være uddannelsesministeriet, konsulentfirmaer, aftager- og interesseorganisationer (f.eks. FTF, Dansk Industri osv.). Derudover skal projektet spille ind til ens arrangementer ved Folkemødet. Projektet kan understøtte arrangementerne med data og eksempler, der kan indgå i debatten. Der kan også være betydelig synergi i forhold til at promovere projektets produkt og arrangementet på Folkemødet sammen. Endeligt kan projektet forventeligt bidrage internt i ens i forhold til videnopbygning og udvikling af akkrediteringskoncepterne. Projektets tidsplan Der udarbejdes en særskilt projektplan. Projektet igangsættes i februar 2015 og forventes færdigt i juni Side 6/6