Kontraktteori John Rawls

Transkript

1 Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls ( ) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale tradition, hvor friheden, og det rationelle menneske er i centrum, men samtidig kan Rawls arbejde også tolkes som et forsvar for velfærdsstaten, og dens ideal om en nogenlunde lige fordeling af samfundets goder. Rawls hævder nemlig som noget helt centralt, at samfundets goder bør fordeles således, at de dårligst stillede stilles bedst muligt. Rawls fokuserer primært på det retfærdige samfund. Han er kontraktteoretiker, hvilket betyder, at hvis et samfund skal være retfærdigt, må det stemme overens med det principper, som frie lige og rationelle individer ville kunne nå til enighed om. Det handler om, at samfundets individer indgår en kontrakt med hinanden for at opnå det mest retfærdige samfund. I den forbindelse formulerer nogle retfærdighedsprincipper, der kan danne et fælles grundlag for politik i et moderne pluralistisk samfund med mange forskellige værdier. Disse retfærdighedsprincipper sammenfatter og sammenordner de politiske værdier, vi har om frihed, lighed og demokrati. Rawls formulerer ikke så meget et politisk indhold, men snarere en metode, der betyder, at vi alle kan være med til at definere nogle politiske værdier. Det handler om, at man i et pluralistisk samfund kan være enige om en procedure. De to retfærdighedsprincipper Rawls formulerer nogle principper, der bør være gældende for et samfunds grundlæggende struktur. Med et samfunds grundlæggende struktur mener Rawls samfundets vigtigste institutioner, og den måde disse institutioner fordeler fundamentale rettigheder på. Her tænker han på Grundloven, de økonomiske spilleregler (fri ejendomsret og privateje af produktionsmidler, markedsøkonomien), familiemønstret o.lign. Rawls teori er dermed ikke en fuldstændig teori om retfærdighed, for der er andet end samfundets grundlæggende strukturer, der kan siges at være retfærdigt eller uretfærdigt. Om Danmark skal boykotte Kina pga. menneskerettighedskrænkelser handler også om retfærdighed, men det beskæftiger Rawls sig ikke med. Han foreslår i alt tre grundlæggende principper, som kommer til udtryk i to retfærdighedsprincipper, der lyder som følger: 1) Enhver person skal have lige krav til et udstrakt system af fundamentale rettigheder og friheder. Alle har ret til den højeste grad af frihed, der er forenelig med en tilsvarende grad af frihed for andre (frihedsprincippet) 2) Sociale og økonomiske uligheder skal opfylde to betingelser: (a) de er knyttet til positioner og stillinger, der er åbne for alle, og hvor der er rimelig lighed i muligheder for at opnå dem (mulighedsprincippet eller åbenhedsprincippet), (b) de er til størst fordel for de mindst privilegerede social og økonomisk ulighed er kun retfærdig, hvis de dårligst stillede er stillet bedst muligt (forskelsprincippet eller differensprincippet). SIDE 1/1

2 Det første princip frihedsprincippet - indebærer, at alle borgere har samme rettigheder. Det drejer sig bl.a. om personlige frihedsrettigheder over for statsmagten, andres indgreb eller om andre frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, religionsfrihed, demokrati osv. Det vil således være uretfærdigt at indskrænke en bestemt religiøs gruppes frihed til at praktisere sin religion, eller det vil for den sags skyld være uretfærdigt at indskrænke alle religiøse gruppers frihed. Mulighedsprincippet eller åbenhedsprincippet indebærer, at børn fra forskellige grupper i samfundet, der fra naturens hånd besidder samme talenter, har lige gode muligheder for at nå den samme position. Der må således ikke være sociale barrierer i samfundet, der resulterer i, at visse sociale grupper har vanskeligere end andre ved at nå en bestemt social position. Det sidste princip er forskelsprincippet eller differensprincippet, som understreger, at social og økonomisk ulighed kun er retfærdig, hvis de dårligst stillede er stillet bedst muligt. Men hvad betyder det i praksis, når man skal indrette et samfund? Hver søjle repræsenterer én af to grupper i det samfund, vi betragter, og højden af søjlerne angiver, hvor mange goder medlemmerne af en given gruppe har. I S1 stilles alle lige, de to grupper som er i samfundet har lige mange goder, men et samfund, der ser sådan ud, er ifølge Rawls ikke det mest retfærdige, for der er andre muligheder, hvor de dårligst stillede ville være bedre stillet end under den første fordeling. Ulighed er med andre ord en fordel for de dårligst stillede, og eftersom de dårligst stillede ville være bedst stillede under S3, vil differensprincippet kræve, at netop dette samfund realiseres. Ulighed er dermed acceptabelt, hvis og kun hvis uligheden forbedrer niveauet for den dårligst stillede. Retfærdighed er således ikke kun et spørgsmål om lighed og ulighed, men også om velstandsniveauet for de dårligst stillede. SIDE 2/2

3 Dermed tager Rawls hensyn til behovet for økonomiske incitamenter, hvis der skal skabes yderligere vækst, hvilket både traditionelle liberale og konservative vil argumentere for. En del økonomiske teorier i den forbindelse går nemlig på, at ulighed øger den samlede vækst, da vækst blandt andet skabes ved at tilskynde og belønne dem, der gør en (ekstra) arbejdsindsats. Ved at tillade incitamenter til de mest produktive kan man nogle gange forbedre og øge antallet af goder, der er til rådighed. Rawls påpeger dermed, at så længe der kan omfordeles fra rig til fattig uden at undergrave samfundsøkonomien skal man gøre det. Først når omfordelingen bliver kontraproduktiv skal omfordelingen stoppe. Det kan f.eks. ske, når skatten for de rige bliver så stor, at manglen på arbejdslyst og investeringslyst begrænser væksten. Flere påpeger, at Rawls dermed kommer med et forsvar for noget, der minder om den danske velfærdsstat, og dens forholdsvise store skattetryk, hvor dem der tjener mest betaler mest i skat. Det indebærer samtidig, at Rawls kommer til at stå i modsætning til den traditionelle økonomiske liberalisme, som man finder den hos f.eks. Nozick, der netop ikke vil give staten lov til at konfiskere, hvad enkelte ved deres indsats har skabt. Rawls understreger samtidig, at det er grundlæggende forkert, hvis en arbejdsdygtig person frivilligt lever af overførelsesindkomster i stedet for at bidrage til samfundets vækst. Det er i strid med den fundamentale ide om gensidighed. Man bidrager og overholder spillereglerne i forventning om, at andre gør ligeså. Rawls forudsætter således en balance mellem pligter og rettigheder. Retfærdighedsprincipperne indeholder to centrale og overordnede begreber. I det første retfærdighedsprincip handler det om frihed, mens det i det andet snarere handler om lighed. Hvis der skulle udvikle sig en uoverensstemmelse mellem de to principper påpeger Rawls, at vi vil prioritere friheden. Derfor betegner han sine principper for liberal egalitarisme. Det vil f.eks. være uretfærdigt at indskrænke nogens ytringsfrihed, selv hvis man derved kunne stille de dårligst stillede bedre. Den sociale tilfældighed Når Rawls beskæftiger sig med ulighed skyldes det, at ulighed ifølge Rawls i vid udstrækning er bestemt af sociale tilfældigheder. Han mener, at menneskets placering i samfundet i høj grad er baseret på tilfældigheder. At ens forældre er rige, kærlige og stimulerende er et eksempel på en social tilfældighed. Det betyder endvidere ifølge Rawls, at staten skal afhjælpe den nød, som folk ikke selv er skyld i, men det betyder også, at ideerne om at skulle have, det man har gjort sig fortjent til, kommer til at virke lidt absurd ifølge Rawls. Hvis man tænker nærmere over sådanne principper om, hvad man har gjort sig fortjent til og ikke selv er skyld i, vil man indse, at vores medfødte talenter og vores sociale opvækstvilkår er noget, der er givet os udefra. Rawls når dermed frem til, at eftersom et menneskes talenter - herunder intelligens ikke udelukkende skyldes indehaverens indsats, men kan stamme fra gener eller fra en heldig opvækst, så har individet ingen ret til, hvad disse talenter indbringer. Eller rettere, individet har kun ret til at nyde fordele af sine talenter, hvis disse fordele kommer de dårligst stillede i samfundet til gode. Derfor bliver det problematisk at argumentere for, at vi har ret til frugten af det arbejde, vi senere hen udfører, som bl.a. nyliberalisten Nozick er fortaler for. Derfor bliver man nødt til at have det 2. retfærdighedsprincip med. Dem, der har haft dårlige opvækstvilkår og er SIDE 3/3

4 uforskyldte i deres situation, skal hjælpes, og dem, der har levet i gode kår, er blandt de privilegerede, men er også uforskyldte i deres situation. Derfor har de moralsk pligt til at hjælpe andre. Alle årsager til ulighed er tilfældige, og derfor er det ikke retfærdigt, at de bedst stillede stilles bedre på bekostning af de dårligst stillede. Konklusionen er derfor, at lighed er retfærdigt, men der kan være en god grund til at fravige ligheden. Dermed er vi tilbage ved figuren. I S1 var alle lige, men ved at lave nogle ændringer kan man nå frem til en fordeling af goderne, der indebærer en form for ulighed, men samtidig er der ingen, der er stillet dårligere. Det kunne f.eks. være S3. Dermed kan man sige, at S3 udgør en såkaldt paretoforbedring i forhold til S1. En fordeling af goderne udgør en paretoforbedring i forhold til en anden, hvis og kun hvis mindst en person under den nye fordeling er stillet bedre, og ingen er stillet ringere end under den forrige fordeling. Uvidenhedens slør hvad er det? For at finde frem til det mest retfærdige samfund, opstiller Rawls en model for, hvad frie, lige og fornuftige individer kan blive enige om. Det kalder Rawls for den oprindelige position. Den oprindelige position er karakteriseret ved, at individer er frarøvet en række informationer. De er f.eks. uvidende om, hvilken social eller økonomisk position, de indtager i samfundet. De ved f.eks. ikke, om de er arbejdsløse eller millionærer, og de er ligeledes uvidende om deres intelligens og deres helbred. Endelig er de uvidende om, hvilken sandsynlighed, der er for, at de hører til de bedst stillede i et samfund. Dermed er de upartiske, og de kan nu beskrive og vælge det retfærdige samfund Den oprindelige position findes ikke i virkeligheden, men er et slags tankeeksperiment, der har til formål at give os en bedre forståelse af, hvad retfærdighed er. Rawls model formulerer to generelle betingelser for vores valg af retfærdighed. 1) Beslutningen skal tages bag uvidenhedens slør, dvs. uden kendskab til vores egen samfundsposition, egne evner og politiske holdninger. Denne begrænsning skal vise en fundamental ide hos Rawls nemlig ideen om gensidighed i den politiske kultur og i det demokratiske samfund. Samfundet er et fair samarbejde mellem frie og lige borgere. 2) Bag uvidenhedens slør træffer vi fornuftige og rationelle beslutninger. Vi vurderer, hvordan vi vil have det i de forskellige situationer, og så vælger vi det samfund, hvor det er bedst muligt. I vurderingen vil vi vælge det samfund, hvor vi får det maksimale antal basisgoder. Basisgoderne er f.eks. frihedsrettigheder, indkomster, magtpositioner og selvrespekt. Mere præcist, så er den oprindelige position karakteriseret ved, at ingen har en magtposition, de kan bruge til at sikre, at de principper, der opnås enighed om, favoriserer dem selv. Der er med andre ord tale om et ideal om upartiskhed. Disse regler vil blive valgt bag uvidenhedens slør, fordi vi vil være sikre på at have minimumsrettigheder. Frihedens skal ifølge Rawls sikres en rimelig værdi, dvs. at alle skal have tilstrækkelig økonomisk og socialt grundlag til at kunne bruge frihedsrettighederne. Hovedpointen i relation til det andet retfærdighedsprincip er, at uligheder og forskelle kun kan accepteres, hvis der ikke er noget alternativt samfund, som stiller de dårligst stillede SIDE 4/4

5 bedre på den måde bliver han tilhænger af et moderne velfærdssamfund, hvor marked og en omfordelende stat kombineres i et eller andet omfang. Dermed kan man ifølge Rawls nå frem til en ide til, hvordan samfundet bør indrettes for at være retfærdigt, ved at se på, hvad deltagerne i den oprindelige position bliver enige om. Det kan lade sig gøre fordi, netop denne position har en karakter, der indebærer, at valget af principper foregår upartisk. Egne livsprojekter i det moderne samfund Ifølge Rawls er det således vigtigt, at samfundets grundlæggende strukturer er retfærdige. Vi har i det moderne samfund fælles retfærdighedsprincipper, men på samme tid understreger Rawls, at vi ikke har fælles forestillinger om livskvalitet, og hvordan et godt liv skal leves. Et retfærdigt samfund fordeler basisgoder, men samfundet kan ikke garantere livskvalitet. Dermed kommer Rawls til at placere sig i en liberal tradition. Der er forskel på retfærdighed og det gode. Her mødes han med kritik fra kommunitaristerne, der mener, at der er behov for fælles kulturel identitet. Ifølge f.eks. Charles Taylor kan man ikke løsrive sig fra kulturelle værdier uden at miste den personlige identitet. Et samfund af autonome individer er således et samfund i forfald. Der skal være en substantiel fællesskabsfølelse. Uden den vi solidariteten forsvinde. Rawls er meget uenig. Der findes ikke et fælles kulturelt grundlag i et pluralistisk samfund. Et kulturelt fællesskab kan kun skabes ved hjælp af undertrykkelse. Moderne mennesker har en god evne til at forholde sig reflekterende til egne værdier og til at have en statsborgerrolle, hvor man ser bort fra ens livsværdier. Vi kan sagtens have adskilte roller, og det er vigtigt, at der ikke er samfundsmæssige krav om bestemte former for livskvalitet. Dette vil stride mod grundlæggende frihedsprincipper. Som politisk tænker tager Rawls ikke stilling til, hvordan man i praksis strukturere et samfund, således at retfærdighedsprincipperne kan overholdes. Det er vigtigt at supplere den overordnede retfærdighedsstrategi med en mere anvendelsesorienteret teori om lokal retfærdighed, hvor der bliver lagt vægt på socialpolitik, uddannelsespolitik, sundhedspolitik, flygtningepolitik osv. Alt afhængig af det samfund, man befinder sig i. Visse teoretikere, der er inspireret af Rawls, har opereret med begreber funktionsevne Handicappede skal f.eks. have flere ressourcer for at få rimelige livsmuligheder. Det handler således om, at få etableret et samfund, hvor man via basisgoderne får et fair mulighedsrum, hvorudfra hver enkelt borger kan tilrettelægge sit eget liv. Et sådant begreb om funktionsevne kan anvendes som pejlemærke i forhold til f.eks. sundhedspolitik og socialpolitik. Den moderne velfærdsstat muligheder og risici Opsummerende kan man sige, at foranstaltninger, der direkte eller indirekte forbedrer de dårligst stillede kan forsvares ud fra politiske værdier om retfærdighed. Der er to kræfter, man ifølge Rawls skal bekæmpe, og det handler om egoisme og mistillid. Ud fra egne interesser kan den enkelte forsøge at undgå at bidrage til de offentlige ordninger, som bidrager til et retfærdigt samfund eller de velbjærgede kan forsøge at indrette velfærdsordninger til egen fordel. På samme måde er det et lige så stort problem, hvis borgerne føler en mistillid overfor, om alle bidrager til samfundet. SIDE 5/5

6 I Velfærds-Danmark er disse to destabiliserende kræfter på spil. Samtidig tilslutter de politiske partier sig ideen om et velfærdssamfund, der er til gavn for de svageste, men i praktisk politik sættes der ofte fokus på, om forslagene tilgodeser de velstilledes interesser ud fra en klar forventning om, at det er nødvendigt, hvis vælgertilslutning skal bevares. Med udgangspunkt i Rawls tanker vil det betyde, at velfærdsstaten legitimitet vil forsvinde. Det andet problem er, at mange danskere efterhånden har mistillid til, om andre overholder velfærdsstatens spilleregler. SIDE 6/6